/ Forside / Teknologi / Hardware / Skærme / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Skærme
#NavnPoint
refi 6152
tedd 4669
Klaudi 3599
Fijala 3554
transor 2447
pallebhan.. 2000
Teil 1726
severino 1592
miritdk 1568
10  peet49 1562
Dell 2005FPW og farven hvid i Photoshop
Fra : Brian Madsen


Dato : 04-07-05 11:25

Hejsa!


Jeg har lidt problemer med min nyligt indkøbte skærm.

Photoshop CS brokker sig over at "Dell 2005FPW Color Profile" tilsyneladende
er defekt. Hvis jeg efterfølgende opretter et nyt billede med hvid baggrund,
er den hvide farve ikke hvid! Har rodet lidt rundt med de forskellige color
settings i Photoshop, men det gør ikke den store forskel. Farven hvid er
stadig en lettere nøddebrun sag! Hvordan får jeg Photoshop til at vise en
korrekt hvid farve?

Er ikke stødt på dette problem andre steder.

Har indlæst en MS certificeret driver (15-09-2004). Jeg formoder at ICC
profilen ligger i denne pakke, men findes der ikke en (nyere) profil der
viser farverne mere korrekt? Hvis det da er her problemet ligger?


Mvh
Brian



 
 
Thomas G. Madsen (04-07-2005)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 04-07-05 12:02

Brian Madsen skrev:

> Photoshop CS brokker sig over at "Dell 2005FPW Color Profile"
> tilsyneladende er defekt.

Det er mange standardfarveprofiler til skærme, har jeg erfaret.

> Har indlæst en MS certificeret driver (15-09-2004). Jeg formoder
> at ICC profilen ligger i denne pakke, men findes der ikke en
> (nyere) profil der viser farverne mere korrekt? Hvis det da er
> her problemet ligger?

Problemet er sikkert, at du endnu ikke har kørt programmet Adobe
Gamma, som ligger inde i kontrolpanelet i Windows. Det er godt nok
ikke beregnet til fladskærme, men medmindre du har et tredjeparts-
produkt beregnet til at kalibrere og profilere skærme med, så er
du nødt til at bruge Adobe Gamma til at fremstille en nogenlunde
fornuftig farveprofil, som beskriver din skærm.

--
Hilsen
Madsen

Tommy Ipsen (04-07-2005)
Kommentar
Fra : Tommy Ipsen


Dato : 04-07-05 14:35

Brian Madsen wrote:

> Photoshop CS brokker sig over at "Dell 2005FPW Color Profile" tilsyneladende
> er defekt. Hvis jeg efterfølgende opretter et nyt billede med hvid baggrund,
> er den hvide farve ikke hvid! Har rodet lidt rundt med de forskellige color
> settings i Photoshop, men det gør ikke den store forskel. Farven hvid er
> stadig en lettere nøddebrun sag! Hvordan får jeg Photoshop til at vise en
> korrekt hvid farve?

Har præcis samme problem med samme skærm - hvis jeg vælger, at bruge
standardprofilen i stedet får jeg ganske fornuftige farver i photoshop -
men jeg ved ikke, hvad den "rigtige" løsning vil være...

Mvh Tommy

Thomas G. Madsen (04-07-2005)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 04-07-05 14:44

Tommy Ipsen skrev:

> Har præcis samme problem med samme skærm - hvis jeg vælger, at
> bruge standardprofilen i stedet får jeg ganske fornuftige farver
> i photoshop

Hvilken standardprofil? Den der fulgte med skærmen, eller?

> - men jeg ved ikke, hvad den "rigtige" løsning vil være...

Den "rigige" løsning er at måle skærmens farvegengivelse med et
spektrofotometer eller colorimeter og fremstille en profil ud fra
det, men har man ikke adgang til sådan noget udstyr, kan man ikke
gøre meget andet end at vælge en standardprofil i Adobe Gamma.
Det kunne f.eks. være sRGB.

--
Hilsen
Madsen

Esben (04-07-2005)
Kommentar
Fra : Esben


Dato : 04-07-05 22:31

"Thomas G. Madsen" <nospam@madsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:dablft.h0.1@tgm.dyndns.dk...
>
> Den "rigige" løsning er at måle skærmens farvegengivelse med et
> spektrofotometer eller colorimeter og fremstille en profil ud fra
> det, men har man ikke adgang til sådan noget udstyr, kan man ikke
> gøre meget andet end at vælge en standardprofil i Adobe Gamma.
> Det kunne f.eks. være sRGB.

En anden ting i den forbindelse jeg har luret på er den farvetemperatur man
indstiller skærmen til. Alle siger at den skal være 5000K eller 6500K, men
begge dele giver på alle skærme et meget gulligt billede - er der nogen
speciel grund til at man har standardiseret på 5000K?

--
Esben



Thomas G. Madsen (05-07-2005)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 05-07-05 01:00

Esben skrev:

> En anden ting i den forbindelse jeg har luret på er den
> farvetemperatur man indstiller skærmen til. Alle siger at den
> skal være 5000K eller 6500K, men begge dele giver på alle skærme
> et meget gulligt billede

5000 og 6500K vil virke gullig sammenlignet med 9500K, som de
fleste lavprisskærme er stillet til fra fabrikkens side af, men
øjnene vil ret hurtigt vænne sig til en anden farvetemperatur.

Hvis man har siddet ved en skærm stillet til 6500K i et par timer
og derefter skifter til 9500K, så vil skærmen virke meget blålig
og direkte ubehagelig at se på. Hvis man går den anden vej til
5000K, vil den virke gullig og farverne vil blive mere dæmpede, så
det handler blot om tilvænning. Farvetemparaturen på lyset omkring
skærmen, har dog også noget at sige.

> - er der nogen speciel grund til at man har standardiseret på
> 5000K?

5000K er ca. den gennemsnitlige farvetemperatur på dagslys, så de
fleste betragtningsbokse er også stillet til 5000K. Altså bokse,
som f.eks. trykkerier og reproanstalter betragter trykt eller
printet materiale i. Kunstmuseer og lignende kører vist også ofte
med 5000K-belysning.

Det er fældet ned i en standard ved navn ISO 12646, men de fleste,
som arbejder med f.eks. billedbehandling er forholdsvis enige om,
at 6500K er det optimale på skærmen. Der er strid om hvorvidt det
er 6500K eller 5000K på skærmen, som kommer tættest på det man ser
i en 5000K betragtningsboks. Jeg foretrækker de 6500K.

--
Hilsen
Madsen

Esben (05-07-2005)
Kommentar
Fra : Esben


Dato : 05-07-05 22:40

"Thomas G. Madsen" <nospam@madsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:dacpjr.9lc.1@tgm.dyndns.dk...
>
> Hvis man har siddet ved en skærm stillet til 6500K i et par timer
> og derefter skifter til 9500K, så vil skærmen virke meget blålig
> og direkte ubehagelig at se på.

Efter en weekend ved 6500K kan jeg kun give dig ret. Da jeg så skærmen på
mit arbejde mandag morgen, var det som at kigge på et gammelt lysstofrør.
Sagen er at jeg har lånt en eye1 Pro til at lære at kende.

> 5000K er ca. den gennemsnitlige farvetemperatur på dagslys, så de
> fleste betragtningsbokse er også stillet til 5000K. Altså bokse,
> som f.eks. trykkerier og reproanstalter betragter trykt eller
> printet materiale i. Kunstmuseer og lignende kører vist også ofte
> med 5000K-belysning.
>
> Det er fældet ned i en standard ved navn ISO 12646, men de fleste,
> som arbejder med f.eks. billedbehandling er forholdsvis enige om,
> at 6500K er det optimale på skærmen. Der er strid om hvorvidt det
> er 6500K eller 5000K på skærmen, som kommer tættest på det man ser
> i en 5000K betragtningsboks. Jeg foretrækker de 6500K.

5000K bryder jeg mig heller ikke om, men jeg har nu ikke prøvet at
sammenligne i en lysboks.

Men som altid et yderst kompetent svar fra dig, Thomas :)

--
Esben



Thomas G. Madsen (06-07-2005)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 06-07-05 21:15

Esben skrev:

> Sagen er at jeg har lånt en eye1 Pro til at lære at kende.

GretagMacbeth er en af de førende på området og de laver nogle
gode produkter. Jeg bruger også en Eye1 for tiden

> 5000K bryder jeg mig heller ikke om, men jeg har nu ikke prøvet
> at sammenligne i en lysboks.

Jeg synes personligt at det er rimelig go'nat at købe en dyr
kvalitetsskærm og så efterfølgende begrænse dens farveskala
ved at køre den ned på 5000K.

Der er en vis logik i galskaben, hvis man _udelukkende_ klargør
billeder og grafik til tryk og derfor ønsker at skærmen kommer
så tæt på det trykte materiale som muligt, men som nævnt, så er
der debat om, hvorvidt 6500K eller 5000K på skærmen, er det der
kommet tættest på det man ser i en 5000K betragtningsboks.

En anden fordel ved 6500K er, at det er den farvetemperatur, som
de fleste kvalitetsskærme er kalibreret til fra fabrikkens side
og det er derfor ved den temperatur, at de yder bedst. Altså har
den største farveskala (gamut på engelsk).

> Men som altid et yderst kompetent svar fra dig, Thomas :)

Tak. :)

PS. Jeg sidder lige og læser en anmeldelse af NEC LCD2180WG(*) og
i den forbindelse bliver der nævnt, at Dell 2005FPW godt kan have
problemer med, at et eller flere af hjørnerne virker lysere end
resten af skærmen. Er det noget, du oplever på din Dell 2005FPW?

(*) <http://www.behardware.com/art/imprimer/570/> En stor og dyr
klods, men billedkvaliteten skulle efter sigende være fantastisk.

--
Hilsen
Madsen

Esben (08-07-2005)
Kommentar
Fra : Esben


Dato : 08-07-05 00:22

"Thomas G. Madsen" <nospam@madsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:dahl4a.7vc.1@tgm.dyndns.dk...
>
> PS. Jeg sidder lige og læser en anmeldelse af NEC LCD2180WG(*) og

Den ser sgu heftig ud, den dækker jo nærmest hele adobe rgb, (omend ikke
særlig præcist).

> i den forbindelse bliver der nævnt, at Dell 2005FPW godt kan have
> problemer med, at et eller flere af hjørnerne virker lysere end
> resten af skærmen. Er det noget, du oplever på din Dell 2005FPW?

Jeg har slet ikke sådan en skærm, og med min arbejdsskade får jeg det nok
aldrig :)
Men brug af LED's til backlight ser jo ud til at eliminere det problem.

--
Esben



Thomas G. Madsen (08-07-2005)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 08-07-05 15:06

Esben skrev:

> Jeg har slet ikke sådan en skærm, og med min arbejdsskade får
> jeg det nok aldrig :)

Nå ok. Jeg havde ikke lige bemærket, at det var Brian Madsen og
ikke dig, som startede tråden. D'OH!

> Men brug af LED's til backlight ser jo ud til at eliminere det
> problem.

Ja, fremtiden ser lys ud ;)

--
Hilsen
Madsen

Hans (08-07-2005)
Kommentar
Fra : Hans


Dato : 08-07-05 15:56

Thomas G. Madsen wrote:
> Esben skrev:
>
>> Jeg har slet ikke sådan en skærm, og med min arbejdsskade får
>> jeg det nok aldrig :)
>
> Nå ok. Jeg havde ikke lige bemærket, at det var Brian Madsen og
> ikke dig, som startede tråden. D'OH!
>
>> Men brug af LED's til backlight ser jo ud til at eliminere det
>> problem.
>
> Ja, fremtiden ser lys ud ;)

Så kan vi jo håbe på at kvaliteten af betjeningsknapperne ikke bliver
afgørende for skærmens data for MTBF, da den i princippet bliver
uforgængelig med LED-Backlight.

Hans



Thomas G. Madsen (09-07-2005)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 09-07-05 14:48

Hans skrev:

> Så kan vi jo håbe på at kvaliteten af betjeningsknapperne ikke
> bliver afgørende for skærmens data for MTBF, da den i princippet
> bliver uforgængelig med LED-Backlight.

De skal nok finde på at indbygge et eller andet komponent, som står
af efter maks. 5 år. ;)

--
Hilsen
Madsen

Hans (09-07-2005)
Kommentar
Fra : Hans


Dato : 09-07-05 14:49

Thomas G. Madsen wrote:
> Hans skrev:
>
>> Så kan vi jo håbe på at kvaliteten af betjeningsknapperne ikke
>> bliver afgørende for skærmens data for MTBF, da den i princippet
>> bliver uforgængelig med LED-Backlight.
>
> De skal nok finde på at indbygge et eller andet komponent, som står
> af efter maks. 5 år. ;)

Det skal elektrolytterne nok sørge for. De skal bare placeres tilstrækkeligt
tæt på varme komponenter.

Hans



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste