I et html-nyhedsbrev jeg redigerer, har jeg for nylig skiftet den
interne linktype fra at bruge <h3><a name="foo">Foo</a></h3> til at
bruge <h3 id="foo">Foo</h3>. Den model har i forvejen været aktiv på
onlineudgaven af nyhedsbrevet - og har her kørt uden problemer (så vidt
jeg husker kan Netscape 4 ikke bruge id-links, mens alle andre nyere
browsere fungerer fint med dem).
Imidlertid har jeg nu fået tilbagemeldinger der viser at nogle
mailprogrammer kløjs i interne links på id-værdier. På mit eget system -
med Outlook 2000, fuldt opdateret - virker id-links fint. Men i Outlook
2003 sker der intet ved at klikke på interne id-links.
Er der nogen her der kan forklare hvorfor MS tilsyneladende har valgt at
blokere for links af denne type - når name-baserede links virker fint?
Jeg vil også gerne vide om der er andre mailprogrammer der opfører sig
på samme måde. HTML-koden i mailen er valid, og der bruges samme
versalitet i link og id-værdi (altså hvis id-værdien er "a3" er linket
<a href="#a3"> - ikke <a href="A3">)
Jeg kan godt regne ud at jeg er nødt til at gå tilbage til at bruge
<a name="foo"> - men jeg kan bare ikke forstå hvorfor det skal være
nødvendigt.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på
http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html