/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Børn / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Børn
#NavnPoint
Nordsted1 7553
ans 5201
HelleBirg.. 3023
dova 2960
granner01 1261
jakjoe 1192
CLAN 1183
refi 1159
dkwM327 1100
10  jeb3 1067
STRAF????
Fra : JØRGEN ANDERSEN


Dato : 11-01-01 17:51

Hej Allesammen!

Men fare for at bevæge mig ud på meget tynd is, har jeg et spørgsmål om
straf af børn.

Jeg vil gerne vide, hvordan andre forældre takler når deres børn er uartige.
Jeg tænker især på, hvis de slår, skubber eller stjæler legetøj fra andre
børn.

Vi har en søn på 2½ år, som er sød, rar og meget kærlig. MEN men han har en
meget dårlig vane med at skubbe andre børn, dette er når han gerne vil have
legetøjet og/eller andre slår/skubber ham. Han kan også gøre det i
frustration over at det andet barn ikke vil som han vil. Lege med noget
andet legetøj, have det han vil give barnet eller gå med på hans værelse for
at lege.

Vi plejer at skælde ud og forklare ham, at man ikke må skubbe, problemet
opstår bare igen og igen. Til sidst beordre vi ham på værelset og beder ham
komme igen, når han er sød. Han forlader så rummet stortudende og meget ked
af det. Når han så kommer igen, ca 2 min efter, spørger vi ham:" Er du sød?"
Hvilket han svare på, ved at komme hen til os eller sige: "Ja". Så har vi
"glemt det" og vi trøster ham. Desværre er dette ikke altid nok, så vi
skælde ud næste gang og når det bliver for meget, ryger han på værelset
igen.
Dette har bare den uheldige virkning, at hvis vi siger til ham, at der er
noget han ikke må, så kan han finde på, at rende ind på værelset og
stortude. Det er jo ikke meningen, at han skal gå der ind pga, at han ikke
må få et stykke slik mere. Vi plejer så at tage fat i ham og holde ham ind
til os og sige til ham: " Det er i orden du bliver ked af, at du ikke må få
et stykke slik mere, men du har ikke gjort noget galt, så du behøves ikke
rende på værelset" (altså noget i den stil) Så plejer han falde til ro og vi
snakker om det, som man nu kan med en på 2½ år. Hvis han når at rende,
henter vi ham eller sætter os med ham på værelset.

Hverken faderen eller jeg, mener man skal slå børn. Jeg kan ikke se, man er
bedre selv hvis man skubber til ham. Smart :"Du må ikke skubbe" og så gør
man det selv. "Du må ikke slå drengen" Slam så giver man selv en. Dette mene
r vi ikke holder.

Det skal lige siges, at vi har snakket med dagplejemoderen, mange gange, og
hun sige, at han ikke er værre end andre børn til at slå/skubbe. Men vi har
især problemet med en dreng, han er 2 mdr ældre en vores søn og de to (især
vores) skal bare slås.


Jeg er meget interesseret i at vide, hvordan I takler sådanne problemer, har
I dem? Hvordan "straffer" i Jeres børn og synes I, at det hjælper.

Grunden til vi spørger er, at vi faktisk ikke kender ret mange andre med
børn på den alder. Den anden drengs forældre (som er familie) og så et par
mere. Vi kunne godt tænke os, at have en dialog med andre omkring
opdragelse. En ting er eksperterens råd end anden ting er pratisk, vi gør
ikke dette for at bedømme andre, men kunne godt tænke os, at høre hvad andre
gør og synes.

MVH

Conny og familie



 
 
Tomas O. (12-01-2001)
Kommentar
Fra : Tomas O.


Dato : 12-01-01 23:24

"JØRGEN ANDERSEN" <j.and@get2net.dk> skrev:

Hej Conny

Prisværdigt at I ikke griber til at slå!

Det er jo desuden også forbudt i følge dansk lov.

Jeg har ikke haft de problemer med min egen søn, men så ver der andre
ting.

Med hensyn til jeres problem.. så er mit umiddelbare råd at I
simpelthen flytter ham væk fra 'situationen' udne at skælde ud. Skælden
ud kan virke yderst hårdt for en der er så lille.

Prøv fra nu af ' hver eneste gang(!) han gør det han godt ved han ikke
må, at tage ham op og flytte ham et par meter væk, helt og hundrede
procent konsekvent.

Skældud får ham jo til at græde og så skal I jo trøste, det der så
sker er at I jo kommer til at sende to modsrtidende signaler om den
samme situation og det kan han ikke overskue i hans alder. For ham
virker trøsten jo måske som en accept af at det han gør er ok..

Håber I finder uad af det
Hilsen
Tomas O.


Millie (13-01-2001)
Kommentar
Fra : Millie


Dato : 13-01-01 10:11

>Prøv fra nu af ' hver eneste gang(!) han gør det han godt ved han ikke må,
at tage ham op og flytte ham et par meter væk, helt og hundrede
procent konsekvent>

De nyeste teorier går vist på, det har jeg hørt i DR´s udsendelser om
børneopdragelse her for nylig, at børn - især drengebørn - faktisk slet ikke
ER KLAR OVER/klar til at tage konsekvensen af, hvad de må og ikke må, før
meget senere, end vi tror. Drenge kan blive 6-7 år, før de helt sikkert kan
håndtere begrebet.

Det betyder virkelig noget for uartighedsbegrebet som vi kender det.
Jeg mener, konsekvenserne må være, at vi forældre på styre vores behov for
at blive "adlydt/respekteret".. og i stedet skal vi respektere børnenes
udvikling.
OG følelser! For godt nok er det ike velset, at ungerne ligefrem tæver
hinanden...men hvilke muligheder har man som 2½ årig for at markere sine
grænser overfor legekoammeraterne? Sproget rækker ikke, så der må jo bruges
andre metoder. Og de bliver vel naturligt fýsiske.
Det, man KAN gøre er at forsøge at hjælpe ved at være den, der sætter ord på
for ungen, så han føler sig forstået..

Hilsen Millie





Tomas O. (13-01-2001)
Kommentar
Fra : Tomas O.


Dato : 13-01-01 16:43

"Millie" <beks@mail.dk> skrev i en meddelelse news:93p66h$3pc$1@news.inet.tele.dk...

Jeg må erkende at de teorier gir jeg ikke meget for. Min søn var ikke
mere end 3 før han fattede de fleste af de konsekvenser.

Og alt det med kønsforskellene før puberteten. tjah.. nahh..

Hilsen
Tomas O.


Anne (14-01-2001)
Kommentar
Fra : Anne


Dato : 14-01-01 09:56

Hej!

Mit forslag er at I konsekvent siger til barnet, når det skal til at slå:
jeg vil ikke have det/ at du slår. Samtidig skal I så prøve at markere det
ved at tage barnets hånd væk, så I igennem handling og sprog viser, at I
virkelig ikke vil have det. Ved at sige JEG vil ikke have det, tager I
ansvaret for barnet, hvor imod, hvis man siger DU må ikke, pålægges barnet
ansvaret. Det er noget der virker hos os. Noget andet er, at drenge i den
alder er altså hårde ved hinanden. I vuggestuen, hvor jeg arbejder er
rødderne mellem 2 og 3 år og de prøver grænser af og bruger kræfter. Det er
specielt slemt, hvis vi en dag ikke går på legepladsen.
Held og lykke.
Anne
"Tomas O." <tfo@gmx.net> wrote in message
news:oI_76.11042$W81.155503@twister.sunsite.dk...
> "Millie" <beks@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:93p66h$3pc$1@news.inet.tele.dk...
>
> Jeg må erkende at de teorier gir jeg ikke meget for. Min søn var ikke
> mere end 3 før han fattede de fleste af de konsekvenser.
>
> Og alt det med kønsforskellene før puberteten. tjah.. nahh..
>
> Hilsen
> Tomas O.
>



Brian Kristiansen (19-01-2001)
Kommentar
Fra : Brian Kristiansen


Dato : 19-01-01 00:45

Hej

Jeg giver dig ret i det tilfælde hvor barnet tæver løs på en anden, men jeg
mener peronligt ikke at de voksne skal blande sig bare fordi at de "tjatter
til hinanden", eller skændes, små slås om en bold, børn SKAL lære at klare
disse konflikter selv !

VI skal som voksne bare sørge for at der ikke er nogen der bliver skubbet
ned fra trapper, gynger, etc, at der ikke bliver givet blå øjne og at den
"ophidsede" ikke får fat i feks en saks eller lignende (de er jo nogle
hidsige små sataner, ikke)


mvh

brian
"Anne" <prinsesse*nospam*anne@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:tQd86.14408$W81.187871@twister.sunsite.dk...
> Hej!
>
> Mit forslag er at I konsekvent siger til barnet, når det skal til at slå:
> jeg vil ikke have det/ at du slår. Samtidig skal I så prøve at markere det
> ved at tage barnets hånd væk, så I igennem handling og sprog viser, at I
> virkelig ikke vil have det. Ved at sige JEG vil ikke have det, tager I
> ansvaret for barnet, hvor imod, hvis man siger DU må ikke, pålægges barnet
> ansvaret. Det er noget der virker hos os. Noget andet er, at drenge i den
> alder er altså hårde ved hinanden. I vuggestuen, hvor jeg arbejder er
> rødderne mellem 2 og 3 år og de prøver grænser af og bruger kræfter. Det
er
> specielt slemt, hvis vi en dag ikke går på legepladsen.
> Held og lykke.
> Anne
> "Tomas O." <tfo@gmx.net> wrote in message
> news:oI_76.11042$W81.155503@twister.sunsite.dk...
> > "Millie" <beks@mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:93p66h$3pc$1@news.inet.tele.dk...
> >
> > Jeg må erkende at de teorier gir jeg ikke meget for. Min søn var ikke
> > mere end 3 før han fattede de fleste af de konsekvenser.
> >
> > Og alt det med kønsforskellene før puberteten. tjah.. nahh..
> >
> > Hilsen
> > Tomas O.
> >
>
>



Brian Kristiansen (19-01-2001)
Kommentar
Fra : Brian Kristiansen


Dato : 19-01-01 00:42

Hej

Denne del er jeg helt med på, de skal jo lærer at kommunikere, og man skal
jo som bekendt lære at kravle før man kan gå.
Jeg har gode erfaringer med at lade børn klarer deres konflikter selv, så
længe der er en voksen der overvåger så opfører de sig gerne "lidt" mere
uordenteligt (!), og når vennerne begynder at sortere dem fra, skal man
hurtigt gribe ind og sige "jamen de gider jo ikke lege for du slår dem jo"


mvh


brian


"Millie" <beks@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:93p66h$3pc$1@news.inet.tele.dk...
> OG følelser! For godt nok er det ike velset, at ungerne ligefrem tæver
> hinanden...men hvilke muligheder har man som 2½ årig for at markere sine
> grænser overfor legekoammeraterne? Sproget rækker ikke, så der må jo
bruges
> andre metoder. Og de bliver vel naturligt fýsiske.
> Det, man KAN gøre er at forsøge at hjælpe ved at være den, der sætter ord

> for ungen, så han føler sig forstået..
>
> Hilsen Millie
>
>
>
>



Brandt (15-01-2001)
Kommentar
Fra : Brandt


Dato : 15-01-01 10:29



"Tomas O." wrote:
>

> Med hensyn til jeres problem.. så er mit umiddelbare råd at I
> simpelthen flytter ham væk fra 'situationen' udne at skælde ud.
Nej, man skal vel nærmere være på forkant og flytte ham inden
situationen opstår...
Der er to elementer i det der blev spurgt om.
1)
Stoppe situationen inden det går helt galt.
2)
Undgå at situationen opstår igen.

Du løser kun 1) (hvis du altså er hurtig nok), hvorimod der skal en
holdningsbearbejdning til for at opnå 2).
Det kan opnås på mange måder.
Om barnet er istand til at forstå nogle (komplekse) sammenhænge er vel
underordnet.
Hvis det ikke kan må barnet jo blot lære at det må man bare ikke.

> Skælden ud kan virke yderst hårdt for en der er så lille.
Ja, ellers gad man vel ikke skælde ud?

> Skældud får ham jo til at græde og så skal I jo trøste, det der så
> sker er at I jo kommer til at sende to modsrtidende signaler

Så lad være med at trøste...

Martin Hansen (27-01-2001)
Kommentar
Fra : Martin Hansen


Dato : 27-01-01 10:07

On Fri, 12 Jan 2001 22:23:41 GMT, "Tomas O." <tfo@gmx.net> wrote:

>Prisværdigt at I ikke griber til at slå!
>
>Det er jo desuden også forbudt i følge dansk lov.
Jaja, i følge dansk lov er du nu kriminel, du har lige lavet en digital kopi af en tekst (denne) som
du ikke har ophavsret til.

--
MVH. Martin
Sønderborg
NB.: Pil ikke ved min e-post adresse.
læs om hjemmefødsel på http://foedhjemme.home.dhs.org

Anders Dinsen (17-01-2001)
Kommentar
Fra : Anders Dinsen


Dato : 17-01-01 15:58

Conny skrev:

> Jeg vil gerne vide, hvordan andre forældre takler når deres børn er
> uartige. Jeg tænker især på, hvis de slår, skubber eller stjæler legetøj
> fra andre børn.

Der er mange ting jeg og min kone ikke vil have. Fx slår vi ikke hinanden.
Vi skubber heller ikke hinanden. Hvis vores børn gør det, så får de at vide
at det vil vi ikke have. Det hjælper, hvis man som voksen er nærværende
overfor barnet. Og så prøver vi at hjælpe med at løse konflikten på en måde
vi mener er konstruktiv - fx ved at tale om problemet.

> Vi har en søn på 2½ år, som er sød, rar og meget kærlig. MEN men han har
> en meget dårlig vane med at skubbe andre børn, dette er når han gerne vil
> have legetøjet og/eller andre slår/skubber ham. Han kan også gøre det i
> frustration over at det andet barn ikke vil som han vil. Lege med noget
> andet legetøj, have det han vil give barnet eller gå med på hans værelse
> for at lege.

Som Jesper Juul sagde i TV2 for et par uger siden (ikke ordret) så er det
en gave vi mennesker har, at vi kan ønske noget og når vi så ikke får
ønsket opfyldt, så kan vi blive sure, græde, skælde ud. Og får vi ro til
det, så er frustrationen behandlet. Mange børn er ret korporlige: slår,
skubber. I enkelte tilfælde kan det være okay for de fleste forældre (min 2
1/2 årige søn slår mig somme tider på benene og armene når han bliver sur,
og det er okay), men som oftest er det ikke noget vi vil have. Så må vi
vise dem, hvordan man klarer sådan en frustration. Græde er okay med mig.

> Vi plejer at skælde ud og forklare ham, at man ikke må skubbe, problemet
> opstår bare igen og igen.

Et barn på 2 1/2 år kan ikke huske sådan noget, som en anden også påpegede.

> Til sidst beordre vi ham på værelset og beder
> ham komme igen, når han er sød.

Et barn på 2 1/2 år ved ikke, hvad det er at være "sød". Når du beder ham
om at komme tilbage når han er "sød" siger du at han er forkert. Du nedgør
ham. Og det kan et så lille barn ikke tåle.

> [...]
> Dette har bare den uheldige virkning, at hvis vi siger til ham, at der er
> noget han ikke må, så kan han finde på, at rende ind på værelset og
> stortude. Det er jo ikke meningen, at han skal gå der ind pga, at han ikke
> må få et stykke slik mere. Vi plejer så at tage fat i ham og holde ham ind
> til os og sige til ham: " Det er i orden du bliver ked af, at du ikke må
> få et stykke slik mere, men du har ikke gjort noget galt, så du behøves
> ikke rende på værelset" (altså noget i den stil) Så plejer han falde til
> ro og vi snakker om det, som man nu kan med en på 2½ år. Hvis han når at
> rende, henter vi ham eller sætter os med ham på værelset.

Det er godt at I viser ham, at det ikke er ham der er forkert nu, I har
bare sagt nej, og det er okay at han er ked af det.

> [...]
> Jeg er meget interesseret i at vide, hvordan I takler sådanne problemer,
> har I dem? Hvordan "straffer" i Jeres børn og synes I, at det hjælper.

Vi forsøger helt at undgå at straffe vores tre børn. Kommer vi til det
(fordi vi er trætte eller af andre årsager) og vi er opmærksomme på det,
siger vi undskyld.

> Grunden til vi spørger er, at vi faktisk ikke kender ret mange andre med
> børn på den alder. Den anden drengs forældre (som er familie) og så et par
> mere. Vi kunne godt tænke os, at have en dialog med andre omkring
> opdragelse. En ting er eksperterens råd end anden ting er pratisk, vi gør
> ikke dette for at bedømme andre, men kunne godt tænke os, at høre hvad
> andre gør og synes.

Ekspertudsagn fås bedst fra Jesper Juul: Dit Kompetente barn og samme
forfatter: Her er jeg, hvem er du.

Kærlig hilsen

Anders

--
anders@dinsen.net
http://dinsen.net/anders


martin andersen (27-01-2001)
Kommentar
Fra : martin andersen


Dato : 27-01-01 18:20

En fald har nu aldrig skadet, og hjælper det ikke så gør nummer 2 nok.



Martin Hansen (27-01-2001)
Kommentar
Fra : Martin Hansen


Dato : 27-01-01 10:04

On Thu, 11 Jan 2001 17:51:02 +0100, "JØRGEN ANDERSEN" <j.and@get2net.dk> wrote:

>Jeg vil gerne vide, hvordan andre forældre takler når deres børn er uartige.
>Jeg tænker især på, hvis de slår, skubber eller stjæler legetøj fra andre
>børn.
Man lader dem mest muligt klare det selv. De viser som regel når de ikke kan takle situationen selv,
ved at komme til jer på en eller anden måde. Her er sp chancen at vise dem en måde at gøre det på.
Hvis et barn er meget grov ved et andet er det oftest mere effektivt at trøste offeret, end at
skælde 'skubberen' ud.

Til ham/hende der fortalte at deres søn ind i mellem slog ham/hende på lår og mave. Og at det var
ok.
Jo mine kan også finde på det. i starten prøver man at gøre det klart for ungen, hvordan det er at
blive slået. Dette gøres allerbedt ved at lade dem være med jævn aldrene, men er det ikke en
muglighed kan man fks. styre deres hånd så de slår sig selv, slfg ikke med støre styrke end ungen
selv, det skal ikke gøre ond, de skal bare fatte hvad de gør.
Senere når man fornemmer at de godt ved hvad det vil sige at slå. Viser man at de ikke opnår noget
ved det. Hvis min datter bliver sur over noget jeg siger eller gør, og skulle fiunde på at slå på
mig. Ja så ændrer jeg ikke på det jeg har sagt, og jo mere hun slår jo mere usamarbejd villig bliver
jeg. Og det ladet til at virke, huin slår efterhånden sjældent, ikke at jun er underkuet og ikke tør
protetsere, det gør hun skam. Men nu uden at slå.



--
MVH. Martin
Sønderborg
NB.: Pil ikke ved min e-post adresse.
læs om hjemmefødsel på http://foedhjemme.home.dhs.org

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste