/ Forside / Interesser / Fritid / Fritidssejlads / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Fritidssejlads
#NavnPoint
dabj 9220
trimare46 2651
pallenoc 1600
BjarneD 1560
piaskov 1180
pjk 1173
Teil 1110
emesen 1090
dova 1060
10  transor 1030
Rorpindspilot
Fra : Bondehuset


Dato : 12-07-05 12:32

Da jeg overvejer at anskaffe en rorpindspilot og der er flere fabrikater er
jeg i tvivl om hvilken jeg skal vælge, båden er en lille sejlbåd med 2
batterier så det må gerne være en der ikke bruger meget strøm. mulighed for
at tilslutte gps ved jeg ikke om det er noget der bruges så meget (jeg har
en garmin gps antenne.).

Mange hilsner

Bjørn Bo Hansen



 
 
Claus Tersgov (12-07-2005)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 12-07-05 15:16


"Bondehuset" <Bondehuset@tiscali.dk> skrev

> Da jeg overvejer at anskaffe en rorpindspilot og der er flere fabrikater
er
> jeg i tvivl om hvilken jeg skal vælge, båden er en lille sejlbåd med 2

Jeg har haft både en Autohelm 800 (1000) og en Navico TP 300. Deræst har jeg
lige installeret en Simrad TP 32 for en kammerat. Du kan sagtens regne med,
at strømforbruget i samme størrelse er meget ens. Der er ikke den store
mulighed for at lave mirakler på den front.

Taler vi nye piloter, så tror jeg ikke, der er den enorme forskel, de er i
det store hele meget identiske. bare du er sikker på, at du ikke køber en
pilot, der er for lille. Hvis den konstant er på overarbejde, så holder den
ikke så længe, som den burde. Jeg har set flere piloter gennem tiden, som
helt klart har arbejdet for hårdt og som er blevet slidt alt for hurtigt
ned, enten fordi de var for små, eller fordi trim og båddesign gjorde, at de
bliver overbelastede.

Det hjælper f.eks. ikke, at man køber en pilot til en 28 fods båd, hvis
båden er meget luvgirig og dermed hård på roret. På den måde bliver piloten
slidt ned på ingen tid. En lille pilot, som skal arbejde hårdt vil også
bruge mere strøm end en stor pilot, som ikke skal arbejde så hårdt. Så hvis
man på forhånd ved, at det er en pilot man kommer til at bruge meget, så vil
jeg råde dig til at købe en lidt større model. Men det afhænger jo også i
høj grad af, hvordan din båd er.

Om du køber det ene eller det andet mærke tror jeg ikke er så afgørende. Det
du skal kigge på er hastigheden og maksimal trykkraft. Navnlig hastigheden
er afgørende. Min kammerat har en 28 fods båd og kunne snildt have klaret
sig med en mindre pilot, men jeg rådede ham til at købe en større model, og
det er han meget glad for i dag. Den lille som han kunne bruge var næsten
7,4 sekunder om at køre fra side til side, mens den store gør det på kun
4,3 - det er en markant forskel, når den er i brug, fordi reaktionstiden er
meget hurtigere. Samtidig vil den helt sikkert holde meget længere end den
lille, så de ekstra 1500-1700,- var givet godt ud.

Sluttelig er der antageligvis også bedre software i de lidt større modeller,
og jo bedre software jo bedre styrring og dermed sikkert også et lidt mindre
strømforbrug.

Claus



Ole Pagh (12-07-2005)
Kommentar
Fra : Ole Pagh


Dato : 12-07-05 16:50

Bondehuset wrote:
> Da jeg overvejer at anskaffe en rorpindspilot og der er flere
> fabrikater er jeg i tvivl om hvilken jeg skal vælge, båden er en
> lille sejlbåd med 2 batterier så det må gerne være en der ikke bruger
> meget strøm.

Jeg vil anbefale en Raymarine (=tidl. Autohelm) ST1000 eller 2000.

I min 26' sejlbåd (Polaris Drabant) har jeg haft både Raymarine og Simrad,
og Raymarinen er klart mere lydsvag og håndterer små kurskorrektioner bedre
end den Simrad TP20 jeg havde i et års tid. Den har også en mere udvidet
individuel programtilpasning end Simrad's.
Desuden er det lille display med kurs- og diverse andre oplysninger en god
ting.

Simrad er vist kommet med nye modeller (TP 22, -32) og om de er mærkbar
anderledes /bedre end de 'gamle' TP10, -20, 30), ved jeg ikke.

Der er ikke megen forskel i strømforbrug. Med en jævn vind og sø på ikke
meget over ½ meter, tror jeg at gennemsnitsstrømforbruget er ½ -1 A.
Men som Claus skriver i sit indlæg, så skal piloten arbejde meget mere hvis
båden er noget hård på roret.
Jo mere neutral roret er, jo mindre strømforbrug, og jo lettere vil piloten
have med at styre båden godt.

>mulighed for at tilslutte gps ved jeg ikke om det er
> noget der bruges så meget (jeg har en garmin gps antenne.).

Det er ganske let at tilslutte moderne Autopiloter til GPS, så de kan styre
til waypoint.
GPS'en skal have en NMEA udgang (det har de stort set alle), og autopiloten
skal have en NMEA indgang. Det har de fleste også i dag.

--
hilsen Ole



Bjarke Christensen (27-07-2005)
Kommentar
Fra : Bjarke Christensen


Dato : 27-07-05 21:07

Jeg har lige sejlet min båd hjem fra Samsø alene. Ren transport med 2 stop i
hhv. Odden og Helsingør. Totalt ca. 140 sm.

Jeg tror jeg kørte min st1000+ på ca. 2/3 del af sømilene. Jeg var bekymret
for om jeg havde strøm nok, men det var overhovedet ikke noget problem. Jeg
havde masser af strøm på mit ene 115 aH batteri.

Det fungerede fantastisk fint og specielt raymarines intelligente software
der "lærer bølgerne at kende" virker godt på så lange stræk (det tager
øjensynligt selvstyren lidt tid at "lære"). Det er mig en mystik hvordan den
finder ud af at reagere rigtigt (eller lade være) på søerne, men lige venter
med at reagere på pustene, så den faktisk giver båden "lov" til at tage lidt
højde og fart i pustene. Men super velfungerende er det.

Det eneste den ikke kunne klare var de store bølger bagfra på lænseren (i
frisk til hård vind) over Storebælt. Der reagerer den ikke hurtigt nok og
resultatet er at den fiser fra side til side og man ryger ud i nogle
ukontrollerede bomninger. Her ville den større model sikkert virke lidt
bedre med sin hurtigere spindel.

Jeg er meget tilfreds. Min båd er en 8 meter Maxi Magic på ca 2200 kg.

Bjarke



"Bondehuset" <Bondehuset@tiscali.dk> wrote in message
news:42d3aa18$0$89882$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Da jeg overvejer at anskaffe en rorpindspilot og der er flere fabrikater
> er jeg i tvivl om hvilken jeg skal vælge, båden er en lille sejlbåd med 2
> batterier så det må gerne være en der ikke bruger meget strøm. mulighed
> for at tilslutte gps ved jeg ikke om det er noget der bruges så meget (jeg
> har en garmin gps antenne.).
>
> Mange hilsner
>
> Bjørn Bo Hansen
>



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408527
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste