Vitalrådet, Nyhedsbrev 30. maj 2005
Kvinder med arvelig tendens til brystkræft har ustabile kromosomer. Nu
viser forsøg, at stabiliteten kan normaliseres med tilskud af selen.
Omkring hvert tyvende tilfælde af brystkræft skyldes arv. Oftest er
årsagen en medfødt mutation i det såkaldte BRCA1-gen, som under normale
omstændigheder reparerer skader på kromosomer.
Er man bærer af denne mutation, har man allerede som ung forhøjet risiko
for at få brystkræft: Ca. 60 % vil få sygdommen, før de fylder 50, og
ca. 85 % får den, før de bliver 70. Samtidig er risikoen for kræft i
æggestokkene på ikke mindre end 60 %.
Det er en fortvivlende situation at være født med denne mutation, som
stiller de ramte over for vanskelige beslutninger. Nogle foretrækker at
forebygge kræften ved at få fjernet bryster og æggestokke i en ung
alder, mens andre venter og ser, om de er blandt de uheldige. De ramte
må i hvert fald tænke på at få de børn, de ønsker, i en ung alder, hvis
de vil bevare muligheden for at amme. Der er ingen sikkerhed for,
hvornår sygdommen slår ned.
Nu tyder imidlertid en højst interessant polsk undersøgelse på, at
risikoen kan nedsættes betydeligt med et simpelt tilskud af selen.
Tilskuddet formindsker drastisk frekvensen af kromosomskader hos kvinder
med den medfødte defekt. Dette kan, hvis resultaterne holder, købe de
udsatte kvinder tid og nedsætte deres risiko for ustabilitet i de
beskyttende kromosomer.
Forsøget blev udført ved det pommerske akademi for medicin i Stettin.
Det gik ud på at måle mængden af mutationer – såkaldte kromosombrud – på
hvide blodlegemer, der i laboratoriet blev udsat for ”kemisk stråling” i
form af kemoterapi-medicinen bleomycin.
Der blev udført to forsøg. I det ene sammenlignede man kromosombrud hos
26 kvinder med- og 26 uden den medfødte defekt. Hos de første målte man
0,59 brud pr. celle, mens kvinder uden defekten kun fik 0,39.
35 andre kvinder, som alle var bærere af mutationen, deltog nu i det
andet forsøg. Halvdelen fik et dagligt tilskud af ca. 280 mg selen om
dagen, hvorpå de efter 1-3 måneder fik taget blodprøver, så man kunne
udsætte også deres blodlegemer for bleomycin. Resultatet var næsten
nøjagtigt som i det første forsøg: I blodlegemerne fra de kvinder, der
ikke fik selen, opstod 0,63 kromosombrud pr. celle, mens de der fik
selen kun havde 0,40 brud pr. celle.
Kvinder med den nedarvede mutation kunne med andre ord øge deres
kromosomers stabilitet til det normale med noget så simpelt som et
dagligt selentilskud. Spørgsmålet er så, hvordan dette skal fortolkes.
Betyder det, at de samtidig fik nedsat deres kræftrisiko?
Meget tyder på det, men sikker kan man ikke være. Forskere har
konkluderet, at arvelig brystkræft til dels skyldes ustabile kromosomer.
Andre har fundet, at brystkræft-patienter har klart flere
kromosomafvigelser i deres hvide blodlegemer end raske. Desuden har
adskillige forsøg vist sammenhæng mellem følsomheden for kræft i
almindelighed og niveauet af kromosombrud.
Yderligere viste en undersøgelse af 3.812 arbejdere, som blev udsat for
mutationsfremmende stoffer, at de der fik flest kromosom-afvigelser også
senere var mest tilbøjelige til at få kræft. Indicierne er mange.
Selen virker antioxiderende og har i flere forsøg vist sig stærkt
kræfthæmmende. Da jordbunden i Polen (lige som Danmark) er meget
selenfattig, mener forskerne, at et tilsvarende forsøg i andre lande
kunne give et andet resultat.
Deltagerne fik, hvad der svarer til ca. tre almindelige selentabletter
med organisk selen om dagen. Det er en dosis, der med sikkerhed ikke
overstiger det tilladelige.
Reference:
Kowalska E et al. Increased rates of chromosome breakage in BRCA1
carriers are normalised by oral selenium supplementation. Cancer Epidem
Biomarkers Prev 2005;14(5):1302-6.
--
http://www.phyton.dk/urter/
Med venlig hilsen
GB