---

hej
hvilke af disse har den største virkninsgrad altså "output på akslen i
forhold til energimængden der bruges til fordampning af vandet der skal
drive mekanikken" hvem er bedst turbine eller stempel maskiner ?
og kan det passe at damptrykket er ca 45 bar ved 380 grader celcius ? jeg
har ikke en tamptabel selv. så er der en der har en må de gerne poste den
evt i en binaer gruppe eller på klausvfr snabelA ofir.dk

med venlig hilsen klaus nielsen

---

klaus nielsen wrote:
> hej
> hvilke af disse har den største virkninsgrad altså "output på akslen i
> forhold til energimængden der bruges til fordampning af vandet der skal
> drive mekanikken" hvem er bedst turbine eller stempel maskiner ?
> og kan det passe at damptrykket er ca 45 bar ved 380 grader celcius ? jeg
> har ikke en tamptabel selv. så er der en der har en må de gerne poste den
> evt i en binaer gruppe eller på klausvfr snabelA ofir.dk
>
> med venlig hilsen klaus nielsen
>
>

Hent evt coolpack fra DTU, der kan du udskrive diagrammer på alverdens
kølemidler, og jeg mener bestemet også du kan tage vanddamp også...

er ret sikker på at stempelmaskinen er mest effektivt, men er lidt en
spekulation, men man har ikke bygget dem i MANGE år.. enten er det
diesel eller turbiner...

mvh Tommy Fer

---

klaus nielsen wrote:
>
> hej
> hvilke af disse har den største virkninsgrad altså "output på akslen i
> forhold til energimængden der bruges til fordampning af vandet der skal
> drive mekanikken" hvem er bedst turbine eller stempel maskiner ?
En stempel maskine kan trække et større læs, det går bare langsommer og
langsommer.

Men en turbine er mere effitiv. Det er såledse turbiner som laver 90% af
vort strøm forbrug.

---

"klaus nielsen" <klaus(vækmeddet)vfr@hotmail.com> writes:

> hvilke af disse har den største virkninsgrad altså "output på akslen i
> forhold til energimængden der bruges til fordampning af vandet der skal
> drive mekanikken" hvem er bedst turbine eller stempel maskiner ?

I princippet er det samme proces der anvendes i dampmaskine og
dampturbine. Derfor har de teoretisk samme virkningsgrad. Grundet
konstruktionen er moderne kraftværker baseret på turbiner og kan
derfor køre meget højt op i temperatur og tryk. Det betyder at
dampturbiner i praksis har meget højere virkningsgrad.

--
Brian (remove the sport for mail)
http://www.et.dtu.dk/staff/be/be.html

---

"klaus nielsen" <klaus(vækmeddet)vfr@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:428e13e8$0$296$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> hej
> hvilke af disse har den største virkninsgrad altså "output på akslen i
> forhold til energimængden der bruges til fordampning af vandet der skal
> drive mekanikken" hvem er bedst turbine eller stempel maskiner ?
> og kan det passe at damptrykket er ca 45 bar ved 380 grader celcius ? jeg
> har ikke en tamptabel selv. så er der en der har en må de gerne poste den
> evt i en binaer gruppe eller på klausvfr snabelA ofir.dk
>

Mener jeg så en film om et dampskib fra England, som var den mest effektive
dampmaskine. SVJH var på 38 %
Højere er ingen kommet med en dampmaskine.
Hvad en turbine ligger på ved jeg ikke, kommer vel an på om man regner det
om til elektrisk energi + spild varme.

Torben

---

"Torben V. Mogensen" <vesettvm@get2net.dk> writes:

> Mener jeg så en film om et dampskib fra England, som var den mest effektive
> dampmaskine. SVJH var på 38 %
> Højere er ingen kommet med en dampmaskine.
> Hvad en turbine ligger på ved jeg ikke

Avedøre 2 har 48-49% og er vist nok stadig verdens bedste.

> , kommer vel an på om man regner det
> om til elektrisk energi + spild varme.

Termodynamisk virkningsgrad af maskinen/turbinen er netto elektrisk effekt
divideret indfyret effekt. Man kan så vælge at definere alle mulige
andre virkningsgrader, fx totalvirkningsgrad/energiudnyttelsesgrad.


--
Brian (remove the sport for mail)
http://www.et.web.mek.dtu.dk/Staff/be/be.html

---

Brian Elmegaard wrote:
> "Torben V. Mogensen" <vesettvm@get2net.dk> writes:
>
>
>>Mener jeg så en film om et dampskib fra England, som var den mest effektive
>>dampmaskine. SVJH var på 38 %
>>Højere er ingen kommet med en dampmaskine.
>>Hvad en turbine ligger på ved jeg ikke
>
>
> Avedøre 2 har 48-49% og er vist nok stadig verdens bedste.

Ja, har det ikke noget at gøre med at de kommer så højt op i tryk og
temperatur at fordampningsentalpien er lille, eller hvordan? Og fordi vi
i DK er gode til at udnytte og forske i materialer, syntes jeg at jeg
har hørt.

Hvis jeg lige må komme med en rettelse, så mener jeg faktisk at have
hørt at virkningsgraden er på godt 50%, men det kan jeg jo selv spørge
dem om på torsdag, hvor vi er nogen dtu´ere der skal besøge
avedøre-værket... Det kan selvfølgeligt godt være at jeg har hørt
forkert, eller at pgl. huskede forkert.

>>, kommer vel an på om man regner det
>>om til elektrisk energi + spild varme.
>
>
> Termodynamisk virkningsgrad af maskinen/turbinen er netto elektrisk effekt
> divideret indfyret effekt. Man kan så vælge at definere alle mulige
> andre virkningsgrader, fx totalvirkningsgrad/energiudnyttelsesgrad.

Jep, totalvirkningsgraden kan vist godt ligge på f.eks. 87-88% når man
udnytter både varme og el, tror jeg nok (ret mig hvis jeg skriver noget
forkert).


Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

Martin Jørgensen <unoder.spam@spam.jay.net> writes:

> Ja, har det ikke noget at gøre med at de kommer så højt op i tryk og
> temperatur at fordampningsentalpien er lille, eller hvordan?

Tjoh. fordampningsenthalpien er kun pseudoeksisterende, da værket
arbejder ved overkritisk tryk. Det betyder at middeltemperaturen for
varmetilførslen er høj, hvorfor virkningsgraden også bliver.

> Og fordi vi i DK er gode til at udnytte og forske i materialer,
> syntes jeg at jeg har hørt.

Jeg ved ikke om det er dansk udviklede/producerede
materialer. Dansk industri er involveret i et projekt om udvikling af
materialer til anvendelse op til 700°C http://www.comtes700.org/index.xhtml

> Hvis jeg lige må komme med en rettelse, så mener jeg faktisk at have
> hørt at virkningsgraden er på godt 50%,

Det er så vidt jeg ved også rigtigt, men kun når det kører med
gasturbiner for fødevandsforvarmning. Uden er den lidt lavere.

> Jep, totalvirkningsgraden kan vist godt ligge på f.eks. 87-88% når man
> udnytter både varme og el, tror jeg nok

Ja, og man kan få et naturgasfyr med 107% virkningsgrad.

--
Brian (remove the sport for mail)
http://www.et.web.mek.dtu.dk/Staff/be/be.html

---

Brian Elmegaard wrote:

> Martin Jørgensen <unoder.spam@spam.jay.net> writes:
-snip-

> Tjoh. fordampningsenthalpien er kun pseudoeksisterende, da værket
> arbejder ved overkritisk tryk. Det betyder at middeltemperaturen for
> varmetilførslen er høj, hvorfor virkningsgraden også bliver.

Ok, klart nok.

-snip-

>>Jep, totalvirkningsgraden kan vist godt ligge på f.eks. 87-88% når man
>>udnytter både varme og el, tror jeg nok
>
>
> Ja, og man kan få et naturgasfyr med 107% virkningsgrad.

Hvordan skal det forstås? Jeg har endda fundet oplysninger på nettet om
kraftvarmeanlæg med en totalvirkningsgrad på 93%. Kan let findes med google.


Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

Martin Jørgensen <unoder.spam@spam.jay.net> writes:

> Hvordan skal det forstås?

Virkningsgraden regnes grundet tradition på nedre brændværdi, altså
ved at se bort fra fordampningsvarme af vand i røggassen. Ved at
kondensere dette kan man få en virkningsgrad over 100%.
http://www.th-hansen.dk/naturgas/kondenserende%20kedler/kond.htm


--
Brian (remove the sport for mail)
http://www.et.web.mek.dtu.dk/Staff/be/be.html

---

Brian Elmegaard wrote:
> Martin Jørgensen <unoder.spam@spam.jay.net> writes:
>
>
>>Hvordan skal det forstås?
>
>
> Virkningsgraden regnes grundet tradition på nedre brændværdi, altså
> ved at se bort fra fordampningsvarme af vand i røggassen. Ved at

Jep, det har jeg prøvet. Man udregner den indfyrede effekt som P =
m_prik*H_B

> kondensere dette kan man få en virkningsgrad over 100%.

Jeg har netop for nyligt lavet røggas-forsøg for forbrænding i et
oliefyr... Temperaturen på røggassen var vist omkring 265 grader C.

Nytte-effekten udregnes for vand som Cp*dT*m_prik, under forudsætning af
at Cp er konstant i temperatur-intervallet.

Vi udregnede vist at omkring 16% af brændslets energi var tabt i
røggassen. 78% er nyttig effekt. De resterende % må være tabt til
omgivelserne. Jeg kan stadigt ikke se hvordan man kan komme op over 100%
virkningsgrad - hvordan udregner man f.eks. de 111% ?

> http://www.th-hansen.dk/naturgas/kondenserende%20kedler/kond.htm

Hvor langt ned kommer temperaturen på røggassen? Hvordan bliver vandet
genanvendt?


Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

Martin Jørgensen <unoder.spam@spam.jay.net> writes:

> 100% virkningsgrad - hvordan udregner man f.eks. de 111% ?

På nedre brændværdi. Trak i fordampningsvarmen af røggassens
vandindhold fra?

> Hvor langt ned kommer temperaturen på røggassen?

Under dugpunktet.

> Hvordan bliver vandet
> genanvendt?

Til forvarmning af forbrændingsluft.

http://www.dgc.dk/publikationer/vejl/36.pdf
--
Brian (remove the sport for mail)
http://www.et.web.mek.dtu.dk/Staff/be/be.html

---

Brian Elmegaard wrote:

> Martin Jørgensen <unoder.spam@spam.jay.net> writes:
>
>
>>100% virkningsgrad - hvordan udregner man f.eks. de 111% ?
>
>
> På nedre brændværdi. Trak i fordampningsvarmen af røggassens
> vandindhold fra?

Næ. Vi trak vist vandindholdet ud fra røggassen og regnede SVJH på den
tørre røggas-volumenstrøm... Det er ihvertfald ikke noget jeg er ekspert
i, tværtimod.

>>Hvor langt ned kommer temperaturen på røggassen?
>
>
> Under dugpunktet.
>
>
>>Hvordan bliver vandet
>>genanvendt?
>
>
> Til forvarmning af forbrændingsluft.
>
> http://www.dgc.dk/publikationer/vejl/36.pdf

Ja, det er jo sådan set meget logisk... Jeg var iøvrigt ude at se
Avedøre-værkets blok 1+2 idag

Det var/er virkeligt imponerende når man kommer tæt på og ikke står på
afstand, hvor det hele fuldstændigt fejlagtigt ser så småt ud


Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk