---

Søndag 5 Juni 2005
Ramallah-føljetonen - undskyld: NØRREBRO-føljetonen - fortsat…
Efter den massivt omtalte statsbegravelse… øh… pavebegravelse ….nej,
bisættelse af en palæstinensisk indvandrer-mafioso -dreng på Nørrebro,
ruller debatten lystigt i de små hjem, i Folketinget, på Grundlovsmøder
og i medierne.

Der er ingen grænser for, hvor mange emner man lige pludselig nu tør
diskutere og kalde ved nogenlunde rette navn. “Overraskelsen” er enorm.
“Man” havde slet ikke vidst, hvor slemt det stod til i Danmark med
indvandringskatastrofen og det stang-umulige integrationsprojekt.

Vi andre kan undre os en hel del. Det har jo bestemt ikke skortet på jævn
tilførsel af nøjagtig lige så sindsoprivende meldinger om hændelser fra
hele landet i årevis - og masser af standhaftige og modige
samfundsdebattører har påpeget problemerne, serveret sandheden på et
sølvfad for alle, der gad læse eller høre om det (og det har åbenbart
ikke været ret mange uden for en sluttet kreds) - samt drevet privat og
gratis research, hvor næsten ingen journalister (i lønnet job) har turdet
røre emnerne med en ildtang.

Og det forstår man jo egentlig godt. På en måde. Der er jo ikke ligefrem
nogen UDEN for en lille snæver kreds, der har takket folk som eksempelvis
bloggerne og visse politikere eller samfundsdebattører for indsatsen og
det uegennyttige og stigmatiserede arbejde.

Men OK. Nu er det hele lige pludselig med ét trylleslag blevet åbenlyst
for enhver. Og det er resultaterne, der tæller.

Desværre skal vi - snart nedslidte - kritikere nok ikke ligefrem forvente
en medalje eller bare en smule oprejsning. Dæmoniseringen af vore
holdninger og personer er skam ikke sådan lige til at vaske af igen. Selv
om - eller snarere FORDI - det viste sig, at vi havde ret helt fra
starten.

Ser I: Vi fik jo kun ret helt tilfældigt. På den forkerte måde. Ud fra de
forkerte og beskidte og svinehundsagtige forudsætninger. Og når det
kommer til stykket, ville alting sikkert være gået meget, meget bedre den
os. Vi har simpelthen lavet os en selvopfyldende profeti, har vi. Skam
over os.

Alle de andre - alle dem med de førhen så rigtige meninger og smukke,
progressive menneskesyn - tog på den anden side fejl. Men - heldigvis for
DEM - ud fra de helt rigtige og gode forudsætninger.

De kunne jo ikke vide, hvordan tingene hang sammen. Ingen af dem vil
nogensinde forstå, at man ikke kan nøjes med at bedømme tingenes tilstand
gennem et politisk korrekt filter af utopisk idealisme og luftkastel-
skabeloner.

Virkeligheden - set med åbne øjne - er for dem kun bestemt for pøbelen.
Os svinehunde, som ikke har pære eller pli nok til at forstå os på alle
de fine teorier - Florida, Marx, Jelved og Sverigstans-modellen.

At der så forekommer ikke så få særdeles veluddannede og (muligvis endda
førhen) velrennomerede personer i den brogede skare af indvandrings- og
islamkritikere, lukker man også øjnene for. Og sammenligner dem evt. med
Göebbels. Eller Hitler. Der Stürmer.

Her til aften skriver TV2 (hvilket i grunden slet ikke er nogen NYHED,
men blot en lidt mere klartonet beskrivelse af situationen, som den har
været meget længe):

Overgreb mod reddere på Nørrebro

Redningsmandskab, der arbejder på Nørrebro, oplever i stigende grad at
blive truet eller overfaldet af unge med indvandrerbaggrund.
…..
Hans [en redder] værste oplevelse var, da han blev overfaldet af nogle
unge i en bil, mens han forsøgte at udføre sit arbejde.

“Jeg kiggede ud af øjenkrogen og så bilen komme mod mig, jeg sprang til
siden så de kun nåede at ramme mig på benene. De kørte simpelthen ind i
mig,” siger han.

Redningsfolkenes beretninger chokerer Søren Pind.

“Man føler sig hensat til Ramallah og ikke København,” siger han og
foreslår, at regeringen gør ambulancefolk anonyme, når de vidner i
retten.

Da Thomas vidnede i retten mod sine voldsmænd fik han sit fulde navn læst
op.

“Så sidder man pludselig der som privatpersonen Thomas, og kan ikke
længere gemme sig bag ambulanceuniformen. Det var enormt utrygt at vide,
at de nu pludselig havde mit navn. Så var det jo også nemt for dem at
finde frem til min adresse,” siger han.

Efter retsagen oplevede han utrygheden flytte fra retsalen og hjem på
privatadressen.
…

I øvrigt var der - for klientellet åbenbart meget almindelige -
“husspektakler” i Guldbergsgade på Nørrebro i dag, hvor en
indvandrerkvinde stak en kniv i ryggen på sin mand. Men den slags
“kommunikation” er nok bare noget, vi skal vænne os til.

Man burde egentlig lade folk i de miljøer ligge og flyde - så længe
falckreddere oplever at blive både overfaldet, truet og opsøgt privat. Så
ku’ det være, de ku’ lær’ det…


Oploadet Søndag 5 Juni 2005 kl. 20:29 af La Kimpolina — Direkte link —
Skriv! »
Filed under: Indvandring, Danmark


--
Med venlig hilsen
GB