"Dorthe Prip Lahrmann" <dplahrmann@hotmail.com> skrev i en meddelelse news:3B17F9DF.A9EC8E31@hotmail.com...
> Hej Helle!
>
> Ja, jeg skal heldigvis ikke på arbejde før onsdag, så nu er der rigtig tid til at lære de små at kende. Holder
> du øje med deres vægt dagligt?
Det kan du tro. Den mindste killing er faktisk den,
der tager hurtigst på. Hun vejede 80 gram ved
fødslen og tager 20 gram på dagligt. Hun er som
sagt og en meget bestemt og viljefast lille
dame......Drengene svinger mellem 10 og 15
gram indtil videre.
Jeg har nemlig opdaget at kun tre af de fire har taget på det sidste døgn. De
> tre er gået fra en gennemsnitsvægt på 123g til nu 132g. Men den sidste der kun vejede 116 ved fødselen, vejer
> stadig præcis det samme, og det gør mig en smule bekymret. Den virker frisk nok, men bliver ofte puffet væk fra
> dievorterne af de andre.
Det skal du i hvert fald holde øje med. Siden de
andre tager på, har mor sikkert mælk nok, men
det er ikke godt hvis en killing ikke tager på, og
absolut ikke godt, hvis den taber sig. De skal helst
have fordoblet deres fødselsvægt, når de er en
uge gammel. Hvis killingen stadig vejer det
samme i morgen tidlig, ville jeg få fat i noget
modermælkserstatning og prøve at give den lidt af
det og se hvad der sker. Den skulle så gerne have
taget på indenfor et par timer. Det kan være, at
den bare lige skal have lidt flere kræfter og at den
så kan klare sig fint igen.
Prøv forresten og tjek om killingen tager mælk
eller den bare ligger med en babs i munden. Du
kan jo tydeligt se hvis den sutter og når der render
mælk til begynder den at vrikke med ørerne
Det
er altså ikke en joke - det er faktisk rigtigt.
> Det er skønt at se sin hunkat blive sådan en opofrende mor. Hun fødte i en lav "hyggekasse" ved siden af tv'et,
> og inden vi gik i seng, flyttede vi hende og killingerne ind i den lukkede fødekasse hun var så glad for, før
> fødselen! På den måde var de alle fem lidt afskærmede fra vores hankat, som ikke rigtig er så vild med
> killingeren, han er vist nærmest en smule bange for dem *smil*.
Begge mine hankatte er også bange for dem
Og de andre hunkatte er også ret betænkelige.
Med hensyn til killingen, der ikke tager på, kom
jeg til at tænke på, at en medvirkende årsag
måske kan være, at han bruger for meget energi
til at holde varmen, når nu hun ikke vil være i den
overdækkede kasse ? Eika's fødekasse står i
sengen og jeg har lagt en tyk dyne henover, så der
bare er et lille hul hun kan komme ud og ind af.
Når hun så går fra killingerne for at lægge make-
up eller file negle og hvad hun ellers laver, er der
stadig meget varmt hos killingerne. Man kan
simpelthen mærke varmen, når man stikker armen
derind. Måske var det en idé med dynetricket til
killingen har det bedre og er blevet lidt større ?
Hvis Fru Mormis ellers vil finde sig i det,
selvfølgelig
>Men nej, i løbet af morgenen flyttede hun
> ungerne tilbage i den åbne kasse. Dvs. bortset fra én som hun lod ligge på gulvet. Måske burde jeg have ladet
> den ligge, til hun selv fandt ud af det, men hun virkede lidt forvirret, og kunne ikke rigtig gå fra de tre
> andre. Så jeg tog den fjerde, og lagde den op til dem. Siden har der ikke været problemer, og nu får hun
> selvfølgelig lov til at ligge med dem i den kasse hun selv helst vil.
Os "1ste gangs fødende" er nok lidt mere
pyldrede end så mange andre
Jeg ville nok
have gjort det samme som dig. Heldigvis er Eika
meget glad for sin fødekasse - endnu da. Jeg
havde ellers mine tvivl, for hun havde absolut ingen
interesse i den før fødslen og begyndte fødslen i
en papkasse. Da den første killing var halvt ude
rykkede hun over i fødekassen og har været udelt
tilfreds med den siden.
>Jeg fornemmede, der kl. 5.30 i morges, et
> glimt af den "heroisk stædige" hunkat der nævnes i Politikens Kattebog :) Og hurraa for den bog for øvrigt,
> vi har gjort brug af mange af de gode råd ang. fødsel mm. den giver.
Helt klart en god bog ! Dog siger den, at man skal
søge dyrlæge, hvis der er mere end 2 timer
mellem de to første killinger. Det synes jeg er alt
for tidligt. Hvis katten har presseveer, skal man
selvfølgelig gribe ind, men hvis hun er glad og
tilfreds kan jeg ikke se nogen grund til at reagere
så hurtigt. Der var 6 ½ time mellem Eika's første
to, men hun klarede det hele fint selv, da hun var
klar. Hvis jeg havde slæbt hende til dyrlæge havde
hun muligvis fået vestimulerende og kalk og det
ville jo være unødvendigt, når hun klarede det fint
selv. Jeg synes, at det er vigtigt, at de får en
naturlig fødsel, hvis det på nogen måde er muligt.
Jeg havde deltaget i et foredrag, hvor jeg lærte
hvad jeg skulle gøre for at stimulere veer eller
vende en killing, der lå forkert eller sad fast og den
slags og jeg må sige, at det gjorde mig mere tryg
at vide hvornår jeg skulle gribe ind, hvornår jeg
selv kunne klare det og hvornår vi skulle til
dyrlægen.
> Held og lykke med Eika's nye små, jeg håber du vil holde os underrettede om deres fremskridt! Hvilken race er
> de forresten? Fie og hendes killinger er jo "kun" huskatte, men af den allerdejligste slags (men findes der
> overhovedet andre?) *smil*
Alle katte er lækre - uanset race, farve og køn
Min Eika er aby-variant, dvs. en blanding mellem
er aby og en somali, som jo reelt er samme race,
blot med forskellig pelslængde. Hun er parret med
en somali. Det er endnu for tidligt at sige, om
killingerne er aby'er eller somalier eller en
blanding, men der er i hvert fald 1 sorrel (rød) og 2
vildtfarvede.
> Dorthe ( - og Fie, der med ophøjet ro finder sig i at de 4 små terrorister møffer rundt ustandseligt).
Ja, det er utroligt, ikke ?
--
Hilsen Helle
At least dogs do what you tell them to do. Cats
take a message and get back to you.