Dagens kronik i Politiken af professor Christen Sørensen, og den
fortjener nok nogle kommentarer.
Christen Sørensen wrote
<
www.politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=377362>:
[Der skrives en længere smøre om HAL i Arthur C Clarkes og Stanley
Kubricks »2001: A Space Odyssey«]
> Også i Velfærdskommissionens arbejde har computeren overtaget magten.
> Kommissionen begiver sig i deres beregninger også ud på en i princippet
> uendelig (tidsmæssig) færd - dog forkortet til de kommende 1.000 år.
> Ligesom 'Rumrejsen år 2001' går galt, går også Velfærdskommissionens
> tidsrejse galt grundet overdreven tiltro til computeren.
> Velfærdskommissionens beregninger er selvfølgelig korrekte på de
> opstillede præmisser. Men problemet er, at præmisserne, som
> Velfærdskommissionen har fodret computeren med, er meningsløse ud fra en
> økonomisk betragtning. Dette skyldes grundlæggende, at alle kommende
> generationer ved de opstillede præmisser er mere udgiftskrævende end
> indtægtsskabende for den offentlige sektor. Derfor skal den nuværende
> generation i Velfærdskommissionens beregninger dække dette underskud for
> alle kommende generationer, selv om disse må forventes at være meget
> mere velhavende end os! Og ikke nok med det. Ved at vælge en meget lav
> rente (en vækstkorrigeret realrente på 0,65 procent p.a.) vejer selv
> fjerne tidshorisonter relativt tungt i Velfærdskommissionens
> beregninger.
Hvor mange af os mon betaler 0,65% p.a. i rente af vores lån?
> Dette er to meget afgørende årsager til absurditeten i
> Velfærdskommissionens beregninger, som endog direkte fremstår, når
> Velfærdskommissionen beregner, hvad der ville ske, hvis den økonomiske
> vækst alt andet lige hvert eneste år i fremskrivningsperioden blev et
> halvt procentpoint højere end i udgangsforløbet.
Sikken høj rente at regne med; 1,15% p.a.!
> Det må vi da håbe bliver tilfældet, vil almindelig sund - dog materiel -
> økonomisk fornuft tilsige. Men nej, siger Velfærdskommissionen. Så går det
> først helt gruelig galt, for så skal bundskatteprocenten ikke blot
> forhøjes med 8,7 procentpoint, men med 12,8 procentpoint. Efter
> Velfærdskommissionen skulle vi snarere bede til - ironisk sagt - at den
> økonomiske vækst bliver betydelig mindre end i udgangsforløbet. For bliver
> den økonomiske vækst tilstrækkelig lav, vil vi givetvis ikke få problemer
> med at finansiere den offentlige sektor! End ikke på Velfærdskommissionens
> præmisser. I 'Rumrejsen år 2001' opdagede piloterne dog, at de ikke kunne
> stole på de informationer, som HAL gav. Men hvor har økonomerne i
> Velfærdskommissionen været henne? De burde have trådt på nødbremsen over
> for så absurde resultater.
Ja, det virker sandelig absurd. Jo rigere samfundet bliver, desto
lettere burde det vel være at betale for den offentlige sektor. Eller
måske tænkes der på at den offentlige sektors produktivitet ikke kan
følge med den private sektors {hvordan forestiller man sig at lærere
skal kunne undervise stadig flere elever?}, men at dens lønninger
naturligvis alligevel må følge hvad man ser i den private sektor. Der
vil dog også kunne ske rationaliseringer i den offentlige sektor, tænk
blot på de pleje-robotter som japanerne er ved at udvikle, til brug i
især ældreplejen.
> Det er nemlig på ingen måde en selvfølge, at man skal begive sig ud på
> en i princippet uendelig tidsrejse, når den finanspolitiske holdbarhed
> skal analyseres. Det viser den internationale litteratur om emnet
> eksempelvis. Det overraskende er, at denne fremgangsmåde foruden af
> Velfærdskommissionen er blevet fulgt af såvel vismændene som af
> Finansministeriet - og uden at dette diskuteres. Der har måske været for
> meget af Tordenskjolds soldater på spil i processen?
Ja, man må naturligvis have en tidshorisont, når man laver sådanne
prognoser.
> Bedømt ud fra fødende kvinders alder er der cirka 30 år mellem
> generationerne. Dette er baggrunden for, at jeg i det følgende vil se på
> 'overdragelsessituationen' cirka 30 år fra nu. Det år, som der er
> publiceret tal for i Velfærdskommissionens rapport, og som ligger
> nærmest det således definerede overdragelsesår, er 2041. Derfor ses på
> overdragelsessituationen i 2041.
Det virker rimeligt nok.
> På Velfærdskommissionens egne præmisser - jeg understreger egne
> præmisser - vil den offentlige sektor have en finansiel nettogæld
> svarende til 30 procent af BNP i 2041, altså flere finansielle passiver
> end aktiver. I dag har det offentlige en nettogæld på godt 40 procent af
> BNP. Så det burde være svært at få adrenalinet op!
Altså en reduktion af nettogældens andel af BNP på 10 procentpoint.
> Og det bliver endnu
> sværere, hvis det samtidig tages i betragtning, at det offentlige i 2041
> vil have reale aktiver (bygninger m.v.) svarende til næsten 30 procent -
> nemlig 28 procent - af BNP. Så konventionelt opgjort vil den offentlige
> formue i 2041 være praktisk taget lig nul, hvorfor den nuværende
> generation ikke påfører den næste et finanspolitisk holdbarhedsproblem,
> såfremt den økonomiske politik fastholdes. Det er i denne sammenhæng
> også bemærkelsesværdigt, at Velfærdskommissionen - og også vismændene
> samt Finansministeriet - overhovedet ikke diskuterer, hvilket
> formuebegreb der bør anvendes, men uden videre bruger et begreb, der
> udelukker reale aktiver. Men lad det nu blot ligge.
Ja, man kommer jo ikke uden at vi har et langt rigere Danmark end man
havde for 30 år siden, også når vi ser på hvad der er blevet bygget. Vi
har fået en udbygning af motorvejsnet, S-togsnet, broer over Storebælt
og Øresund, begyndelsen af en metro i København - ja, selv landets
første operahus er det blevet til. Og med det der er ved at blive bygget
eller som er på tegnebrættet, så vil alt være endnu mere udbygget om 30
år: en færdigudbygget metro i København, med ringmetro, metro fra
ringmetroen til Brønshøj, Husum, Tingbjerg, Høje Gladsaxe og Gladsaxe
Trafikplads. Og vel også metro fra Lyngby station over Herlev, Glostrup
og Vallensbæk til Ishøj og Hundige stationer - hvis vi ellers får tæmmet
sporvognsromantikerne.
> Men Velfærdskommissionen bør oplyse, hvor meget bundskatteprocenten m.m.
> skal øges, såfremt det offentlige i 2041 skal være gældfrit opgjort netto,
> selv om det vil få adrenalinchokket til at fordufte.
Øgede skatter er vist blevet lidt upopulære på det sidste
.
> Men som bekendt lykkedes det for Velfærdskommissionen at få adrenalinet
> op - i hvert fald i dagspressen og i de elektroniske medier. For
> Velfærdskommissionen kom jo frem til i 'Fremtidens velfærd kommer ikke
> af sig selv', at bundskatteprocenten skulle forøges med de anførte 8,7
> procentpoint, såfremt den finanspolitiske holdbarhed skulle sikres. Der
> er allerede anført to årsager til, at Velfærdskommissionen nåede et så
> højt tal: den 'uendelige' tidshorisont og den i kombination hermed
> valgte lave vækstkorrigerede realrente. Valget af den lave rente er en
> af hovedårsagerne til, at Velfærdskommissionen kommer frem til et
> holdbarhedsproblem, der var over to gange så stort, som såvel vismændene
> som Finansministeriet har beregnet - nemlig en stigning i
> bundskatteprocenten på 8,7 procentpoint mod henholdsvis 4,2 og 3,5
> procentpoint.
Ja, computermodellen burde lægges offentligt frem, så alle og enhver
kunne ændre på forudsætningerne og se hvad det så ville lede frem til.
Læg programmet på www til download og kørsel på eksempelvis en
almindelig UNIX-maskine.
> Men der er også andre grunde til, at Velfærdskommissionen kunne
> fremkalde det kolde gys, som alt, alt for ukritisk er blevet viderebragt
> og overtaget af andre. Utilstrækkelig hensyntagen til, at øget levetid
> også medfører, at f.eks. en 70-årig om 30 år vil have et bedre helbred
> end i dag;
Det må man regne med.
> utilstrækkelig inddragelse af, at befolkningens ddannelsesniveau vil
> ustige,
Den er jeg til gengæld ikke helt sikker på, da indholdet i eksaminerne
årevis er blevet reduceret.
> samt ligefrem manipulerede antagelser om erhvervsfrekvensen for
> efterkommere af indvandrere fra mindre udviklede lande
Det lyder interessant. Naturligvis vil denne erhvervsfrekvens have
betydning for udviklingen, men har kommissionen ligefrem /manipuleret/
med antagelserne, for at give et "passende" dramatisk billede af
fremtiden?
> har alle medvirket til, at Velfærdskommissionen har kunnet
> fremlægge tal, der er utroværdigt høje på de præmisser, der gælder for
> Velfærdskommissionens arbejde, hvor konsekvenserne af udviklingen i
> befolkningens størrelse og sammensætning for den finanspolitiske
> holdbarhed har skullet analyseres. Dette uddybes i det følgende.
> Velfærdskommissionen baserer sine fremskrivninger på mere optimistiske
> antagelser om udviklingen i middellevetiden end Det Økonomiske Råds
> formandskab og Finansministeriet. I Velfærdskommissionens udgangsforløb
> øges mænds og kvinders gennemsnitlige forventede levetid med henholdsvis
> knap 6 og 7,7 år i perioden frem til år 2100. Det er meget muligt, at
> Velfærdskommissionens antagelser bliver de mest retvisende eller endog
> mere end opfyldes.
Endnu et sted hvor man kan manipulere for at finde frem til "passende"
dramatiske prognoser.
> Men når levetiden ændres, bør det også overvejes, om fremskrivningen af
> de offentlige udgifter til overførsler og individuelle offentlige
> serviceudgifter, der bl.a. baserer sig på aldersfordelingen i den
> nuværende befolkning, stadig er retvisende. I denne sammenhæng er det
> især de individuelle serviceudgifter på sundheds- og ikke mindst
> plejeområdet, der er af interesse. Disse udgifter stiger meget stærkt
> efter en vis alder i et givet år. Men problemet er, at høj alder øger
> sandsynligheden for at dø, fordi høj alder normalt også er ensbetydende
> med kort restlevetid. Derfor er det relevant at overveje, om
> restlevetiden ikke er den egentlige forklarende variabel for i hvert
> fald en del af de individuelle serviceudgifter. Det er f.eks. absurd,
> som det gøres i Velfærdskommissionen, at antage, at hele stigningen i
> levetiden for dem, der i slutfasen af deres liv kommer på plejehjem nu,
> udelukkende tilbringes på et plejehjem med virkning for de kommende
> generationer.
Ja, den er absurd. Kun to af de fire brødre i familien Rønne {min far og
hans brødre} kom på plejehjem eller ældrebolig, og de var der kun et
halvt år. Min far i ældrebolig placeret i en fløj på et plejehjem, efter
at min mor døde {alle kunne se at han ikke kunne klare sig selv, og det
ville ikke være muligt at passe et arbejde, eller blot stå til rådighed
for et, hvis en søn eller svigerdatter skulle stå for plejen}. Han efter
et halvt år af den kræft i hovedet, som vi i forvejen vidste at han
havde. 80 år gammel. Og hans ældste storebror, der som 89-årig måtte gå
med stok, indtil han kort før sin 90 års fødselsdag fik et slagtilfælde
og blev lam. Også han tilbragte det sidste halve år på et plejehjem og
et hospital, indtil han 90 år gammel døde. De to andre døde i en alder
af hhv 84 og 90, mens de stadig »boede hjemme«, sammen med konerne {en
hver, naturligvis
}.
Naturligvis kan man ikke blot sige at sådan er det for hele
befolkningen, men fast at sige at en bestemt andel af de 75-årige mænd
bor på plejehjem, uanset om middellevetiden øges fra de på landsplan
nuværende 74 {Københavns kommune kun 57;-(} til eksempelvis 80 år, er
naturligvis ikke realistisk.
> I fremskrivningen af befolkningens og dermed arbejdsstyrkens
> sammensætning efter uddannelse antager Velfærdskommissionen:
> - at alle personer under 30 år vil opnå samme fordeling efter
> uddannelsesniveau som nuværende 30-årige, og
> - at uddannelsesniveauet ikke øges efter det fyldte 30 år.
> Med disse antagelser undervurderer Velfærdskommissionen befolkningens
> uddannelsesniveau af to årsager. For det første øger en betydelig del af
> befolkningen deres uddannelsesniveau efter det fyldte 30 år. 30 procent
> af dem, der i 2002 fuldførte en erhvervsfaglig uddannelse, var
> eksempelvis over 29 år. Og for det andet tyder også de seneste års
> erfaringer fra Danmark og andre lande på, at uddannelsesniveauet stiger
> fra generation til generation. Især første undervurderingsårsag er
> væsentlig, idet den for det første er sikker og for det andet ikke giver
> øgede offentlige udgifter i forhold til grundscenariet.
Ja, der er endda en del der tager en embedseksamen /efter/ at de er
fyldt 30
.
> Velfærdskommissionens opgave var især at belyse konsekvenserne for de
> offentlige udgifter og indtægter i lyset af den forventede
> befolkningsudvikling og dens sammensætning, det vil sige konsekvenserne
> for finanspolitisk holdbarhed. Den helt centrale faktor i denne
> henseende er, hvordan befolkningen fremover vil fordele sig mellem at
> være i og uden for arbejdsstyrken.
> Da erhvervsfrekvensen varierer mellem danskere, indvandrere og
> efterkommere, er antagelserne herom centrale. Velfærdskommissionen
> sondrer mellem fem herkomstgrupper: 1) danskere, 2) indvandrere fra mere
> udviklede lande, 3) efterkommere fra mere udviklede lande, 4)
> indvandrere fra mindre udviklede lande og 5) efterkommere fra mindre
> udviklede lande.
> Det er alene Velfærdskommissionens antagelse om erhvervsfrekvenserne
> for efterkommere fra mindre udviklede lande, der her ses nærmere på. I
> denne sammenhæng er det relevant at sammenligne, hvad der står i kapitel
> 11, side 9 i Velfærdskommissionens foreløbige rapport med
> formuleringerne side 287-88 i den endelige rapport begge med titlen:
> 'Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv' fra maj 2004.
> I kapitel 11, side 9 i den foreløbige rapport står:
> »Der er endnu relativt få efterkommere af indvandrere fra mindre
> udviklede lande, som er 24 år eller derover. Det gør det vanskeligt at
> forudsige denne gruppes fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet i
> takt med, at de bliver ældre. Efterkommere fra mindre udviklede lande,
> som er under 24 år, har dog nogenlunde samme erhvervsfrekvens som
> efterkommere fra mere udviklede lande med en tilsvarende alder. Det er
> derfor i fremskrivningen forudsat, at efterkommere fra mindre udviklede
> lande, som er 24 år eller derover, vil have samme erhvervsfrekvenser som
> efterkommere fra mere udviklede lande med tilsvarende alder ...«.
> Side 287-88 i den endelige rapport står det samme, bortset fra at den
> konkluderende sætning er ændret til:
> »... Det er derfor i fremskrivningen forudsat, at efterkommere fra
> mindre udviklede lande opnår samme relative forøgelse af de
> aldersbetingede erhvervsfrekvenser som efterkommere fra mere udviklede
> lande opnår i forhold til indvandrere fra mere udviklede lande ...«.
> Ændringen af den konkluderende sætning betyder, at efterkommerne fra
> mindre udviklede lande får en betydelig lavere erhvervsfrekvens, end der
> var lagt op til i den foreløbige rapport.
Endnu et eksempel på manipulation, for at opnå en "passende" dramatisk
prognose?
> Begge konkluderende sætninger kan naturligvis ikke være logisk
> korrekte. Desværre er det følgesætningen i den endelige rapport, der er
> ulogisk. Men dette har ikke hindret dens brug, selv om denne
> besynderlige og tilpassede antagelse implicerer et dårligere niveau for
> integration af efterkommere fra mindre udviklede lande, end den faktisk
> allerede nu opnåede!
Og med en fornuftig integrationspolitik {som intet parti dog endnu er
kommet med} burde vi nå langt længere. Efterkommere af islamiske
indvandrere {og det er jo reelt dem vi taler om} må naturligvis nå op på
samme niveau som det vi kender fra efterkommere af indvandrere fra
Sverige og Norge; indvandrerbørn vi ikke engang erkender som
indvandrere.
> Korrigeres der også for, at Velfærdskommissionen, som allerede anført,
> anvender en meget lav vækstkorrigeret realrente, og anvendes en rente på
> 1,4 procent i stedet for 0,65 procent p.a., vil en forsigtig justering
> af de lige nævnte årsager medføre, at bundskatteprocenten ikke skal
> stige med 8,7 procentpoint, men alene med 2,1 procentpoint. Og så er der
> heri ikke taget hensyn til, at Velfærdskommissionen i sine beregninger
> har begivet sig ud på en 'uendelig' tidsrejse.
Det lyder straks mindre dramatisk, og det er enddog sådan at en del ting
yderligere kan forbedres.
> Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg ser endog meget kritisk på den
> måde, som Velfærdskommissionen har forvaltet sin vigtige opgave på i
> rapporten 'Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv', som hidtil helt
> har domineret den offentlige debat om dette vigtige problemkompleks. Som
> Velfærdskommissionen har udført deres arbejde, risikeres det meget let,
> at alt for megen energi bruges på en mindre hensigtsmæssig debat om
> antagelser frem for om løsningsmuligheder for de udfordringer, der vil
> gælde for dansk økonomi i de kommende år. De centrale udfordringer for
> dansk økonomi i de kommende år vil efter min opfattelse være:
> - nye årgange skal nå et stadig højere uddannelsesniveau, så forskning
> og forskningsbaseret produktion får stadig større vægt i dansk økonomi,
> - opkvalificering af arbejdskraften. Opkvalificering af arbejdskraften
> er en, men kun en af de måder, hvorpå afgangen fra arbejdsmarkedet via
> bl.a. førtidspension og efterløn skal reduceres,
> - forståelse i den danske befolkning for, at en markant højere levetid
> også nødvendiggør højere generel pensionsalder,
Det burde give sig selv.
> - bedre integration af indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet.
Og her er forsøg på integration af dem på arbejdsmarkedet ikke nok; de
må også integreres geografisk, så vi kan få nedlagt de eksisterende
ghettoer. Og jeg kan ikke se andet end at ghettoerne bør omdannes til
ejerboliger med én udlejningsbolig i hver opgang, mens indtægterne ved
salg anvendes til opkøb af ejerlejligheder til brug ved udlejning. Max
en i hver opgang. I forbindelse med istandsættelse af byggerierne, og
bygning af de nødvendinge underjordiske parkeringspladser, som
boligselskaberne har fået dispensation til foreløbig /ikke/ at bygge, må
de nuværende beboere i byggerier som Mjølnerparken, Tingbjerg {som nok
kan undvære de underjordiske parkeringspladser}, Voldsmose og
Gjellerupparken nok flytte til disse nye udlejningsboliger.
> For at forebygge misforståelser: Ovenstående skal ikke tages som udtryk
> for, at der ikke kan blive problemer med finanspolitisk holdbarhed.
> Dette kan f.eks. blive tilfældet, hvis den nuværende generation
> gennemfører politiske tiltag, der i en uheldig kombination reducerer
> arbejdsudbuddet, øger de offentlige udgifter og/eller reducerer de
> offentlige indtægter.
Det sidste er vist ikke populært i Det konservative Folkeparti, der
gerne vil have skatten lempet.
--
Per Erik Rønne