Michael Præstholm (slet GWYFG) wrote:
> Hejsa!
>
> Jeg er en kæmpestor fan af den engelske popgruppe Talk Talk, og har
> alle deres album. Jeg har det indtryk, at Talk Talk´s musik minder en
> anelse om Pink Floyd´s, men jeg kender kun lidt til den gruppes musik.
> F.eks. har jeg hørt lidt fra "The Wall". Kan nogen fortælle mig, om
> jeg er helt på vildspor, eller om der er hold i min formodning. Hvis
> jeg skulle begynde at lytte til Pink Floyd også, hvilket album ville I
> anbefale mig at købe først? Det skulle
> være et, der er rimeligt lettilgængeligt.
>
Jeg kender ikke noget til Talk Talk, men jeg kan da anbefale noget floyd.
Pink Floyd er flere forskellige ting. Dels fordi bandet har haft lidt
forskellige besætninger gennem tiden, og dels fordi de bare har udviklet
(eller indviklet) sig undervejs. Det er ikke unormalt at folk ikke
bryder sig om en periode, mens de elsker en anden periode.
Groft sagt kan det inddeles i hvornår forskellige hovedmænd dominerede
bandet:
1967-1970 (Syd Barrett):
Den meget syrede, eventyragtige periode. Selv om Barrett allerede reelt
forsvandt fra bandet i starten af 1968, så er det hans ideer og hans lyd
der kører videre.
1970-1983 (Roger Waters/Alle)
Guldalderen. Det er her mesterværker som Dark Side of the Moon (som lå
741 uger på Billboard-hitlisten, verdensrekord og i Guinness), Wish You
Were Here, Animals, The Wall og The Final Cut er fra.
Perioden er kendetegnet ved mere og mere komplekse musikalske og
lydmæssige konstruktioner og ikke mindst udviklingen af Roger Waters'
tekstunivers som bliver mere og mere "politisk" i mangel af et bedre ord.
Perioden kan i øvrigt inddeles i før og efter Wish You Were Here fra
1975. Fra denne og bagud fungerer bandet stadig som en gruppe og alle
kommer med input til tingene, og selv om Roger Waters skriver de fede
tekster og mange af de trods alt simple melodier, så er det bandet som
helhed og ikke mindst guitarist David Gilmour der er med til at udvikle
de simple numre til den komplekse helhed det ender med at være.
Forskellen fra de simple oplæg Waters kommer med og til den færdige
helhed er afgørende. Det er forskellen mellem ligegyldighed og
genialitet. Det er det der er Pink Floyd-lyden.
Efter WYHW begynder Waters at tage styringen mere og mere og det i en
grad så bandet socialt bliver en katastrofe. Det ender med et brud
mellem ham og resten af bandet formelt i 1985, men allerede på The Wall
"fyrer" Waters keyboardmand Rick Wright. Og The Final Cut fra 1983 er
nærmest en Roger Waters soloplade med David Gilmour med som guitarist.
Men ikke desto mindre altså et mesterværk efter min mening.
I 1987 "gendannes" Pink Floyd uden Roger Waters og de udgiver en plade i
dette år og senere en i 1994. Disse plader er gedigne efter enhver
målestok men mangler trods alt Roger Waters "bid" og tekster.
Desuden kan jeg ikke anbefale Roger Waters soloalbum "Amused To Death"
varmt nok. Den koster 50 kroner i TP for tiden, og er efter min mening
et af de bedste albums i historien. Det er en lang konceptplade (som så
meget andet Pink Floyd) med nogle særdeles vedkommende, relevante og
velskrevne tekster om golfkrigen, globaliseringen osv. Desuden er det
den mest velproducerede rockplade jeg kender til. En referenceplade i
hifisammenhænge.
At anbefale plader til nye lyttere er lidt svært fordi i hvert fald alle
de ovennævnte plader fra 1972-1983 er mesterværker men samtidigt ret
forskellige. De tre "store" er nok DSOTM, WYHW og The Wall. Men når man
har hørt PF i noget tid så begynder visse af de andre plader at indtage
pladsen som yndlingsplade. Og så skifter det igen senere etc. :)
Hvis man kun skal købe én, så kan det være en hvilken som helst af disse
tre, de repræsenterer tre ret forskellige udtryk. Men med The Wall får
man to cder istedet for en, og desuden kan man jo se filmen også :) Så
måske er det der man skal starte.
Læs iøvrigt en kort gennemgang af bandet her:
http://www.allmusic.com/cg/amg.dll?p=amg&sql=11:0g4gtq9ztu47~T1
/David