---

Hejsa.

Inspireret af et tidligere indlæg kan jeg godt tænke mig at spørge hvilket
universitet der er "bedst", AAU eller DTU? Jeg skal vælge et af de to steder
her til sommer da jeg vil læse til ingeniør(elektro), men lige pt. er jeg
lidt delt. Jeg synes dit man hører at AAU ifølge undersøgelser er bedre
eller på niveau med DTU, både når det gælder faglige kvalifikationer, men
også når der er tale om de studerenes evne til at samarbejde ol.. Indtil
videre er det eneste fornuftsargument jeg har studieformen, altså at man
laver projekter på AAU mens man på DTU går til forelæsninger, regner
opgaver, måske nogle øvelser og så går til eksamen i det man har lært. Jeg
kan bedst lide DTU's arbejdsform, men jeg kan da tilpasse mig, hvis AAU
generelt er bedre. En anden grund til at jeg hælder til DTU er at jeg har en
fordom om at det faglige niveau er højere. Er det rigtigt? DTU kræver et
gennemsnit på 8, mens man vel kan komme ind på AAU med en bestået eksamen.

Jeg vil bare gerne have et godt råd. Jeg valgte den her gruppe da det nok er
her der er flest med en naturvidenskabelig uddannelse.

--
Hilsen Anders.

---

Vælg DTU. AAUs faglige niveau er lavt. Hvis du alligevel vælger AAU og du
undervejs i studiet beslutter dig for at skifte til DTU får du forlænget din
studietid væsentligt da DTU åbenbart ikke synes at studerende fra AAU lærer
nok....det omvendte er ikke gældende hvis du skifter fra DTU til AAU. Og
sidst men ikke mindst: Nok er AAU "berømt" i Danmark, men internationalt er
det DTU der rykker. DTU ligger blandt top-200 universiteterne i verden og er
kendt for sit høje faglige niveau. Det gør AAU ikke! AAU er et middelmådigt
universitet og det er kun takket være dygtig markedsføring at AAU har det
rygte det har. F.eks. at der bliver lagt mere vægt på at AAU har sendt en
satellit ud og mindre vægt på at den ikke virker ordenligt....Jeg kan blive
ved: Vælg for Guds skyld ikke AAU.....

-----------

>. En anden grund til at jeg hælder til DTU er at jeg har en
> fordom om at det faglige niveau er højere. Er det rigtigt? DTU kræver et
> gennemsnit på 8, mens man vel kan komme ind på AAU med en bestået eksamen.
>
> Jeg vil bare gerne have et godt råd. Jeg valgte den her gruppe da det nok
> er
> her der er flest med en naturvidenskabelig uddannelse.
>
> --
> Hilsen Anders.
>
>

---

"Brother Numzi" <Numzi@hutmeil.comeon> skrev i en meddelelse
news:42a8b16a$0$78280$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> Vælg DTU. AAUs faglige niveau er lavt. Hvis du alligevel vælger AAU og du
> undervejs i studiet beslutter dig for at skifte til DTU får du forlænget
> din studietid væsentligt da DTU åbenbart ikke synes at studerende fra AAU
> lærer nok....det omvendte er ikke gældende hvis du skifter fra DTU til
> AAU. Og sidst men ikke mindst: Nok er AAU "berømt" i Danmark, men
> internationalt er det DTU der rykker. DTU ligger blandt top-200
> universiteterne i verden og er kendt for sit høje faglige niveau. Det gør
> AAU ikke! AAU er et middelmådigt universitet og det er kun takket være
> dygtig markedsføring at AAU har det rygte det har. F.eks. at der bliver
> lagt mere vægt på at AAU har sendt en satellit ud og mindre vægt på at den
> ikke virker ordenligt....Jeg kan blive ved: Vælg for Guds skyld ikke
> AAU.....
>


Hold at op en smøre. Hvad bygget du det på? Ingeinørens undesøgelser siger
noget andet.

BTW: så et DTU jo også sendt en satellit op, DTUsat. Den er der bare ikke så
mange der husker, for den virker lige så godt om en mursten. De fik da
alligevel noget tilbage fra AAUsat I. Hvad siger det om fagligheden ?

--
Hilsen Mikkel
------
A: Because it messes up the order in which people normally read text.
Q: Why is it such a bad thing?
A: Top-posting.

---

Det siger ikke noget om fagligheden.

-------------
> mange der husker, for den virker lige så godt om en mursten. De fik da
> alligevel noget tilbage fra AAUsat I. Hvad siger det om fagligheden ?
>
> --
> Hilsen Mikkel
> ------
> A: Because it messes up the order in which people normally read text.
> Q: Why is it such a bad thing?
> A: Top-posting.
>

---

"Brother Numzi" wrote ...

> Det siger ikke noget om fagligheden.

Hvad? Hvis de på DTU ikke kan finde ud af at lave noget, der virker og
kan bruges, hvordan skulle de studerende så kunne lære at lave noget,
der virker og kan bruges. Og hvis de ikke kan det, hvad er så meningen
med det hele? Må man ikke sige, at skatteydernes penge er spildt?

Bent

---

"Mikkel Lund"

> BTW: så et DTU jo også sendt en satellit op, DTUsat. Den er der bare ikke så
> mange der husker, for den virker lige så godt om en mursten. De fik da
> alligevel noget tilbage fra AAUsat I. Hvad siger det om fagligheden ?

Jeg arbejdede for mange år siden som laboratoriemekaniker ved DTU og
konstaterede ved selvsyn gennem lang tids iagttagelser på stedet, at
foretagendet er et dilettantforetagende. Civilingeniørerne forstod
ikke den metalfaglige arbejdsprocedure. De forstod ikke, at man, inden
man i et maskinværksted går i gang med at lave en ny, kostbar eller
nøjagtighedskrævende konstruktion, må have gjort sig klare
forestillinger om konstruktionens virkemåde og udformning. Endnu
mindre forstod de, at man også måtte have ladet forestillingerne komme
til udtryk på sædvanlig metalfaglig måde, dvs. ved hjælp af tekniske
tegninger. De troede, man bare kunne improvisere på stående fod i
værkstedet, tegne konstruktionen i en spand vand og banke mere eller
mindre på må og få, og så var den der.

Ydermere var DTH's værkstedsfunktion forkert organiseret. Spredt ud
over DTH havde man en hel masse småværksteder, som hver især var
utilstrækkeligt udstyret, og som udstyrsmæssigt overlappede hinanden.
Skulle man bruge en bestemt type værktøjsmaskine, var det umuligt at
lokalisere den, og selv om man fandt frem til den, befandt DTH sig
ikke på et sådant organisatorisk niveau, at man kunne organisere dens
udnyttelse på tværs af institutgrænserne.

Jeg kan slet ikke forestille mig, at man på DTU kunne have lavet en
fungerende satellit. Hvis en konstruktion er kompliceret og
nøjagtighedskrævende og indeholder bevægelige dele, klarer de ikke at
lave den på DTU.

DTU kalder sig en højere teknisk forsknings- og
undervisningsinstitution. Det er falsk reklame. Foretagendet befinder
sig i virkeligheden i teknisk og i arbejdsorganisatorisk henseende på
et endog meget lavt stade. Jeg undrer mig over, at skatteyderne
fortsætter med at betale til foretagendets opretholdelse.

Bent

---

Bent Jensen wrote:
> "Mikkel Lund"
-snip-

> DTU kalder sig en højere teknisk forsknings- og
> undervisningsinstitution. Det er falsk reklame. Foretagendet befinder
> sig i virkeligheden i teknisk og i arbejdsorganisatorisk henseende på
> et endog meget lavt stade. Jeg undrer mig over, at skatteyderne
> fortsætter med at betale til foretagendets opretholdelse.

Jeg tror nu der foregår ret mange ting, som du ikke har set... Det er
f.eks. ikke lang tid siden at denne besked kom (og jeg har set
økoraceren i virkeligheden): http://www.studievalg.dtu.dk/spiritofcopenhagen

Derudover er der jo mange andre interessante ting på dtu: robocup osv...
Og såvidt jeg husker har Ørsted dtu også bygget en satellit og sendt den
ud i rummet for et par år siden.


Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

"Bent Jensen" <kongaead@my-deja.com> skrev i en meddelelse
news:9a3bbfb0.0506132057.34818097@posting.google.com...
> "Mikkel Lund"
>
..Snit en masse om DTH og Hans tid der som tekniker..

Hejsa Bent - Jeg har hørt om de tider på DTU/DTH, Sattelit værkstederne er
nedlagt efterhånden - der er nu en central værksted istedet, og jeg kan love
at den virker, og har en god og pålideligt personale og især ledelse...
(har lige haft en projekt igennem der til UG)...

Og ja - der er nogle der ved meget om tegning og andre der ikke gør - er
selv uddannet håndværker... og ved sku da godt at det kan være svært at
kommunikere med en der har en anden baggrund.Jeg syntes dog det er for meget
at sige at folk er dumme, fordi ikke lige kender de forskellige fagterm...
men vi må jo erkende at nogle er gode til teori og andre det praktiske...

Om de bør kalde sig et teknisk forskning og undervisningsinstitution - tjaaa
jeg vil mene det - men der er jo gode og dårlige lærer overalt (bare husk de
danske folkeskoler.... eller som jeg hukse tilbage til min spejdertid med
gode og dårlige spejderleder, det samme kan du jo sige om folk ude i
industrien)....

jeg tror du har været lidt for lang tid væk fra anstalten til at kunne sige
hvordan livet er der nu...beklager at måtte sige det, men det er sandt"!

Iøvrigt til spørger
Hvis jeg var dig, og havde valgt retning, ville jeg tage på et besøg på
begge anstalter for at snakke med de studerende og dane dig et indtryk af
stederne... det er vist det bedste bud jeg kan give

Hilsen Torben Ruby
Afgangsprojektstuderende DTU

---

Brother Numzi wrote:

> Vælg DTU. AAUs faglige niveau er lavt. Hvis du alligevel vælger AAU og du
> undervejs i studiet beslutter dig for at skifte til DTU får du forlænget din
> studietid væsentligt da DTU åbenbart ikke synes at studerende fra AAU lærer
> nok....det omvendte er ikke gældende hvis du skifter fra DTU til AAU. Og
> sidst men ikke mindst: Nok er AAU "berømt" i Danmark, men internationalt er
> det DTU der rykker. DTU ligger blandt top-200 universiteterne i verden og er
> kendt for sit høje faglige niveau. Det gør AAU ikke! AAU er et middelmådigt
> universitet og det er kun takket være dygtig markedsføring at AAU har det
> rygte det har. F.eks. at der bliver lagt mere vægt på at AAU har sendt en
> satellit ud og mindre vægt på at den ikke virker ordenligt....Jeg kan blive
> ved: Vælg for Guds skyld ikke AAU.....

Enig. AAU har forstået at markedsføre sig markant bedre end DTU, så AAU
for mange har et langt bedre ry end berettiget. DTU trækker derimod lidt
rundt med et dårligt ry, fordi DTU trods alt er en mastodont af en
teknisk uddannelsesanstalt, og samtidig har DTU aldrig været særlig god
til at markedsføre sig selv som et "godt" uddannelsessted, som AAU har
gjort. Men det faglige niveau på DTU skulle være væsentlig højere end på
AAU. DTU skulle også have langt bedre kontakter til erhvervslivet, andre
institutitioner, udlandet og lignende.

Se blot på vores tilbageblevne ni astronautaspiranter. De fem er fra
DTU, to er fra Århus Universitet, og de sidste to er endnu anonyme.

Men vil du have ansættelse i Nordjylland, kan det måske være en fordel
at have læst på AAU. Det er tit en fordel at studere i nærområdet, hvis
man vil arbejder samme sted.

---

"Holst" <newsjun05@shelter.dk> skrev i en meddelelse
news:42a8b81c$0$63687$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
ved: Vælg for Guds skyld ikke AAU.....
>
> Enig. AAU har forstået at markedsføre sig markant bedre end DTU, så AAU
> for mange har et langt bedre ry end berettiget. DTU trækker derimod lidt
> rundt med et dårligt ry, fordi DTU trods alt er en mastodont af en teknisk
> uddannelsesanstalt, og samtidig har DTU aldrig været særlig god til at
> markedsføre sig selv som et "godt" uddannelsessted, som AAU har gjort. Men
> det faglige niveau på DTU skulle være væsentlig højere end på AAU. DTU
> skulle også have langt bedre kontakter til erhvervslivet, andre
> institutitioner, udlandet og lignende.

Kan du dokumenter det? Jeg kan ikke mindes den undersøgelse der ikke har
vist at AAU giver DTU baghjul, både fagligt og inden for erhvervskontakter.

>
> Se blot på vores tilbageblevne ni astronautaspiranter. De fem er fra DTU,
> to er fra Århus Universitet, og de sidste to er endnu anonyme.
>

Hvad har det med noget at gøre?

> Men vil du have ansættelse i Nordjylland, kan det måske være en fordel at
> have læst på AAU. Det er tit en fordel at studere i nærområdet, hvis man
> vil arbejder samme sted.

Det tror jeg også!

--
Hilsen Mikkel
------
A: Because it messes up the order in which people normally read text.
Q: Why is it such a bad thing?
A: Top-posting.

---

Mikkel Lund wrote:

> Kan du dokumenter det? Jeg kan ikke mindes den undersøgelse der ikke har
> vist at AAU giver DTU baghjul, både fagligt og inden for erhvervskontakter.

Jeg kan ikke dokumentere en skid, men kan du dokumentere det modsatte
med uvildige kilder?

Jeg har kendt en eneste, som flyttede fra DTU til AAU efter to år, fordi
kæresten fik arbejder deroppe. Han sagde, at det faglige niveau deroppe
var væsentlig lavere end på DTU. Han flyttede tilbage til DTU efter
halvandet år.

Ligeledes har jeg kendt en, som flyttede fra DTU til AUE og gjorde sin
uddannelse færdig der. Her var konklusionen den samme.

>>Se blot på vores tilbageblevne ni astronautaspiranter. De fem er fra DTU,
>>to er fra Århus Universitet, og de sidste to er endnu anonyme.
>
> Hvad har det med noget at gøre?

At der ikke er mange astronautaspiranter fra AUE. Så vil man være
astronaut, bør man nok vælge DTU.

>>Men vil du have ansættelse i Nordjylland, kan det måske være en fordel at
>>have læst på AAU. Det er tit en fordel at studere i nærområdet, hvis man
>>vil arbejder samme sted.
>
> Det tror jeg også!

Men det har jo ikke noget at gøre med fagligheden.

---

Holst wrote:
> Mikkel Lund wrote:
>
>> Kan du dokumenter det? Jeg kan ikke mindes den undersøgelse der ikke har
>> vist at AAU giver DTU baghjul, både fagligt og inden for
>> erhvervskontakter.
>
> Jeg kan ikke dokumentere en skid, men kan du dokumentere det modsatte
> med uvildige kilder?

Tjo, som Mikkel Lund antyder, så lavede Ingeniøren i samarbejde med
Instituttet For Opinionsundersøgelse (IFO) en undersøgelse af
erhvervslivets holdning til nyuddannedes kompetencer.

Et uddrag deraf kan f.eks. findes på en af DTUs nyhedssider:

http://www.mediaweb.dk
mw_dtu.nsf/0/41256C6E0048249EC1256E6600229CFA?Opendocument

hvoraf det fremgår at "AAU-ingeniørernes evne til at arbejde i projekter og
samarbejde tværfagligt fremhæves i undersøgelsen, samtidig med at AAU får
samme gode bedømmelse som DTU, når det gælder ingeniørernes faglige og
tekniske kompetencer."

Desuden kan undersøgelsen findes i diverse artikler i Ingeniøren, f.eks:

http://ing.dk/article/20040326/JOB/103260072&SearchID=73210750044463

hvoraf det fremgår, at "Virksomhederne er tydeligt mere begejstrede for AAU
i deres bedømmelse af de nyuddannedes kompetencer i projekt- og
personaleledelse, og når det angår universitetets samarbejde med
erhvervslivet."

At DTUs rektor så tilsyneladende mener, at han ved bedre end erhvervslivet,
hvad erhvervslivet vil have, vil jeg lade stå ukommenteret hen...

Martin Fejrskov

---

Holst <newsjun05@shelter.dk> wrote:

> Men vil du have ansættelse i Nordjylland, kan det måske være en fordel
> at have læst på AAU. Det er tit en fordel at studere i nærområdet, hvis
> man vil arbejder samme sted.

Ja, jeg får i hvert fald at vide at hvis man vil fastansættes som lærer
på Rønne Gymnasium så er det en fordel at være student fra Rønne
Gymnasium.
--
Per Erik Rønne

---

Per Rønne wrote:

> Ja, jeg får i hvert fald at vide at hvis man vil fastansættes som lærer
> på Rønne Gymnasium så er det en fordel at være student fra Rønne
> Gymnasium.

Man skal vel også komme fra Rønne for at gide bo og arbejde i Rønne ...

---

Holst <newsjun05@shelter.dk> wrote:

> Per Rønne wrote:

> > Ja, jeg får i hvert fald at vide at hvis man vil fastansættes som lærer
> > på Rønne Gymnasium så er det en fordel at være student fra Rønne
> > Gymnasium.

> Man skal vel også komme fra Rønne for at gide bo og arbejde i Rønne ...

Jeg kender faktisk personligt eksempler på det modsatte ...
--
Per Erik Rønne

---

Per Rønne wrote:

> Jeg kender faktisk personligt eksempler på det modsatte ...

Ja, det gør jeg også. Det var såmænd kun sagt i spøg.

---

Holst <newsjun05@shelter.dk> wrote:

> Per Rønne wrote:
>
> > Jeg kender faktisk personligt eksempler på det modsatte ...
>
> Ja, det gør jeg også. Det var såmænd kun sagt i spøg.

Tjae, personligt har jeg det sådan at der er mange smukke gamle
fiskerlejer på Bornholm; det eneste de mangler for at være rigtigt
attraktive er en S-togs station med 15 minutter til Københavns
Hovedbanegård ;-(.
--
Per Erik Rønne

---

"Per Rønne" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
news:1gxxerm.1u11xh4qlcgjzN%spam@husumtoften.invalid...
> Holst <newsjun05@shelter.dk> wrote:
>
> > Men vil du have ansættelse i Nordjylland, kan det måske være en fordel
> > at have læst på AAU. Det er tit en fordel at studere i nærområdet, hvis
> > man vil arbejder samme sted.
>
> Ja, jeg får i hvert fald at vide at hvis man vil fastansættes som lærer
> på Rønne Gymnasium så er det en fordel at være student fra Rønne
> Gymnasium.

Hedder det ikke Bornholms AmtsGymnasium (BAG)? Med forbehold for at amtet er
blevet smidt væk siden jeg var der sidst.
Så vidt jeg husker var det heller ikke fordi de ligefrem vadede i
lærer-aspiranter.

---

Jonas Kofod <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> wrote:

> Hedder det ikke Bornholms AmtsGymnasium (BAG)? Med forbehold for at amtet er
> blevet smidt væk siden jeg var der sidst.

http://www.bornholm-gym.dk/fakta_om_skolen/historie.htm

Oprindeligt navn fra oprettelsen i 1512: Rønne Latinskole.

I dag: Bornholms Gymnasium.

> Så vidt jeg husker var det heller ikke fordi de ligefrem vadede i
> lærer-aspiranter.

Jeg kender én, men jeg er jo også aktivt medlem af GL.
--
Per Erik Rønne

---

"Per Rønne" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
news:1gy2yv1.dyz4sw1hcrifoN%spam@husumtoften.invalid...
> Jonas Kofod <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> wrote:

> > Så vidt jeg husker var det heller ikke fordi de ligefrem vadede i
> > lærer-aspiranter.
>
> Jeg kender én, men jeg er jo også aktivt medlem af GL.

Så vidt jeg husker var der lærere fra alle dele af landet, og at et fåtal
stammede fra Rønne - og skulle en ny lærer findes var det ikke ligefrem
fordi ansøgerne stod på ryggen af hinanden (hvormed man jo må tro at man
ikke har kunnet være kræsen ved valg og kunne diskriminere udfra afstamning)

Jeg aner ikke hvad GL - eller hvorledes dette skulle få nogen til at føle
sig overset til et lærer job.

---

Her er et fantastisk eksempel på hvor sprogligt "stærke" de studerende er på
det "internationale" AAU:

http://www.aausatii.aau.dk/wiki/index.php/Management

Siden vidner virkelig om hvor uprofessionel og provinsiel AAU er. Ufatteligt
at TI har kastet 120K efter dem. Men som sagt kan man
komme langt med god markedsføring.

---------------

---

Brother Numzi wrote:
> Her er et fantastisk eksempel på hvor sprogligt "stærke" de studerende er på
> det "internationale" AAU:
> http://www.aausatii.aau.dk/wiki/index.php/Management

Prøv at trykke F5 i din browser. Jeg har tror, det var en gammel version
af siden, du kiggede på.


> Siden vidner virkelig om hvor uprofessionel og provinsiel AAU er. Ufatteligt
> at TI har kastet 120K efter dem. Men som sagt kan man
> komme langt med god markedsføring.

Man kan komme langt med godt ingeniørarbejde, hvilket bl.a. giver
ufatteligt gode kontakter med industrien. De studerende på AAU har ved
deres store engagement inden for rumfartsteknologi opnået en vis
anseelse hos ESA (European Space Agency) og er således ansvarlige for
ca. halvdelen af den næste store studentersatellit udviklet under ESA
regi, SSETI-Express. Derudover er der AAU-studerende med på ESAs
parabolic flight campaign hvert år, og on board computeren til den
russiske studentersatellit, Baumanetz, er også udviklet på AAU.


--
Mvh.
Karl Kaas Laursen
10. semester, Intelligente Autonome Systemer, AAU.
OBC (AAUSAT-II, SSETI-Express, Baumanetz)
ADCS (AAUSAT-II)

---

Karl Kaas Laursen wrote:
> Prøv at trykke F5 i din browser. Jeg har tror, det var en gammel version
> af siden, du kiggede på.

---

Ja, 24 timer gammel... indtil den "tilfældigvis" blev opdateret 10. juni
2005....men den nye version lyder lidt bedre...


----------
"Karl Kaas Laursen" <kkla01@space.aau.dk> skrev i en meddelelse
news:42a97457$0$18647$14726298@news.sunsite.dk...
> Karl Kaas Laursen wrote:
>> Prøv at trykke F5 i din browser. Jeg har tror, det var en gammel version
>> af siden, du kiggede på.
>
>

---

Karl Kaas Laursen wrote:
> Brother Numzi wrote:
>
>> Her er et fantastisk eksempel på hvor sprogligt "stærke" de studerende
>> er på det "internationale" AAU:
>> http://www.aausatii.aau.dk/wiki/index.php/Management
>
>
> Prøv at trykke F5 i din browser. Jeg har tror, det var en gammel version
> af siden, du kiggede på.
>

du "har tror"???? HVAD FANFDENR I HELVEDE LAVER DU!!!
dU sviner AAUUS gode navn og ryygte til med dine gebrokne sætnninger
og uforståligt vrævl!

FOlk somm dig burde /Kickbannes fra AAU!

/OBC MIKE

;)

---

Michael wrote:
>> Prøv at trykke F5 i din browser. Jeg har tror, det var en gammel
>> version af siden, du kiggede på.
> du "har tror"???? HVAD FANFDENR I HELVEDE LAVER DU!!!

Jamen, jeg har har har har bare så travlt med at grine over denne tråd,
at jeg næsten ikke kan styre nallerne på tasterne.


> dU sviner AAUUS gode navn og ryygte til med dine gebrokne sætnninger og
> uforståligt vrævl!
>
> FOlk somm dig burde /Kickbannes fra AAU!

/Kickban OBC_Mike

--
/OBC_Karl

---

<reklame start>
Karl Kaas Laursen wrote:
> Man kan komme langt med godt ingeniørarbejde, hvilket bl.a. giver
> ufatteligt gode kontakter med industrien. De studerende på AAU har ved
> deres store engagement inden for rumfartsteknologi opnået en vis
> anseelse hos ESA (European Space Agency) og er således ansvarlige for
> ca. halvdelen af den næste store studentersatellit udviklet under ESA
> regi, SSETI-Express. Derudover er der AAU-studerende med på ESAs
> parabolic flight campaign hvert år, og on board computeren til den
> russiske studentersatellit, Baumanetz, er også udviklet på AAU.
<reklame slut>

Og dette har naturligvis praktisk intet med uddannelses-institutionens
kvalitet at gøre, såfremt nogle skulle i være i tvivl...

Med venlig hilsen Preben

---

Preben Bohn wrote:
> <reklame start>
[snip]
> <reklame slut>
>
> Og dette har naturligvis praktisk intet med uddannelses-institutionens
> kvalitet at gøre, såfremt nogle skulle i være i tvivl...

Det var vel ironisk?

---

Karl Kaas Laursen wrote:
> Det var vel ironisk?

Nej.

Giv mig en samlet analyse af hvorledes de ingeniører AAU "producerer"
opfører sig ude i erhvervslivet, hvor alle vigtige parametre er med
(selvstændighed, fagligt niveau, lederevner, osv) og jeg vil kunne bruge
det til noget.

Giv mig en reklame for hvordan AAU er interesseret i rumfartsteknologi
og jeg kan kun sige at der findes mange andre områder hvor DTU, KU, osv
er førende.

At dømme en uddannelses-institutions kvalitet ud fra et område med
hvilket de færreste af ingeniørene kommer til at arbejde med, er i mine
øjne lige så relevant som at sige at en forskers arbejdes kvalitet kan
bedømmes udfra mængden af citater til dennes artikler...

Med venlig hilsen Preben

---

AAU er det eneste universitet der ikke har fattet at man ikke sætter
danskere
til at skrive og redigere engelske websider....Stupiditeten illustreres ved
at
forestille sig at et amerikansk universitet sætter en amerikaner til at
skrive
og redigere den franske version af universitetets hjemmeside og når
franskmænd
så læser siden griner de først deres røv i laser over alle stavefejlene og
de underlige
formuleringer, dernæst mister de enhver respekt for universitetet
og....ja...resten
siger vel sig selv...



---------
, måske nogle øvelser og så går til eksamen i det man har lært. Jeg
> kan bedst lide DTU's arbejdsform, men jeg kan da tilpasse mig, hvis AAU
> generelt er bedre. En anden grund til at jeg hælder til DTU er at jeg har
> en
> fordom om at det faglige niveau er højere. Er det rigtigt? DTU kræver et
> gennemsnit på 8, mens man vel kan komme ind på AAU med en bestået eksamen.
>
> Jeg vil bare gerne have et godt råd. Jeg valgte den her gruppe da det nok
> er
> her der er flest med en naturvidenskabelig uddannelse.
>
> --
> Hilsen Anders.
>
>

---

Forbehold: Jeg læser på AAU, dog ikke ingeniør.

"Anders" <gregersenNOSPAM@adslhome.dk> writes:

> Inspireret af et tidligere indlæg kan jeg godt tænke mig at spørge hvilket
> universitet der er "bedst", AAU eller DTU? Jeg skal vælge et af de to steder
> her til sommer da jeg vil læse til ingeniør(elektro), men lige pt. er jeg
> lidt delt.

Jeg mener det er forkert at stille det op som "hvad det er bedst". Du
kan ikke bruge karakterstatistikker osv. til et hak, fordi det meste
af det kommer til at afhænge af dig selv og de specifikke undervisere
du får. Du må gøre op med dig selv om du har lyst til at lave
projekter eller ej. På AAU går man også til forelæsninger, laver
øvelser, regner opgaver osv., men øvelser og opgaveregning foregår i
den gruppe man er i på semestret. Så kan man hjælpes ad.

I mine øjne er fordelene ved projektformen:

- man får lov til at gå i dybden med nogle emner (hvad der er
virkeligt spændende fordi man selv kan vælge det man kan lide)

- man får prøvet noget teori af i praksis; når man læser en lærebog,
tænker man "jaja, det er nok rigtigt", men det er først når man
står med problemet i hænderne og skal have det løst inden for et
par måneder at tingene rigtigt går op for en

- man lærer en del om at organise sin tid, organisere samarbejde og
hvad det vil sige at samarbejde (at man nogle gange må give lidt
køb på sine holdninger, at man bliver nødt til at tage ansvar for
mere end det man selv har lavet, at man kan få andre til at lave
det man selv synes er kedeligt fordi de synes det er spændende osv.)

- man får sig nogle gode kammerater

- i bund og grund handler det om personlig udvikling; man går fra
relativt passiv gymnasieelev til en der kan arbejde seriøst med
andre om at få planlagt, researchet og udført et stykke arbejde

Og ulemperne:

- det tager tid; det afhænger selvfølgelig af hvor meget man lægger
i det, men med spændende projektarbejde er et studium hurtigt et
8-16 job (eller snarere 9-17 + det løse i form af hvad man
skal læse til forelæsningerne

- du bliver i højere grad afhængig af andre; det giver sig udslag i
at du bliver _nødt_ til at samarbejde, og at du kan risikere at
komme i en træls gruppe (men man lærer ret hurtigt at undgå dem
man ikke kan godt sammen med, og de usamarbejdsvillige bliver
efterhånden sorteret fra)

- det kræver at man kan være selvstændig og udvise initiativ

Selvom gruppearbejde måske kan lyde lidt skræmmende, er der ikke noget
at være bange for når det kommer til stykket. Man får endda
undervisning i det.


> mens man vel kan komme ind på AAU med en bestået eksamen.

Næsten, der er også noget med at man skal have over 6 eller er det 8 i
visse fag.

Specialet er i øvrigt ret nemt at komme igennem når man er i en gruppe
- det er ikke væsentligt anderledes end alle de andre projekter,
bortset fra at man har mere tid og har lært noget mere.

Håber du kunne bruge det til noget,

--
Ole Laursen
http://www.cs.aau.dk/~olau/

---

>
> I mine øjne er fordelene ved projektformen:
>
> - man får lov til at gå i dybden med nogle emner (hvad der er
> virkeligt spændende fordi man selv kan vælge det man kan lide)

Løgn! Du får stukket 5-6 projektforslag i hovedet som alle grundlæggende
set handler om det samme.


> - man får prøvet noget teori af i praksis; når man læser en lærebog,
> tænker man "jaja, det er nok rigtigt", men det er først når man
> står med problemet i hænderne og skal have det løst inden for et
> par måneder at tingene rigtigt går op for en

Det er sandt i nogle tilfælde, men langt fra alle.

> - man lærer en del om at organise sin tid, organisere samarbejde og
> hvad det vil sige at samarbejde (at man nogle gange må give lidt
> køb på sine holdninger, at man bliver nødt til at tage ansvar for
> mere end det man selv har lavet, at man kan få andre til at lave
> det man selv synes er kedeligt fordi de synes det er spændende osv.)

Man lærer ikke at organisere sin tid. Tag blot ud på AAU op til
projektaflevering
så lugter gangene af smeltet ost og toastbrød. Gulvene på toiletterne er
fyldt med
pis fordi der er så mange "velorganiserede" studerende der ikke har planlagt
deres projekt ordentligt og derfor sidder 48 timer i træk og redigerer deres
projekt
til indtil det ser nogenlunde ud.

>
> - man får sig nogle gode kammerater
>

Ja, hvis du bliver i den samme gruppe. Men de fleste skifter gruppe hvert
semester fordi
de ikke kunne "samarbejde" med "de andre".

> - i bund og grund handler det om personlig udvikling; man går fra
> relativt passiv gymnasieelev til en der kan arbejde seriøst med
> andre om at få planlagt, researchet og udført et stykke arbejde

Det lyder jo næsten som en tekst fra AAUs reklamer: "Som studerende på AAU
lærer
du at samarbejde og du opnår indre harmoni og kommer i mental balance."

>
> - det kræver at man kan være selvstændig og udvise initiativ
>

Tværtimod. Selvstændighed viser man ved at arbejde alene. Dine
initiativs-drifter
og din individualisme og kreativitet bliver langsomt bedøvet når du arbejder
i en gruppe.

> Selvom gruppearbejde måske kan lyde lidt skræmmende, er der ikke noget
> at være bange for når det kommer til stykket. Man får endda
> undervisning i det.
>

Ja, hele 5 gange..."å så æ do æxpært, bent anker"

---

Brother Numzi <Numzi@hutmeil.comeon> wrote:

> Ole Laursen <olau@cs.aau.dk>

> > I mine øjne er fordelene ved projektformen:

> > - man får lov til at gå i dybden med nogle emner (hvad der er
> > virkeligt spændende fordi man selv kan vælge det man kan lide)

> Løgn! Du får stukket 5-6 projektforslag i hovedet som alle grundlæggende
> set handler om det samme.

På DIKU fik vi stukket ét projekt »forslag« i hovedet. Altså på 1. del;
på 2. del formulerede vi dem selv. Datalogi er i øvrigt et fag hvor det
projektorienterede er et must - sådan forholder det sig altså ikke med
alle fag.

> > - man får sig nogle gode kammerater

> Ja, hvis du bliver i den samme gruppe. Men de fleste skifter gruppe hvert
> semester fordi de ikke kunne "samarbejde" med "de andre".

- Og vi er vel alle stødt ind i mindst én som har kørt på frihjul hele
studietiden ...

DIKU = Datalogisk Institut ved Københavns Universitet.
--
Cand.scient. Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, 3. tv.
DK-2700 Brønshøj
Tlf + fax 38 89 00 16, mobil 28 23 09 92

---

"Brother Numzi" <Numzi@hutmeil.comeon> skrev i en meddelelse
news:42a8c20a$0$67264$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>
>>
>> I mine øjne er fordelene ved projektformen:
>>
>> - man får lov til at gå i dybden med nogle emner (hvad der er
>> virkeligt spændende fordi man selv kan vælge det man kan lide)
>
> Løgn! Du får stukket 5-6 projektforslag i hovedet som alle grundlæggende
> set handler om det samme.

Ja, men hvis du har et andet projekt/emne du ønsker at fordybe dig i, er det
normalt ikke noget problem at få lov til det.

>> - man lærer en del om at organise sin tid, organisere samarbejde og
>> hvad det vil sige at samarbejde (at man nogle gange må give lidt
>> køb på sine holdninger, at man bliver nødt til at tage ansvar for
>> mere end det man selv har lavet, at man kan få andre til at lave
>> det man selv synes er kedeligt fordi de synes det er spændende osv.)
>
> Man lærer ikke at organisere sin tid. Tag blot ud på AAU op til
> projektaflevering
> så lugter gangene af smeltet ost og toastbrød. Gulvene på toiletterne er
> fyldt med
> pis fordi der er så mange "velorganiserede" studerende der ikke har
> planlagt
> deres projekt ordentligt og derfor sidder 48 timer i træk og redigerer
> deres projekt til indtil det ser nogenlunde ud.
>

Tja, et projekt kan altid blive bedre, så derfor sidder man altid de sidste
par dage for at lave bedst mulig finish. Dine latrinære konklusioner kan jeg
så ikke genkende, men du lyder jo til at have en meget god indsigt i hvordan
tingene er på AAU, så du har nok gået der længere end jeg.

>>
>> - man får sig nogle gode kammerater
>>
>
> Ja, hvis du bliver i den samme gruppe. Men de fleste skifter gruppe hvert
> semester fordi
> de ikke kunne "samarbejde" med "de andre".

Jeg var i gruppe med praktisk taget samme mennesker fra 3 til 10 semester.

>>
>> - det kræver at man kan være selvstændig og udvise initiativ
>>
>
> Tværtimod. Selvstændighed viser man ved at arbejde alene. Dine
> initiativs-drifter
> og din individualisme og kreativitet bliver langsomt bedøvet når du
> arbejder i en gruppe.

Da projekterne er for store til at en person kan klare det, er der stor grad
af selvstændighed i løsningen af de enkelte opgaver, så det postulat er
langt ude. Der vil altid være nogle der forsøger at putte sig og ikke
bidrage med særligt meget, men sjovt nok har de temmeligt svært ved at komme
i en gruppe bagefter.

Karsten

---

"Brother Numzi" <Numzi@hutmeil.comeon> writes:

> > I mine øjne er fordelene ved projektformen:
> >
> > - man får lov til at gå i dybden med nogle emner (hvad der er
> > virkeligt spændende fordi man selv kan vælge det man kan lide)
>
> Løgn! Du får stukket 5-6 projektforslag i hovedet som alle grundlæggende
> set handler om det samme.

Det kræver selvfølgelig at du selv udviser lidt initiativ og kommer
med et forslag. Men det er også ret let at gøre. Du skal bare have en
idé.

> Man lærer ikke at organisere sin tid. Tag blot ud på AAU op til
> projektaflevering så lugter gangene af smeltet ost og toastbrød.
> Gulvene på toiletterne er fyldt med pis fordi der er så mange
> "velorganiserede" studerende der ikke har planlagt deres projekt
> ordentligt og derfor sidder 48 timer i træk og redigerer deres
> projekt til indtil det ser nogenlunde ud.

Der er selvfølgelig nogle der ikke kan finde ud af det. Ligesom der er
nogle der dumper til eksamen. Sådan er det jo alle steder.

> > - man får sig nogle gode kammerater
>
> Ja, hvis du bliver i den samme gruppe. Men de fleste skifter gruppe
> hvert semester fordi de ikke kunne "samarbejde" med "de andre".

Det er ikke rigtigt. De fleste fortsætter med nogle af de samme
personer.

> > - det kræver at man kan være selvstændig og udvise initiativ
>
> Tværtimod. Selvstændighed viser man ved at arbejde alene. Dine
> initiativs-drifter og din individualisme og kreativitet bliver
> langsomt bedøvet når du arbejder i en gruppe.

Hvis du ikke er selvstændig, udviser initiativ og har selvdisciplin,
bliver du træls at være i gruppe sammen med. Så jo, det kræves.

> > Selvom gruppearbejde måske kan lyde lidt skræmmende, er der ikke noget
> > at være bange for når det kommer til stykket. Man får endda
> > undervisning i det.
>
> Ja, hele 5 gange..."å så æ do æxpært, bent anker"

Man får nogle værktøjer til refleksion. Resten formodes man selv at
bidrage med.

--
Ole Laursen
http://www.cs.aau.dk/~olau/

---

On Thu, 9 Jun 2005 23:15:24 +0200
"Brother Numzi" <Numzi@hutmeil.comeon> wrote:

> Vælg DTU. AAUs faglige niveau er lavt. Hvis du alligevel vælger AAU
> og du undervejs i studiet beslutter dig for at skifte til DTU får du
> forlænget din studietid væsentligt da DTU åbenbart ikke synes at
> studerende fra AAU lærer nok....det omvendte er ikke gældende hvis du
> skifter fra DTU til AAU. Og sidst men ikke mindst: Nok er AAU
> "berømt" i Danmark, men internationalt er det DTU der rykker. DTU
> ligger blandt top-200 universiteterne i verden og er kendt for sit
> høje faglige niveau. Det gør AAU ikke! AAU er et middelmådigt
> universitet og det er kun takket være dygtig markedsføring at AAU har
> det rygte det har. F.eks. at der bliver lagt mere vægt på at AAU har
> sendt en satellit ud og mindre vægt på at den ikke virker
> ordenligt....Jeg kan blive ved: Vælg for Guds skyld ikke AAU.....

Efter at have prøvet begge ting vil jeg nu sige at det er en smagssag.
På DTU følte jeg virkelig ofte at jeg spildte min tid til
forelæsningerne for det forelæseren fortalte bevægede sig ikke ud over
hvad den tilknyttede litteratur sagde - ja ofte var det direkte
citeringer af bogen. Eksamen virkede ikke altid afbalanceret og
projektarbejdet var generelt noget med at skrive en masse natten før
aflevering hver især og så sætte det sammen lige inden aflevering.

Da jeg skiftede til AAU fik jeg kultur chokket med gruppe arbejde som
jeg ikke var vant til. Jeg lærte dog hurtigt at udnytte at man ikke
sidder alene med opgaverne men har sin gruppes kompetencer at trække
på. Forelæsningerne heroppe lider ofte under samme problemer som ved
DTU, men jeg har dog haft en hel del flere velforberedte og
interessante forelæsninger på AAU end på DTU. Jeg føler ikke at
niveauet var højere på DTU end AAU. Det er ca det samme men det er
måden hvormed man arbejder med stoffet der er anderledes.

Den helt store forskel som jeg kan se er at DTU uddanner forskere
imens AAU også uddanner praktikere. Så vil man være forsker så er DTU
fremragende. Vil du ud og kunne arbejde i andet end multinationale
koncerner så ville jeg anbefale AAU da du her lærer at lave er større
projekt færdigt, gå på kompromis og argumentere for sin sag.




--
Kim Schulz | Fundanemt Content Management system:
Geek by nature | http://www.fundanemt.com
schulz.dk | http://www.fundausers.org

---

On Fri, 10 Jun 2005 00:26:19 +0200
"Brother Numzi" <Numzi@hutmeil.comeon> wrote:

[snip]
> Løgn! Du får stukket 5-6 projektforslag i hovedet som alle
> grundlæggende set handler om det samme.

LØGN! det er netop hvad du får på DTU (dvs. der er _ét_ emne kun).
Jeg har endnu ikke arbejdet direkte med et af de indgivne
projektforslag uden selv at have formuleret 99% af det selv.
Emnerne er ofte meget generelle og åbne og det er op til gruppen at
afgrænse inde for det åbne emne.
Et eksempel var et semester hvor det emne vi i min gruppe valgte var
"realtidssystemer og linux". Under dette emne havde vi et samarbejde
med et firma på sjælland, som laver lager skuffe elevator systemer, og
vi endte op med at lave et kontrol system der udregnede hvilken rute
en lager medarbejder skulle gå mellem skuffe tårnene for at udnytte
tiden bedst (det tager jo tid for elevatoren at køre).


[snip]
> Det er sandt i nogle tilfælde, men langt fra alle.

men er lidt ikke også bedre end slet ingen?


[snip]
> Man lærer ikke at organisere sin tid. Tag blot ud på AAU op til
> projektaflevering
> så lugter gangene af smeltet ost og toastbrød. Gulvene på toiletterne
> er fyldt med
> pis fordi der er så mange "velorganiserede" studerende der ikke har
> planlagt deres projekt ordentligt og derfor sidder 48 timer i træk og
> redigerer deres projekt
> til indtil det ser nogenlunde ud.

Det er da ikke spor anderledes end på DTU. Der møder kun halvdelen op
til forelæsningerne (hvor folk ofte sover) i starten af semesteret.
Sidst på semesteret skal der så terpes helt vildt for at man liiiige
kan huske det til eksamen. 14 dage efter eksamen er det meste glemt.

Der er altid nogen som ikke fatter at planlægge deres tid eller som
synes det er fint at lave det hele de sidste 14 dage. Personligt har
ikke behov for den slags natarbejde mere (det havde jeg rigeligt af på
DTU) og f.eks. de sidste par semestere har jeg været færdig en uges tid
før aflevering og har kun rodet med lidt finpusning osv. - og det
selvfølgelig uden at have lavet natarbejde på noget andet tidspunkt.

Forøvrigt er toast fremstilling og anden madlavning forbudt på flere
institutter på AAU.


> Ja, hvis du bliver i den samme gruppe. Men de fleste skifter gruppe
> hvert semester fordi
> de ikke kunne "samarbejde" med "de andre".

Det er ganske normalt at folk arbejder sammen flere semestre i træk.
Selvfølgelig ikke altid de samme 5 men måske går 3 fra gruppen sammen
med nogle nye osv. og derved får man så et godt venskab med disse også.


> Det lyder jo næsten som en tekst fra AAUs reklamer: "Som studerende
> på AAU lærer
> du at samarbejde og du opnår indre harmoni og kommer i mental
> balance."

Ikke desto mindre så passer det meget godt.

[snip]
> Tværtimod. Selvstændighed viser man ved at arbejde alene. Dine
> initiativs-drifter
> og din individualisme og kreativitet bliver langsomt bedøvet når du
> arbejder i en gruppe.

Ikke hvis du holder på din ret, kan argumentere osv.


[snip]
> Ja, hele 5 gange..."å så æ do æxpært, bent anker"

tjaa og for de virkeligt langsomme som ikke fatter det efter 5
lektioner så er der rig mulighed for at lære det ved learning-by-doing.



--
Kim Schulz | Need a Content Management System for your website? Go
Geek by nature | get Fundanemt at : http://www.fundanemt.com New
schulz.dk | version out now!

---

On Fri, 10 Jun 2005 09:47:42 +0200
Holst <newsjun05@shelter.dk> wrote:
> DTU lider helt klart af, at der er enkelte af underviserne, der ikke
> gider undervise. DTU er i langt højere grad end de øvrige steder en
> forskningsinstitutition, og det betyder, at nogle af underviserne
> mere er der for at forske end for at undervise. For dem er
> forelæsningerne desværre blot et træls stykke arbejde, der skal
> overstås. Det er problemet med den undervisningspligt, som de ansatte
> har.
>
> Heldigvis er der også rigtig mange rigtig gode undervisere, der er
> meget engagerede i undervisningen, og sagtens både kan forske og
> undervise.

De institutter jeg var på må jeg desværre sige havde mere "forskning
frem for undervisning" holdningen. Men det er nok forskelligt også -
DTU er jo stort og den slags kan variere meget.


> Jeg har selv læst på Danmarks Ingeniørakademi (DIA), der i dag ikke
> rigtig eksisterer, men er blevet en integreret del af DTU. Det lå
> tidligere i et hjørne af DTU (ja, dengang hed det også DTH) og var en
> selvstændig institution. DIA var i modsætning til DTH i allerhøjeste
> grad en undervisningsinstitution, og her oplevede jeg stort set
> udelukkende rigtig gode undervisere. Men disse undervisere var jo
> også i højere grad ansat som undervisere og ikke forskere, som det
> var tilfældet på DTH. Det var først senere, da jeg begyndte at tage
> fat på DTU (som nu hed DTU), at jeg oplevede den dårlige
> forelæsninger af forskere-nødt-til-at-undervise-typen. Det var
> heldigvis mere undtagelsen end reglen.


Jeg startede som diplom ingeniør studerende på DTU og var positivt
overrasket over undervisningens kvalitet (hvis man ser bort fra at
nogle få forelæsere var liiiidt for pædagoiske). Det hele lignende
meget det jeg kom fra på HTX med klasseundervisning og laboratorie
øvelser. Jeg flyttede dog over på Civi ingeniør retningen for at få
noget mere computer relateret (det var inden software/dataingeniør var
ordentlig på diplom). Her oplevede jeg så gang på gang elendige
forelæsere som brugte mere tid på at promovere deres egne lærebøger end
at undervise.


> Projektarbejde er jo ofte, hvad man selv gør det til. Jeg har i hvert
> fald haft helt andre oplevelser med projektarbejde på DTU, end du har
> haft. Generelt har jeg været i gode grupper, hvor vi trækker på
> hinandens kompetencer, får gennemdiskuteret problemstillingen i god
> tid og får løst opgaven så rettidigt, at der også er tid til
> efterfølgende at diskutere den, bearbejde den og samskrive den inden
> aflevering.

Jeg tror det lykkedes mig at være i en sådan gruppe én enkelt gang, men
ellers så var holdningen generelt at vi diskuterede det en dag, kodede
(eller hvad vi nu skulle) de næste par dage og så skrev rapport de
sidste døgn.
Men igen kommer det nok an på hvilken retning man læste på. Der var i
hvert fald godt fyldt i databarene når vi sad der om natten lige inden
aflevering.


> Og det gør man ikke på DTU? Jeg tror, du skulle have prøvet at
> fuldføre studiet på DTU. Langt den overvejende del af de DTU'ere, jeg
> kender, arbejder bestemt ikke i mulitnationale koncerner, skønt jeg
> selvfølgelig kender nogen, der arbejder for Novo og lignende.

Jeg tænker på hvad undervisningen (indhold og metoder) lægger op til.
Da jeg gik på DTU, arbejdede jeg/bevægede mig en del i diverse
industrielt relaterede firmaer og der gør man virkelig ofte grin med
ingeniører. Holdningen er generelt at man skal have en tolk for at tale
med en ingeniør og oversætte det han laver og at man godt kan opgive at
arbejde sammen med dem. Efter jeg er kommet til AAU og har haft kontakt
til erhvervslivet derigennem har den holdning været noget anderledes.


--
Kim Schulz | Fundanemt Content Management system:
Geek by nature | http://www.fundanemt.com
schulz.dk | http://www.fundausers.org

---

On Fri, 10 Jun 2005 09:53:09 +0200
Holst <newsjun05@shelter.dk> wrote:

> DTU behøver ikke være natarbejde. DTU behøver ikke være hektisk
> eksamenslæsning dagene inden eksamen, fordi man ikke har fået lavet
> noget i løbet af semestret.
> Studiet er jo i høj grad, hvad man selv gør det til. Det er man jo
> selv herre over.

Du har helt ret. Desværre var det ikke det jeg oplevede som værende
"normalen" derovre (igen på de institutter jeg var på)

> Mest af alt tyder det lidt på, at du på DTU ikke har magtet opgaven,
> hvorimod du på AAU er blevet holdt i hånden, så du kunne klare det?

Jeg fandt ikke studiet svært eller ekstremt udfordrende, det var mere
et spørgsmål om "go with the flow" frem for at lege bølgebryder.
Nå man lavede alle de der små projekter hen over et semester så var det
jo meningen at man skulle arbejde sammen med nogen - ville disse kun
arbejde på den anden måde (eller havde de arbejde i dagtimerne) så var
det ofte et valg mellem at have gode folk i gruppen eller have en
ordentlig tidsplan.
Vi fulgte ikke alle de samme forelæsninger på en årgang og vi blev
generelt spredt. Samtidigt var vi jo blandet med andre retninger til
forelæsningerne så den faktor at de havde et helt tredje skema skal man
også huske på.
Men ja havde jeg været heldig og fundet nogle gode samarbejdspartnere
med en anden holdning til planlægning så havde min holdning måske været
lidt anderledes.


--
Kim Schulz | Stop Software patents before it is too late!
Geek by nature |
schulz.dk |

---

Anders wrote:
> universitet der er "bedst", AAU eller DTU?

I sidste ende tror jeg at det er et religionsspørgsmål; jeg tvivler på
at der er stor forskel på fagligheden de to steder, og selv om der
skulle være en lille forskel tvivler jeg på at den betyder noget efter
studiet.

Når det kommer til stykket hænger det mest af alt på dig selv. Det du
vælger skal tilgodese _dit_ behov og _dine_ kundskaber; der er sikkert
mange der vil sige at det ene er bedre end det andet og omvendt, men
hvad de reelt siger er at det studie de bedst kunne lide passede bedst
til helt præcist deres måde at gøre tingene på.

> Jeg
> kan bedst lide DTU's arbejdsform, men jeg kan da tilpasse mig, hvis AAU

Hvis du bedst kan lide DTU's arbejdsform synes jeg at du skal vælge DTU.
Hvis du bedst kunne lide AAU's arbejdsform havde jeg foreslået AAU.

Jeg gik selv på DTU og ville ikke vælge andet hvis jeg blev spurgt idag,
men det afhænger som sagt af hvem man er. Jeg har i nu en hel del år
arbejdet sammen med mange ingeniører fra både AAU og DTU og jeg kan kun
sige at der er lige så stor forskel på ingeniører som der er på
mennesker generelt. Jeg kan derimod ikke sige noget generelt om hvordan
disse ingeniører er i forhold til hvilken uddannelsesinstitution de
kommer fra, simpelthen fordi der ikke er nogen signifikant forskel.

Med venlig hilsen Preben

---

Preben Bohn <nospam@nospam.com> writes:

> > Jeg kan bedst lide DTU's arbejdsform, men jeg kan da tilpasse mig,
> > hvis AAU
>
> Hvis du bedst kan lide DTU's arbejdsform synes jeg at du skal vælge
> DTU. Hvis du bedst kunne lide AAU's arbejdsform havde jeg foreslået
> AAU.

Enig.

> Jeg gik selv på DTU og ville ikke vælge andet hvis jeg blev spurgt
> idag, men det afhænger som sagt af hvem man er. Jeg har i nu en hel
> del år arbejdet sammen med mange ingeniører fra både AAU og DTU og jeg
> kan kun sige at der er lige så stor forskel på ingeniører som der er
> på mennesker generelt. Jeg kan derimod ikke sige noget generelt om
> hvordan disse ingeniører er i forhold til hvilken
> uddannelsesinstitution de kommer fra, simpelthen fordi der ikke er
> nogen signifikant forskel.

Mht. det med at samarbejde så tror jeg også at noget tid i
erhvervslivet kan lære en det samme som gruppearbejdet gør, så det er
jo ikke fordi man går uopretteligt glip af noget.

Det bedste ved projekterne på AAU er helt klart at de er rigtigt
spændende at lave (pånær den del af dem der er hårdt slid, men...).

--
Ole Laursen
http://www.cs.aau.dk/~olau/

---

Ole Laursen wrote:
> Mht. det med at samarbejde så tror jeg også at noget tid i
> erhvervslivet kan lære en det samme som gruppearbejdet gør, så det er
> jo ikke fordi man går uopretteligt glip af noget.

Det kommer helt af sig selv hvis man arbejder i en projekt-orienteret
virksomhed og det tager ingen tid.

Med venlig hilsen Preben

---

Preben Bohn <nospam@nospam.com> wrote:

> Hvis du bedst kan lide DTU's arbejdsform synes jeg at du skal vælge DTU.
> Hvis du bedst kunne lide AAU's arbejdsform havde jeg foreslået AAU.

Er der slet ingen tendenser til at sjællændere foretrækker DTU og at
jyder foretrækker Ålborg?
--
Per Erik Rønne

---

Per Rønne wrote:
> Er der slet ingen tendenser til at sjællændere foretrækker DTU og at
> jyder foretrækker Ålborg?

Mon ikke, siden det er nok så naturligt...

Med venlig hilsen Preben

---

Per Rønne wrote:

>>Hvis du bedst kan lide DTU's arbejdsform synes jeg at du skal vælge DTU.
>>Hvis du bedst kunne lide AAU's arbejdsform havde jeg foreslået AAU.
>
> Er der slet ingen tendenser til at sjællændere foretrækker DTU og at
> jyder foretrækker Ålborg?

Ikke mit indtryk. Mit indtryk er, at nordjyder måske foretrækker AAU.
Mit indtryk fra DTU har været, at de studerende har været fra store del
af landet, men der har nok været forholdsvis få fra det nordjyske. Men
det er ikke en større sjældenhed at møde en fra Herning, som det at møde
en fra Ringsted.

---

On Fri, 10 Jun 2005 11:13:28 +0200
Holst <newsjun05@shelter.dk> wrote:

>
> Kim Schulz wrote:
>
> > Jeg startede som diplom ingeniør studerende på DTU og var positivt
>
> Kunne du prøve at sætte nogle årstal på - så får jeg nemlig lige en
> idé om det i forhold til diplom/civilstrukturen på DTU.

startede på dtu i 99

Startede på aau i 03



--
Kim Schulz | Need a Content Management System for your website? Go
Geek by nature | get Fundanemt at : http://www.fundanemt.com New
schulz.dk | version out now!

---

> Ikke mit indtryk. Mit indtryk er, at nordjyder måske foretrækker AAU.
> Mit indtryk fra DTU har været, at de studerende har været fra store
> del af landet, men der har nok været forholdsvis få fra det
> nordjyske. Men det er ikke en større sjældenhed at møde en fra
> Herning, som det at møde en fra Ringsted.

husk også på at uddannelsesudbudet er forskelligt på de forskellige
universiteter i landet, hvilket også har en vis indvirkning på valg af
uni.
Der er ret sikkert også langt mindre københavnere her på aau end fra
nogen anden by i landet.

--
Kim Schulz | Stop Software patents before it is too late!
Geek by nature |
schulz.dk |

---

Kim Schulz <kim@schulz.dk> wrote:

> > Ikke mit indtryk. Mit indtryk er, at nordjyder måske foretrækker AAU.
> > Mit indtryk fra DTU har været, at de studerende har været fra store
> > del af landet, men der har nok været forholdsvis få fra det
> > nordjyske. Men det er ikke en større sjældenhed at møde en fra
> > Herning, som det at møde en fra Ringsted.
>
> husk også på at uddannelsesudbudet er forskelligt på de forskellige
> universiteter i landet, hvilket også har en vis indvirkning på valg af
> uni.
> Der er ret sikkert også langt mindre københavnere her på aau end fra
> nogen anden by i landet.

Selv om København er næsten 10 gange større end landets næststørste
by.
--
Per Erik Rønne

---

Hej Per Rønne, du skrev i dk.videnskab:

> Selv om København er næsten 10 gange større end landets næststørste
> by.

Tip 1: Landets næststørste by er ikke Aalborg.
Tip 2: Storkøbenhavn har ikke små 3 millioner indbyggere.

--
Hygge fra Århus - Rudi

---

Rudi Stegen <newsnospam@stegen.dk> wrote:

> Hej Per Rønne, du skrev i dk.videnskab:
>
> > Selv om København er næsten 10 gange større end landets næststørste
> > by.
>
> Tip 1: Landets næststørste by er ikke Aalborg.
> Tip 2: Storkøbenhavn har ikke små 3 millioner indbyggere.

Næh, men små to millioner. Og i øvrigt brugte jeg vendingen »næsten 10
gange«, ikke »10 gange«.
--
Per Erik Rønne

---

Hej Per Rønne, du skrev i dk.videnskab:

>> Tip 1: Landets næststørste by er ikke Aalborg.
>> Tip 2: Storkøbenhavn har ikke små 3 millioner indbyggere.
>
> Næh, men små to millioner. Og i øvrigt brugte jeg vendingen
> »næsten 10 gange«, ikke »10 gange«.

Ja, men som Kim nævner,
<news:20050610140408.77d8789e@lifesuckz.nork.aau.dk>, ligger på Århus
op mod 400.000, hvis man tæller alt det udenoms med (ligesom hvis man
tæller stort set Østsjælland med ang. København og får ca. 1.800.000).

Bruger vi Kims tal, giver det knapt 5 gange større.

--
Hygge fra Århus - Rudi

---

Rudi Stegen <newsnospam@stegen.dk> wrote:

> Hej Per Rønne, du skrev i dk.videnskab:
>
> >> Tip 1: Landets næststørste by er ikke Aalborg.
> >> Tip 2: Storkøbenhavn har ikke små 3 millioner indbyggere.
> >
> > Næh, men små to millioner. Og i øvrigt brugte jeg vendingen
> > »næsten 10 gange«, ikke »10 gange«.
>
> Ja, men som Kim nævner,
> <news:20050610140408.77d8789e@lifesuckz.nork.aau.dk>, ligger på Århus
> op mod 400.000, hvis man tæller alt det udenoms med (ligesom hvis man
> tæller stort set Østsjælland med ang. København og får ca. 1.800.000).
>
> Bruger vi Kims tal, giver det knapt 5 gange større.

Nu er det faktisk mit indtryk at man i provinsen har taget /hele/ byen
med i kommunen, mens man netop ikke har gjort det for Københavns
vedkommende; det ville da også være absurd med en kommune med næsten to
millioner indbyggere. Har Århus Kommune i øvrigt ikke en kvar million
indbyggere?
--
Per Erik Rønne

---

Hej Per Rønne, du skrev i dk.videnskab:

>> Ja, men som Kim nævner,
>> <news:20050610140408.77d8789e@lifesuckz.nork.aau.dk>, ligger på
>> Århus op mod 400.000, hvis man tæller alt det udenoms med
>> (ligesom hvis man tæller stort set Østsjælland med ang. København
>> og får ca. 1.800.000).
>>
>> Bruger vi Kims tal, giver det knapt 5 gange større.
>
> Nu er det faktisk mit indtryk at man i provinsen har taget /hele/
> byen med i kommunen, mens man netop ikke har gjort det for
> Københavns vedkommende;

Det er stort set korrekt.

Det er dog i Hovedstadsområdet, de er specielle - omend visse andre
kommuner er på grænsen til at få en rem af huden (fx her, hvor vi
visse steder er hamret ind i nabokommunerne).

Historisk er byerne jo vokset op med omegnsbyer. Når det hele så
vokser med tiden, gror de sammen. Samtidigt holder de stædigt på, at
de er hver sin kommune, indtil det bliver for vanvittigt, og der fra
statslig side gribes ind. (Fx indførelsen af den aktuelle
kommunalreform - der vist blev begået omkring 1965-70 eller så..? -
hvor der blev lavet temmelig mange sammenlægninger).

Mht. Hovedstadsområdet er der i mine øjne især to på hver sin måde
ret morsomme tilfælde.

1. Københavns Amt er (stort set) alt det i Hovedstadsområdet, der
ikke er indenfor Københavns Kommune, dvs. netop København er ikke
med i Københavns Amt

2. Frederiksberg...
Min storesøsters mand er indfødt frederiksberger, hvorfor jeg gennem
årene har moret mig temmelig ofte og meget over tilfældet
Frederiksberg. (De bor naturligvis på Frederiksberg, da sådan nogle
ikke *kan* bo andre steder - nogensinde). Hvis du er indfødt
københavner, kender og har du formentlig kendt en del
frederiksbergere, hvorfor jeg ikke behøver at opremse det rimelig
komiske med byen vs. Kbh

> Har Århus Kommune i øvrigt ikke en kvar million indbyggere?

Jo. Dog en smule flere, fx:
<http://www.emporis.com/dk/wm/ci/?id=100547>, "291.258 i byen og
402.720 i storområdet".

Formelt:
<http://www2.netborger.dk/kommunefakta/produkt/dinkommune/resultat.aspx?p=danmark-dk&kid=751>,
hvor Århus kommune i 2004 er opgivet til 293.510 indbyggere.

--
Hygge fra Århus - Rudi

---

Rudi Stegen <newsnospam@stegen.dk> wrote:

> 1. Københavns Amt er (stort set) alt det i Hovedstadsområdet, der
> ikke er indenfor Københavns Kommune, dvs. netop København er ikke
> med i Københavns Amt

Jeg ville nu også tage Roskilde og Frederiksborg amter med; selv min nu
87-årige faster, der stadig bor i Helsingør, opfatter i hvert fald
kommunen som en københavnsk forstadskommune. Og så naturligvis
Frederiksberg, som traditionelt har været præget af to ting:

1. Lavere skat.
2. Højere standard.

- Men de har jo heller aldrig haft en enorm, udgiftskrævende bunke
sociale boligbyggerier.
--
Per Erik Rønne

---

On Sat, 11 Jun 2005 at 13:22 GMT, Per Rønne <spam@husumtoften.invalid> wrote:
> Jeg ville nu også tage Roskilde og Frederiksborg amter med; selv min nu
> 87-årige faster, der stadig bor i Helsingør, opfatter i hvert fald
> kommunen som en københavnsk forstadskommune. Og så naturligvis
> Frederiksberg, som traditionelt har været præget af to ting:
>
> 1. Lavere skat.
> 2. Højere standard.

Det bliver langsomt udlignet, pt. er skatteforskellen på 0,9%.

Sammenligning af de to kommuner:
http://www2.netborger.dk/kommunefakta/produkt/sammenlignkommuner/resultat.aspx?gid=48,56,50,58,55,57,49,51,54,59&kid=147,101&

> - Men de har jo heller aldrig haft en enorm, udgiftskrævende bunke
> sociale boligbyggerier.

Det skyldes nok mange års konservativt styre. Så vidt jeg ved har de
haft borgmesterstolen i mindst 50 (måske 90?) år, og de får da også
altid mindst 40% af stemmerne til kommunalvalg. (Jeg har ikke lige kunnet finde
historiske tal)

--
Anders Vind Ebbesen
It has always been the prerogative of children and half-whits to point out that
the emperor has no clothes. But the half-wit remains a half-wit and the emperor
remains an emperor. - Neil Gaiman: Sandman: The Kindly Ones

---

Anders Vind Ebbesen <usenet@ebbesen.org> wrote:

> On Sat, 11 Jun 2005 at 13:22 GMT, Per Rønne <spam@husumtoften.invalid> wrote:
> > Jeg ville nu også tage Roskilde og Frederiksborg amter med; selv min nu
> > 87-årige faster, der stadig bor i Helsingør, opfatter i hvert fald
> > kommunen som en københavnsk forstadskommune. Og så naturligvis
> > Frederiksberg, som traditionelt har været præget af to ting:
> >
> > 1. Lavere skat.
> > 2. Højere standard.
>
> Det bliver langsomt udlignet, pt. er skatteforskellen på 0,9%.
>
> Sammenligning af de to kommuner:
http://www2.netborger.dk/kommunefakta/produkt/sammenlignkommuner/resulta
t.aspx?gid=48,56,50,58,55,57,49,51,54,59&kid=147,101&
>
> > - Men de har jo heller aldrig haft en enorm, udgiftskrævende bunke
> > sociale boligbyggerier.
>
> Det skyldes nok mange års konservativt styre. Så vidt jeg ved har de
> haft borgmesterstolen i mindst 50 (måske 90?) år,

Og Københavns Kommune har haft socialdemokratisk overborgmester siden
1901 - i over 100 år.
--
Per Erik Rønne

---

Kim Schulz ytrede sig i <20050610123436.158e5691@lifesuckz.nork.aau.dk>
med dette:

>> Ikke mit indtryk. Mit indtryk er, at nordjyder måske foretrækker AAU.
>> Mit indtryk fra DTU har været, at de studerende har været fra store
>> del af landet, men der har nok været forholdsvis få fra det
>> nordjyske. Men det er ikke en større sjældenhed at møde en fra
>> Herning, som det at møde en fra Ringsted.
>
>husk også på at uddannelsesudbudet er forskelligt på de forskellige
>universiteter i landet, hvilket også har en vis indvirkning på valg af
>uni.
>Der er ret sikkert også langt mindre københavnere her på aau end fra
>nogen anden by i landet.

Generelt er københavnere mindre tilbøjlige til at vælge
uddannelsessteder der ligger langt fra hovedstadsområdet, end folk der
er opvokset i andre egne af landet.

Jeg har endda hørt både Århus og Ålborg omtalt som "det mørke Jylland",
selvom det er de to næststørste byer i Danmark. Jeg vil derfor tro at
det er et spørgsmål om både fordomme og mentalitet, der gør at man ikke
så ofte møder københavnere på f.eks. AAU, og ikke et spørgsmål om
uddannelsens kvalitet.
--
Allan Stig Kiilerich Frederiksen
"When you try to change a mans paradigm, you must keep in mind that he
can hear you only through the filter of the paradigm he holds."
-Myron Tribus

---

ASKF wrote:

> Generelt er københavnere mindre tilbøjlige til at vælge
> uddannelsessteder der ligger langt fra hovedstadsområdet, end folk der
> er opvokset i andre egne af landet.

Mange mennesker er generelt tilbøjelige til at vælge noget, der ligger
tæt på. Det vil du sikkert opdage ved de fleste
uddannelsesinstitutionerne, at de fleste studerende kommer fra
"nærområdet". Jyder tager til Århus, sjællændere tager til København, og
nordjyder tager til Aalborg.

At der så er en større andel af jyder og fynboer, der tager til
København, end omvendt, skyldes nok i stor udstrækning, at København
uddannelsesmæssigt tilbyder ting, som ikke tilbydes andre steder. De
uddannelse, du kan finde i Jylland, kan du også finde i København, og
der vil derfor ikke rigtig være det store behov for, at en sjællænder
tager til Jylland for at studere.

> Jeg har endda hørt både Århus og Ålborg omtalt som "det mørke Jylland",
> selvom det er de to næststørste byer i Danmark.

Som du måske bemærkede ovenfor, så skrev jeg ikke, at fynboer tager til
Odense. Eftersom Århus og Aalborg åbenbart er blivet de to næststørste
byer i Danmark, går jeg ud fra, at det bare er mig, der ikke lige har
fået læst i avisen, at Odense er blevet opslugt i et sort hul.

Men ja, Jylland er "det mørke Jylland" for mange københavnere og
sjællændere - fuldstændig ligesom Slagelse og Holbæk er "København" for
mange jyder.

> Jeg vil derfor tro at
> det er et spørgsmål om både fordomme og mentalitet, der gør at man ikke
> så ofte møder københavnere på f.eks. AAU, og ikke et spørgsmål om
> uddannelsens kvalitet.

Nok nærmere, at der ikke rigtig er noget at komme efter på AAU for en
københavner. De kan finde det samme i København.

---

On Fri, 10 Jun 2005 13:41:56 +0200
spam@husumtoften.invalid (Per Rønne) wrote:

> Selv om København er næsten 10 gange større end landets næststørste
> by.

øhh hvordan større?

Arialet (hvis man ser på det indre kbh) er kun omkring 90km^2 og der
bor så omkring 502.000 beboere. Tager man hele storkøbenhavn med
opland, så bor der omkring 1.819.000 personer.

Århus er ca 465km² og har omkring 292.000 beboerere (og over 400.000
hvis oplandet tæller med)

--
Kim Schulz | Linux - Your Choice! Your Opinion! Your life!
Geek by nature |
schulz.dk |

---

Kim Schulz <kim@schulz.dk> wrote:

> On Fri, 10 Jun 2005 13:41:56 +0200
> spam@husumtoften.invalid (Per Rønne) wrote:
>
> > Selv om København er næsten 10 gange større end landets næststørste
> > by.
>
> øhh hvordan større?
>
> Arialet (hvis man ser på det indre kbh) er kun omkring 90km^2 og der
> bor så omkring 502.000 beboere. Tager man hele storkøbenhavn med
> opland, så bor der omkring 1.819.000 personer.

I beboerantal - hvordan ellers? Og jeg tænker naturligvis ikke på noget
så irrelevant som Københavns /kommune/.
--
Per Erik Rønne

---

On Fri, 10 Jun 2005 14:37:26 +0200
spam@husumtoften.invalid (Per Rønne) wrote:
> I beboerantal - hvordan ellers? Og jeg tænker naturligvis ikke på
> noget så irrelevant som Københavns /kommune/.

jamen så er det forholdet mellem 1.819.000 og 400.000 vi snakker om.
fair skal være fair.

--
Kim Schulz | Need a Content Management System for your website? Go
Geek by nature | get Fundanemt at : http://www.fundanemt.com New
schulz.dk | version out now!

---

Anders wrote:
> Hejsa.
>
> Inspireret af et tidligere indlæg kan jeg godt tænke mig at spørge hvilket
> universitet der er "bedst", AAU eller DTU?
Et spørgsmål, der ikke kan besvares!
Du har begge steder mulighed for at "lalle" dig igennem, og begge steder
muligheder for at gøre en forskel!

> Jeg skal vælge et af de to steder
Du kan vel også vælge mellem de andre universiteter?
> her til sommer da jeg vil læse til ingeniør(elektro), men lige pt. er jeg
> lidt delt. Jeg synes dit man hører at AAU ifølge undersøgelser er bedre
> eller på niveau med DTU, både når det gælder faglige kvalifikationer, men
> også når der er tale om de studerenes evne til at samarbejde ol.. Indtil
> videre er det eneste fornuftsargument jeg har studieformen, altså at man
> laver projekter på AAU mens man på DTU går til forelæsninger, regner
> opgaver, måske nogle øvelser og så går til eksamen i det man har lært.
Der er masser af gruppe-projekter på DTU!, men måske det mere på DTU,
end på AAU, er et individuelt valg?
> Jeg
> kan bedst lide DTU's arbejdsform, men jeg kan da tilpasse mig, hvis AAU
> generelt er bedre.
Hvor bor din famillie? Din kærste? Du kan sagtens tage kursrer på
DTU,(og mange andre steder) selvom du er indskrevet på AAU, og dit
afsluttende projekt kan sagtens flyttes til DTU.
> En anden grund til at jeg hælder til DTU er at jeg har en
> fordom om at det faglige niveau er højere.
Hvordan hænger det sammen med dine tidligere formodninger "AAU (ifølge
undersøgelser) er bedre..."?
> Er det rigtigt?
Nej, "niveauet" er et individuelt valg på både DTU og AAU.


DTU kræver et
> gennemsnit på 8,
? Alle, der søger DTU, kommer p.t. ind!
Adgangsreglerne til DTU er mærkværdige! Som du skriver,
skal man som udgangspunkt have et studentereksamensgennemsnit på mindst
8. Derudover skal man have mindst matematik på A-niveau, Fysik på
B-niveau og kemi på C-niveau?
Dispensationen til 8-reglen er du kommer ind alligevel hvis du har 7 i
snit i matematik-fysik-kemi!
Dispensationen til denne regel er endelig at hvis du har under 7 i disse
fag, kan du søge dispensation, hvis din matematik eller fysik er på et
højere niveau end krævet!.
Alle kommer ind!
> mens man vel kan komme ind på AAU med en bestået eksamen.
>
> Jeg vil bare gerne have et godt råd. Jeg valgte den her gruppe da det nok er
> her der er flest med en naturvidenskabelig uddannelse.
Uanset hvilket universitet du indskriver dig på, kan du godt tage kurser
på de andre!
Så længe din ambition endnu er så unanceret som "elektringeniør", kan
man ikke sige om det ene universitet er bedre end det andet.
Når du modnes i dit studie, er der ingen problemer i at hoppe over.


Med venlig hilsen
Jørn Hedegaard Povlsen

---

"Anders" <gregersenNOSPAM@adslhome.dk> writes:

> Indtil videre er det eneste fornuftsargument jeg har studieformen,
> altså at man

Du kan finde alt fra tumper til genier blandt forsknings- og
undervisningspersonalet begge steder. Så ja, studieformen er det
vigtigste argument.

Jeg ville aldrig have valgt AUC for studieformen da jeg gik i
gymnasiet, da gruppearbejde i gymnasiet var røvsygt. Men
projektarbejdet på AUC var meget mere spændene og motiverende.

Jeg var nok droppet ud af studiet uden det. Hvis man ikke læser til
et kursus, så svigter man kun sig selv. Hvis man ikke laver
projektarbejdet, så svigter man sin gruppe. Det sidste er af en eller
anden grund meget værre for de fleste mennesker.

De andre institutioner er da også begyndt at efterligne studieformen
fra AUC og RUC, det kan jeg se på de ændringer der er sket på KVL de
sidste 10 år.

---

kongaead@my-deja.com (Bent Jensen) writes:

> Jeg arbejdede for mange år siden som laboratoriemekaniker ved DTU og
> konstaterede ved selvsyn gennem lang tids iagttagelser på stedet, at
> foretagendet er et dilettantforetagende. Civilingeniørerne forstod
> ikke den metalfaglige arbejdsprocedure.

Jeg tror lignende observationer forekommer alle steder hvor teknikere
og akademikere skal arbejde sammen

---

Hejsa

Jeg har også gået på AAU og det var en oplevelse men sent vil glemme. Det
kammratskab man fik i grupperne og på tværs af grupperne er ubeskriveligt.
Det er nu 3 år siden jeg blev færdig og jeg savner stadig at gå på
universitet. Det kan være det er det samme på DTU det kan jeg ikke sige
noget om.

Med hensyn til det faglige niveau så tror jeg ikke det har den store forskel
når man først er i arbejde. Dine karaktere er kun betydende i dit første
job. Derefter er det hvad du har lavet og hvad du har opnået der tæller. AAU
har et godt ry inden for erhvervslivet i jylland og måske endda i hele
Danmark.

Der findes forskellige specialer på de 2 universiteter og det er nok det jeg
ville se på hvis det var mig der stod og skullle vælge nu...

Hilsen
Bo

---

Bo Duholm Hansen wrote:

> Jeg har også gået på AAU og det var en oplevelse men sent vil glemme. Det
> kammratskab man fik i grupperne og på tværs af grupperne er ubeskriveligt.
> Det er nu 3 år siden jeg blev færdig og jeg savner stadig at gå på
> universitet. Det kan være det er det samme på DTU det kan jeg ikke sige
> noget om.

Sådant er tit og ofte op til en selv - og måske også mere på DTU end på
AAU. Men godt kammeratskab og gode venner kan man så absolut også finde
på DTU. Langt den største del af mine venner - og jeg har faktisk mange
af dem - er i dag ingeniører (eller ville være blevet det, hvis de ikke
havde sadlet om midt under studiet). Det har været venskaber, som også
har holdt efter afgangen var DTU.

Og ja, man kan såmænd godt savne at gå på DTU. Studielivet og
arbejdslivet er to meget forskellige ting, og begge dele har sine
plusser og sine minusser. Men der er ingen tvivl om, at jeg meget kan
savne alle plusserne ved at være studerende - ja, og alle plusserne ved
at bo på kollegie, hvilket også var en fed tid. Men så er der jo alle
minusserne, og når alt kommer til alt, er jeg nok egentlig meget glad
for ikke at være studerende længere.

---

ASKF <nospam@askf.dk> writes:

> Generelt er københavnere mindre tilbøjlige til at vælge
> uddannelsessteder der ligger langt fra hovedstadsområdet, end folk der
> er opvokset i andre egne af landet.

De fleste vælger en uddanelsesinstitution fra hjemegnen hvis det er
muligt. Og det er det oftere for københavnere.

> Jeg har endda hørt både Århus og Ålborg omtalt som "det mørke Jylland",
> selvom det er de to næststørste byer i Danmark. Jeg vil derfor tro at
> det er et spørgsmål om både fordomme og mentalitet, der gør at man ikke
> så ofte møder københavnere på f.eks. AAU, og ikke et spørgsmål om
> uddannelsens kvalitet.

På auc mødte jeg stort set kun nordjyder. Og "det mørke Jylland"
passer glimrende på Aalborg.

---

Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> writes:

> > Jeg har endda hørt både Århus og Ålborg omtalt som "det mørke Jylland",
> > selvom det er de to næststørste byer i Danmark. Jeg vil derfor tro at
> > det er et spørgsmål om både fordomme og mentalitet, der gør at man ikke
> > så ofte møder københavnere på f.eks. AAU, og ikke et spørgsmål om
> > uddannelsens kvalitet.
>
> På auc mødte jeg stort set kun nordjyder.

Jeg ved ikke om det afhænger meget af uddannelsesretninger, men af de
personer jeg har været i gruppe med, er det under halvdelen der er fra
Nordjylland. Men de fleste er ganske rigtigt fra Jylland. Jeg kan
desværre ikke finde noget statistik over ansøgere; jeg mener ellers
det plejer at blive annonceret i Stiftstidende hvert år.

> Og "det mørke Jylland" passer glimrende på Aalborg.

Har du noget mod at uddybe hvad du mener med det? Indtil for nylig var
Aalborg vist mest en industriby. Der er sket meget bare de sidste 10
år. F.eks. med hensyn til at gøre noget ved forstadsslummen.

--
Ole Laursen
http://www.cs.aau.dk/~olau/