Her er uddrag fra to interviews fra DJØF-bladet fra i dag:
Interview med Jørn Vestergaard, lektor, lic.jur., Københavns Universitet
» Det hævdes, at vi ikke har et værktøj til at forhindre konflikter i at
eskalere, og at man på den baggrund bør overveje nogle af ideerne fra den
islamiske ret med blodpenge og mægling. Du deler ikke den opfattelse?
Grundlæggende er tanken om mægling og konfliktråd yderst relevant, og det er
ærgerligt, at den har haft meget svært ved at vinde indpas her i landet. Men
det er helt ved siden af, hvis man hævder, at blodpenge eller forvisning er
eksempler på en god praksis, der fortjener anerkendelse. Det er at trække
tingene ud af deres rette sammenhæng. Den mægling, som imamen Abu Laban
foreslår, og den konfliktmægling, som vi bør udbygge, har kun en eneste ting
til fælles, og det er selve betegnelsen. Alt, hvad der ellers ligger bag de
to begreber, er vidt forskelligt.
(netop, og det er det som gør det så mærkeligt, at Vagn Greve og andre
"kreative" hopper på den)
------------------
Vil du uddybe det?
Ved retsmægling, konfliktråd og voldgift er mægleren en neutral person, der
ikke selv har interesser på spil ud over at få parterne til at forstå
hinandens situation og få konflikten bragt til ophør. Med udgangspunkt i
sharialovgivning bygges der på værdier, som har deres rod i midten af
sekshundredetallet, og som efter enhver nutidig målestok ikke bare er
gammeldags, men indeholder stærkt betænkelige for ikke at sige forkastelige
elementer, for eksempel at en kvindes liv kun er halvt så meget værd som en
mands. En imam, der går ind som mægler, er bestemt ikke neutral, og der er
ingen garanti for, at alle imamer er fredselskende verdensborgere, der kan
udøve deres autoritet konstruktivt.
----
Vagn Greve mener, at vores system allerede straffer kollektivt. Hvad siger
du til det?
Det er i en vis forstand rigtigt; men til trods for, at vort retssystem
bestemt ikke er perfekt, bygger det i hvert fald på et ideal om
retssikkerhed og et princip om ikke at ramme uskyldige. Vi ville aldrig
acceptere, at domstolene dømte andre end den skyldige selv til udvisning fra
byen eller landet.
Hvis man accepterer subkulturel mægling, så er der stor risiko for at sætte
det autoriserede retssystem ud af spil. De to parter afskæres fra at få
sagen behandlet med de retsgarantier, som vi ellers betragter som
væsentlige. Hvis man har aftalt en form for blodpenge, eller at den ene part
skal flytte fra byen, kan man ikke under politiets efterforskning åbne sit
hjerte, eller som vidne i retten belaste den anden part, for så er aftalen
faldet på gulvet. Den type aftaler vil simpelthen afskære retssystemet i at
fungere, som vi gerne vil have, det skal. Desuden giver det plads til, at
andre stærke autoriteter overtager rollen som mæglere, for hvorfor skulle
det lige være imamernes fortrinsret. En anerkendelse kan ligefrem befordre
mafialignende tilstande. Helt grundlæggende blokerer det for integrationen,
hvis lov og ret må vige for feudalistisk præget konfliktløsning. «
------------------------------------------------------
Interview med Vagn Greve, dekan, professor i strafferet, lic.jur., dr. h.c,
Københavns Universitet
» Modstanderne af blodpenge og mægling forholder sig ikke konkret til,
hvordan det bryder med dansk lov. Hvordan ser du på det spørgsmål?
Hvis man bliver tvunget til at indgå en aftale om erstatning eller flytning
under trusler, så er der klart tale om ulovlig tvang. Men jeg tror, folk
blander to forskellige spørgsmål sammen. Blodpenge er ikke noget, man får
under trussel om blodsudgydelse, men netop for at undgå blodsudgydelse. Det
er kernen i det.
(Manden har en mærkværdig bagvendt tankegang, - man betaler for ikke at
blive slået ihjel, men det er ikke en trussel ????)
------------------------
Hvordan forestiller du dig, at det kan indføres i det danske system?
Først skal man acceptere, at problemet er relevant. Derefter skal man se sig
om efter gode erfaringer. I lande som USA, Norge og Finland har man et
mæglingssystem, og i traditionel islamisk ret har man et blodpenge system.
Man har altså nogle modeller for, hvordan man forhindrer konflikter i at
udvikle sig. Og det er det, jeg synes, er positivt i den pågældende imams
forsøg på at få de forfærdelige konflikter til at udvikle sig. Det kan vi
lære af.
------------------
Nogle mener, at det er udtryk for en moralsk usikkerhed over for islam at
overveje at bruge mægling og blodpenge. Hvad er din reaktion på det?
Jeg mener, at et fornuftigt menneske lærer af erfaringer - positive og
negative - uanset, hvor de kommer fra.
Så det her har ikke så meget med islam at gøre?
Der er oplagt nogle vederstyggelige ting i det islamiske retssystem set med
danske øjne. Men der er også ting, som viser, at de måske har fundet nogle
løsninger på problemer, som vi også har brug for at løse."
(Mon han har fundet flere godbidder i sharia-loven? Han burde læse lidt op
på, hvad blodpenge er, og hvordan blodpenge bruges i de muslimske lande, -
mon han også vil indføre halv pris for kvinder. Det vil han selvfølgelig
ikke, men bare at arbejde ud fra blodpengebegrebet, giver det jo en slags
blåt stempel. I fx Iran hvor en kristen kvinde kostede 1/32. del af en
muslimsk mand indtil for et år siden, kan de nu pege på Danmark, som et land
hvor velmenende "eksperter" har indset fortræffeligheden i institutionen.
Abu Laban kan også vise sine proselytter, at islamisk lov ER så universel
som han altid prædiker for dem, - selv en retsprofessor i Danmark synes den
er ret god.)
|