---

Hej,


Har lige et par spml til de kloge hoveder. Sad og skruede på
blænderingen på et objektiv den anden aften for at se forskel på
fuld/minimum blændeåbning. Hvordan er det muligt at lyset fra både fuld
og minimum blændeåbning kan fylde en CCD/CMOS/FILM helt ud, uden at
billedindholder, med undtagelse af DOF, bliver anderledes? Jeg mener den
vinkel som lyset rammer CCD/CMOS/FILM er jo meget forskellig fra F2.8
til F22. Er der et "forstørrelsesglas/forstørrelseslinse" der
kompneserer for dette eller hvordan?

Eksempel. Man laver en "lystæt" papkasse hvor der kun er ét hul foran.
Hullet er 10mm. Når lyser rammer det bagerste af papkassen, har
"lyskeglen" en bestemt diameter. Hvis du laver hullet 20mm er
"lyskeglen" vel blevet større? Eller hva'?

Et andet spml. I og med at objektivet(blændeåbning) er rundt(eller
tilnærmelsesvis rund afhængig af antal blændelameller og blændeåbningens
størrelse), går der så ikke en masse billede "spildt"? Da en
CCD/CMOS/FILM er firkantet, skærer den så ikke top/bund og siderne af
billedet af?


Pft.


--
Thomas Schreiber
http://schreiber.se
8200 Aarhus N

---

> Har lige et par spml til de kloge hoveder. Sad og skruede på
> blænderingen på et objektiv den anden aften for at se forskel på
> fuld/minimum blændeåbning. Hvordan er det muligt at lyset fra både fuld
> og minimum blændeåbning kan fylde en CCD/CMOS/FILM helt ud, uden at
> billedindholder, med undtagelse af DOF, bliver anderledes? Jeg mener den
> vinkel som lyset rammer CCD/CMOS/FILM er jo meget forskellig fra F2.8
> til F22. Er der et "forstørrelsesglas/forstørrelseslinse" der
> kompneserer for dette eller hvordan?

Det kan jeg ikke lige helt svare på, jeg har heller ikke selv 100% styr på
hvor og hvordan blænden sidder!

> Eksempel. Man laver en "lystæt" papkasse hvor der kun er ét hul foran.
> Hullet er 10mm. Når lyser rammer det bagerste af papkassen, har
> "lyskeglen" en bestemt diameter. Hvis du laver hullet 20mm er
> "lyskeglen" vel blevet større? Eller hva'?

Papkassen kan du (vist?) ikke helt bruge i den her sammenhæng, lyset vil
altid ramme i 180° på den anden side, uanset størrelsen af hullet! - Hvis
altså man regner med at papkassen er uendeligt tynd...


Brian

---

"Thomas Schreiber" <REMOVEnews@schreiber.se> skrev i en meddelelse
news:42ba82e1$0$18646$14726298@news.sunsite.dk...
> Hej,
>
>
> Har lige et par spml til de kloge hoveder. Sad og skruede på blænderingen
> på et objektiv den anden aften for at se forskel på fuld/minimum
> blændeåbning. Hvordan er det muligt at lyset fra både fuld og minimum
> blændeåbning kan fylde en CCD/CMOS/FILM helt ud, uden at billedindholder,
> med undtagelse af DOF, bliver anderledes? Jeg mener den vinkel som lyset
> rammer CCD/CMOS/FILM er jo meget forskellig fra F2.8 til F22. Er der et
> "forstørrelsesglas/forstørrelseslinse" der kompneserer for dette eller
> hvordan?
>
> Eksempel. Man laver en "lystæt" papkasse hvor der kun er ét hul foran.
> Hullet er 10mm. Når lyser rammer det bagerste af papkassen, har
> "lyskeglen" en bestemt diameter. Hvis du laver hullet 20mm er "lyskeglen"
> vel blevet større? Eller hva'?
>
> Et andet spml. I og med at objektivet(blændeåbning) er rundt(eller
> tilnærmelsesvis rund afhængig af antal blændelameller og blændeåbningens
> størrelse), går der så ikke en masse billede "spildt"? Da en CCD/CMOS/FILM
> er firkantet, skærer den så ikke top/bund og siderne af billedet af?
>
>
> Pft.
>
>
Papkassen er faktisk et rigtig godt eksempel. Hvis du sætter dig ind i
kassen og kigger ud ad hullet, så kan du se et eller andet. Flytter du nu
hovedet lidt, kan du se noget andet , men stadig gennem det samme hul. Og
hvis du nu giver dig til at motionere rundt inden i kassen, så kan du
efterhånden se alt hvad der foregår på den anden side af dit papkassehul.
Derfor kommer der jo så lysstråler ind på hele den modsatte side af kassen.
Og hvis du nu erstatter dit øje med en lysfølsom film et stykke fotopapir
eller en CCD eller lignende, så får du et billede ud af det.

Ét lille hul giver ikke ret meget lys ind i kassen, så det tager længere
tid, inden der er kommet nok lys ind til en eksponering. Men et stort hul
giver meget lys, og så er billedet hurtigere eksponeret. Men det store hul
giver mindre skarphed, fordi lyset ikke bliver styret så godt over på den
modsatte væg.

For at imødegå uskarpheden prøver man så at sætte en linse ind i hullet. Og
man sørger for at linsens brændpunkt (ligesom et brændglas) rammer i
overfladen af kassens modsatte side. Så kan man lige pludselig tillade sig
et større hul i kassen, for nu styres lyset igennem linsen. Hermed har du et
objektiv.

Mvh. Claus Petersen

---

"Thomas Schreiber" <REMOVEnews@schreiber.se> skrev i en meddelelse
news:42ba82e1$0$18646$14726298@news.sunsite.dk...
> Hej,
>
> Har lige et par spml til de kloge hoveder. Sad og skruede på blænderingen
> på et objektiv den anden aften for at se forskel på fuld/minimum
> blændeåbning. Hvordan er det muligt at lyset fra både fuld og minimum
> blændeåbning kan fylde en CCD/CMOS/FILM helt ud, uden at billedindholder,
> med undtagelse af DOF, bliver anderledes? Jeg mener den vinkel som lyset
> rammer CCD/CMOS/FILM er jo meget forskellig fra F2.8 til F22. Er der et
> "forstørrelsesglas/forstørrelseslinse" der kompneserer for dette eller
> hvordan?

Der sidder en linse, som fokuserer lyset. Når hullet er stort (F2.8) er der
meget lys at fokusere, mens der med et lille hul (F22) er mindre lys at
fokusere.

> Eksempel. Man laver en "lystæt" papkasse hvor der kun er ét hul foran.
> Hullet er 10mm. Når lyser rammer det bagerste af papkassen, har
> "lyskeglen" en bestemt diameter. Hvis du laver hullet 20mm er "lyskeglen"
> vel blevet større? Eller hva'?

Den er i hvert fald blevet uskarp. Da papkassen mangler en linse til at
fokusere lyset, vil "lyskreglen" blive uskap i forhold til hullets
størrelse. Man kan få et rimeligt skarpt billede med et knappenålshul, men
principielt skal hullet være uendeligt lille. Det er en afvejning af
lysmængde kontra uskarphed.

Iøvrigt er lyskeglen i papkassen uendelig bred (i praksis afgrænset af
papkassens dimensioner og tykkelse ved hullet) ligegyldigt hvor stort hullet
er.

Du kan prøve at tegne et skitse af det - det skulle gerne lette forståelsen.

> Et andet spml. I og med at objektivet(blændeåbning) er rundt(eller
> tilnærmelsesvis rund afhængig af antal blændelameller og blændeåbningens
> størrelse), går der så ikke en masse billede "spildt"? Da en CCD/CMOS/FILM
> er firkantet, skærer den så ikke top/bund og siderne af billedet af?

Jo - men det gør ikke rigtigt noget - medmindre du da gerne ville have runde
billeder

Rent praktisk er det lettere at lave runde objektiver, men principielt kunne
man godt lave dem firkantede.

/Martin

---

"Martin" <nospam@nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:oXyue.56667$Fe7.180392@news000.worldonline.dk

> Man kan få et rimeligt skarpt billede med et
> knappenålshul, men principielt skal hullet være uendeligt lille.

Hullet skal vel optimalt være lige netop så stort, at én foton kan slippe
igennem? Har lyskvanter ikke en fysisk størrelse?

--
-Jens B.
http://www.fotolog.dk - My photo diary (Last updated 06/11/05)
http://gallery.bruun.com/index.php?cat=10003 - My photo gallery

---

Jens Bruun wrote:
> "Martin" <nospam@nospam.dk> skrev i en meddelelse
> news:oXyue.56667$Fe7.180392@news000.worldonline.dk
>
>
>>Man kan få et rimeligt skarpt billede med et
>>knappenålshul, men principielt skal hullet være uendeligt lille.
>
>
> Hullet skal vel optimalt være lige netop så stort, at én foton kan slippe
> igennem? Har lyskvanter ikke en fysisk størrelse?
>

Diffraktion bliver et problem før man kommer ned i nærheden af
foton-størrelse. De fleste objektiver begynder jo at blive mindre skarpe
af denne grund omkring blænde 16-20.

---

"Thomas Schreiber" <REMOVEnews@schreiber.se> skrev i en meddelelse
news:42ba82e1$0$18646$14726298@news.sunsite.dk...


>
> Eksempel. Man laver en "lystæt" papkasse hvor der kun er ét hul foran.
> Hullet er 10mm. Når lyser rammer det bagerste af papkassen, har
> "lyskeglen" en bestemt diameter. Hvis du laver hullet 20mm er "lyskeglen"
> vel blevet større? Eller hva'?

Prøv at lave et eksperiment, find et lyst værelse, og tag nøglen ud af
nøglehullet, luk døren (du skal helst stå i en mørk gang) og tag så et
stykke papir/karton og hold det op foran nøglehullet, du vil nu se et
billede af værelset på kartonen, bliv ikke forbavset fordi det vender på
hovedet, det skal det gøre

Prøv så at klistre/tape et stykke "sølvpapir" med et mindre hul i, over
nøglehullet, du vil nu se det samme motiv, men bare med større
dybdeskarphed.

>
> Et andet spml. I og med at objektivet(blændeåbning) er rundt(eller
> tilnærmelsesvis rund afhængig af antal blændelameller og blændeåbningens
> størrelse), går der så ikke en masse billede "spildt"? Da en CCD/CMOS/FILM
> er firkantet, skærer den så ikke top/bund og siderne af billedet af?

Svaret skulle fremgå af ovenstående eksperiment.

--
Leif Langgaard
www.analogfoto.dk
www.megapixels.dk (tom)

---

"Thomas Schreiber" <REMOVEnews@schreiber.se> skrev i en meddelelse
news:42ba82e1$0$18646$14726298@news.sunsite.dk...
> Hej,
>
>
> Har lige et par spml til de kloge hoveder. Sad og skruede på blænderingen
> på et objektiv den anden aften for at se forskel på fuld/minimum
> blændeåbning. Hvordan er det muligt at lyset fra både fuld og minimum
> blændeåbning kan fylde en CCD/CMOS/FILM helt ud, uden at billedindholder,
> med undtagelse af DOF, bliver anderledes? Jeg mener den vinkel som lyset
> rammer CCD/CMOS/FILM er jo meget forskellig fra F2.8 til F22. Er der et
> "forstørrelsesglas/forstørrelseslinse" der kompneserer for dette eller
> hvordan?
>
> Eksempel. Man laver en "lystæt" papkasse hvor der kun er ét hul foran.
> Hullet er 10mm. Når lyser rammer det bagerste af papkassen, har
> "lyskeglen" en bestemt diameter. Hvis du laver hullet 20mm er "lyskeglen"
> vel blevet større? Eller hva'?
>
> Et andet spml. I og med at objektivet(blændeåbning) er rundt(eller
> tilnærmelsesvis rund afhængig af antal blændelameller og blændeåbningens
> størrelse), går der så ikke en masse billede "spildt"? Da en CCD/CMOS/FILM
> er firkantet, skærer den så ikke top/bund og siderne af billedet af?
>
Du spørger om helt simpel 1. års fysik i Optik.
Man behøver ikke vide "hvofor", når man skal tage billeder. Men det er
nyttigt at vide hvad der sker.
Så lille bænde, lidt lys og stor dybdeskarphed og omvendt med stor blænde.

Lidt fysik
Blænden begrænser hvor stor en del af objektivets areal, der bruges. Ved
mindre blænde er strålegangen smallere.
Smallere strålegang giver mindre uskarpe felter i billedplanet = stårre
dybdeskarphed.
Så simpelt. Det kræver kun at man kan tegne strålegangen for en samlelinse.
DOF kan være mere eller mindre pæn. Det ideelle er, at blænden er en cirkel.
Derfor er antallet af blade i en irisblænde betydende for kvaliteten af DOF.
Ældre fotografer kan sikkert huske siblænder og andre effektskabende
blændere. En firkantet blænde vil give et rædselsfuldt resultat.

Lidt mere fysik
Difraktion er lysets bøjning om skarpe kanter (her blænderlamellerne). Ved
en lille blænde er lyset fra difraktion (Uønsket bidrag) større end ved en
stor blænde. Derfor uskarphed ved små blænder.

Blot for at sætte fysikken bare lidt på plads
Gert

---

Gert Nielsen wrote:
> Du spørger om helt simpel 1. års fysik i Optik.

Har ikke gået gym.

> Man behøver ikke vide "hvofor", når man skal tage billeder. Men det er
> nyttigt at vide hvad der sker.

Det synes jeg nu man gør. Viden er lig med større indsigt.

> Så lille bænde, lidt lys og stor dybdeskarphed og omvendt med stor blænde.

Det ved jeg. Det er ikke det jeg spørger om.

> Lidt fysik
> Blænden begrænser hvor stor en del af objektivets areal, der bruges. Ved
> mindre blænde er strålegangen smallere.
> Smallere strålegang giver mindre uskarpe felter i billedplanet = stårre
> dybdeskarphed.
> Så simpelt. Det kræver kun at man kan tegne strålegangen for en samlelinse.
> DOF kan være mere eller mindre pæn. Det ideelle er, at blænden er en cirkel.
> Derfor er antallet af blade i en irisblænde betydende for kvaliteten af DOF.
> Ældre fotografer kan sikkert huske siblænder og andre effektskabende
> blændere. En firkantet blænde vil give et rædselsfuldt resultat.

Nå?!?! Det er ikke det jeg spørger om, eller også jeg har formuleret mig
meget dårligt, eller også har du misforstået mig, eller formuleret dig
meget dårligt.

> Lidt mere fysik
> Difraktion er lysets bøjning om skarpe kanter (her blænderlamellerne). Ved
> en lille blænde er lyset fra difraktion (Uønsket bidrag) større end ved en
> stor blænde. Derfor uskarphed ved små blænder.

Ok.

> Blot for at sætte fysikken bare lidt på plads

Tja, jeg synes jeg er mere forvirret nu.


--
Thomas Schreiber
http://schreiber.se
8200 Aarhus N

---

"Thomas Schreiber" <REMOVEnews@schreiber.se> skrev i en meddelelse
news:42bbbe54$0$18647$14726298@news.sunsite.dk...
> Gert Nielsen wrote:
>> Du spørger om helt simpel 1. års fysik i Optik.
>
> Har ikke gået gym.
>
>> Man behøver ikke vide "hvofor", når man skal tage billeder. Men det er
>> nyttigt at vide hvad der sker.
>
> Det synes jeg nu man gør. Viden er lig med større indsigt.
>
>> Så lille bænde, lidt lys og stor dybdeskarphed og omvendt med stor
>> blænde.
>
> Det ved jeg. Det er ikke det jeg spørger om.
>
>> Lidt fysik
>> Blænden begrænser hvor stor en del af objektivets areal, der bruges. Ved
>> mindre blænde er strålegangen smallere.
>> Smallere strålegang giver mindre uskarpe felter i billedplanet = stårre
>> dybdeskarphed.
>> Så simpelt. Det kræver kun at man kan tegne strålegangen for en
>> samlelinse.
>> DOF kan være mere eller mindre pæn. Det ideelle er, at blænden er en
>> cirkel. Derfor er antallet af blade i en irisblænde betydende for
>> kvaliteten af DOF.
>> Ældre fotografer kan sikkert huske siblænder og andre effektskabende
>> blændere. En firkantet blænde vil give et rædselsfuldt resultat.
>
> Nå?!?! Det er ikke det jeg spørger om, eller også jeg har formuleret mig
> meget dårligt, eller også har du misforstået mig, eller formuleret dig
> meget dårligt.
>
Måske skulle jeg have tilføjet at billedet, der dannes af objektivet er
cirkulært og at cirklen skal være stor nok til at dække diagonalen. Så der
går en god del billede tabt.
Med ikke DX optik på et DX hus er det vel under 50% der anvendes.
Resten er simpel optik.

>> Lidt mere fysik
>> Difraktion er lysets bøjning om skarpe kanter (her blænderlamellerne).
>> Ved en lille blænde er lyset fra difraktion (Uønsket bidrag) større end
>> ved en stor blænde. Derfor uskarphed ved små blænder.
>
> Ok.
>
>> Blot for at sætte fysikken bare lidt på plads
>
> Tja, jeg synes jeg er mere forvirret nu.

Mit indlæg var mest for de mere eller mindre fantisifulde indlæg, så jeg er
ked af at du er forvirret på et højere plan nu.
Det er lidt for meget at beskrive den grundlæggende optik med billeddannelse
i en samlelinse på tre linier.
Smut ned på biblioteket og lån en fysikbog med optik. Det er meget simpelt
og der kræves ingen matamatik eller anden viden - blot lineal og en blyant.
Et gæt er ca. ti sider.
Så kan du forstå beskrivelserne i enhver fotobog i dybden og også finde alle
de svar du ønsker.
>
Gert

---

Gert Nielsen wrote:
> Mit indlæg var mest for de mere eller mindre fantisifulde indlæg, så jeg er
> ked af at du er forvirret på et højere plan nu.
> Det er lidt for meget at beskrive den grundlæggende optik med billeddannelse
> i en samlelinse på tre linier.
> Smut ned på biblioteket og lån en fysikbog med optik. Det er meget simpelt
> og der kræves ingen matamatik eller anden viden - blot lineal og en blyant.
> Et gæt er ca. ti sider.
> Så kan du forstå beskrivelserne i enhver fotobog i dybden og også finde alle
> de svar du ønsker.

Ok. Tak for hjælpen


--
Thomas Schreiber
http://schreiber.se
8200 Aarhus N