---

Vildt-kød kontra tam-kød

Tor Nørretranders ny bog "Menneskeføde" hævder at der var sundhedsfordel ved
den kost som stenaldermanden levede af, og som vi "naturligt" er skabt til.
Stalddyr får ikke samme ideelle betingelser - de får "forkert kost, stress
og mangel på motion".

1. Jeg tror den afgørende forskel i smag af vilde bøfler og vildsvin (som
jeg har spist i bl.a. ulande) sammenlignet med tamkvæg&svin består i, at
der er sket genetisk forædling af vore husdyr, så de tager på i vægt på
færre år - altså er slagte-parat uden træg og trannet sejghed og lignende,
som kræver enebær-sauce og andre krumspring.

2. Ved samtaler med Camilla Plum fra Politiken, der anbefaler fritlevende
grise (og fois gras!) og med de cand.scienter og øko-landmænd, hun henviste
videre til, er det helt klart for mig, at dobbeltblind test er ikke bestået
af noget smagspanel, så der er grund til at tro at motion ændrer smagen af
kød mærkbart.

3. Hjortefarme kan fodre med samme foderpiller som kvæg og svin får i
staldene - de bevarer deres vildtsmag.

Iøvrigt er primitive stammers diæt meget forskellig - nogle er rent
vegetariske - lutter stivelse. Andre fx eskimoer er overvejende animalsk
protein. Intet tyder på sundhedsforskel - incl i forhold til det
civiliserede bymenneske. Der er for mange ukendte parametre til at vi bør
drømme om "tilbage til naturen" snuptagsløsninger.
Buskmænd der spiser nødder har ingen klare fordele, der kan føres tilbage
til kosten.
Måske de fleste stenaldermænd var vegetarer og/eller ådselsædere.

---

".....Ved samtaler med Camilla Plum fra Politiken, der anbefaler fritlevende
> grise (og fois gras!) og med de cand.scienter og øko-landmænd, hun
henviste
> videre til, er det helt klart for mig, at dobbeltblind test er ikke
bestået
> af noget smagspanel......"

Til det er der vel kun at konstatere at begrebet smag er rent subjektivt og
induskutabelt...hvad der smager godt for en person smager dårligt for en
anden....det er helt uinteressant for andre end personen der smager på, i
dette tilfælde, kødet.....(ligesom smagsbedømmelser af vin, øl og andre
fødeemner generelt kun kan interessere dem der smager på det og deres mening
har kun betydning for dem selv pga. smagsoplevelsens subjektive natur!)

---

Jeg tror de fleste vil være enige om at en hundelort nok ikke vil smage
særlig godt....At du måske ikke kan lide fisk men at jeg kan skyldes
nok mere forskellig opvækst -- socialt eller kulturelt betinget -- end
vore smagsløg...



>...hvad der smager godt for en person smager dårligt for en
> anden....

---

Joe skrev:

> Jeg tror de fleste vil være enige om at en hundelort nok ikke
> vil smage særlig godt.

Men det siger vel egentlig mere om folk end om smagen på hundelort
(eller for den sags skyld næsten en hvilketsomhelst anden lort).

--
Klaus Alexander Seistrup
Magnetic Ink, Copenhagen, Denmark
http://magnetic-ink.dk/

---

"Joe" <JoeNOSPAM@yahoo.com> wrote in message
news:42a20969$0$67261$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> Jeg tror de fleste vil være enige om at en hundelort nok ikke vil smage
> særlig godt....At du måske ikke kan lide fisk men at jeg kan skyldes
> nok mere forskellig opvækst -- socialt eller kulturelt betinget -- end
> vore smagsløg...
>
>>...hvad der smager godt for en person smager dårligt for en
>> anden....

Ingen lorte smager godt. Men grønlandske hunde anser danske tamhundes lorte
for lækkeri - de er på sultegrænsen og tamhundes lort er næringsrig fordi
disse hunde får overflødigt meget hundemad, altså lystspiser og skider
næring ud.

Smagsløg vejleder om hvad er næringsrigt. Vildt og tamt kød er lige lækkert
og sundt, hvis ikke man har fordomme.
Lort har næsten ingen næring - men 1 mio københavnske rotter i kloakken
lever næsten ikke af andet.

-------------------

Min sætten fest og farver på mit liv med fri forskning i lort og pis, sigter
ikke kun mod inkontinente gamle, som jeg fik artikel i Ugeskrift for Læger
optaget om.
Jeg tænker også på rationel gyllehåndtering og har lige gjort en
Columbusæg-opdagelse , hvis jeg skal være ubeskeden.
I mit to-liter agurkeglas i mit soverum lægger jeg mine lorte i
hundepose(indtil jeg tømmer efter ca tyve), og det sikrer lugtfrihed,
For en måned siden begyndte jeg at skrue metallåget på med kun een hånd, for
at kunne gøre det hurtigere, dovnere, mens jeg læsr avis i sengen. Altså
ikke dreje HÅRDT i.

Det gav ikke lugt, men iforgårs så jeg maddiker i glasset og tørre flueæg
ved kanten. Dvs at fluer har lagt æg ved kanten og nogle æggene er næsten
levende små maddiker der kunne forcere den smalle sprække mellem metallåg og
glasgevind.De har jo ikke læggebrod.
Føj, de skal dø, tænkte jeg og mindedes min praktisk anlagte forelæser der
for talte (i en madkemitime) at der lægges sort plastik folie over
møddinger, og så dør maddikerne af varmen når solen skinner, og flueplagen
nær (fortidens) stalde minimeredes.

Så jeg skruede glasset til med to hænder, hårdt, og satte det på radiatoren,
som jeg skruede op for, og da jeg en time senere åbnede, var maddikerne
varmedøde (((og et døgn senere havde dødsstivhed gjort dem indskrumpne,
skønt der ikke kunne ske indtørring i det lille 100% fugtige drivhus som
glasser er)))
Da jeg næste gang skulle lægge en frisk lort i hundepose i glasset bemærkede
jeg at der ikke slog mig lortelugt i ansigtet under den sekundhurtige åbne
periode. Dvs at maddikerne fra de var milimeter lange til de blev
centimeterlange har ædt og omdannet de skatoler og indoler og merkaptaner
der gør lort og gylle så slemt lugtende. Måske det kan revolutionere
landbrugets fækal management, som hollænderne er begyndt at lade ske adskilt
fra urin management, altså ikke blande til gylle.
Men min ny viden når måske aldrig frem til den, der kunne bruge det nyttigt.
Fremtiden er måske kæmpe gylletanke som de danske i Polen - men vedr små
tætbefolkede lande kan der være gavn i min iagttagelse.