Sangen er vist oprindelig skrevet af Lee Hazelwood.
Den udgave jeg kan anbefale er den fra albummet "The Corrs - Live in
Dublin", hvor Andrea Corr synger duet sammen med Bono fra U2.
Hele albummet som faktisk er en optagelse af en VH1 koncert, er aldeles
fremragende og jeg undrer mig over at jeg, som har næsten alt med The
Corrs, ikke før har stiftet bekendtskab med albummet og den sang. Men igen,
så er det jo desværre ikke den slags musik, som bliver spillet i radioen,
vist på tv osv. Tænk hvad folk dog går glip af. De får jo kun serveret
Britney Spears og hip hop.
Andrea Corr synger som sædvanligt fremragende live (hun hører altså til i
toppen, når vi snakker om de bedste sangerinder) og lyden er generelt helt
i top. Jeg vil til hver en tid påstå, at Andrea Corr er een af efterhånden
meget få sangerinder, som evner at synge live. Faktisk er hendes stemme
bedre og med mere fylde live, end den er på studieoptagelserne. Derfor kan
jeg også godt anbefale alle live koncert dvd'erne og cd'erne.
|