http://www.fyens.dk/article/500971
Hvis det ikke snart går op for mange flere, at vores samfundssystem er
under angreb, og at vi skal forsvare os bedre end hidtil, kan skolebørn
godt begynde at øve sig på at udtale ordet "borgerkrig".
Af Lone Nørgaard
Familien til den dørmand, der dræbte en ung mand på Nørrebro, lover at
holde sig væk fra København for at undgå hævn. Den dræbtes familie er
angiveligt klar til at indgå en sådan fredsaftale.
Sådan cirka kan jeg læse i dagspressen 8. juni 2005. I dagene forinden
har jeg gang på gang været ved at falde ned af min køkkentaburet, når
jeg har læst aviser og hørt radio. "Blodpenge" er det nye ord i dansk
debat. Som tilsyneladende bliver taget alvorligt af en række såkaldt
seriøse medier.
"Skal vi undgå hævn, mener jeg, at løsningen er blodpenge. Det er normal
praksis blandt muslimer, at der betales til den afdødes familie, og det
er bedre end yderligere skyderi, siger Abu Laban til Morgenavisen
Jyllands-Posten." (DR Nyheder Online)
Hvorpå Deadline på DR2 bevidstløst følger op med at invitere vores
integrationsminister Rikke Hvilshøj i studiet sammen med imam Abu Laban.
Hermed medvirker Deadline til at legitimere, at en middelaldermørk præst
får status af officiel repræsentant for (dele af) muslimske
indvandrergrupper.
At Deadline som et af de få intellektuelle åndehuller i mediehavet så
naivt kan medvirke til at give stemme til selvtægt er aldeles
ubegribeligt. Og hvis det ikke snart går op for langt flere i den danske
befolkning, at vores demokratiske samfundssystem er under angreb, og at
vi er nødt til at forsvare os med helt andre midler end de hidtil sete
-tja, så kan skolebørnene godt så småt begynde på at øve sig på at
udtale ordet "borgerkrig".
For det er, hvad vi får i Danmark inden for de næste 30 år, medmindre
langt, langt flere borgere forstår, at islamisme ikke først og fremmest
er en religion, men en ideologi, der kan sammenlignes med nazisme og
kommunisme. Den er lige så totalitær, lige så undertrykkende og lige så
farlig.
Der er mange forklaringer på, at det har taget så mange år at se truslen
i øjnene - og på at få endnu har begrebet konsekvenserne af den
ukontrollerede tilvandring af ikke-integrationsvillige muslimer.
Marianne Jelved og Svend Auken har oceaner af skyld at tage på deres
kappe, og stod det til mig, skulle begge politikere sammen med
Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden, biskop Keld Holm og
historikeren Uffe Østergaard tvinges til at leve på Nørrebro i mindst et
år, så de kunne få afprøvet deres multikurelle samfundsvisioner i
praksis.
Hvordan en Naser Khader kan være medlem af Det radikale Venstre, som
bærer et hovedansvar for den aktuelle indvandrer-misére, er mig en gåde.
Taget i betragtning at han i den grad bliver chikaneret af
fundamentalister, der betragter ham som en frafalden.
Lad mig for god ordens skyld ridse landskabet op:
Det store flertal af indvandrere og flygtninge er ordentlige
samfundsborgere.
Indvandrermiljøerne består af vidt forskellige grupper og mennesker, der
følgelig skal behandles forskelligt. En palæstinenser er lige så langt
fra en iraner som Anders Fogh fra en siciliansk fårehyrde.
Det er muslimske (arabiske) grupper, ikke asiatiske, der er problemet,
men ligesom vi i Danmark er mange juleaftenskristne, således er mange
muslimer også afslappede i forhold til deres tro. Hvis de vel at mærke
kan få lov til det, for i de parallelsamfund, der er blevet en realitet,
chikaneres og forfølges de mennesker, der forsøger at leve i pagt med
danske normer og dansk kultur. F.eks. ved at piger og kvinder ikke bærer
tørklæde.
Fundamentalisme/islamisme er en stigende trussel ikke bare i Danmark,
men i hele Europa.
En trussel, som få journalister og færre politikere for alvor har fået
færten af, fordi de ikke har tid eller lyst eller mod til den nødvendige
research. De fleste lukker øjnene og håber på kraft på, at det går over.
Det gør det ikke. Det bliver meget, meget værre. Om Politiets
Efterretningstjeneste kan stille noget op, vides ikke. Foreløbig lader
det ikke til at gå ret godt for PET.
Fordi det danske samfund har været ekstremt udygtigt til at stille krav
til tilflytterne, før det var for sent, lever et stigende antal muslimer
isoleret fra dansk sprog og kultur. Ikke mindst de massive
familiesammenføringer af fattige og uuddannede mennesker er et problem.
De bliver således lette ofre for imamernes sorte præk om det rådne
danske samfund, hvor alle bliver skilt, alle dyrker gruppesex eller i
hvert fald tilbringer en stor del af dagen med pornografi og skørlevned.
Vi = ansvarlige borgere har et problem, fordi det ikke er usandt, at
vores samfund er på gal kurs. Der er alt for mange skilsmisser, der er
alt for mange børn, der går for lud og materielle goder, der er alt for
meget druk, for meget misbrug, for mange selvmord, for mange ensomme,
forsømte gamle.
Derfor skal der kæmpes samtidig på to fronter: Vi skal genrejse gamle
dyder som pligt og ansvarlighed over for ikke bare "marj sæ'l", men
fællesskabet, og samtidig skal vi gå til kamp mod den sharia-lovgivning
som islamistiske terrorgrupper som f.eks. Hizb-ut-Tahrir og imamerne i
fællesskab så vældig godt kunne tænke sig at indføre i parallelsamfund i
Danmark.
Sharia er som bekendt det islamiske lovsystem, som muslimer udleder dels
af Koranen, dels af beretningerne om Muhammeds liv (hadith).
Et grundlæggende træk ved sharia er det skarpe skel mellem kønnene, hvor
kvinderne i værste fald er mandens ejendom. I bedste har hun færre
rettigheder, f.eks. den halve arveret af mændene. Kvinderne skal livet
igennem være underlagt en mandlig beskytter, og de må som regel ikke
færdes alene uden for hjemmet. Familiens ære er nemlig deponeret i
kvindens jomfruelighed.
Det åbne, naive Danmark er et paradis for terroristgrupper. Tænk at
agere i et samfund, hvor alle fra politikere til politi bare lægger sig
ned og hvisker mantraet: Dialog - dialog.
Jeg venter imidlertid i spænding på den salomoniske dom, der forklarer,
hvordan muslimske piger kan gå med halvt tørklæde, hvordan kønsadskilt
svømning kan gå op i en højere enhed med ikke-adskillelse, og hvordan
politiet kan gribe halvt til våben, når det bliver angrebet.
Og så et par pinde om kulturforskelle:
Den manglende integration er ikke først og fremmest et socialt problem.
Det er et kulturelt. Muslimer lever i en klan-kultur, hvor individets
personlige frihed er underkastet slægten. Følgelig gælder solidariteten
og loyaliteten klanen, ikke samfundet.
Hvis samfundet giver sociale ydelser uden samtidig at stille krav om at
"få noget igen", opfatter modtagerne "os" som tåber. Med rette, fristes
jeg til at mene.
Håndens arbejde bliver ikke regnet. En tømrer tæller ikke - det gør
derimod en læge eller en ingeniør. Arbejde er ikke som for os et middel
til selvrealisering.
At forhandle og gå i dialog ses som et udtryk for svaghed - ikke
fornuft. Hvorfor forhandle, hvis du er den stærkeste og kan få det, som
du vil have det? I øvrigt er det også svaghed at bakke ud af et problem
for at undgå konflikt og opretholde freden.
Der er gået 60 år siden Anden Verdenskrig sluttede, og vi har levet i en
stort set fredelig konsensus-kultur lige siden, hvor vi taler os til
rette om tingene og finder frem til acceptable kompromiser.
Fordi jeg er opflasket med denne glimrende og oplyste kultur, har det
også taget mig så forfærdeligt lang tid at forstå, at den ikke kan rumme
en ideologi som islamisme. Samt at vi er i fuld gang med at skære den
gren over, vi selv sidder på, ved at give efter for krav om religiøs
særbehandling.
Jeg siger nej til sharia, jeg siger nej til tåbeligheden blodpenge, og
jeg siger ud med Laban & de andre labaner, der vil omkalfatre Danmark.
Nul dialog her. Og så vil jeg meget gerne snart høre fra Anders Fogh og
hans regering, om jeg skal begynde at gå til pistolskydning, eller om
politi, efterretningstjeneste og andre danske samfundsinstitutioner får
lov til - og har tænkt sig - at træde i karakter?
--
Med venlig hilsen
GB