Peter Nielsen skrev:
> Tænkte på hvor godt det der email med html er. Skal skrive en kvittering til
> en mail, og det ville jo være klart lettest i html
Har du brug for at formattere din mail? Er der mange eller få
informationer i den mail du vil sende?
Der er både ulemper og fordele ved at bruge html-mails.
Ulemper:
Ikke alle kan læse html-mails. HTML-mails kan være svære at besvare (det
er svært at citere dem fornuftigt). HTML-mails fylder langt mere end
tekst-mails.
Fordele:
Mange er vant til at læse mails med formatering (html-mails) i dag.
Langt de fleste mailprogrammer kan godt håndtere dem. Det er muligt at
lave tabelopstillinger (fx som i en faktura).
Min holdning er at man kun skal anvende html-mails hvis man virkelig har
gavn af at kunne lave en formateret mail. Hvis din kvittering bare skal
være "vi har modtaget din bestilling/henvendelse/forespørgsel", er det
formentlig rigeligt med en tekstmail. Men hvis kvitteringen skal
indeholde en liste over bestilte produkter, deres priser og en total,
vil html-mailen være en fornuftig løsning, fordi den gør det muligt at
stille listen pænt op. Man kan i princippet også godt lave en rimelig
pæn opstilling i ren tekst, men problemet er at det kun virker hvis
mailen læses i en fastbreddeskrift - og det har man ingen sikkerhed for
(snarere tværtimod).
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på
http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html