/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Moms på lægeattester
Fra : Per Rønne


Dato : 16-06-05 07:49

I dagens Jyllandsposten kan man på:

http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3108220

læse følgende læserbrev:

==
Skattestoppet, der ikke var der
Af John L. Thomsen, praktiserende læge, speciallæge i almen medicin,
speciallæge i bogføring m.m., Ryesgade 31, Århus C
1/4 FIK lægerne indført et nyt begreb i deres hverdag: "Moms på
lægeattester, som skal anvendes til bedømmelse af 3. part".
Det betyder konkret, at hr. Jensen, som skal have lavet f.eks. en
kørekortattest hos lægen, nu skal betale moms oven i lægens sædvanlige
honorar. Der er altså helt konkret tale om en ekstra skat for hr. Jensen
på 25 pct. Det er der ikke meget skattestop i.
Lægen, på den anden side, opkræver momsen og afregner dernæst til
staten. For lægen er den økonomiske situation derfor umiddelbart
neutral.
Men: Læger har ikke tidligere været momspligtige, men fra 1/4 er de
delvis momspligtige, hvilket betyder, at der skal laves en mere speciel
bogføring/regnskab. Det betyder, at lægerne "har været på kursus" for at
kunne håndtere situationen.
»Og så skal De jo bare spørge Deres revisor« (som helt selvfølgeligt nu
vil have mere i honorar). Jeg undres og forarges over den dobbeltmoral,
der kræver kroner i kassen, samtidig med, at man siger »skattestop«.

Aflys urimelighederne
Jeg undres og forarges over den dobbeltmoral, der siger: »Bureaukratiet
skal forenkles« og så samtidig pålægger lægerne en administrativ byrde,
som er fuldstændig tåbelig. Som praktiserende læge har man en
arbejdsuge, som jeg tror, ikke ret mange misunder.
Samfundet higer efter korte ventetider i lægesystemet i det hele taget.
Hvorfor skal vi så bruge vores tid på ingenting? Hvorfor skal vi bruge
vores tid på at forklare hr. Jensen, at vi må undskylde, at
kørekortattesten koster 25 pct. mere end normalt, fordi vore
bureaukrater har bureaukratiseret os ud over det, som var stillet i
udsigt. Hvorfor skal vi bruge ressourcer på et momsbogføringsregnskab,
vi ellers ikke havde?
Jeg havde ventet et læserbrev fra netop hr. Jensen. Det udeblev. Sikkert
fordi det var en "engangs-ærgrelse" i forbindelse med kørekortet. Der er
lang tid til næste gang.
Som en læge, der administrerer disse urimeligheder, ser jeg mig
forpligtet til at gøre opmærksom på forholdene, som naturligvis straks
burde aflyses.
==

Jeg må indrømme at jeg ikke tidligere har hørt om at man har indført
moms på lægeattester, som »skal anvendes til bedømmelse af 3. part«.
Personligt tror jeg nu at antallet af den slags attester er temmelig
begrænset - så begrænset at omkostningerne ved ordningen, især hvis vi
også tager lægernes meromkostninger med, må være større end hvad staten
får ind.

Ordningen virker ganske simpelt tåbelig. Lige så tåbelig som den nu
droppede ordning, hvorefter Weekendavisen som den eneste danske avis
skulle betale postvæsenet 16 kroner for udbringning af hvert nummer. I
stedet er man nået frem til at man bruger momsfritagelsen som grundlag
for portostøtte.
--
Per Erik Rønne

 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177520
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408661
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste