/ Forside / Interesser / Helbred / Andet helbred / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet helbred
#NavnPoint
Nordsted1 10501
ans 6072
dova 5326
katekismus 3590
HelleBirg.. 3068
CLAN 2619
miritdk 2300
refi 2280
piaskov 2118
10  transor 1971
Hæmoglobin
Fra : Ukendt


Dato : 19-05-05 19:41

Hej

Jeg har hørt at der er ting der kan påbirke ens hæmoglobin. Hvilke faktorer
er det og hvordan påvirker de - hvis der er nogen.....

TAK

HB



 
 
Leon 2100 (19-05-2005)
Kommentar
Fra : Leon 2100


Dato : 19-05-05 21:07

HB wrote:
> Hej
>
> Jeg har hørt at der er ting der kan påbirke ens hæmoglobin. Hvilke faktorer
> er det og hvordan påvirker de - hvis der er nogen.....
>
> TAK
>
> HB

Hæmoglobin er det protein som ca. 90% af dine erythocytter (blodceller)
indeholder. Det aktive site består af jern, det er her ilten fra
lungerne binder sig.

Det jeg ville frem til, er at du kan spise nogle jerntabletter :)

Mvh. Leon

G B (19-05-2005)
Kommentar
Fra : G B


Dato : 19-05-05 22:49

Leon 2100 <invalid@nospam.dk> skrev i meddelelsen
news:d6irgl$t49$1@news.net.uni-c.dk:

> Hæmoglobin er det protein som ca. 90% af dine erythocytter
> (blodceller) indeholder. Det aktive site består af jern, det er her
> ilten fra lungerne binder sig.

Så kan man jo godt sige, at kulilte (CO) påvirker hæmoglobinet? Ellers kan
jeg komme i tanke om cyanid og tungmetaller.

--
Med venlig hilsen
GB

Leon 2100 (19-05-2005)
Kommentar
Fra : Leon 2100


Dato : 19-05-05 23:19

G B wrote:
> Leon 2100 <invalid@nospam.dk> skrev i meddelelsen
> news:d6irgl$t49$1@news.net.uni-c.dk:
>
>>Hæmoglobin er det protein som ca. 90% af dine erythocytter
>>(blodceller) indeholder. Det aktive site består af jern, det er her
>>ilten fra lungerne binder sig.
>
> Så kan man jo godt sige, at kulilte (CO) påvirker hæmoglobinet? Ellers kan
> jeg komme i tanke om cyanid og tungmetaller.

He he, ja, men jeg tror ikke det var den slags påvirkning der mentes?
Ellers så kan eks. varme jo få proteinerne til at koagulere? :)

"Blodprocenten tager man, fordi man vil undersøge, om man har blod nok.
Eller rettere sagt, om man har nok af de røde blodceller. En blodprocent
hedder også »en hæmoglobin«, fordi det er stoffet hæmoglobin, der ligger
inde i den røde blodcelle og bærer ilten rundt, man måler på. Kvinder
har normalt en blodprocent mellem 7-10 mmol/liter, mænd mellem 8-11
mmol/liter."

"Blodprocenten kan påvirkes af mange forskellige ting. Hvis man ikke får
jern nok i sin mad, eller vitamin B12, der sørger for at man kan optage
sin jern, kan man ikke danne nok røde blodceller, og blodprocenten
falder. Hvis man er eller har været alvorligt syg, vil blodprocenten
ofte falde, fordi der er flere røde blodceller, der er gået til grunde
under sygdommen. Man kan også tabe mange røde blodceller ved meget
kraftige menstruationer eller mavesår. Ligeledes hvis man slår sig
rigtig godt og grundigt."
Kilde: http://www.helse.dk/artikler/detail.asp?id=1167

Mvh. Leon

G B (20-05-2005)
Kommentar
Fra : G B


Dato : 20-05-05 02:03

Leon 2100 <invalid@nospam.dk> skrev i meddelelsen
news:d6j38h$vrc$1@news.net.uni-c.dk:

> He he, ja, men jeg tror ikke det var den slags påvirkning der mentes?
> Ellers så kan eks. varme jo få proteinerne til at koagulere? :)

Ups, den glemte jeg i farten.

--
GB

Nicolai Kaltoft (20-05-2005)
Kommentar
Fra : Nicolai Kaltoft


Dato : 20-05-05 12:10

"G B" <nonono@nospam.invalid> skrev i en meddelelse
news:428d374e$0$237$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Leon 2100 <invalid@nospam.dk> skrev i meddelelsen
> news:d6j38h$vrc$1@news.net.uni-c.dk:
>
>> He he, ja, men jeg tror ikke det var den slags påvirkning der mentes?
>> Ellers så kan eks. varme jo få proteinerne til at koagulere? :)
>
> Ups, den glemte jeg i farten.
>
Måske mente spørgeren også hvilke fysiologiske tilstande, der kan påvirke
ens hæmoglobin. Her vil alle tilstande, der fører til dårlig iltning af
blodet (lungesygdomme, hjertesygdomme eller hvis man befinder sig i tynd
luft) kunne føre til en kompensatorisk øget produktion af røde blodlegemer
og dermed også af hæmoglobinen. Der findes også tumorer, der kan producere
EPO og dermed uden et fysiologisk stimuli føre til den samme reaktion.

Super hilsner fra
Nicolai



Ukendt (21-05-2005)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 21-05-05 03:15

>>
>>> He he, ja, men jeg tror ikke det var den slags påvirkning der mentes?
>>> Ellers så kan eks. varme jo få proteinerne til at koagulere? :)
>>
>> Ups, den glemte jeg i farten.
>>
> Måske mente spørgeren også hvilke fysiologiske tilstande, der kan påvirke
> ens hæmoglobin. Her vil alle tilstande, der fører til dårlig iltning af
> blodet (lungesygdomme, hjertesygdomme eller hvis man befinder sig i tynd
> luft) kunne føre til en kompensatorisk øget produktion af røde blodlegemer
> og dermed også af hæmoglobinen. Der findes også tumorer, der kan producere
> EPO og dermed uden et fysiologisk stimuli føre til den samme reaktion.
>
Ja, men nu er jeg sådan set ret simpel stillet. Jeg har hørt at meget væske
kan påvirke en simpel blodprøve - ligesom nikotin også kan påvirke
blodprøven - og det var det jeg efterlyste information omkring.

Tak for jeres svar ind til videre - jeg håber på lidt mere

/HB



Nicolai Kaltoft (21-05-2005)
Kommentar
Fra : Nicolai Kaltoft


Dato : 21-05-05 08:12

<HB> skrev i en meddelelse
news:428e999e$0$261$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Ja, men nu er jeg sådan set ret simpel stillet. Jeg har hørt at meget
> væske kan påvirke en simpel blodprøve - ligesom nikotin også kan påvirke
> blodprøven - og det var det jeg efterlyste information omkring.
>
> Tak for jeres svar ind til videre - jeg håber på lidt mere
>
Hejsa HB

Det er klart, at hvis man er overhydreret eller dehydreret, så vil det
påvirke en blodprøve med enten fortynding eller koncentration af hvad som
helst, som man kan måle i blodet - også hæmoglobin. Jeg vil nu ikke mene, at
man kan drikke sig til en overhydrering, der kan måles som et fald i din
hæmoglobin, hvis du iøvrigt er rask. Nyrerne vil nemlig straks udskille det
overskydende vand. Ligesom det også ville kræve en pæn indsats at dehydrere
sig til en øget værdi, idet nyrerne i dette tilfælde ville holde vandet
tilbage i kroppen.

Jeg har ikke noget kendskab til, at nikotin skulle påvirke hæmoglobinet, men
der findes andre oxiderende stoffer i tobaksrøg, der fordrer omdannelsen af
hæmoglobin til methæmoglobin, som er inaktivt som ilttransportør. Ligeså
findes der CO i tobaksrøg, der (som det også er nævnt i en tidligere tråd)
binder sig stærkt til hæmoglobin og dermed hindrer funktionen som
ilttransportør - dette sidste ville dog næppe påvirke en blodprøve af
hæmoglobinkoncentrationen, da hæmoglobinen ikke omdannes til noget andet,
men blot binder CO istedet for O2.

Super hilsner fra
Nicolai



Ukendt (23-05-2005)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 23-05-05 01:53

>> Ja, men nu er jeg sådan set ret simpel stillet. Jeg har hørt at meget
>> væske kan påvirke en simpel blodprøve - ligesom nikotin også kan påvirke
>> blodprøven - og det var det jeg efterlyste information omkring.
>>
>> Tak for jeres svar ind til videre - jeg håber på lidt mere
>>
> Hejsa HB
>
> Det er klart, at hvis man er overhydreret eller dehydreret, så vil det
> påvirke en blodprøve med enten fortynding eller koncentration af hvad som
> helst, som man kan måle i blodet - også hæmoglobin. Jeg vil nu ikke mene,
> at man kan drikke sig til en overhydrering, der kan måles som et fald i
> din hæmoglobin, hvis du iøvrigt er rask. Nyrerne vil nemlig straks
> udskille det overskydende vand. Ligesom det også ville kræve en pæn
> indsats at dehydrere sig til en øget værdi, idet nyrerne i dette tilfælde
> ville holde vandet tilbage i kroppen.
>
> Jeg har ikke noget kendskab til, at nikotin skulle påvirke hæmoglobinet,
> men der findes andre oxiderende stoffer i tobaksrøg, der fordrer
> omdannelsen af hæmoglobin til methæmoglobin, som er inaktivt som
> ilttransportør. Ligeså findes der CO i tobaksrøg, der (som det også er
> nævnt i en tidligere tråd) binder sig stærkt til hæmoglobin og dermed
> hindrer funktionen som ilttransportør - dette sidste ville dog næppe
> påvirke en blodprøve af hæmoglobinkoncentrationen, da hæmoglobinen ikke
> omdannes til noget andet, men blot binder CO istedet for O2.
>
Tak for din tid og dit svar - det er jeg glad for. Omkring nikotin - ja så
spørger jeg fordi jeg ikke er klogere, men jeg håber så at dit svar er - til
trods for dit forbehold - retvisende. Jeg lider desværre af en sjælden
hjertelidelse hvor min hæmoglobin helst ikke må falde under 11 mmol/liter.
Jeg ved det lyder voldsomt, men patienter med min sygdom kan have
hæmoglobinværdier på op til 17-18 mmol/liter uden der rynkes på næsen af
det. Det er først ved værdier på over 20 der foretages en venesectio for at
undgå embolier i lunger eller ben. Men ved værdier på under 11 mmol/liter så
skal jeg have "fyldt op" og derfor spørger jeg til den påvirkning. Jeg vil
jo gerne passe på mig selv. Men er den værdi der tages prøve af -
hæmoglobin - særlig god? Er der ikke ret nemt at påvirke den værdi?

Jeg har under en indlæggelse fået at vide at jeg ikke skulle drikke for
meget vand da det kunne påvirke blodprøven - og jeg drikker som regel mindst
2 liter vand hver dag. Men jeg har en værdi lige omkring 11,5 i mmol/liter
og kan se på min blodprøve når jeg har været en tur i byen - så stiger min
værdi - er det dehydrering? Det er min egen teori, men jeg ved det ikke med
sikkerhed. Den sammenhæng der måtte være mellem alkohol og dehydrering
kender de fleste, men hvor meget betyder den for værdien af det protein?


Men tak for din tid og dit svar.



Ukendt (27-05-2005)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 27-05-05 00:09

>> Ja, men nu er jeg sådan set ret simpel stillet. Jeg har hørt at meget
>> væske kan påvirke en simpel blodprøve - ligesom nikotin også kan påvirke
>> blodprøven - og det var det jeg efterlyste information omkring.
>>
>> Tak for jeres svar ind til videre - jeg håber på lidt mere
>>
> Hejsa HB
>
> Det er klart, at hvis man er overhydreret eller dehydreret, så vil det
> påvirke en blodprøve med enten fortynding eller koncentration af hvad som
> helst, som man kan måle i blodet - også hæmoglobin. Jeg vil nu ikke mene,
> at man kan drikke sig til en overhydrering, der kan måles som et fald i
> din hæmoglobin, hvis du iøvrigt er rask. Nyrerne vil nemlig straks
> udskille det overskydende vand. Ligesom det også ville kræve en pæn
> indsats at dehydrere sig til en øget værdi, idet nyrerne i dette tilfælde
> ville holde vandet tilbage i kroppen.
>
> Jeg har ikke noget kendskab til, at nikotin skulle påvirke hæmoglobinet,
> men der findes andre oxiderende stoffer i tobaksrøg, der fordrer
> omdannelsen af hæmoglobin til methæmoglobin, som er inaktivt som
> ilttransportør. Ligeså findes der CO i tobaksrøg, der (som det også er
> nævnt i en tidligere tråd) binder sig stærkt til hæmoglobin og dermed
> hindrer funktionen som ilttransportør - dette sidste ville dog næppe
> påvirke en blodprøve af hæmoglobinkoncentrationen, da hæmoglobinen ikke
> omdannes til noget andet, men blot binder CO istedet for O2.
>
Hej igen

Tak for dit svar og din tid.

Nu forholder det sig sådan - som jeg måske burde have beskrevet tidligere -
at jeg lider af en misdannelse i hjertet der bevirker at jeg modtager en
eller flere blodtransfusioner hvis min hæmoglinværdi er på under 11,0,
hvilket den er ret så ofte. Men spørgsmålet kommer egentlig af om der er
ting jeg mangler i min indtagelse af eks. vædske eller grønt, ligesom jeg
ville høre om en cigaret ved festlige lejligheder - før en blodprøve en
tidlig mandag morgen - efter en fest lørdag aften - kunne påvirke. Jeg er
glad for dit svar, men som du også selv skriver så handler det lidt om hvor
vidt man er rask eller ej. Jeg har det man kalder en Primær Pulmonal
Hypertension og er kvinde.

Tak til Nicolai

HB



Nicolai Kaltoft (28-05-2005)
Kommentar
Fra : Nicolai Kaltoft


Dato : 28-05-05 17:45

<HB> skrev i en meddelelse
news:42965729$0$239$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Nu forholder det sig sådan - som jeg måske burde have beskrevet
> tidligere - at jeg lider af en misdannelse i hjertet der bevirker at jeg
> modtager en eller flere blodtransfusioner hvis min hæmoglinværdi er på
> under 11,0, hvilket den er ret så ofte. Men spørgsmålet kommer egentlig af
> om der er ting jeg mangler i min indtagelse af eks. vædske eller grønt,
> ligesom jeg ville høre om en cigaret ved festlige lejligheder - før en
> blodprøve en tidlig mandag morgen - efter en fest lørdag aften - kunne
> påvirke. Jeg er glad for dit svar, men som du også selv skriver så handler
> det lidt om hvor vidt man er rask eller ej. Jeg har det man kalder en
> Primær Pulmonal Hypertension og er kvinde.

Primær Pulmonal Hypertension er som du skriver en ret sjælden sygdom (i USA
ca. 2 tilfælde ud af 1 million), så jeg blev nød til at finde bøgerne frem,
for at kunne sige noget fornuftigt om den!

Som navnet antyder, så er der tale om en tilstand med et forhøjet blodtryk i
lungekredsløbet.

Man kan få et forhøjet pulmonalt (altså lunge) blodtryk sekundært til en
række tilstande - eks. hjertesygdomme, hvor der er hul fra det arterielle
til det venøse system (hul i ventrikel eller atrievægen eller en såkaldt
persisterende ductus arteriosus, der normalt lukker straks efter fødslen).
Desuden optræder pulmonal hypertension sekundært til mange af de autoimmune,
reumatiske sygdomme - eks. Sjögrens sygdom, leddegigt og systemisk lupus.

Det primære ved Primær Pulmonal Hypertension er således, at hypertensionen
ikke er sekundær til nogen anden sygdom, såsom de ovenfor nævnte, men
eksisterer alene. Et sted mellem 12 og 20% af tilfældene kan man direkte
henføre til en genetisk, arvelig defekt, hvorimod de resterende tilfældes
årsager står hen i det uvisse. De fleste patienter er kvinder og sygdommen
debuterer sædvanligvis i 30-40 års alderen.

De hyppigste symptomer er åndenød og senere hævede ankler. Det sidste
skyldes et begyndende svigt af højre hjertehalvdel. Højre hjertekammer
pumper blod igennem lungekredsløbet, men må arbejde langt hårdere end
normalt, da hjertet må pumpe mod et forhøjet tryk. Det kan hjertet ikke
klare i længden, så højre hjerte kan ikke følge med. Derfor begynder blodet
bag højre hjertehalvdel at "stase op", hvorved venetrykket stiger og man får
væske ud i bindevævet, som typisk ses som hævede ankler. Lungesygdommen er
altså det primære og hjertesygdommen følger efter, fordi trykket er for
højt. Hvis man i et tilfælde af sekundær pulmonal hypertension kan korrigere
den udløsende faktor, inden man får hjerteproblemer, er man altså
principielt rask.

Den væsentligste behandling er iltterapi (hvis nødvendigt), forebyggelse af
infektioner og hvis der er begyndende hjerte problemer vanddrivende medicin.
Nogle behandler endvidere med "blodfortyndende" medicin (et hæsligt udtryk,
da der altså ikke finder nogen fortynding sted!) først og fremmest Warfarin,
men dette er ikke særligt veldokumenteret. Man anbefaler generelt at afstå
fra meget hård motion, da dette forøger blodtrykket i lungerne.

Omkring 20% af patienterne kan få et sænket pulmonalt blodtryk ved hjælp af
kar udvidende stoffer. Man bruger blandt andet de såkaldte protaglandiner
(epoprostenol, iloprost eller andre), der kan udvide karrene og dermed sænke
blodtrykket - der benyttes også calcium-antagonister (f.eks. nifedipine) til
det samme formål.

Et relativt nyligt godkendt stof i behandlingen af PPH er Bosentan (sælges i
DK under navnet Tracleer), som dog kun benyttes i de meget fremskredne
tilfælde og som har en tendens til at give lever bivirkninger.

Der har også været tale om, at Sildenafil (altså Viagra) måske kan have en
effekt, men dette er endnu ikke tilstrækkeligt veldokumenteret og kræver
yderligere undersøgelser.

Endeligt er lungetransplantation den sidste mulighed og ligeledes den eneste
egentligt kurative behandling.

At der skulle være en fordel i at have et hæmoglobin over 11 (hvilket er
højere end normalt for en kvinde) har jeg ikke kunnet finde nogen steder -
ikke at jeg har søgt alt for grundigt. Jeg kan forestille mig, at rationalet
er, at når der ikke kommer så meget blod igennem lungerne, så skal det blod,
der kommer igennem til gengæld være super godt iltet. Dette må dog vejes op
mod den øgede viskositet (altså tykkere konsistens) af blodet, som en høj
hæmatokrit også vil medføre på et tidspunkt, hvilket kan gøre blodet sværere
at pumpe igennem lungerne.

Med hensyn til hvad du kan spise for at øge dit hæmoglobin, så må jeg
foreslå, at du spørger ovre i dk.helbred.behandling.alternativ.

Super hilsner fra
Nicolai



Peter (31-05-2005)
Kommentar
Fra : Peter


Dato : 31-05-05 00:57

>> Nu forholder det sig sådan - som jeg måske burde have beskrevet
>> tidligere - at jeg lider af en misdannelse i hjertet der bevirker at jeg
>> modtager en eller flere blodtransfusioner hvis min hæmoglinværdi er på
>> under 11,0, hvilket den er ret så ofte. Men spørgsmålet kommer egentlig
>> af om der er ting jeg mangler i min indtagelse af eks. vædske eller
>> grønt, ligesom jeg ville høre om en cigaret ved festlige lejligheder -
>> før en blodprøve en tidlig mandag morgen - efter en fest lørdag aften -
>> kunne påvirke. Jeg er glad for dit svar, men som du også selv skriver så
>> handler det lidt om hvor vidt man er rask eller ej. Jeg har det man
>> kalder en Primær Pulmonal Hypertension og er kvinde.
>
> Primær Pulmonal Hypertension er som du skriver en ret sjælden sygdom (i
> USA ca. 2 tilfælde ud af 1 million), så jeg blev nød til at finde bøgerne
> frem, for at kunne sige noget fornuftigt om den!
>
> Som navnet antyder, så er der tale om en tilstand med et forhøjet blodtryk
> i lungekredsløbet.
>
> Man kan få et forhøjet pulmonalt (altså lunge) blodtryk sekundært til en
> række tilstande - eks. hjertesygdomme, hvor der er hul fra det arterielle
> til det venøse system (hul i ventrikel eller atrievægen eller en såkaldt
> persisterende ductus arteriosus, der normalt lukker straks efter fødslen).
> Desuden optræder pulmonal hypertension sekundært til mange af de
> autoimmune, reumatiske sygdomme - eks. Sjögrens sygdom, leddegigt og
> systemisk lupus.
>

Jeg har selv et aortapulmonalt vindue - næsten det samme som en åbenstående
ductus - sidder dog lidt højere oppe.

> Det primære ved Primær Pulmonal Hypertension er således, at hypertensionen
> ikke er sekundær til nogen anden sygdom, såsom de ovenfor nævnte, men
> eksisterer alene. Et sted mellem 12 og 20% af tilfældene kan man direkte
> henføre til en genetisk, arvelig defekt, hvorimod de resterende tilfældes
> årsager står hen i det uvisse. De fleste patienter er kvinder og sygdommen
> debuterer sædvanligvis i 30-40 års alderen.
>
> De hyppigste symptomer er åndenød og senere hævede ankler. Det sidste
> skyldes et begyndende svigt af højre hjertehalvdel. Højre hjertekammer
> pumper blod igennem lungekredsløbet, men må arbejde langt hårdere end
> normalt, da hjertet må pumpe mod et forhøjet tryk. Det kan hjertet ikke
> klare i længden, så højre hjerte kan ikke følge med. Derfor begynder
> blodet bag højre hjertehalvdel at "stase op", hvorved venetrykket stiger
> og man får væske ud i bindevævet, som typisk ses som hævede ankler.
> Lungesygdommen er altså det primære og hjertesygdommen følger efter, fordi
> trykket er for højt. Hvis man i et tilfælde af sekundær pulmonal
> hypertension kan korrigere den udløsende faktor, inden man får
> hjerteproblemer, er man altså principielt rask.

Er der ikke noget med at det rammer kvinder hyppigere end mænd?

Min er jo så sekundær da jeg har en årsag hertil. Men den kan ikke
korrigeres når man er fyldt 3-4 år - efter den alder er det for sent.

>
> Den væsentligste behandling er iltterapi (hvis nødvendigt), forebyggelse
> af infektioner og hvis der er begyndende hjerte problemer vanddrivende
> medicin. Nogle behandler endvidere med "blodfortyndende" medicin (et
> hæsligt udtryk, da der altså ikke finder nogen fortynding sted!) først og
> fremmest Warfarin, men dette er ikke særligt veldokumenteret. Man
> anbefaler generelt at afstå fra meget hård motion, da dette forøger
> blodtrykket i lungerne.
>
Den udtydning du skriver der ikke er - er det ikke bare det faktum at de
røde blodlegemer bliver slået i stykker, ligesom ved indtagelse af alkohol?

Den øgede risiko for hæmoptyser - blodigt opspyt bevirker så at
blodfortyndende behandling er udelukket i nogle tilfælde. Så det gives kun
hvis min D-dimmer er over grænseværdien.

> Omkring 20% af patienterne kan få et sænket pulmonalt blodtryk ved hjælp
> af kar udvidende stoffer. Man bruger blandt andet de såkaldte
> protaglandiner (epoprostenol, iloprost eller andre), der kan udvide
> karrene og dermed sænke blodtrykket - der benyttes også
> calcium-antagonister (f.eks. nifedipine) til det samme formål.
>
> Et relativt nyligt godkendt stof i behandlingen af PPH er Bosentan (sælges
> i DK under navnet Tracleer), som dog kun benyttes i de meget fremskredne
> tilfælde og som har en tendens til at give lever bivirkninger.
>
> Der har også været tale om, at Sildenafil (altså Viagra) måske kan have en
> effekt, men dette er endnu ikke tilstrækkeligt veldokumenteret og kræver
> yderligere undersøgelser.
>

Jo det er det ved at være - har været på de små blå i 1½ år nu. Det har
fa'me hjulpet meget. Og der har lige været konference i Bella Center - de
har nogle flere præparater nu her - og Sildenafil er vist ret udbredt nu
her.

> Endeligt er lungetransplantation den sidste mulighed og ligeledes den
> eneste egentligt kurative behandling.

Ja - der er det absurde at man venter på at blive mere syg for at kunne
blive rask. sådan har jeg det da.... For godt til HTLX nu her - men det
kommer - nogen der sagde nitte?

> At der skulle være en fordel i at have et hæmoglobin over 11 (hvilket er
> højere end normalt for en kvinde) har jeg ikke kunnet finde nogen steder -
> ikke at jeg har søgt alt for grundigt. Jeg kan forestille mig, at
> rationalet er, at når der ikke kommer så meget blod igennem lungerne, så
> skal det blod, der kommer igennem til gengæld være super godt iltet. Dette
> må dog vejes op mod den øgede viskositet (altså tykkere konsistens) af
> blodet, som en høj hæmatokrit også vil medføre på et tidspunkt, hvilket
> kan gøre blodet sværere at pumpe igennem lungerne.
>
Min skal ikke være så høj, mener det er 10 - men det er noget med iltningen
også.

> Med hensyn til hvad du kan spise for at øge dit hæmoglobin, så må jeg
> foreslå, at du spørger ovre i dk.helbred.behandling.alternativ.

Det eneste jeg har fået at vide - er at jerntilskud er overflødigt - så vidt
jeg husker noget med feritin - kan det passe? Når kroppen producerer nok -
så er det unødvendigt at spise jern - det har ingen effekt.

Peter



Nicolai Kaltoft (31-05-2005)
Kommentar
Fra : Nicolai Kaltoft


Dato : 31-05-05 12:39


>>Hvis man i et tilfælde af sekundær pulmonal
>> hypertension kan korrigere den udløsende faktor, inden man får
>> hjerteproblemer, er man altså principielt rask.
>
> Er der ikke noget med at det rammer kvinder hyppigere end mænd?
>
> Min er jo så sekundær da jeg har en årsag hertil. Men den kan ikke
> korrigeres når man er fyldt 3-4 år - efter den alder er det for sent.

Ja, det er sandt. Lungerne reagerer på det høje tryk (som jo på dette
tidlige tidspunkt blot skyldes overløb fra det systemiske kredsløb) med øget
celledannelse og sandsynligvis også andre komplicerede (kun delvist
forståede) og uheldige mekanismer. Dette fører til en øget karmodstand i
lungerne og dermed et bevaret højt tryk i lungekredsløbet også efter at
defekten i hjertet er udbedret. Fænomenet kaldes Eisenmengers reaktion.

>> Den væsentligste behandling er iltterapi (hvis nødvendigt), forebyggelse
>> af infektioner og hvis der er begyndende hjerte problemer vanddrivende
>> medicin. Nogle behandler endvidere med "blodfortyndende" medicin (et
>> hæsligt udtryk, da der altså ikke finder nogen fortynding sted!) først og
>> fremmest Warfarin, men dette er ikke særligt veldokumenteret. Man
>> anbefaler generelt at afstå fra meget hård motion, da dette forøger
>> blodtrykket i lungerne.
>>
> Den udtydning du skriver der ikke er - er det ikke bare det faktum at de
> røde blodlegemer bliver slået i stykker, ligesom ved indtagelse af
> alkohol?
>
> Den øgede risiko for hæmoptyser - blodigt opspyt bevirker så at
> blodfortyndende behandling er udelukket i nogle tilfælde. Så det gives kun
> hvis min D-dimmer er over grænseværdien.

Jeg mente blot at det, som man kalder blodfortyndende medicin, ikke
fortynder blodet på nogen måde, men virker hæmmende på dannelsen af
blodpropper - thromber. Hvis der sker en skade på et kar (som der gør hele
tiden også selvom man ikke har slået sig) så skal skaden naturligvis
udbedres. Blodets koagulatinssystem er en kompliceret affære, hvor mængder
af forskellige enzymer aktiverer hinanden, men det hele ender med, at
stoffet prothrombin kløves til thrombin, der sammen med andre elementer
danner en lille prop i hullet, så skaden kan repareres. Vitamin K (K for
koagulation) er nødvendig for dannelsen af prothrombin og Warfarin er et
lægemiddel, der ligner Vitamin K lige netop nok til, at enzymerne, der laver
prothrombin tror, at der er tale om Vitamin K. Warfarin kan imidlertid ikke
bruges til at lave prothrombin, hvorfor mængden af denne vigtige faktor
falder og man får en mindre tendens til at lave propper. Der findes andre
antikoagulations lægemidler, der virker på andre måder, men fælles for dem
er, at de ikke fortynder blodet - blot hindrer dannelsen af blodpropper.
Dette er jo naturligvis vigtigt nok - især hvis man på grund af et langsomt
flow af blod gennem lungene kan have en forøget tendens til at danne
blodpropper.

D-dimer er et nedbrydningsprodukt fra små (eller store) blodpropper. En
forhøjet d-dimer er således tegn på, at man har en forhøjet mængde
blodpropper i kroppen, hvorfor man kan vælge at behandle, hvis denne er
forhøjet. Det er også rigtigt, at der kan være andre årsager til ikke at
give antikoagulations medicin - nemlig at man naturligt nok får en øget
risiko for blødninger - det er jo netop det, der er blodproppernes
"naturlige" funktion. Det gælder både i lungerne, som jo er særligt truede,
hvis man har et højt tryk her, men i princippet også alle andre steder.

>> Der har også været tale om, at Sildenafil (altså Viagra) måske kan have
>> en effekt, men dette er endnu ikke tilstrækkeligt veldokumenteret og
>> kræver yderligere undersøgelser.
>>
>
> Jo det er det ved at være - har været på de små blå i 1½ år nu. Det har
> fa'me hjulpet meget. Og der har lige været konference i Bella Center - de
> har nogle flere præparater nu her - og Sildenafil er vist ret udbredt nu
> her.
>

Det lyder spændende. Har du også prøvet nogen af de andre stoffer og kan du
sige, hvordan de har virket for dig? Og hvor hurtigt synes du, at du mærkede
en ændring efter at du begyndte på Sildenafil?

>> Endeligt er lungetransplantation den sidste mulighed og ligeledes den
>> eneste egentligt kurative behandling.
>
> Ja - der er det absurde at man venter på at blive mere syg for at kunne
> blive rask. sådan har jeg det da.... For godt til HTLX nu her - men det
> kommer - nogen der sagde nitte?
>
>
> Det eneste jeg har fået at vide - er at jerntilskud er overflødigt - så
> vidt jeg husker noget med feritin - kan det passe? Når kroppen producerer
> nok - så er det unødvendigt at spise jern - det har ingen effekt.
>

Det er naturligvis sandt, at hvis man har en mangel tilstand, så kan man
ikke danne tilstrækkeligt med nye røde blodlegemer. Først og fremmest er det
mangel på jern, Vitamin B-12 og Folsyre, der er interessante i denne
sammenhæng, men medmindre man er i underskud af et af disse stoffer, så får
man ikke en øget bloddannelse af at spise dem.

Man bedømmer om en blodmangel skyldes jernmangel ved at måle dels
jernindholdet i blodet, transferrin indholdet i blodet, ferritin indholdet i
blodet og ved at se på de røde blodlegemer i et mikroskop. Det er klart, at
jern indholdet er reduceret, hvis anæmien skyldes jernmangel. Transferrin er
det molekyle, der transporterer jern rundt i kroppen - fra tarmen, hvor det
optages og ud til knoglemarven og andre steder, hvor det skal bruges. Hvis
man mangler jern, så stiger blodets koncentration af tranferrin - man kan
måske sige som et forsøg på at "hente mere jern ud". Ferritin er det
molekyle, der opbevarer jern, når det ikke bruges - ferritin koncentrationen
er altså et udtryk for lageret af jern i kroppen og er således lavt, hvis
blodmanglen skyldes jernmangel. Endeligt kan man se at de røde blodlegemer
er usædvanligt små i et mikroskop, hvis man mangler jern. Ved mangel på B12
eller Folsyre er blodlegemerne karakteristisk større end normalt.

Super hilsner fra
Nicolai



Peter (31-05-2005)
Kommentar
Fra : Peter


Dato : 31-05-05 22:50

>>>Hvis man i et tilfælde af sekundær pulmonal
>>> hypertension kan korrigere den udløsende faktor, inden man får
>>> hjerteproblemer, er man altså principielt rask.
>>
>> Er der ikke noget med at det rammer kvinder hyppigere end mænd?
>>
>> Min er jo så sekundær da jeg har en årsag hertil. Men den kan ikke
>> korrigeres når man er fyldt 3-4 år - efter den alder er det for sent.
>
> Ja, det er sandt. Lungerne reagerer på det høje tryk (som jo på dette
> tidlige tidspunkt blot skyldes overløb fra det systemiske kredsløb) med
> øget celledannelse og sandsynligvis også andre komplicerede (kun delvist
> forståede) og uheldige mekanismer. Dette fører til en øget karmodstand i
> lungerne og dermed et bevaret højt tryk i lungekredsløbet også efter at
> defekten i hjertet er udbedret. Fænomenet kaldes Eisenmengers reaktion.
>
Efter Victor Eisenmenger der vist nok beskrev dette i 1890'erne første
gang - på en ung mand efter en obduktion.

>>> Den væsentligste behandling er iltterapi (hvis nødvendigt), forebyggelse
>>> af infektioner og hvis der er begyndende hjerte problemer vanddrivende
>>> medicin. Nogle behandler endvidere med "blodfortyndende" medicin (et
>>> hæsligt udtryk, da der altså ikke finder nogen fortynding sted!) først
>>> og fremmest Warfarin, men dette er ikke særligt veldokumenteret. Man
>>> anbefaler generelt at afstå fra meget hård motion, da dette forøger
>>> blodtrykket i lungerne.
>>>
>> Den udtydning du skriver der ikke er - er det ikke bare det faktum at de
>> røde blodlegemer bliver slået i stykker, ligesom ved indtagelse af
>> alkohol?
>>
>> Den øgede risiko for hæmoptyser - blodigt opspyt bevirker så at
>> blodfortyndende behandling er udelukket i nogle tilfælde. Så det gives
>> kun hvis min D-dimmer er over grænseværdien.
>
> Jeg mente blot at det, som man kalder blodfortyndende medicin, ikke
> fortynder blodet på nogen måde, men virker hæmmende på dannelsen af
> blodpropper - thromber. Hvis der sker en skade på et kar (som der gør hele
> tiden også selvom man ikke har slået sig) så skal skaden naturligvis
> udbedres. Blodets koagulatinssystem er en kompliceret affære, hvor mængder
> af forskellige enzymer aktiverer hinanden, men det hele ender med, at
> stoffet prothrombin kløves til thrombin, der sammen med andre elementer
> danner en lille prop i hullet, så skaden kan repareres. Vitamin K (K for
> koagulation) er nødvendig for dannelsen af prothrombin og Warfarin er et
> lægemiddel, der ligner Vitamin K lige netop nok til, at enzymerne, der
> laver prothrombin tror, at der er tale om Vitamin K. Warfarin kan
> imidlertid ikke bruges til at lave prothrombin, hvorfor mængden af denne
> vigtige faktor falder og man får en mindre tendens til at lave propper.
> Der findes andre antikoagulations lægemidler, der virker på andre måder,
> men fælles for dem er, at de ikke fortynder blodet - blot hindrer
> dannelsen af blodpropper. Dette er jo naturligvis vigtigt nok - især hvis
> man på grund af et langsomt flow af blod gennem lungene kan have en
> forøget tendens til at danne blodpropper.
>
> D-dimer er et nedbrydningsprodukt fra små (eller store) blodpropper. En
> forhøjet d-dimer er således tegn på, at man har en forhøjet mængde
> blodpropper i kroppen, hvorfor man kan vælge at behandle, hvis denne er
> forhøjet. Det er også rigtigt, at der kan være andre årsager til ikke at
> give antikoagulations medicin - nemlig at man naturligt nok får en øget
> risiko for blødninger - det er jo netop det, der er blodproppernes
> "naturlige" funktion. Det gælder både i lungerne, som jo er særligt
> truede, hvis man har et højt tryk her, men i princippet også alle andre
> steder.
>
>>> Der har også været tale om, at Sildenafil (altså Viagra) måske kan have
>>> en effekt, men dette er endnu ikke tilstrækkeligt veldokumenteret og
>>> kræver yderligere undersøgelser.
>>>
>>
>> Jo det er det ved at være - har været på de små blå i 1½ år nu. Det har
>> fa'me hjulpet meget. Og der har lige været konference i Bella Center - de
>> har nogle flere præparater nu her - og Sildenafil er vist ret udbredt nu
>> her.
>>
>
> Det lyder spændende. Har du også prøvet nogen af de andre stoffer og kan
> du sige, hvordan de har virket for dig? Og hvor hurtigt synes du, at du
> mærkede en ændring efter at du begyndte på Sildenafil?

Samme dag - reaktionen kom prompte - der var ikke så meget der - syntes
jeg.... Det føltes som om at jeg for første gang i hele mit liv kunne tage
en dyb indånding - og jeg fik lavet 6 min. gangtest 3 måneder efter - den
var væsentligt forbedret. Og jeg har en meget bedre kondi nu end nogensinde
tidligere - jeg er begyndt på lidt muskeltræning også - ellers aldrig noget
jeg har kunnet tidligere, ligesom jeg kan spille en smule golf - bare for at
komme ud og få noget luft - også noget jeg var afskåret fra tidligere. Så
jeg vil helst ikke af med de piller igen - det har givet mig en livskvalitet
i en ellers nedadgående spiral som jeg ikke ville have opnået uden. Men
hæmoptyser og det høje tryk er der ikke ændret på - det sidste er målt ved
en katerisation. Men jeg er så heldigvis uden andre bivirkninger end stoppet
næse... Der er mange patienter med Eisenmenger der har bivirkninger -
særligt på synet syntes jeg at kunne læse - se evt www.guch.org

>
>>> Endeligt er lungetransplantation den sidste mulighed og ligeledes den
>>> eneste egentligt kurative behandling.
>>
>> Ja - der er det absurde at man venter på at blive mere syg for at kunne
>> blive rask. sådan har jeg det da.... For godt til HTLX nu her - men det
>> kommer - nogen der sagde nitte?
>>
>>
>> Det eneste jeg har fået at vide - er at jerntilskud er overflødigt - så
>> vidt jeg husker noget med feritin - kan det passe? Når kroppen producerer
>> nok - så er det unødvendigt at spise jern - det har ingen effekt.
>>
>
> Det er naturligvis sandt, at hvis man har en mangel tilstand, så kan man
> ikke danne tilstrækkeligt med nye røde blodlegemer. Først og fremmest er
> det mangel på jern, Vitamin B-12 og Folsyre, der er interessante i denne
> sammenhæng, men medmindre man er i underskud af et af disse stoffer, så
> får man ikke en øget bloddannelse af at spise dem.
>
> Man bedømmer om en blodmangel skyldes jernmangel ved at måle dels
> jernindholdet i blodet, transferrin indholdet i blodet, ferritin indholdet
> i blodet og ved at se på de røde blodlegemer i et mikroskop. Det er klart,
> at jern indholdet er reduceret, hvis anæmien skyldes jernmangel.
> Transferrin er det molekyle, der transporterer jern rundt i kroppen - fra
> tarmen, hvor det optages og ud til knoglemarven og andre steder, hvor det
> skal bruges. Hvis man mangler jern, så stiger blodets koncentration af
> tranferrin - man kan måske sige som et forsøg på at "hente mere jern ud".
> Ferritin er det molekyle, der opbevarer jern, når det ikke bruges -
> ferritin koncentrationen er altså et udtryk for lageret af jern i kroppen
> og er således lavt, hvis blodmanglen skyldes jernmangel. Endeligt kan man
> se at de røde blodlegemer er usædvanligt små i et mikroskop, hvis man
> mangler jern. Ved mangel på B12 eller Folsyre er blodlegemerne
> karakteristisk større end normalt.
>
> Super hilsner fra
> Nicolai
>



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177548
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408799
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste