---

Hej
Kan en latin kyndig fortælle mig hvad flg. betyder:

Vir prudens nihil conra vindum mingit

og

Arriba con urbs. Rex et Dies?

PFT

Ole

---

Lidt google magic:
Vir prudens non contra ventum mingit - A wise man does not urinate
against the wind

Mvh
Simon

otnfjern@stofanet.dk wrote:
> Hej
> Kan en latin kyndig fortælle mig hvad flg. betyder:
>
> Vir prudens nihil conra vindum mingit
>
> og
>
> Arriba con urbs. Rex et Dies?
>
> PFT
>
> Ole

---

<otnfjern@stofanet.dk> wrote:

> Vir prudens nihil conra vindum mingit

"Vir prudens nihil contra ventum mingit"
En klog mand pisser ikke op mod vinden

---

<otnfjern@stofanet.dk> wrote in message
news:1gxkug7.1o6ktnx53ganmN%otnfjern@stofanet.dk...

> Arriba con urbs. Rex et Dies?

Jeg kan ikke give umiddelbart sige præcist hvad arriba kommer fra og
betyder, men det er bydeform, henvendt til én person.

Rejs mod byen [Rom]. Regenten [kejser] og dagen.

Hehe, lidt skægt at tænke på, at jeg lige har brugt et helt år (gymnasium)
på at lære latin, og at det her formentlig er det eneste jeg kommer til at
bruge det til.
What a waste of time

Mvh Mikkel

---

Mikkel Westh <mikkelwesth@hotmail.com> wrote:

> <otnfjern@stofanet.dk> wrote in message
> news:1gxkug7.1o6ktnx53ganmN%otnfjern@stofanet.dk...
>
> > Arriba con urbs. Rex et Dies?
>
> Jeg kan ikke give umiddelbart sige præcist hvad arriba kommer fra og
> betyder, men det er bydeform, henvendt til én person.
>
> Rejs mod byen [Rom]. Regenten [kejser] og dagen.
>
> Hehe, lidt skægt at tænke på, at jeg lige har brugt et helt år (gymnasium)
> på at lære latin, og at det her formentlig er det eneste jeg kommer til at
> bruge det til.
> What a waste of time
>
> Mvh Mikkel

Kan ejheller hjælpe. Min klassisk-sproglige studentereksamen er fra 1968
og ikke særlig godt vedligeholdt. Det mindede mig dog om, at jeg ejer et
lille hæfte udgivet på forlaget Tølbøll Bøger i MCMLXXIX af C. V. G.
Gottlieb: Lexicon de verbis serpentum latinis. Det indeholder en række
latinske slangudtryk, som har en dokumenteret oprindelse i den romerske
oldtid. F.eks.:

Cerevisia tibialiae ad altum femuris: Lårhøj sokøl
Fastigate sursum cum Bruto: Skråt op med Brutus
Foramen in hoc purga: Skid hul i det
In hominem lyrarca caedi: blive slået til lirekassemand
Mihi in anum curre: (oversæt selv)
Pucil organi: klaverbokser
Spira rotans in petaso: roterende fis i kasketten

Googlesøgning antyder, at der må være en del sider om emnet. Men det er
uoverskueligt at sortere i. Jeg prøvede med engelske muligheder:

latin proverb

og slog ned på:

http://www.explore-reading.com/literature/L/List_of_Latin_proverbs.html

Men for at gøre det lidt Mac-relevant: kan man ikke skaffe sig latin (og
andre supplerende sprog) til oversætteren i dashboard?

Venlig hilsen

Ove Steen Smidt

---

Ove Steen Smidt <xossmidt@tdcadsl.dk> wrote:

> Mikkel Westh <mikkelwesth@hotmail.com> wrote:
>
> > <otnfjern@stofanet.dk> wrote in message
> > news:1gxkug7.1o6ktnx53ganmN%otnfjern@stofanet.dk...
> >
> > > Arriba con urbs. Rex et Dies?
> >
> > Jeg kan ikke give umiddelbart sige præcist hvad arriba kommer fra og
> > betyder, men det er bydeform, henvendt til én person.
> >
> > Rejs mod byen [Rom]. Regenten [kejser] og dagen.
> >
> > Hehe, lidt skægt at tænke på, at jeg lige har brugt et helt år (gymnasium)
> > på at lære latin, og at det her formentlig er det eneste jeg kommer til at
> > bruge det til.
> > What a waste of time
> >
> > Mvh Mikkel
>
> Kan ejheller hjælpe. Min klassisk-sproglige studentereksamen er fra 1968
> og ikke særlig godt vedligeholdt. Det mindede mig dog om, at jeg ejer et
> lille hæfte udgivet på forlaget Tølbøll Bøger i MCMLXXIX af C. V. G.
> Gottlieb: Lexicon de verbis serpentum latinis. Det indeholder en række
> latinske slangudtryk, som har en dokumenteret oprindelse i den romerske
> oldtid. F.eks.:
>
> Cerevisia tibialiae ad altum femuris: Lårhøj sokøl
> Fastigate sursum cum Bruto: Skråt op med Brutus
> Foramen in hoc purga: Skid hul i det
> In hominem lyrarca caedi: blive slået til lirekassemand
> Mihi in anum curre: (oversæt selv)
> Pucil organi: klaverbokser
> Spira rotans in petaso: roterende fis i kasketten
>
> Googlesøgning antyder, at der må være en del sider om emnet. Men det er
> uoverskueligt at sortere i. Jeg prøvede med engelske muligheder:
>
> latin proverb
>
> og slog ned på:
>
> http://www.explore-reading.com/literature/L/List_of_Latin_proverbs.html
>
> Men for at gøre det lidt Mac-relevant: kan man ikke skaffe sig latin (og
> andre supplerende sprog) til oversætteren i dashboard?
>
> Venlig hilsen
>
> Ove Steen Smidt

Det kunne også være fint med en mulighed for at vælge latin som
systemsprog. Vatikanet siges at vedligeholde en ordbog med gangbare
latinske betegnelser for alskens nye foreteelser. Det må da også
inkludere alle de almindelige computerord (hvilken platform de nu end
benytter dernede).

Arkiv: Tabularium, Vindue: Fenestra: Hjælp: Auxilium osv.

Venlig hilsen

Ove Steen

---

Ove Steen Smidt <xossmidt@tdcadsl.dk> wrote:

> Det kunne også være fint med en mulighed for at vælge latin som
> systemsprog. Vatikanet siges at vedligeholde en ordbog med gangbare
> latinske betegnelser for alskens nye foreteelser. Det må da også
> inkludere alle de almindelige computerord (hvilken platform de nu end
> benytter dernede).
>
> Arkiv: Tabularium, Vindue: Fenestra: Hjælp: Auxilium osv.

Det finnes/fantes en radiostasjon i Finland (!) som sendte nyheter og
aktuelt stoff på latin lenge. Finnes den lenger? Det måtte vært en god
kilde til å finne moderne termer eller lage nye. Jeg antar man måtte
gjøre slik islenderne og til dels tyskerne har vært så flinke til, altså
å skape nye ord for ikke å la språket oversvømmes av amerikansk-engelske
låneord. Det ville jo vært en skandale.

Alstå slik som f.eks. computerus, eller bare ta inn engelske ord rått.
(F.eks i arabisk har man gjort det svært mye, dessverre.)
--
/Z
Remove NOT..INVALID to email

---

Zaphod B <NOT.diskworld@mac.com.INVALID> wrote:

<snip>

> Jeg antar man måtte gjøre slik islenderne og til dels tyskerne har vært så
> flinke til, altså å skape nye ord for ikke å la språket oversvømmes av
> amerikansk-engelske låneord. Det ville jo vært en skandale.

Er det ikke lige netop det Nordmænd gør?

Jeg har da hørt danske vittigheder, som skulle være parodier på det:

Tarzan = Fjeldåke
Limfjorden (i Nordjylland) = Klisterkanalen
osv osv

> Alstå slik som f.eks. computerus, eller bare ta inn engelske ord rått.
> (F.eks i arabisk har man gjort det svært mye, dessverre.)

Mener du med det, at arabisk har engelske låneord? Det er da fornuftigt.

---

Axel Hammerschmidt <hlexa@hotmail.com> wrote:

> Zaphod B <NOT.diskworld@mac.com.INVALID> wrote:
>
> <snip>
>
> > Jeg antar man måtte gjøre slik islenderne og til dels tyskerne har vært så
> > flinke til, altså å skape nye ord for ikke å la språket oversvømmes av
> > amerikansk-engelske låneord. Det ville jo vært en skandale.
>
> Er det ikke lige netop det Nordmænd gør?

Joda. Men på tegneseriefronten har dere vært flinkere. Anders And og
hele Andeby er meget, meget godt oversatt til dansk, f.eks. På norsk
heter de jo fortsatt Donald Duck.

Vi er imidlertid raskere til å la utenlandske ord få norsk stavemåte
etterhvert som de naturaliseres: Sjåfør, Eksos, Ketsjup, osv.

> Jeg har da hørt danske vittigheder, som skulle være parodier på det:
>
> Tarzan = Fjeldåke

Hørtes mer svensk ut, men...?

> Limfjorden (i Nordjylland) = Klisterkanalen

Meget bra!
Men jeg erklærer min uskyld akkurat med den der.

> > Alstå slik som f.eks. computerus, eller bare ta inn engelske ord rått.
> > (F.eks i arabisk har man gjort det svært mye, dessverre.)
>
> Mener du med det, at arabisk har engelske låneord? Det er da fornuftigt.

Ja, jeg mener det (og fra fransk), men min erfaring med det er at det
tar over så mye at man innen businesss og spesielt innen alt som har noe
som helst med IT å gjøre, helt har gitt opp å skape leler bruke
eksisterende ord i sitt eget språk. Det synes jeg faktisk er synd. Der
synes jeg islandsk og tysk, og i noen utstrekning norsk, har vært bedre.
--
/Z
Remove NOT..INVALID to email

---

Zaphod B <NOT.diskworld@mac.com.INVALID> wrote:

> Axel Hammerschmidt <hlexa@hotmail.com> wrote:
>
> > Zaphod B <NOT.diskworld@mac.com.INVALID> wrote:
> >
> > <snip>
> >
> > > Jeg antar man måtte gjøre slik islenderne og til dels tyskerne har vært så
> > > flinke til, altså å skape nye ord for ikke å la språket oversvømmes av
> > > amerikansk-engelske låneord. Det ville jo vært en skandale.
> >
> > Er det ikke lige netop det Nordmænd gør?
>
> Joda. Men på tegneseriefronten har dere vært flinkere. Anders And og
> hele Andeby er meget, meget godt oversatt til dansk, f.eks. På norsk
> heter de jo fortsatt Donald Duck.

Det er noget andet

Men det mener jeg alene skyldes den person (kan ikke lige huske navnet
nu) der oversatte DD til Dansk. Det var noget særligt.

Tænk på alle de lande hvor engelsk er modersmålet og hvor man derfor
ikke (behøver) oversætte(r). De får ikke DD tilpasset deres kultur.

(Juk! Der brugte jeg så det ord).

> Vi er imidlertid raskere til å la utenlandske ord få norsk stavemåte
> etterhvert som de naturaliseres: Sjåfør, Eksos, Ketsjup, osv.

Majonæse på Nydansk

> > Jeg har da hørt danske vittigheder, som skulle være parodier på det:
> >
> > Tarzan = Fjeldåke
>
> Hørtes mer svensk ut, men...?
>
> > Limfjorden (i Nordjylland) = Klisterkanalen
>
> Meget bra!
> Men jeg erklærer min uskyld akkurat med den der.

Heh! Heh! Jeg kom lige i tanke om een til:

Jaws = Kjæmpetorsken

> > > Alstå slik som f.eks. computerus, eller bare ta inn engelske ord rått.
> > > (F.eks i arabisk har man gjort det svært mye, dessverre.)
> >
> > Mener du med det, at arabisk har engelske låneord? Det er da fornuftigt.
>
> Ja, jeg mener det (og fra fransk), men min erfaring med det er at det
> tar over så mye at man innen businesss og spesielt innen alt som har noe
> som helst med IT å gjøre, helt har gitt opp å skape leler bruke
> eksisterende ord i sitt eget språk. Det synes jeg faktisk er synd. Der
> synes jeg islandsk og tysk, og i noen utstrekning norsk, har vært bedre.

Jeg ved at Tyrkere siger "oui" fra fransk, for ja. Og jeg er enig i at
(især Dansk) business sprog er forfærdeligt.

Når vi taler IT, så er det vel at man har erstattet ordet "datamat"
eller "datamaskine"med "computer" og sådan noget du tænker på, eller
hvad?

Der har jeg ellers et sjovt eksempel, fra een af mine gamle lærebøger i
programmering: Programmering - med hovedvekt på NU ALGOL, af R. Conradi
og S: H: Kvitsand, NTH, fra 1973.

I indledningskapitlet, 2. afsnit er der et lille citat:

Wherever the term "computer" or "digital computer" appears throughout
the text, replace it by the term "Data Processor". - from a list of
errata for a digital computer reference manual (1957). Sikert fra Donald
E. Knuth: "The Art of Computer Programming".

Forfatterne bruger konsekvent datamaskin i bogen. Andre ord er f.eks
flytsklema (flowchart), programutstyr (software), sentral styreenhet og
databehandlingsenhet (nok en cpu, i dag samlet i een enhed - det var
lige fra dengang da ICerne begyndte at dukke op), lager for programmet
og lager for data, inn- og ut-organ (input output enheder) osv osv.

Der er jo sket en kollosal udvikling, og man har vel været nød til at
tilpasse udtrykkene. Og det er dyrt, coster mange penge at ha' folk
beskæftiget med at opretholde et eget sprog.

---

Axel Hammerschmidt <hlexa@hotmail.com> wrote:

> Zaphod B <NOT.diskworld@mac.com.INVALID> wrote:
>
<snip>
>
> Heh! Heh! Jeg kom lige i tanke om een til:
>
> Jaws = Kjæmpetorsken

Den har faktisk jeg også hørt, og den er bra.

> > > > Alstå slik som f.eks. computerus, eller bare ta inn engelske ord rått.
> > > > (F.eks i arabisk har man gjort det svært mye, dessverre.)
> > >
> > > Mener du med det, at arabisk har engelske låneord? Det er da fornuftigt.
> >
> > Ja, jeg mener det (og fra fransk), men min erfaring med det er at det
> > tar over så mye at man innen businesss og spesielt innen alt som har noe
> > som helst med IT å gjøre, helt har gitt opp å skape leler bruke
> > eksisterende ord i sitt eget språk. Det synes jeg faktisk er synd. Der
> > synes jeg islandsk og tysk, og i noen utstrekning norsk, har vært bedre.
>
> Jeg ved at Tyrkere siger "oui" fra fransk, for ja. Og jeg er enig i at
> (især Dansk) business sprog er forfærdeligt.

Norsk også.

> Når vi taler IT, så er det vel at man har erstattet ordet "datamat"
> eller "datamaskine"med "computer" og sådan noget du tænker på, eller
> hvad?

Nemlig. Mange arabere har fått inn både en del fransk og nå for tiden
engelsk, og resultatet blir f.eks. "shukran merci" (som altså betyr
"takk, takk", men på to språk), og at ord som kombjuter, televizjon,
brogram, bizza, bebsi (-cola), (swimming-) bool, osv., bare glir rett
inn uten modifisering -- utover det at 'p' ikke kan uttales på mange
arabiske dialekter, så det blir 'b'.

Men så er det jo noen ord som er enklere enn på engelsk:
ananas (med trykk på siste)
benzin
solar (vet ikke om det brukes på dansk om tung diesel for store
båtmotorer? Her betyr det diesel, rett og slett)
bantalon (jfr fransk igjen: bukser)
belousa (bluse)
sandal (selvsagt)
karavatta (slips, jfr igjen fransk)

<snip>

> Der er jo sket en kollosal udvikling, og man har vel været nød til at
> tilpasse udtrykkene. Og det er dyrt, coster mange penge at ha' folk
> beskæftiget med at opretholde et eget sprog.

Jeg vet det - jeg brukte et halvt år av mitt liv til å oversette QXP 3.0
(lenge siden!!) til norsk. Nei, la oss få tilbake latinen!
--
/Z
Remove NOT..INVALID to email

---

In article <1gxnbv5.19d6qzrdqd8uN%hlexa@hotmail.com>,
hlexa@hotmail.com (Axel Hammerschmidt) wrote:

> Er det ikke lige netop det Nordmænd gør?
>
> Jeg har da hørt danske vittigheder, som skulle være parodier på det:
>
> Tarzan = Fjeldåke
> Limfjorden (i Nordjylland) = Klisterkanalen
> osv osv

Jeg hørte engang en dansk radioudsendelse, hvor de talte om, hvad "@"
hedder på forskellige sprog. De syntes f.eks., det norske "krølalfa" var
en sjov oversættelse. Jeg sad og tænkte, at det danske ord "snabel-a"
nærmest er den mest komiske af af alle oversættelserne. Men det er så
indarbejdet, at de i radioen syntes, det var helt naturligt.
--
Venlig hilsen
Henrik Münster
Esbjerg

---

>
> Det kunne også være fint med en mulighed for at vælge latin som
> systemsprog. Vatikanet siges at vedligeholde en ordbog med gangbare
> latinske betegnelser for alskens nye foreteelser. Det må da også
> inkludere alle de almindelige computerord (hvilken platform de nu end
> benytter dernede).
>
> Arkiv: Tabularium, Vindue: Fenestra: Hjælp: Auxilium osv.
>
> Venlig hilsen
>
> Ove Steen

Søg i Google på: "Lexicon Recentis Latinitatis"

Så får man adgang til ordbøger, fora og artikler om moderne latin,
herunder det af Vatikanet autoriserede.

Venlig hilsen

Ove Steen

---

In article <1gxmuas.rz3x2yln6tk0N%xossmidt@tdcadsl.dk>,
xossmidt@tdcadsl.dk (Ove Steen Smidt) wrote:

> Kan ejheller hjælpe. Min klassisk-sproglige studentereksamen er fra
> 1968 og ikke særlig godt vedligeholdt. Det mindede mig dog om, at jeg
> ejer et lille hæfte udgivet på forlaget Tølbøll Bøger i MCMLXXIX af
> C. V. G. Gottlieb: Lexicon de verbis serpentum latinis. Det
> indeholder en række latinske slangudtryk, som har en dokumenteret
> oprindelse i den romerske oldtid. F.eks.:
>
> Cerevisia tibialiae ad altum femuris: Lårhøj sokøl
> Fastigate sursum cum Bruto: Skråt op med Brutus
> Foramen in hoc purga: Skid hul i det
> In hominem lyrarca caedi: blive slået til lirekassemand
> Mihi in anum curre: (oversæt selv)
> Pucil organi: klaverbokser
> Spira rotans in petaso: roterende fis i kasketten

Det kan simpelthen ikke være rigtigt. Man havde da ikke klaverer i
oldtiden. Og havde man lirekasser, øl og kasketter?
--
Venlig hilsen
Henrik Münster
Esbjerg

---

Henrik Münster <news@muenster.dk> wrote:

> In article <1gxmuas.rz3x2yln6tk0N%xossmidt@tdcadsl.dk>,
> xossmidt@tdcadsl.dk (Ove Steen Smidt) wrote:
>
> > Kan ejheller hjælpe. Min klassisk-sproglige studentereksamen er fra
> > 1968 og ikke særlig godt vedligeholdt. Det mindede mig dog om, at jeg
> > ejer et lille hæfte udgivet på forlaget Tølbøll Bøger i MCMLXXIX af
> > C. V. G. Gottlieb: Lexicon de verbis serpentum latinis. Det
> > indeholder en række latinske slangudtryk, som har en dokumenteret
> > oprindelse i den romerske oldtid. F.eks.:
> >
> > Cerevisia tibialiae ad altum femuris: Lårhøj sokøl
> > Fastigate sursum cum Bruto: Skråt op med Brutus
> > Foramen in hoc purga: Skid hul i det
> > In hominem lyrarca caedi: blive slået til lirekassemand
> > Mihi in anum curre: (oversæt selv)
> > Pucil organi: klaverbokser
> > Spira rotans in petaso: roterende fis i kasketten
>
> Det kan simpelthen ikke være rigtigt. Man havde da ikke klaverer i
> oldtiden. Og havde man lirekasser, øl og kasketter?

Nåja, forfatteren har jo oversat sætningerne til, hvad der gælder for
det samme i vore dage, hvoraf vi kan lære, at uhelbredeligt værkbrudne i
oldtidens Rom kunne henvises til at spille lyre på gadehjørnet og lægge
en petasus (bredskygget hat) foran sig til henkastede denarer. -
Cerevisia er et gallisk ord for korn, som må være beslægtet med Ceres,
gudinden for korndyrkning, som har lagt navn til et kendt, dansk
ølmærke. Tibialia betyder strømper (eller skinnebensbevikling). Femur
betyder lår.
Pucil må være en trykfejl. Pugil betyder nævekæmper.

Det kan også være, at hele hæftet er ment som en morsomhed. Forfattren
takker i forordet "Motorcykelejernes fond til fremme af piasmens
udbredelse i borgerstanden" for økonomisk støtte. (Jeg har fundet piasma
i en græsk ordbog. Det betyder gødning).
Jeg håber hermed at givet et bidrag til indtrykket af, at denne gruppes
aktører ikke går igennem tilværelsen uden at skele til, hvad der foregår
uden for macskærmen. - Det var ikke mig, der begyndte.

Venlig hilsen

Ove Steen

---

Tak til som kom og "bar" mig gennem dette mysterium. Selv nåede jeg ikke
længere end: Sardinia insula est og poeta scribtum est (måske stavet
korrekt).

MVH

Ole

---

Ove Steen Smidt <xossmidt@tdcadsl.dk> wrote:

> Henrik Münster <news@muenster.dk> wrote:
>
> > In article <1gxmuas.rz3x2yln6tk0N%xossmidt@tdcadsl.dk>,
> > xossmidt@tdcadsl.dk (Ove Steen Smidt) wrote:
> >
> > > Kan ejheller hjælpe. Min klassisk-sproglige studentereksamen er fra
> > > 1968 og ikke særlig godt vedligeholdt. Det mindede mig dog om, at jeg
> > > ejer et lille hæfte udgivet på forlaget Tølbøll Bøger i MCMLXXIX af
> > > C. V. G. Gottlieb: Lexicon de verbis serpentum latinis. Det
> > > indeholder en række latinske slangudtryk, som har en dokumenteret
> > > oprindelse i den romerske oldtid. F.eks.:
> > >
> > > Cerevisia tibialiae ad altum femuris: Lårhøj sokøl
> > > Fastigate sursum cum Bruto: Skråt op med Brutus
> > > Foramen in hoc purga: Skid hul i det
> > > In hominem lyrarca caedi: blive slået til lirekassemand
> > > Mihi in anum curre: (oversæt selv)
> > > Pucil organi: klaverbokser
> > > Spira rotans in petaso: roterende fis i kasketten
> >
> > Det kan simpelthen ikke være rigtigt. Man havde da ikke klaverer i
> > oldtiden. Og havde man lirekasser, øl og kasketter?
>
> Nåja, forfatteren har jo oversat sætningerne til, hvad der gælder for
> det samme i vore dage, hvoraf vi kan lære, at uhelbredeligt værkbrudne i
> oldtidens Rom kunne henvises til at spille lyre på gadehjørnet og lægge
> en petasus (bredskygget hat) foran sig til henkastede denarer. -
> Cerevisia er et gallisk ord for korn, som må være beslægtet med Ceres,
> gudinden for korndyrkning, som har lagt navn til et kendt, dansk
> ølmærke. Tibialia betyder strømper (eller skinnebensbevikling). Femur
> betyder lår.
> Pucil må være en trykfejl. Pugil betyder nævekæmper.
>
> Det kan også være, at hele hæftet er ment som en morsomhed. Forfattren
> takker i forordet "Motorcykelejernes fond til fremme af piasmens
> udbredelse i borgerstanden" for økonomisk støtte. (Jeg har fundet piasma
> i en græsk ordbog. Det betyder gødning).
> Jeg håber hermed at givet et bidrag til indtrykket af, at denne gruppes
> aktører ikke går igennem tilværelsen uden at skele til, hvad der foregår
> uden for macskærmen. - Det var ikke mig, der begyndte.
>
> Venlig hilsen
>
> Ove Steen

Cerevisia (øl) - skal jeg tilføje - står på listen i Aurora Latinitatis,
den lærebog som Per Degn remser op fra i Erasmus Montanus.

Venlig hilsen

Ove Steen

---

Henrik Münster wrote:
>Ove Steen Smidt wrote:
>>Kan ejheller hjælpe. Min klassisk-sproglige studentereksamen er fra
>>1968 og ikke særlig godt vedligeholdt. Det mindede mig dog om, at jeg
>>ejer et lille hæfte udgivet på forlaget Tølbøll Bøger i MCMLXXIX af
>>C. V. G. Gottlieb: Lexicon de verbis serpentum latinis. Det
>>indeholder en række latinske slangudtryk, som har en dokumenteret
>>oprindelse i den romerske oldtid. F.eks.:
>>
>>Cerevisia tibialiae ad altum femuris: Lårhøj sokøl
>>Fastigate sursum cum Bruto: Skråt op med Brutus
>>Foramen in hoc purga: Skid hul i det
>>In hominem lyrarca caedi: blive slået til lirekassemand
>>Mihi in anum curre: (oversæt selv)
>>Pucil organi: klaverbokser
>>Spira rotans in petaso: roterende fis i kasketten
>
> Det kan simpelthen ikke være rigtigt.

Ork jo, Henrik... Der findes meget af den slags 'klosterlatin'. Den måde
at oversætte på er oprindeligt meget seriøst. Det blev 'almindelig' i
Middelaldren, hvor de forskellige munkeordener ikke længere blev oplært
helt så godt udi det latinske sprog. Så forsøgte man at lave
oversættelser, der ville give en forståelig mening ved at oversætte til
noget, der var slment forståeligt.

Men de her spøjse oversættelser er, svjh., en tradition, der stammer fra
engelske kostskoler fraca. 1850 - iflg. min gamle lærer i latin og
'oldævl', Lektor Erik Harsberg på Nykøbing M. Kommunale Gymnasium...

> Man havde da ikke klaverer i
> oldtiden. Og havde man lirekasser, øl og kasketter?

Næh, ikke lige klaverer, men det første orgel blev konstrueret, mens
Rom havde den 'dejlige kejser' Nero. Det var drevet af vand og ikke luft
og stod i det oprindelige Tivoli uden for Rom. Det første 'rigtige
luftdrevne' orgel blev - svjh. - præsenteret i Rom omkring år 340-350 -
stadig beregnet udelukkende til forlystelsesbrug. I kirkesammenhænge kom
det først ind omkring 600. Det var såvidt man véd, i en kirke i Venezia.

Øl stammer jo helt tilbage fra bronzealderen, men kasketterne må nok
tilregnes 'klosterlatinen.

mvh. Erik Richard
--
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
K.M.L. Denmark by Erik Richard S¿rensen, Member of ADC
<kmldenmark_NOSP@M_stofanet.dk>
*Music Recording, Editing & Publishing - Also Smaller Quantities
*Software - For Theological Education - And For Physically Impaired
*Nisus - The Future In Text & Mail Processing <http://www.nisus.com>
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

---

In article <42a313f2$0$300$ba624c82@nntp05.dk.telia.net>,
Erik Richard <NOSPAM@NOSPAM.dk> wrote:

> Henrik Münster wrote:
>
> > Man havde da ikke klaverer i
> > oldtiden. Og havde man lirekasser, øl og kasketter?
>
> Næh, ikke lige klaverer, men det første orgel blev konstrueret,
> :mens Rom havde den 'dejlige kejser' Nero. Det var drevet af vand og
> :ikke luft og stod i det oprindelige Tivoli uden for Rom. Det første
> 'rigtige luftdrevne' orgel blev - svjh. - præsenteret i Rom omkring
> år 340-350 - stadig beregnet udelukkende til forlystelsesbrug. I
> kirkesammenhænge kom det først ind omkring 600. Det var såvidt man
> véd, i en kirke i Venezia.
>
> Øl stammer jo helt tilbage fra bronzealderen, men kasketterne må nok
> tilregnes 'klosterlatinen.

Du har minsandten ret. Jeg er sikkert for mistroisk. Ove Steen får også
citaterne til at lyde meget sandsynlige. Tingene er åbenbart ofte ældre,
end man tror. Det må have været et ordentligt vandpjaskeri dengang. Men
det kunne være spændende at høre, hvordan musikken lød. Desværre har man
ingen optagelser fra dengang. De gik vel til, da Vesuv kom i udbrud og
begravede Pompei

<http://users.ipa.net/~tanker/organs.htm>
--
Venlig hilsen
Henrik Münster
Esbjerg

---

Hej Henrik

Henrik Münster wrote:
>Erik Richard wrote:
>>Henrik Münster wrote:
>>>Man havde da ikke klaverer i
>>>oldtiden. Og havde man lirekasser, øl og kasketter?
>>
>> Næh, ikke lige klaverer, men det første orgel blev konstrueret,
>>:mens Rom havde den 'dejlige kejser' Nero. Det var drevet af vand og
>>:ikke luft og stod i det oprindelige Tivoli uden for Rom. Det første
>>'rigtige luftdrevne' orgel blev - svjh. - præsenteret i Rom omkring
>>år 340-350 - stadig beregnet udelukkende til forlystelsesbrug. I
>>kirkesammenhænge kom det først ind omkring 600. Det var såvidt man
>>véd, i en kirke i Venezia.
>>
>>Øl stammer jo helt tilbage fra bronzealderen, men kasketterne må nok
>>tilregnes 'klosterlatinen.
>
> Du har minsandten ret. Jeg er sikkert for mistroisk. Ove Steen får også
> citaterne til at lyde meget sandsynlige. Tingene er åbenbart ofte ældre,
> end man tror.

Nu er orgel faktisk mit favoritinstrument... Jeg har endda lært at
spille rigtig kirkeorgel, og skulle allerede som 11-årig have været til
den lille organisteksamen, men så blev jeg helt blind i løbet af nogle
få måneder, og da jeg fik noget syn tilbage igen, var det ikke så meget,
at jeg kunne se noderne... Jeg véd godt, man kan lære det via
punktnoder, men oveni det andet med synet, har jeg fået for meget
cortison, så jeg har mistet det meste af følelsen i fingerspidserne, så
jeg er ude af stand til at mærke forskel på punkterne i braille. -
Og sætte mig ned og lære det hele udenad vha. en kraftig lup, - det har
jeg ret og slet ikke tålmodighed til.

> Det må have været et ordentligt vandpjaskeri dengang. Men
> det kunne være spændende at høre, hvordan musikken lød.

Tja, de nodefragmenter, - eller hvad man nu skal kalde dem, - man har
fra den tid, er ikke for orgel, kun for div. strengeinstrumenter som fx.
lyren og harpen. Jeg har hørt noget af det, og det lyder nærmest som den
folkemusik, der spilles i Tyrkiet på den anatolske højslette - meget
speciel ihvertfald...

> Desværre har man ingen optagelser fra dengang.
> De gik vel til, da Vesuv kom i udbrud og
> begravede Pompei
>
> <http://users.ipa.net/~tanker/organs.htm>

Godt nok var romerne noget for sig selv - jvf. Asterix, men ligefrem
optagelser, - tja, hvorfor ikke.

Men hvis du vil høre et vandorgel, så har de da stadig, - svjv., - et
sådant stående oppe hos Musikhuset Alfred Christensen i Holstebro. Det
havde de da sidst, jeg var der. Men OK, det er også ved at være nogle år
siden. - Det var dengang, jeg købte mit store Gulbraqndsen Theatrum
hammondorgel, så jeg har da stadig noget med 'orgel' at gøre..

mvh. Erik Richard

--
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
K.M.L. Denmark by Erik Richard S¿rensen, Member of ADC
<kmldenmark_NOSP@M_stofanet.dk>
*Music Recording, Editing & Publishing - Also Smaller Quantities
*Software - For Theological Education - And For Physically Impaired
*Nisus - The Future In Text & Mail Processing <http://www.nisus.com>
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~