Min overbærende, tålmodige kone ser mig gerne som taber, fordi i Japan er
det kun tabere der er ligeglade med hygiejne. Så hun driller mig med at min
mor , der havde klumphånd aldrig holdt af sig selv og derfor aldrig kunne
holde af mig, og derfor evner jeg ikke at holde af noget menneske. Så jeg
kompenserer med *tillidsfuldt* at holde af menneskeheden - men ikke på
skrivebordsteoretisk , våset, menneskerettighedskonventions-vis.
Min mor pæsede mig til at gå op i fugle (der var en biologiprofessor i min
fars familie, som hun snobbede for) og da jeg var i 3 klasse ønskede jeg mig
fuglebøger til jul, og hun levede op til sin selviscenesættelse af mig og
satte ihærdigt mad ud, så vi altid fik talrige arter at se på fuglebrættet -
og hun snakkede selvglad og blæret om sin videnskabelighed og godgørenhed.
Sidste sommer opdagede jeg en meter over mig på min overdækkede terasse en
solsorterede - ved Sct Hans var ungerne så store at de var ved at falde ud
af reden - og de var ikke bange for mig - jeg var et møbel for dem.
Sidste måned var min datter her en uge og hele tiden kom en ung solsortehan
ind i min stue og mit køkken , hvor der aldrig gøres rent, så den åd og åd
af brødkrummer og andre tørre lækkerier, der hobede sig op på gulvet. At den
blev lukket inde, når jeg gik og ikke vidste den var der, betød den fløj
forfjamsket rundt og sked i min komputers tastatur, mens jeg var væk - men
vanskabning - næbbet er så bulet som min mors klumphånd - får den til at
satse højt og tage risiko - angst for mennesker har den ikke. Min datter
kaldte den "spasser-solsorten", fordi næbbet er åbent hele tiden.
Vi hørte den aldrig synge efter en mage, og vi var sikker på, at
mongol-handicap ville betyde den ville dø tidligt og partnerløst for
skade-hånd eller måge-hånd - de to store rovfugle styrtdykker ned i min
have, når mad synligere end en brødmundfuld er glemt..
Men pludselig på en hylde i mit åbne redskabs-lager ser jeg for 14 dage
siden en rede, og fem dage senere er der fire store grønbrunplettede æg og
nu er der store gulnæbbede unger og de bliver flyvefærdige en måned, før
farmand blev det (på terassen fire meter fjernere fra udgangen), men hunnen
er angst for mig og spilder megen tid med afledningsmanøvrer og venten,
indtil jeg ser den anden vej, inden hun kommer med få minutters mellemrum
med store tortur-hyperaktive stakkels regnorme.Farmands næb er også godt til
den levende protein-fodring, som er diæten p.t. (når den er sulten for sjov
og sig selv, er det stadig mit gulv der er tagselvbordet, for døren til
haven er åben hele tiden.)
Mange pattedyr og fugle var bange for storbyen. men har i stigende grad
trængt ind og nyder godt af byens kasserede mad - ræve og duer især. Denne
han er pioner mht fornyelse - pga dens TILLIDSFULDHED får den måske
opfostret FIRE kuld unger denne sommer, hvor andre sorsorte kun præsterer
TO. . Påskeevangeliets budskab er, at turde lægge aggressioner på hylden
(vedr alt andet end direkte fare fx Islam). Ikke mine gener, men mine memer
(læs Dawkins "Det selviske gen") forplanter sig helt ud i dyreverdenen!!!
Kontrol er godt, men tillid er bedre.
"Det er godt du har den, for du har jo ikke så mange venner", sagde min
datter nedladende om den pjuskede spasserfjerbold (dens fjer ligner Tintins
hår) -
så nedladende, som da hun i 6 års alderen lagde mit tøj sammen pænt i den
tro, at det kunne jeg ikke selv, og hun underholdt min mor med, at mænd er
upraktiske og har brug for ordentlige kvinder til at passe tingene.
Æb, bæ - ved at bo sjusket får man naturoplevelser. Venligst Bo "Dr Dyregod"
Warming
|