Jens Gyldenkærne Clausen <jens@gyros.invalid> writes:
> Hamzel skrev:
>> Jeg vil gerne have en skalérbar side, og derfor har jeg angivet
>> mine fontstørrelser i %.
>
> Det kan også være en udmærket ide - men hvis du ikke angiver en fast
> størrelse noget sted, vil resultatet afhænge af browserens
> standardstørrelse - og det kan sagtens være forskelligt fra browser til
> browser.
Netop. Og så skal man da også respektere brugerens ønske om en
forskellig font.
> Når du angiver en font-type (Verdana), så bør du i mine øjne også angive
> hvilken (fast) størrelse du foretrækker.
Helt uenig. Hvis folk har standardindstillingen for fontstørrelse, så
kan man opnå det samme udseende med en procent- (eller "em"-)
størrelse. Hvis de har en ikke-standard-indstilling, så er der nok en
grund til det, og så skal man lade dem bestemme.
> Der er stor forskel på hvor meget forskellige skrifttyper fylder ved
> samme punktstørrelse - derfor kan metoden med at angive font-type
> uden at angive størrelsen give flere problemer end den løser.
Man skal angive størrelsen, men i forhold til brugerens normale
fontstørrelse (som afhænger af brugerens skærmstørrelse, opløsning,
dpi-instillinger i operativsystemet og hvor godt synet er).
Det problem man kan få (og får) ved at angive en font som Verdana, er
at ikke alle har den. Derfor vil den størrelsesfaktor man vælger, ikke
nødvendigvis passe lige så godt til den font som browseren ender med
at bruge. Det er endnu en grund til ikke at sætte en fontstørrelse
der er mindre end 100%.
/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
DHTML Death Colors: <URL:
http://www.infimum.dk/HTML/rasterTriangleDOM.html>
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'