/ Forside / Teknologi / Udvikling / HTML / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
HTML
#NavnPoint
molokyle 11184
Klaudi 5506
bentjuul 3377
severino 2040
smorch 1950
strarup 1525
natmaden 1396
scootergr.. 1320
e.c 1150
10  miritdk 1110
Korrekt visning uanset skærmopløsning.
Fra : Niclas Skodborg Jørg~


Dato : 09-04-05 10:20

Jeg er for tiden igang med at lave en side, hvor jeg planlægger
at bruge et Photoshop-interface, hvori jeg placerer en iFrame
eller lign. - lidt ligesom denne side:
http://www.teamphotoshop.com/

- Mit problem er dog, at jeg ikke kan få min side til at tilpasse
sig forskellige skærmopløsninger som ovenstående side kan.
Jeg sidder med en skærmopløsning på 1280*1024, hvor min side ( se
idéen og eksemplet hér: http://www.skodborg.com/test/ ) ser
ganske ok ud - men det gør den ikke for alle dem, som sidder med
en anden opløsning.
Hvordan får jeg min iFrame til at holde sig inden for min
grafiske ramme? Og kan jeg lave teksten på en sådan måde, at den
også tilpasser sig i størrelsen (eller gør den dét i forvejen?)?

(Jeg er forholdsvis grøn i HTML (kan dog basic-stuff), hvorfor
jeg ikke lige kan udlede det af teamphotoshop.com's kode)

--
Vil du lære at kode HTML, XHTML, CSS, SSI, ASP eller ASP.NET?
- Pædagogiske tutorials på dansk
- Kom godt i gang med koderne
KLIK HER! => http://www.html.dk/tutorials

 
 
Falcon (09-04-2005)
Kommentar
Fra : Falcon


Dato : 09-04-05 13:47

Hejsa

> eller lign. - lidt ligesom denne side:
> http://www.teamphotoshop.com/
Denne side er opdelt i tabeller. En lidt "gammeldags" metode.
Se http://www.html.dk/artikler/00043/

Bemærk: Siden validerer ikke dvs. den kan se forskelligt ud i de
forskellige browser.

>
- Mit problem er dog, at jeg ikke kan få min side til at tilpasse
> sig forskellige skærmopløsninger

Du kan bruge lidt mere CSS til at forme din side, eventuelt kan du
lave flere CSS-filer afhængigt af, hvilken opløsning den besøgende
har.

> Hvordan får jeg min iFrame til at holde sig inden for min
> grafiske ramme?

Igen CSS, alternativt tabeller men det kan ikke anbefales.

Husk at valider din side.

-/ Falcon




--
Vil du lære at kode HTML, XHTML, CSS, SSI, ASP eller ASP.NET?
- Pædagogiske tutorials på dansk
- Kom godt i gang med koderne
KLIK HER! => http://www.html.dk/tutorials

Falcon (09-04-2005)
Kommentar
Fra : Falcon


Dato : 09-04-05 13:58

Glemte lige:

Det er ikke skærmens opløsning du skal undersøge, men vinduets
opløsning.

Mange mennesker har en høj opløsning/stor skærm derfor åbner de
browseren i et mindre vindue.

check her:


http://www.ewan.dk/winsize/

--
Vil du lære at kode HTML, XHTML, CSS, SSI, ASP eller ASP.NET?
- Pædagogiske tutorials på dansk
- Kom godt i gang med koderne
KLIK HER! => http://www.html.dk/tutorials

Niclas (09-04-2005)
Kommentar
Fra : Niclas


Dato : 09-04-05 15:49

Jeg skal lige være helt sikker engang, inden jeg begynder at rode
mig ud i for meget, som jeg ved for lidt om pt.

Kan CSS bruges til interfaces (nyt eksempel, som nok er mere
præcist overfor hvad jeg ønsker:
http://www.eyesondesign.net/blue/aqua.htm )?

Hvis vi nu tager udgangspunkt i ovenstående link, så vil jeg
gerne have et tekst-område i midten (dér hvor knapperne er), og
så placere knapperne i det øvrige grafik.

Det jeg bare ønsker er, at siden kan vises i flest mulige
størrelser vinduer(?), uden at mit tekstfelt kommer til at
overlappe resten af interface-grafikken... kan CSS dét?


/Niclas

--
Vil du lære at kode HTML, XHTML, CSS, SSI, ASP eller ASP.NET?
- Pædagogiske tutorials på dansk
- Kom godt i gang med koderne
KLIK HER! => http://www.html.dk/tutorials

Niclas (09-04-2005)
Kommentar
Fra : Niclas


Dato : 09-04-05 15:39

Falcon wrote in dk.edb.internet.webdesign.html:
> Denne side er opdelt i tabeller. En lidt "gammeldags" metode.
> Se http://www.html.dk/artikler/00043/

Sjovt nok, så havde jeg på fornemmelsen, at folk ville begynde at råde
mig til at bruge tabeller istedet. Men CSS ser ud til at være
spændende nok! - Hvis du mener at det kan opfylde mine krav, så vil
jeg da prøve at lære dét :)

> Husk at valider din side.

Det gør jeg, når det ikke længere bare er et eksempel jeg har på siden
;)

--
Vil du lære at kode HTML, XHTML, CSS, SSI, ASP eller ASP.NET?
- Pædagogiske tutorials på dansk
- Kom godt i gang med koderne
KLIK HER! => http://www.html.dk/tutorials

Kristian Thy (09-04-2005)
Kommentar
Fra : Kristian Thy


Dato : 09-04-05 17:07

Niclas wrote:
>>Husk at valider din side.
>
> Det gør jeg, når det ikke længere bare er et eksempel jeg har på siden
> ;)

Man skulle da tro det ville spare dig arbejde at lave valid kode fra
start af ... ?

\\kristian
--
Thomas Madsens fremragende guide til sikring af Windows:
http://home18.inet.tele.dk/madsen/windows/tjenester/

Niclas Skodborg Jørg~ (09-04-2005)
Kommentar
Fra : Niclas Skodborg Jørg~


Dato : 09-04-05 19:46

Kristian Thy wrote in dk.edb.internet.webdesign.html:

> > Det gør jeg, når det ikke længere bare er et eksempel jeg har på siden
> > ;)
>
> Man skulle da tro det ville spare dig arbejde at lave valid kode fra
> start af ... ?
>
> \\kristian

Tjoeh, men som sagt var det bare et hurtigt eksempel, så I kunne se hvad
det var jeg mente... selvom jeg ikke er sikker på, at det fremgik tydeligt
nok alligevel :/

> --
> Thomas Madsens fremragende guide til sikring af Windows:
> http://home18.inet.tele.dk/madsen/windows/tjenester/


--
Vil du lære at kode HTML, XHTML, CSS, SSI, ASP eller ASP.NET?
- Pædagogiske tutorials på dansk
- Kom godt i gang med koderne
KLIK HER! => http://www.html.dk/tutorials

René Løweneck (10-04-2005)
Kommentar
Fra : René Løweneck


Dato : 10-04-05 10:01

Hej !

"Falcon" <caddy@c-fjernes-.dk> skrev i en meddelelse
news:4257ceb0$0$43993$14726298@news.sunsite.dk...

> Bemærk: Siden validerer ikke dvs. den kan se forskelligt ud i de
> forskellige browser.

Det er 2 ting, der ikke har noget med hinanden at gøre.
Du kan sagtens lave en side der validerer og ikke vises ens i de forskellige
browsere. Omvendt kan du også sagtens lave en side der ikke validerer, men
vises ens i de forskellige browsere.


--
Med venlig hilsen

René Løweneck
www.loweneck.dk



Jens Gyldenkærne Cla~ (10-04-2005)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 10-04-05 11:24

René Løweneck skrev:

[om validering i forhold til ensartet visning i flere browsere]
> Det er 2 ting, der ikke har noget med hinanden at gøre.

Jeg er ikke enig.

> Du kan sagtens lave en side der validerer og ikke vises ens i
> de forskellige browsere. Omvendt kan du også sagtens lave en
> side der ikke validerer, men vises ens i de forskellige
> browsere.

Det har du helt ret i - det betyder bare ikke at ensartet visning
er fuldstændig uafhængig af validering.

Hvis en valid side ikke vises ens i forskellige browsere, vil man
normalt kunne få visningen på plads ved at tjekke de css-egenskaber
man ikke selv har fået sat. Det fanger dog ikke forskelle der
bunder i fejlagtig eller mangelfuld implementering af html/css i en
given browser.

Hvis en ikke-valid side ser forkert ud i en eller flere browsere,
er det straks sværere at finde ud af hvor problemet ligger - for
den måde browsere fortolker fejlbehæftet kode på er sjældent
beskrevet særligt godt.

En anden fordel ved validering er at man kan være nogenlunde sikker
på at ukendte browsere - det være sig eksisterende browsere man
ikke har mulighed for at teste med eller kommende browsere - kan
håndtere siden korrekt. Alle normale browsere laves så de kan
håndtere valid kode. Hvis man anvender ikke-valid kode, kan man
teste i et givent antal browsere, men man har kun ringe sikkerhed
for at det også fungerer i de browsere man ikke får testet det med.

Endelig kan det måske nuancere debatten vedr. valideringens
lyksaligheder lidt hvis man husker på at der er mange måder at
bruge ikke-valid kode på.

Anvender man fx target i et strict-dokument, store bogstaver i
xhtml-koder eller language i stedet for type som parameter til
script, har det ikke nogen reel betydning for visningen af siden.

Anvender man browserspecifikke css-koder til fx scrollbarfarvning
eller runde hjørner, vil det i sagens natur kun virke i de browsere
der understøtter dem, men det vil ikke give ekstra problemer for
andre browsere (bare man ikke forventer at en browserspecifik kode
virker i alle browsere).

Men hvis man får indlejret koder forkert, glemmer slutkoder til fx
en tabel eller sætter elementer forkert sammen, kan det give større
problemer - den slags hvor man ikke umiddelbart kan forklare
hvorfor browseren vælger at gøre som den gør.

Erfarne webudviklere kan skelne mellem ufarlig ikke-valid kode og
farlig ikke-valid kode - og dermed lave sider der fungerer godt
selv om de ikke validerer. Men uanset om man er erfaren eller ej,
er det lettere at tjekke en side hvis man ikke tolererer
valideringsfejl sammenlignet med at tjekke en side hvor man
tolererer visse fejl. Og hvis man ikke er helt sikker på hvad
konsekvenserne af at bruge en ikke-valid kode er, bør man holde sig
fra det.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

René Løweneck (10-04-2005)
Kommentar
Fra : René Løweneck


Dato : 10-04-05 19:06

Hej Jens !

"Jens Gyldenkærne Clausen" <jens@gyros.invalid> skrev i en meddelelse
news:Xns96347E1563C01jcdmfdk@gyrosmod.cybercity.dk...

> Erfarne webudviklere kan skelne mellem ufarlig ikke-valid kode og
> farlig ikke-valid kode - og dermed lave sider der fungerer godt
> selv om de ikke validerer. Men uanset om man er erfaren eller ej,
> er det lettere at tjekke en side hvis man ikke tolererer
> valideringsfejl sammenlignet med at tjekke en side hvor man
> tolererer visse fejl. Og hvis man ikke er helt sikker på hvad
> konsekvenserne af at bruge en ikke-valid kode er, bør man holde sig
> fra det.

Jamen vi er jo helt enige, Jens.

Men jeg mener, at der i den senere tid er sat lighedstegn mellem validering
og crossbrowserkompabilitet. Dette har resulteret i en masse spørgsmål i
retning af, - "Jeg har valideret min side og nu vises den ikke rigtigt i den
og den browser". Og det synes jeg jo et eller andet sted er synd.

Derfor synes jeg, at det er vigtigt at pointere, at der ikke er lighedstegn
mellem validering og crossbrowserkompabilitet. Men at det er 2 ting der
begge er vigtige, bare foretaget i den rigtige rækkefølge.

Den bedste rækkefølge at lave en hjemmeside er :

1 Kod hjemmesiden, så den virker rigtigt i din foretrukne browser.
2 Valider siden
3 Check for crossbrowserkompabilitet. Installér de relevante browsere på din
computer.


--
Med venlig hilsen

René Løweneck
www.loweneck.dk



Leonard (10-04-2005)
Kommentar
Fra : Leonard


Dato : 10-04-05 19:15

"René Løweneck" <rene@loweneck.dk> wrote:

>Den bedste rækkefølge at lave en hjemmeside er :

Jeg bruger kun 2 trin:

1 Kod hjemmesiden med valid kode, så den virker rigtigt i din
foretrukne browser.
2 Check for crossbrowserkompabilitet. Installér de relevante browsere
på din computer.

Og så ignorerer jeg mindre forskelle i browserne, en side ser
alligevel heller ikke ens ud i forskellige operativsystemer og i
forskellige størrelser browservinduer.

--
med venlig hilsen
Leonard - http://leonard.dk/

Er du skiftet til Firefox? www.mozilla.org

Erik Ginnerskov (10-04-2005)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov


Dato : 10-04-05 19:59

René Løweneck wrote:

> Den bedste rækkefølge at lave en hjemmeside er :
>
> 1 Kod hjemmesiden, så den virker rigtigt i din foretrukne browser.
> 2 Valider siden
> 3 Check for crossbrowserkompabilitet. Installér de relevante browsere
> på din computer.

Den vil jeg da gerne komme men en korrektion til:

1. Kod med valid kode, så den virker rigtigt i standard-overholdende
browsere.
2. Tjek med alle gængse browsere for eventuelle korrektionsbehov (især IE).

Det hjælper ikke ret meget at lave valid kode, der ser rigtigt ud i ens
foretrukne browser, hvis det er IE og hvis koden sætter IE i quirks-mode.
Ofte vil siden se underlig ud i f.eks. FF eller Opera.

Går man den anden vej og laver standardoverholdende kode (inklusive
standardsættende DTD) og bruger f.eks. FF som monitor i udviklingsfasen, er
der sjældent ret meget at tilrette for IE.

Det er bare min erfaring.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://hjemmesideskolen.dk - http://html-faq.dk
http://ginnerskov.frac.dk/



Lasse Reichstein Nie~ (10-04-2005)
Kommentar
Fra : Lasse Reichstein Nie~


Dato : 10-04-05 19:18

"René Løweneck" <rene@loweneck.dk> writes:

> Den bedste rækkefølge at lave en hjemmeside er :
>
> 1 Kod hjemmesiden, så den virker rigtigt i din foretrukne browser.
> 2 Valider siden
> 3 Check for crossbrowserkompabilitet. Installér de relevante browsere på din
> computer.

Jeg er delvist enig, da min foretrunke browser forstår CSS 2 korrekt.
Mine skridt er:

1. Kod hjemmesiden, så den følger standarder og virker i en browser
der forstår disse (typisk *ikke* IE). Brug en DOCTYPE der sætter
browseren i standards-mode.
2. Valider siden. Hvis fejl, gå til 1.
3. Check for crossbrowserkompatabilitet med de browsere der regnes for
vigtige (specielt IE, men måske ikke Netscape 4). Lav de fifflinger
der skal til for at siden også *virker* i disse (gracefull degredation,
hvis ikke andet er muligt).

IE's betingede kommentarer gør det nemt at tilføje noget der kun gælder
for den.

Målet for disse skridt er en side der kan forventes at virke i
*fremtidige* browsere - den ene ting man ikke kan teste sig ud af.
Den skal selvfølgelig også virke i de nutidige, men de fleste af
dem overholder standarderne.


Hvis man bruger dine skridt, og den foretrukne browser er IE, så kan
det være en stor opgave at få siden til at virke i andre browsere
også. :)

/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
DHTML Death Colors: <URL:http://www.infimum.dk/HTML/rasterTriangleDOM.html>
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'

Jens Gyldenkærne Cla~ (10-04-2005)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 10-04-05 20:55

Lasse Reichstein Nielsen skrev:

> IE's betingede kommentarer gør det nemt at tilføje noget der
> kun gælder for den.

Man skal dog lige huske at de betingede kommentarer (conditional
comments) kun virker til windows-udgaverne af IE.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Tomasz Otap (10-04-2005)
Kommentar
Fra : Tomasz Otap


Dato : 10-04-05 11:23

Niclas Skodborg Jørgensen wrote:
> Hvordan får jeg min iFrame til at holde sig inden for min
> grafiske ramme?

Hej Niclas

Du skal blot sørge for at holde din IFRAME centreret vertikalt og
horizontalt på siden. En af de mulige løsninger er at anbringe den midt
i en tabel, der fylder hele siden:

-----------------

<body bgcolor="#FFFFFF">

<table style="height: 100%; width: 100%;">
<tr valign="middle"><td align="center">

<IFRAME align="middle" width="200" height="320" scrolling="no"
name="_skodborg" frameborder="0" src="/test/frametekst.htm"></IFRAME>

</td></tr>
</table>

</body>

------------------
På den måde kan din IFRAME holdes centreret på siden uanset størrelsen
af browservinduet: prøv at skifte vinduestørrelsen for at teste.

Obs: pas på, i din kode angiver du BODY to gange (samt en del andre
valideringsfejl, som du kan tage senere).

> Og kan jeg lave teksten på en sådan måde, at den
> også tilpasser sig i størrelsen (eller gør den dét i forvejen?)?

Så vidt jeg kan se, har du defineret dine tekststørrelser som absolutte
værdier ved at angive dem som punktstørrelser (f.eks. "font: 30pt;").
Derfor vil teksten - så vidt jeg ved - ikke skifte størrelsen efter
brugerindstillinger på browseren. Du kan angive fontstørrelsen i
relative enheder som em eller % i stedet; din tekst burde derefter følge
browserens brugerdefinerede tekststørrelse som standardstørrelse.

Eksempel: font sættes til 150% af standarstørrelsen med hhv. em og %
p { font: 1,5em arial; }
p { font: 150% arial; }

Håber, du kan bruge det.

t

Erik Ginnerskov (10-04-2005)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov


Dato : 10-04-05 16:17

Tomasz Otap wrote:

> <table style="height: 100%; width: 100%;">
> <tr valign="middle"><td align="center">
>
> <IFRAME align="middle" width="200" height="320" scrolling="no"
> name="_skodborg" frameborder="0" src="/test/frametekst.htm"></IFRAME>

I første kodelinje definerer du fint tabellens dimensioner med css. Hvorfor
fortsætter du så ikke i anden og tredje kodelinje med at definere størrelse
og placering med css? ;)

<table style="height: 100%; width: 100%;">
<tr style="vertical-align:middle"><td style="text-align:center">

<IFRAME style="vertical-align:middle; width:200px; height:320px; border:0"
scrolling="no"
name="_skodborg" src="/test/frametekst.htm"></IFRAME>

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://hjemmesideskolen.dk - http://html-faq.dk
http://ginnerskov.frac.dk/



Tomasz Otap (10-04-2005)
Kommentar
Fra : Tomasz Otap


Dato : 10-04-05 17:14

Erik Ginnerskov wrote:
> I første kodelinje definerer du fint tabellens dimensioner med css. Hvorfor
> fortsætter du så ikke i anden og tredje kodelinje med at definere størrelse
> og placering med css? ;)
>
> <table style="height: 100%; width: 100%;">
> <tr style="vertical-align:middle"><td style="text-align:center">
>
> <IFRAME style="vertical-align:middle; width:200px; height:320px; border:0"
> scrolling="no"
> name="_skodborg" src="/test/frametekst.htm"></IFRAME>

Tjah... HEIGHT attributen validerer ikke for TABLE; derfor CSS. Align
validerer fint for TR og TD, fylder mindre og er hvad trådforfatteren
selv har brugt (og derfor muligvis mere bekendt med) - derfor
attributer. Brugervenlighed ved forklaring. :)

Men naturligvis er det pænere at bruge CSS konsistent til alle definitioner.

t

Erik Ginnerskov (10-04-2005)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov


Dato : 10-04-05 19:51

Tomasz Otap wrote:

> Tjah... HEIGHT attributen validerer ikke for TABLE; derfor CSS. Align
> validerer fint for TR og TD,

Kun så længe man holder sig til transitional kodestandard. Vil man have
valideret strict, er det fy.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://hjemmesideskolen.dk - http://html-faq.dk
http://ginnerskov.frac.dk/



Jens Gyldenkærne Cla~ (10-04-2005)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 10-04-05 20:53

Tomasz Otap skrev:

> Tjah... HEIGHT attributen validerer ikke for TABLE; derfor CSS.

Bruger man css (style="height: 100%;") er koden godt nok valid, men
den er stadig forkert i den forstand at 100% ikke nødvendigvis vil
virke som ønsket.

Hvis man bruger standardmode (så browseren følger w3-
specifikationerne så tæt som muligt), vil man *ikke* få en tabel i
fuld højde alene ved at sætte højden til 100% - uanset om det gøres
med css eller med html-parameteren.

Se evt. eksempler her:
<http://gyros.dk/usenet/html/tabelhojde.shtml>
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Tomasz Otap (10-04-2005)
Kommentar
Fra : Tomasz Otap


Dato : 10-04-05 22:08

Jens Gyldenkærne Clausen wrote:
> Hvis man bruger standardmode (så browseren følger w3-
> specifikationerne så tæt som muligt), vil man *ikke* få en tabel i
> fuld højde alene ved at sætte højden til 100% - uanset om det gøres
> med css eller med html-parameteren.

Yderst interessant. Det lader til, at strict XHTML ikke tillader
højdedefinitioner på tabeller uden at man samtidigt definerer højden på
BODY-elementet.

Følgende CSS validerer som strict XHTML og virker efter hensigten:

html, body {
height: 100%;
margin: 0px;
padding: 0px;
}
table {
height: 100%;
width: 100%;
}

t

Jens Gyldenkærne Cla~ (11-04-2005)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 11-04-05 11:11

Tomasz Otap skrev:

> Yderst interessant. Det lader til, at strict XHTML ikke
> tillader højdedefinitioner på tabeller uden at man samtidigt
> definerer højden på BODY-elementet.

Det har intet med xhtml eller strict at gøre. Jeg kan sagtens lave
en side som html 4.01 transitional hvor man kan se samme fænomen.

Der har aldrig været en gyldig højde-attribut på tabel-elementet.
Det gør derfor ingen praktisk forskel om man definerer højden med
html-parameteren height eller med css-parameteren height (selv om
kun sidstnævnte kan validere).

Når teknikken med at sætte højden på en tabel til 100% virker, er
det fordi Microsofts første implementation af html/css har
accepteret højdeangivelser på tabeller - og fordi andre browsere nu
i stort omfang følger IE's visning i quirksmode.

Det er doctypekontakten der afgør om IE, Firefox og Opera (og
sikkert en del flere) vælger at bruge den korrekte tabel-model
eller ej.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408528
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste