| Hej
 
 Hmm... jeg er nu blevet klogere hvilket jeg vil dele ud af.
 
 Et batteri kan kun modtage (oplades) med 10% i timen, og kun op til 60%...
 herefter vil et godt lade apperat gå over til puls ladning, hvilket gør det
 muligt at lade det op til 100%.
 
 Et batteri må i teorien kun tømmes med 30%, men en ting er teori og en anden
 hverdag, hvorfor man har valgt en tommelfinger regel, at batteriet kun må
 tømmes 50%. hvilket man må tage i betragtning når man dimensionerer sit
 strøm behov. ved ladetiden i havn skal man her tænke på at man ikke skal
 lade batteriet op fra 0.
 
 De ladere som også anvendes til forbrugsstrøm i havn, forlænger stort set
 ikke ladetiden, da batteriet som bekendt kun kan modtage 10% i timen,
 hvilket gør at laderen har overskud. selvfølgelig skal laderens kapacitet
 afstemmes med batteri kapaciteten.
 
 
 Råd og vink med 230V i båden samt landstik. og varmeapperater.
 
 Regel 1
 
 Gå aldrig med 230 volt i hånden - det er livsfarligt, hvis du falder i
 vandet. Kablet bør altid først
 tilsluttes i båden, derefter oppe på land.
 Først når kablet er på plads og i orden, tændes for strømmen.
 
 Regel 2
 
 Aldrig 230 volt stik eller kabler i den >>våde<< ankerbrønd.
 
 Kabler
 
 Kabler Tykke 3-ledede dobbeltisolerede gummikabler eller Neoprenkabler er
 bedst. Disse godkendte kabler har 3 x 1,5 MM blød kobbertråd, der sikrer en
 god forbindelse til landinstallationssikring og
 HFI = fejlstrømsrelæ. Tynde, ofte 2-ledede, plastkabler og plastkabler på
 lette (billige) kabeltromler er uegnede/farlige. Kablerne kan let blive
 beskadiget og spoleeffekt i tromle kan forårsage brand, hvorfor brug af
 kabeltromler frarådes i/til lystbåde.
 
 Sikringer og HFI-relæer
 På land er der altid en træg sikring og et HFI-relæ. Sikringen afbryder ved
 kortslutning/brand.
 HFI = Fejl- strømsrelæet beskytter ved små krybestrømme over 30 mA.
 I båden bør der være en dobbeltvirkende kviksikring = polvendingsikret, og
 et fejlstrømsrelæ(HFI).
 Bådens sikringer virker kun fra deres placering og >>frem<< i båden, - men d
 esværre ikke
 den farlige vej til land.
 En forudsætning for at sikringssystemerne på land og i båd virker optimalt
 er, at der er en god sikringsleder (jord) rundt i hele systemet.
 
 Sikringsleder = jord
 Den tredje leder (gul/grøn) må ikke længere benævnes >>jord<<, men skal
 kaldes sikringslederen,
 for at indikere hvor vigtig den er. Den skal med fra båd til land og den
 skal med rundt i bådens faste installationer.
 
 Land-stikkontakter
 Europa er i gang med at standardisere til CEE-stik. Det meste af Syd- europa
 og Middelhavet har CEE- stik. I Danmark findes stadig en del >>gamle<<,
 kantede, 3-benede stik på havnene. Tyskland, Sverige og Norge har CEE-stik
 og de >>gamle<< runde, 2-benede med sidejord (Schukostik).
 
 Vil man være tilslutningssikret til 230 V, er et adaptorkabel med både
 danske, runde S-N-D og
 CEE-stik en god ide ombord. I båden benyttes altid CEE-tilslutning.
 
 220 volt varmeovne
 Benyt aldrig 230 volt glødetråds- stråle/blæse varmere i både. Husradiatorer
 m/olie eller de nye keramikvarmere er sikrere, - men de fleste havne
 forbyder jo brug af 230 V til varme.
 
 
 Kilde: Kjøller
 
 De bedste hilsner
 Jan Rasmussen
 
 
 
 
 
 |