""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
news:1gym6qg.loph8un8cox4N%spam@husumtoften.invalid...
v> Min gamle professor fra universitetet, som jeg skrev speciale under, er
> i øvrigt overbevist om sandfærdigheden i The Bell Curve. Professor,
> dr.scient. - men altså ikke i biologi, snarere i anvendt matematik.
hvis det er tilfælldet så må han være idiot - the bell curve er blevet
sablet ned af alle betydelige videnskabsfolk verden over. Chr. har fx
tidligere leveret en sønderlemmende kritik af den måde statistikken er
blevet anvendt på og andre har kritiseret både bidragsyderne til den
såkaldte forskning (KKK, fx) og også det materiale, der lå til grund for
"forskningen" - og de to herrer, der skrev bogen har i flere tilfælde måtte
trække i land.
Hvis din gamle professor altså blot har troet på at der er tale om en
sandfærdig fremstilling, og han endda er professor i matematik, så må jeg
tilstå at han må have fået et anfald af jord i hovedet - det må være
særdeles nemt for en forsker på det niveau at tilbagevise denne
uvederhæftige fremstilling, hvor selv de mest almindelige statitstiske
beregnningsmetoder er blevet tilsidesat med det ene formål at nedgøre en
bestemt "race", her negere og andre "inferiøre" -
lad mig her tage et par kommentarer om the Bell Curve:
"Siden offentliggørelsen af bogen, som i alt har solgt over en halv million
eksemplarer, har forskerne haft mulighed for at re-analysere data fra bogen.
Resultatet er ikke overraskende at mange af bogens hovedkonklusioner ganske
enkelt ikke holder vand.
Herrnstein og Murray foreslog for eksempel at intelligens er mindst 60%
medfødt og formodentlig snarere 80%. En lang række forskere har vist at
dette tal er alt for højt og formodentlig snarere ligger på omkring
halvdelen - og måske lavere end det. Resten bliver bestemt af miljøet og
dermed af kendte størrelser som næring og skolegang.
Bogens racistiske udtalelser om forskellige etniske grupper mentale evner
har også vist sig at være uden hold i selv egne data og kan derfor blankt
afvises. Andre undersøgelser har vist at sorte børn opdraget i hvide hjem,
opnår dramatisk bedre resultater i IQ test (hvilket måske i sig selv siger
en del om IQ test).
Alt i alt er det bedste man kan sige om The Bell Curve at den har bidraget
til at starte en debat om betydningen af intelligens for samfundets
indretning. Man har måtte sande at IQ-test alene ikke er en ufejlbarlig
metode til at indrette et samfund."
http://www.kringelbach.dk/Inf_HvadMaalerIQ.html
eller:
Sorte er dummere end hvide, erklærer professor i psykologi, Helmuth Nyborg
med henvisning til en af tidens absolut mest pseudovidenskabelige
undersøgelser.
Hvert år afholder professor Helmuth Nyborg forelæsninger i
udviklingspsykologi på Århus Universitet, og benytter her sin faglige
autoritet til at promovere en chauvinistisk race-lære, der næsten er endnu
mere skræmmende, end den er absurd.
De foretrukne indgangssalmer til Nyborgs taler er gerne, »undersøgelser
viser, at .« eller »data afslører, at .,« hvorefter den videnskabelige
stemning understreges af en seriøs erklæring om, at sorte er klart dummere
end hvide, og at »puertoricanere er de absolut dummeste af alle folk i
verden« .
Nu kan enhver jo hævde, hvad han hævde vil, men når det sker med et
professorats myndighed og i en videnskabelig indpakning fra 1996, som er
lige så pseudovidenskabelig, som den er uakademisk og intolerant, er der
grund til at spørge sig selv, om der måske er forandret så forfærdelig meget
siden 1896?
Nyborgs Bibel er R. J. Herrnstein og C. Murrays The Bell Curve fra 1994, som
han ikke tøver med at kalde »det bedste, der nogen sinde er lavet inden for
intelligens-forskningen!«, og han citerer med forkærlighed
dens »veldokumenterede forskningsresultater«.
Således skulle f.eks. den gennemsnitlige IK for amerikanske hvide være 104,
mens den for sorte blot er 70 (en IK på 50-70 svarer til den psykologiske
kategori debil).
Problemet med sådanne undersøgelser er naturligvis, bortset fra det komplet
absurde i nogen absolut intelligens-vurdering, at de altid er lavet med et
specifikt formål for øje, og at selve undersøgelsesmaterialet under alle
omstændigheder skal underkastes én eller anden form for behandling. Her kan
man ofte diskutere afgørende detaljer og stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt
et sådant formål og en sådan behandling lever op til de nødvendige
videnskablige kriterier om optimal uforudindtagethed, og hvorvidt der i
øvrigt er taget behørigt hensyn til de implicitter, som undersøgelsens
resultater er indsamlet på baggrund af.
Det foruroligende er altså ikke, at en underviser indimellem og med visse
forbehold anvender materiale, som ikke er helt så entydigt endda, det
foruroligende er, at Nyborg ganske ukritisk refererer til materiale, der ud
fra videnskabelige kriterier, som stort set alle andre forskere er enige om,
er totalt og utvetydigt ubrugelige.
The Bell Curve er ikke blot afvist som »an ill-concealed racist manifesto«,
men dens erklærede »videnskabelige« grundlag er for længst blevet gendrevet
og demonteret af et utal af anerkendte forskere både i og uden for USA!
Alligevel kan Nyborg uanfægtet fortsætte sin kampagne for dette, »det
bedste, der nogen sinde er lavet inden for intelligens-forskningen« over for
unge studerende, som måske nok bliver både chokerede og forargede, men ikke
har megen chance for at bevæbne sig med den veldokumenterede kritik.
Men det, der er det mest horrible ved professorens undervisning
og »dokumentation«, The Bell Curve, er måske i virkeligheden ikke, at den
kun er et pseudovidenskabeligt dække over hans egen private holdninger om
det hvide overmenneske - der naturligvis er en mand - men at han af sine
kolleger får lov til at undervise aldeles uimodsagt!
Den hyppige, men stille afstandtagen til professoren, når han ikke selv er
til stede, er blot en yderligere legitimering af den generelle intolerance,
idet den almindelige chauvinist nu ikke kan klandres, fordi han med ryggen
fri kan pege på det store dyr i åbenbaringen, professor Nyborg - enhver kan
vel se, at han og kun han er Skurken?
På den måde bliver der så uendelig meget længere til det virkelig vigtige
opgør med hele den ikke blot på universitetet så udbredte småfascisme, fordi
denne altid kan fremstå som en slags samvittighedsfuld progressivitet i ly
af én sværvægts chauvinist, som i det mindste tør at stå frem.
Cecilia Brynskov
http://www.faklen.dk/dk/faklen/01/race.shtml
Af andre interessante kommentarer kan fx. blandt andet læses her:
Titlen på Murrays bog The Bell Curve - Klokkekurven - henviser til den kurve
som fremkommer, hvis man laver et grafisk billede af den målte IQ for den
samlede befolkning.
Kurven former sig som en klokke, hvor de bedste og de dårligste 10 procent
af befolkningen udgør yderpunkterne, mens den store pukkel i midten er de
almindeligt begavede.
Men det er muligt at lave andre tests, hvor alle scorer mange point, eller
hvor alle scorer nul point.
Spørgsmålene i de tests, som Murray og andre forskere bruger, er lavet med
det formål, at resultatet skal have form som en klokke.
Denne klokkefigur danner dernæst skabelon for eksempelvis
eksamensresultaterne ved universiteterne. Det forventes, at et en vis
procentdel dumper, og at et tilsvarende øverste mindretal får topkarakterer.
Resten skal fordele sig derimellem. Eksaminator og censor kender denne
sociale forventning, og de sørger for, at resultatet passer.
En anden forventning hos forskerne er, at mænd klarer sig bedre end kvinder.
Da prøver hos engelske skolebørn i 1930'erne viste, at piger klarede sig
bedre end drenge, blev prøverne ændret, så man nedtonede de spørgsmål, som
pigerne var gode til.
Intelligensprøverne kan ikke bruges til at sige noget om, hvad den testede
person er god til. Prøverne måler ikke alle aspekter af den menneskelige
fornuft, men kun visse særligt udvalgte. Kreativitet, sportslig og musisk
intelligens undersøges ikke.
Intelligensprøver er udformet, så de passer til det, folk fra middel- eller
overklassen kan. For eksempel er et af spørgsmålene i bogen Test your own
IQ: "Nævn en ingrediens i guacamole".
Evne til kritisk stillingtagen bliver normalt ikke testet. Den britiske
hjerneforsker Steven Rose fortæller om en forsker, som tog udgangspunkt i en
tese om, at børn fra arbejderklassen dagligt modtager mere misinformation
eller løgne, end børn fra middelklassen gør.
Udfra den tese lavede han en test, hvor børnene skulle skelne mellem sande
og falske udsagn om hverdagsemner. Det viste sig, at børnene fra
arbejderklassen scorede de fleste point. De er vant til at skulle skelne.
Men det var en atypisk test. Normalt er personer fra arbejderklassen
tværtimod hæmmet af deres herkomst. Et eksempel er sproget. Sproget bruges
og opfattes forskelligt af fx arbejdere og arbejdsgivere. En arbejder ville
mene, at en "fleksibel arbejdsmarkedspolitik" ville betyde frihed til at
passe sine børn, hvorimod arbejdsgiveren mener frihed til at fyre folk.
Hvis man får en lav IQ-score, betyder det ikke, at man er dum. Det er
rigtigt, at sorte i USA generelt scorer lavere i IQ-tests end hvide, men det
skyldes - udover at prøverne ofte favoriserer hvide og rige - deres ringere
materielle baggrund.
Forskellen i Arthur Jensens tests af sortes og hvides IQ i USA er den samme
som forskellen på danskeres IQ nu og for fyrre år siden.
Her har det vist sig, at den forbedrede levestandard har øget den
gennemsnitlige IQ med 40 procent. Den gennemsnitlige IQ for mænd indkaldt
til session ved militæret er steget proportionelt med gennemsnitshøjden, som
er et resultat af bedre kost og leveforhold.
Arthur Jensens resultater er nærmere et bevis for, at bedre levevilkår
fremmer intelligensen, end de er bevis for hans påstand om, at de sorte er
fattige, fordi de er dumme.
http://www.socialister.dk/saa/164/06.htm
Men også hans egen arbejdsplads rørte på sig og gav ham en næse for hans
såkaldte forskning:
"Aarhus Universitets praksisudvalg kritiserer i en kendelse, at han med
undersøgelsen ikke overholdt god forskningsskik og videnskabelig praksis.
Det er en af Nyborgs universitetskolleger, ph.d.-stipendiat Pia Vedel
Ankersen fra Institut for Statskundskab, der indklagede ham for
praksisudvalget.
Professoren havde ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for
resultaterne, mente Pia Vedel Ankersen, og desuden kunne hun ikke få adgang
til det materiale, som Nyborg selv brugte som baggrund for sin undersøgelse.
»Bedømmelsen understreger, at der er nogle spilleregler i
forskningsverdenen, og at vi skal levere dokumentation for vores forskning.
Vi kan ikke bare lave vore egne resultater, som Nyborg har gjort og så nægte
at offentliggøre dem«, siger Pia Vedel Ankersen til Jyllands-Posten."
http://politiken.dk/VisArtikel.sasp?PageID=308652
Og der findes tusindvis af indlæg på nettet om The Bell Curve, du kan blot
søge.
--
ahw