Peter Fjelsten wrote:
> Jeg har kig på en Lowepro Nova 1 AW, en Tamrac System 3 eller en Tamrac
> Explorer 2.
>
> Tamrac taskerne ser ud til at have flest smarte detaljer, men er Lowepro'en
> mere "vandtæt"? Det er vel temmeligt vigtigt, hvis tasken skal bruges
> til at huse udstyret på ferier, osv.? Eller vil en Tamrac være vandtæt
> nok til "normalt" brug?
>
> PS. Tasken skal bruges til EOS 350D, Sigma 18-200, Canon 50 mm og måske
> senere en blitz og endnu et objektiv.
Jeg købte for år tilbage en Ortlieb-taske til mit kamera. Den model, jeg
valgte, var en simpel model, hvor der kun var plads til kameraet med
objektivet påsat og måske en ekstra film eller to i bunden af tasken.
Men jeg ved, at der også var andre modeller. Ortlieb laver netop vandtæt
udstyr. Jeg har været meget glad for denne taske til mit kamera.
De er, så vidt jeg ved, tyske, så mon ikke du vil kunne finde dem på
adresse:
http://www.ortlieb.de. Jo, det kan man, og kameratasker finder
du her:
http://www.ortlieb.de/_list.php?lang=en&produkt=9&pname=camera%20bags
Jeg købte min i en af friluftsbutikkerne, der ligger på
Frederiksborggade (er det ikke det, den hedder?), idet jeg ikke rigtig
kunne finde vandtætte kameratasker hos nogen fotopusher.
Ortlieb'en skulle efter sigende være så tæt, at du kan trække tasken
efter dig gennem åen, når du er ude at sejle i kano. Min taske har været
igennem mere end et skybrud uden at indholdet på nogen måde blev vådt.
Den model, jeg har, ligner en ældre model af den Aqua-Zoom, som er på
ovennævnte hjemmeside. Med dit behov er det jo nok en anden model. Jeg
kender ikke til det generelle prisniveau for kameratasker, men så vidt
jeg husker, betalte jeg ca. 500 kr. for min Aqua-Zoom.
Ja, det var ikke meget hjælp til dit spørgsmål om Lowepro og Tamrac, men
det kan jo være, at du kan bruge det til noget alligevel.