Kære Steen
Nogle gange er det altså meningsforstyrrende, når I journalister ikke
kan finde ud af forskellen på 'hans' og 'sin'.
"Den 79-årige pensionist H.P. Scharla Nielsen får støtte af en af
landets førende advokater med speciale i procedure til at føre hans sag
mod Finansministeriet ved Højesteret."
Du skriver ovenfor, at Scharla Nielsen får støtte til at føre advokatens
sag - det er formentlig ikke det, du mener.
Det er ikke ligegyldigt - der er stor forskel på de to følgende udsagn:
"Han gik i seng med sin kone" (sin egen) og "Han gik i seng med hans
kone" (naboens)
Tine