Bobby wrote:
> Hej gruppe
> Er der en der kan fortælle mig hvad en RAID-controler er, og hvilken
> betydning det har at xp ikke kan finde driveren, og evt. hvordan jeg får fat
> i en driver.
>
>
RAID er egentlig en teknologi, der meget grot sagt gør, at du kan sætte
flere fysiske diske sammen til én stor disk. En RAID-controller, er en
chip (enten integreret i bundkortet, eller på et indstikskort til PCI),
der gør, at computeren virker med RAID-teknologien. Forudsat, at der
dels er sat en RAID array op i et lille stykke software der kører inden
Windows booter og at der dels er en driver i Windows, der fortæller
Windows hvordan det skal bruge RAID.
Eksempel: Du har 3 harddiske i dit system. Windows opfatter dem som 3
individuelle diske og giver dem hver et drev bogstav, C:, D:, E. Hvis du
nu har et bundkort med indbygget RAID-controller, og ikke ønsker 3
individuelle dreve, men derimod ét stort, kan du vha. software loadet i
computerens opstartsfase OG et program i Windows få ét stor C: -drev.
RAID tjener ikke blot denne funktion: Der er nemlig både sikkerhed og
ydelsesfordele at hente. Når man laver sin RAID-array, som det kaldes,
vælger man om man vil køre RAID 0, RAID 1 eller RAID 0+1. Det er hver
især måder på hvordan RAID systemet opfører sig. RAID 0 (kaldes osse
STRIPE) giver mulighed for ekstra performance. Den ekstra ydelse opnås
ved at sprede 1 datakilde ud på diskene i dit RAID array. Hvis du for
eksempel skriver en fil til dit RAID 0 array der består af 2 diske,
ender den ene halvdel på den ene disk, og den anden halvdel på den anden
disk. Meget groft, men idéen skulle være til at forstå.
RAID 1 er sikkerhed. Hvis vi tager udgangspunkt i eksemplet ovenfor,
ville filen, du skrev til din RAID 1 array blive kopieret til begge
diske. Dvs. at alt dit data eksisterer 2 gange, 1 gang på hver disk.
Direkte harddisk-kopier om du vil. Hvis en af dine diske i dit RAID 1
array stod af, ville du ikke have mistet data, siden du altid har haft
to identiske diske, som din RAID 1 array har sørget for at opretholde.
RAID 0+1 er en kombination af de ovennævnte. Det er både sikkerhed og
ydelse i ét, hvilket nok er det bedste, hvis man ellers har diske nok.
Jeg vil ikke gå nærmere i detaljer da det skulle give sig selv.
For at opsummere: Hvis du ikke har en driver til din RAID controller i
Windows, virker Windows ikke med RAID-teknologien. Det er
anbefalelsesværdigt at installere drivere til alt ens hadware for at
undgå eventuelle problemer.
Jeg vil tro du kan finde RAID-driveren til dit produkt på producentens
hjemmesige under Support -> Download -> drivers -> model nr. -> blablabla.
Håber det var forklaring nok :) Spørg bare igen hvis der er noget.
--
Regards
FoLmEr
|