/ Forside / Interesser / Fritid / Foto / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Foto
#NavnPoint
dova 15981
Klaudi 7333
refi 7267
o.v.n. 6442
IBM760 5420
severino 3705
emesen 3101
bentjuul 3076
Teil 3020
10  Nordsted1 2955
Fotostafet uge 26. Vinderen:
Fra : Ukendt


Dato : 03-07-05 19:53

Ja så er tiden jo kommet , og jeg skal træffe en beslutning. Det synes jeg
er en underlig fornemmelse. Det er lidt lissom at finde ud af, hvad der er
højest: Et tordenskrald eller Rundetårn. Nå jeg forsøger efter bedste evne:

Mogens har indsendt: http://www.fotostafetten.dk/displayimage.php?pos=-102
Blomstrende hyld. Det er da sommer. Blå himmel, farven ramt godt på
blomsterne, fine grønne blade. Hmm Måske kunne der ønskes en lille smule
større skarphed? Der er lidt med nogle klippede blade i toppen. Men billedet
virker lidt kedeligt på mig. Jeg bliver lidt hurtigt færdig med at kigge på
det.

Blue har indsendt http://www.fotostafetten.dk/displayimage.php?pos=-103
En lille sø med pæn blå himmel, lidt grønt i forgrunden. Sommer. Den
modsatte bred er lidt uskarp. I vandet er der en bunke slam og en gammel
gren, der ligger lige dér, hvor min interesse fanges i billedet. Det er lidt
som en teaterscene med en skraldepose midt på scenen. Det begynder meget
godt, men så... Æv.

-max- har indsendt http://www.photosig.com/go/photos/view?id=1558054
Et aftenbillede. En cyklist med lukkede øjne og 5 agterpartier i aftenlys,
samt 2 piger uskarpt i baggrunden. Sommer? Tja, der er da sandaler,
sommerkjole og t-shirts. Træerne er grønne og græsset er højt. Jo det er
umiskendeligt sommer. Der er en fin balance i billedet, men den ville nok
være bedre, hvis skyggerne var vandrette? Den gule væg i baggrunden undrer
mig lidt. Hvorfor er den ikke lige uskarp over det hele? Fin beskæring,
stemningsfuld belysning, men et meget stille billede. Jeg ville nok have
foretrukket at familien forfra.

Fif har indsendt http://www.fotostafetten.dk/displayimage.php?pos=-104
Et par fødder på en ræling, og en tæt befolket badestrand i baggrunden.
Himlen er meget grovkornet, men det har måske noget med jpg-komprimeringen
at gøre? Sommer? Absolut! Jeg bliver i godt humør af det billede. Fine
hudtoner i fødderne, selv myggestikkene står tydeligt. Jeg ville måske gerne
have haft en smule mere strand og blåt badevandsflag med. Det er god
værkstedshumor!

Michael har indsendt http://www.fotostafetten.dk/displayimage.php?pos=-105
Højbro plads, meget lidt trafik, få mennesker, lidt skæve linier i
bygningerne, en flot blå himmel. Billedet er taget lidt fra oven,
motorcyklisten overholder sin vigepligt og venter på et par fodgængere. Og
nu kan jeg ikke rigtigt finde på mere at skrive om det... Hmm Sommer? Ja
måske, men jeg synes ikke at billedet direkte skriger "Sommer!" til mig.
Teknisk er det udmærket, men...

Jonas Kongslund har indsendt
http://www.fotostafetten.dk/displayimage.php?pos=-107
En lige-efter-solnedgang over vandet. Flotte farver, temmelig livløst, og
nogle fugle i det fjerne. Et par græsstrå, som er lidt i vejen i forgrunden.
Jonas, jeg synes at det er et flot billede, men for mig siger det altså ikke
"Sommer!" Måske kunne du have hevet nogle mere mættede farver frem i et
billedprogram, men det er alligevel et billede, som nok er set et par
tusinde gange før. Det siger nok dig mere end andre, for du var der. Men jeg
tror at det er en rigtig god fiskeplads til havørreder, du har fundet! Og
jeg synes også at det er synd at man ikke må rette de fugle, for de er for
små til at være med til at fortælle noget, og for store til at blive
overset.

Torben Ager nåede med i Stafetten og deltager med
http://www.fotostafetten.dk/displayimage.php?album=48&pos=1
Hmm et dejligt sommerbillede, masser af grin og action, spænding i
kompositionen, et dejligt udtryk i hovedet på drengen (den lille af dem).
Fin skarphed, lidt vel høj kontrast, for den "store dreng's" tøj lukker
noget til, så man ikke kan se strukturen. Og så mangler jeg lige vandstrålen
og den våde t-shirt. Måske kunne billedet have været beskåret lidt
kraftigere i bunden? Måske kunne der godt have været lidt mere plads til
venstre i billedet? Men jeg synes at den ægte action, der er i billedet er
så fin at det kan undskyldes.

Carina har indsendt http://www.fotostafetten.dk/displayimage.php?pos=-109
Jeg har også været på markedspladser og set det torturindstrument, som du
har fået foreviget på dit billede. Det er et øjeblik som er frosset, så man
kan studere det. Man kan se, hvor passagererne klamrer sig fast med fødder
og arme. Billedet er flot skarpt, og der er fine farver. Men jeg synes som
ved -max-'s billede, at personerne vender forkert. I denne situation er
der alle muligheder for et godt ansigtsudtryk eller to, uden at ofrene kunne
protestere, så du skulle nok have været om på den anden side af
torturinstrumentet. Så havde du også fået lys på deres ansigter. Sommer? Tja
det er jo kun om sommeren at der er markedspladser med sådan nogen
indretninger på, men det kræver lidt baggrundsviden, for at vide at det er
sommer.

Hmm det er altså svært. De fleste billeder har en rigtig god portion sommer
over sig. Jeg kan godt li' at der er en idé over billederne. At der er lidt
udfordring i det. Og der synes jeg at Fif's fødder og Torbens vandkamp
kommer lidt frem foran de andre billeder. Begge fotos har småfejl. Men begge
fortjener at vinde. Jeg synes dog at der er satset mest på vandkampen. Det
kunne let have kostet et kamera livet. Og der er lidt mere liv over
billedet. Så sådan må det være: Torben Ager - selv om du har vundet før, så
står du for skud igen. Det må altså være vinderen i denne omgang. Tillykke
med det.

Mvh. Claus Petersen




 
 
fam. Ager (03-07-2005)
Kommentar
Fra : fam. Ager


Dato : 03-07-05 20:19


"Claus Petersen" <clapet AT bolignet-aarhus.dk> skrev i en meddelelse
news:42c83426$0$18638$14726298@news.sunsite.dk...
> Ja så er tiden jo kommet , og jeg skal træffe en beslutning. > Hmm det er
> altså svært. De fleste billeder har en rigtig god portion sommer

Torben Ager - selv om du har vundet før, så
> står du for skud igen. Det må altså være vinderen i denne omgang. Tillykke
> med det.
>
> Mvh. Claus Petersen

Jubii,--- jeg er rigtig glad og overrasket..takker for valget...

nu er det bare at finde et godt emne:0)

mvh torben



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409071
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste