Hej Steffen
Skønt du vil kaste dig ud i grafikken. Den er efter min mening vildt
overset.
Selv er jeg bidt af grafik - jeg arbejder kun non-tocix. Sidste år
investerede jeg i en stor trykpresse (50x100) og en vakuumramme med uv-lys -
og det har jeg bestemt ikke fortrudt.
Det er da sikkert et ganske godt begyndersæt du har fundet og på den måde
kan du snuse til om det er noget for dig.
Men... Har du ikke i stedet overvejet at tage et kursus eller lignende.
Grafikken åbner op for uendeligt mange muligheder og er voldsomt
fascinerende. Teknikken/håndværket er afgørende for resultatet. Desuden er
det ikke helt ligegyldigt hvilken sværte du bruger - det afhænger af
temperatur og luftfugtighed og tusind andre ting. Du bør heller ikke snyde
dig selv for de utallige muligheder der ligger i ætsningen og fotogravuren
etc.
Hvis du bor på Sjælland kan jeg anbefale dig følgende kurser:
Gunnar Nielsen underviser i Skovhuset i Værløse - her er der endvidere
mulighed for at låne værkstedet efter endt kursusdeltagelse. Kontakt
Skovhuset for yderligere information.
Henrik Bøegh er førende i DK indenfor non-toxic dybtryk og laver kurser
rundt om i verden. Henrik har også skrevet to ganske gode bøger om emnet.
Han holder til i Grafisk Eksperimentarium i Trepkasgade Kbh - jeg ved ikke
om han stadig underviser der, men ellers har han sikkert gang i noget et
andet sted. Henriks hjemmeside er
www.artbag.dk
Der findes sikkert masser af alternativer, men ovenstående kan jeg stå inde
for.
Uanset hvad du vælger - så rigtig god fornøjelse
Mvh Winnie
--
http://www.suell.dk - Get the picture?
http://www.schildknecht.dk - Art by schildknecht
"sørensen" <togaloungeXXX@gmail.com> wrote in message
news:429d79a1$0$330$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
> Hej gruppe (hallo, er her nogen?)
>
> Jeg har overvejet at prøve lidt i raderigens verden og tænkte på at købe
>
http://www.kunstnerartikler.dk/hp/grafik_presse.htm denne.
> Men er det noget værd efter jeres mening ?
>
> Mvh
> Steffen
>
> --
> S.Sørensen
>