JonZ skrev:
>> Den første apostrof i linjen herover indleder en asp-kommentar
> Det havde jeg tænkt på om det kunne være en af årsagerne.
> Men er lidt meget ny, så jeg var ikke sikker.
Jeg vil anbefale dig at bruge en editor der kan farvemarkere asp-kode.
På den måde er det meget let at opdage hvis man fx har fået lavet en
kommentar et forkert sted, eller hvis der er ubalance i nogle
anførselstegn.
Jeg bruger selv Homesite fra Macromedia - det er et betalingsprogram,
men du kan vist nok hente en prøveversion fra nettet. Der er mange andre
editorer der kan farvelægge asp-kode - prøv dig frem og se hvad du
finder bedst.
[om at lægge en sql-sætning ind i brødteksten til en mail]
> Det vidste jeg så ikke, at man ikke måtte, men det ved jeg så nu.
Det er ikke et spørgsmål om hvad man må og ikke må, men et spørgsmål om
hvad der giver mening. Hvis jeg sender dig en mail hvor der står:
"Dit brugernavn er SELECT brugernavn FROM medlemmer WHERE email =
'foo@bar.invalid'"
- bliver du jo ikke meget klogere på hvad dit brugernavn er.
Når man arbejder med serversidekode (fx asp), skal man holde styr på
hvad der foregår "bag kulissen" og hvad der foregår i forhold til
modtageren. Uanset om en asp-side skal generere en mail eller en side i
en browser, kan brugerne af systemet kun se det færdige resultat (mailen
eller websiden). Det er din opgave at sørge for at mellemregningerne i
asp fører til det rigtige slutresultat.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på
http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html