/ Forside / Interesser / Fritid / Foto / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Foto
#NavnPoint
dova 15981
Klaudi 7333
refi 7267
o.v.n. 6442
IBM760 5420
severino 3705
emesen 3101
bentjuul 3076
Teil 3020
10  Nordsted1 2955
Linser ?
Fra : Michael


Dato : 10-03-05 21:01

Hej

Er der nogle der kan hjælpe mig med at fortælle eller har link til hvordan
man finder ud af hvad linserne betyder når der står F.eks. 18 -55 mm. eller
55 - 200 osv osv. Hvad bruger man når man skal tæt på (makro) og hvad bruger
man vil have meget med på billederne???

Ja, jeg er meget ny på dette område, jeg har fotograferet med et nikon
coolpix 5000, og har nu tænkt mig at købe et Canon EOS 350D, og vil
selvfølgelig godt lære noget om diverse linser man kan købe.

Med Venlig Hilsen

Michael



 
 
Bo Bjerre (10-03-2005)
Kommentar
Fra : Bo Bjerre


Dato : 10-03-05 21:16


"Michael" <mickat@post8.tele.dk> wrote in message
news:4230a789$0$22686$d40e179e@nntp04.dk.telia.net...
> Hej
>
> Er der nogle der kan hjælpe mig med at fortælle eller har link til hvordan
> man finder ud af hvad linserne betyder når der står F.eks. 18 -55 mm.
> eller
> 55 - 200 osv osv. Hvad bruger man når man skal tæt på (makro) og hvad
> bruger
> man vil have meget med på billederne???
>
> Ja, jeg er meget ny på dette område, jeg har fotograferet med et nikon
> coolpix 5000, og har nu tænkt mig at købe et Canon EOS 350D, og vil
> selvfølgelig godt lære noget om diverse linser man kan købe.

En linse er den del af et objektiv. Når der på et objektiv står 18-55mm,
betyder det at brændvidden er variabel (zoom) fra 18mm til 55mm. Hvis man
bruger almindelig film (som jeg gør) svarer 18mm til en vidvinkel, der får
temmelig meget med. Den har en billedvinkel på mere eng 95 grader. 55mm
svarer til et synsfelt, der ligner det menneskelige øjes.

Skal man fotografere "tæt" på bruger man enten en mellemring, en
forsatslinse, der skrues på objektivet, eller et objektiv, der er bygget til
at gå tæt på. De fleste objektiver kan levere en forstørrelse på filmen, der
er ca 1/10 af motivet. Macro objektiver kan ofte levere en forstørrelse på
1:1

Bo //



Povl H. Pedersen (10-03-2005)
Kommentar
Fra : Povl H. Pedersen


Dato : 10-03-05 22:31

In article <4230a789$0$22686$d40e179e@nntp04.dk.telia.net>, Michael wrote:
> Hej
>
> Er der nogle der kan hjælpe mig med at fortælle eller har link til hvordan
> man finder ud af hvad linserne betyder når der står F.eks. 18 -55 mm. eller
> 55 - 200 osv osv. Hvad bruger man når man skal tæt på (makro) og hvad bruger
> man vil have meget med på billederne???
>
> Ja, jeg er meget ny på dette område, jeg har fotograferet med et nikon
> coolpix 5000, og har nu tænkt mig at købe et Canon EOS 350D, og vil
> selvfølgelig godt lære noget om diverse linser man kan købe.

Prøv nogle fotobøger fra biblioteket.

18-55mm betyder, at objektivet på et standard filmkamera har et billede
der svarer til at kigge gennem et 18mm langt paprør (= masser af vidvinkel)
op at se ud gennem et 55mm paprør.

Da sensoren i 10D/20D/300D/350D er mindre end normalt, så bliver
billedet 1.6x større end dette - Man bruger kun den midterste del.

Så det man ser på et 350D er 1.6x større, så objektivet svarer et
stykke hen ad vejen til en 28-88mm zoom.

Hvis du sammenligner med kompaktkameraer, så har disse typisk en zoom der
går fra 35-38mm op til 105-115mm - Altså lidt mere forstørrelse i den
lange ende.

Når du skal tæt på, så kan du bruge macro objektiver,
mellemringe (extension tubes), eller en omvenderring med et
50mm objektiv omvendt foran kit-objektivet (18-55mm'eren).

Hvis du skal have mere med, så skal du have et vidvinkelobjektiv, som
eksempelvis Canon EF-S 10-22mm.

En anden vigtig ting når man ser på objektiver er blænden. Det er et
udtryk for forholdet mellem objektivet brændvidde og åbningen. Dette
tal udtrykkes som en brøk, så når der står f/2,8 så menes der at
at blænden er:

1
--- * f
2,8

f/2,8 er altså større end f/4,0.

Et objektiv der er markeret f/2,8 tillader 4 gange mere lys at passere
end et der er f/5,6 (altså en fordobling af nævneren = 4 gange mindre lys).
Ind imellem disse to tal findes typisk f/4,0 hvor de 4 fremkommer ved
at gange 2,m8 med kvadratroden af 2.

Hvis der kommer mere lys ind, så har du lettere ved at få en brugbar
lukketid.

Man siger som tommelfingerregel, at hvis man har en lukketid på
1/brændvidden (eksempelvis 1/50 s ved 50mm) så kan et menneske holde
kameraet stille nok til ikke at få rystede billeder. Ved et 350D
med crop-faktor 1,6 bør du nok gange de 50 med 1,6 og når op på
en lukketid på 1/80 sekund eller hurtigere.

Hvis objektivet ikke leverer lys nok, så kan du skrue op for ISO værdien.
Det giver mere støj i billedet, men det er bedre end uskarpe rystede
billeder.

Professionelle zoomobjektiver er typisk f/2,8 - De billige prof
er f/4,0. Standardzooms er typisk med variabel blænde. Dvs eksempelvis
et Canon 75-300mm f/4-5,6 som er f/4 i vidvinkel, men f/5,6 ved fuldt
zoom.

Et sådant objektiviv har hvad der svarer til 120-480mm brændvidde som
følge af crop faktoren (også kaldet forlængelsesfaktoren). Vi kalder
det en 4x zoom fordi 300/75 = 120/480 = 4.

Men hvis man sammenligner med et kompaktkamera med 35-38mm vidvinkel,
så svarer det til at det starter hvor dette kamera har 3x zoom og
slutter hvor det har 12-14x zoom.





Hans Joergensen (11-03-2005)
Kommentar
Fra : Hans Joergensen


Dato : 11-03-05 00:08

Povl H. Pedersen wrote:
> Man siger som tommelfingerregel, at hvis man har en lukketid på
> 1/brændvidden (eksempelvis 1/50 s ved 50mm) så kan et menneske holde
> kameraet stille nok til ikke at få rystede billeder. Ved et 350D
> med crop-faktor 1,6 bør du nok gange de 50 med 1,6 og når op på
> en lukketid på 1/80 sekund eller hurtigere.

Det er noget sludder.. Den tommelfingerregel ændres ikke af
cropfactoren.

// Hans
--
Leveret af http://enterprise-server.dk
"Vejen til en professionel løsning"

Povl H. Pedersen (11-03-2005)
Kommentar
Fra : Povl H. Pedersen


Dato : 11-03-05 07:23

In article <slrnd31kqh.63s.haj@enterprise-server.dk>, Hans Joergensen wrote:
> Povl H. Pedersen wrote:
>> Man siger som tommelfingerregel, at hvis man har en lukketid på
>> 1/brændvidden (eksempelvis 1/50 s ved 50mm) så kan et menneske holde
>> kameraet stille nok til ikke at få rystede billeder. Ved et 350D
>> med crop-faktor 1,6 bør du nok gange de 50 med 1,6 og når op på
>> en lukketid på 1/80 sekund eller hurtigere.
>
> Det er noget sludder.. Den tommelfingerregel ændres ikke af
> cropfactoren.

Hvorfor ikke ? Med crop factoren forstørrer du billedet, og dermed
vil en rystelse også være 1.6x større, og dermed risikere at blive
så stor at den spilder over på næste pixel = uskarp.

Hvis din rystelse drejer opjektivet 1 grad, så vil dette på et objektiv
med 50 grader FoV betyde at din rystelse dækker 2% af billedet.
Hvis du har en 1.6x crop faktor, så dækker objektivet måske kun 35
graders FoV, og rystelsen dækker dermed 3.5% af billedets areal. Så jo,
rystelser forstørres også (ligesom CoC ændres) ved crop faktor.

At de fleste så kan håndholde hurtigere end 1/brændvidde er en anden ting.

Hans Joergensen (11-03-2005)
Kommentar
Fra : Hans Joergensen


Dato : 11-03-05 08:35

Povl H. Pedersen wrote:
> Hvorfor ikke ? Med crop factoren forstørrer du billedet, og dermed
> vil en rystelse også være 1.6x større, og dermed risikere at blive
> så stor at den spilder over på næste pixel = uskarp.
> Hvis din rystelse drejer opjektivet 1 grad, så vil dette på et objektiv
> med 50 grader FoV betyde at din rystelse dækker 2% af billedet.

Det ændrer ikke på at billedet ville være lige så rystet på
full-frame, en grad er en grad.

> Hvis du har en 1.6x crop faktor, så dækker objektivet måske kun 35
> graders FoV, og rystelsen dækker dermed 3.5% af billedets areal. Så jo,
> rystelser forstørres også (ligesom CoC ændres) ved crop faktor.

Nej, en rystelse beskæres når der er en cropfactor, der er forskel
på forstørrelse og beskæring..

FoV ved 1.6x er præcis som på full-frame, det er bare beskåret.

// Hans
--
http://ph33r.dk - Helt galt .. :)

Povl H. Pedersen (11-03-2005)
Kommentar
Fra : Povl H. Pedersen


Dato : 11-03-05 16:25

In article <slrnd32igl.63s.haj@enterprise-server.dk>, Hans Joergensen wrote:
> Povl H. Pedersen wrote:
>> Hvorfor ikke ? Med crop factoren forstørrer du billedet, og dermed
>> vil en rystelse også være 1.6x større, og dermed risikere at blive
>> så stor at den spilder over på næste pixel = uskarp.
>> Hvis din rystelse drejer opjektivet 1 grad, så vil dette på et objektiv
>> med 50 grader FoV betyde at din rystelse dækker 2% af billedet.
>
> Det ændrer ikke på at billedet ville være lige så rystet på
> full-frame, en grad er en grad.

Enig, men procentuelt udgør rystelsen mere på crop factor kameraer,
og vil derfor lettere spilde over i nabopixels.

>
>> Hvis du har en 1.6x crop faktor, så dækker objektivet måske kun 35
>> graders FoV, og rystelsen dækker dermed 3.5% af billedets areal. Så jo,
>> rystelser forstørres også (ligesom CoC ændres) ved crop faktor.
>
> Nej, en rystelse beskæres når der er en cropfactor, der er forskel
> på forstørrelse og beskæring..
>
> FoV ved 1.6x er præcis som på full-frame, det er bare beskåret.

Enig.

Ligesom ved CoC / dybdeskarphed, så skyldes forskellen på fullframe og
1,6x crop - at man antager billedet fremkaldes i samme størrelse, og dermed
fylder din rystelse mere på printet hvor det er blæst op.

Simon Nielsen (10-03-2005)
Kommentar
Fra : Simon Nielsen


Dato : 10-03-05 22:36


"Michael" <mickat@post8.tele.dk> wrote in message
news:4230a789$0$22686$d40e179e@nntp04.dk.telia.net...
> Hej
>
> Er der nogle der kan hjælpe mig med at fortælle eller har link til hvordan
> man finder ud af hvad linserne betyder når der står F.eks. 18 -55 mm.
eller
> 55 - 200 osv osv. Hvad bruger man når man skal tæt på (makro) og hvad
bruger
> man vil have meget med på billederne???
>
> Ja, jeg er meget ny på dette område, jeg har fotograferet med et nikon
> coolpix 5000, og har nu tænkt mig at købe et Canon EOS 350D, og vil
> selvfølgelig godt lære noget om diverse linser man kan købe.

Desto lavere brændvidde (som er det tal der står lige foran mm) desto mere
får du med. et 15 mm objektiv kan få meget med men forvrænger billedet
meget, en 24 mm er meget brugt da den ikke forvrænger billedet så meget og
alligevel får meget med. Men skal du fotografere digitalt vil en 15 mm svare
til 24 mm på 35mm film, da det er et EOS 350D du har kig på er det det der
gør sig gældene. Du kan se på det og sige det midderste af billedet som er
taget på 35mm film er det du får at se på et digitalt billede, så de stærke
forvrængniger der er i hjørnerne kommer altså ikke med, et Spejlrefleks
kamera til film har en 35 mm film siddende så den bruger hele objektivets
kapacitet, men et EOS 350D har en 21 mm censor siddende. Jeg kan vise det
med en simpel lille ascii demonstration hernede

35 mm film
--------------------------------------
| ------------------------------- |
| | Canon EOS 350D | |
| | Crop factor 1,6 | |
| | | |
| | | |
| ------------------------------- |
--------------------------------------

Det er ikke helt korrekt, men her kan du se hvor meget man får ved 35 mm
film kamera og ved et Digital SLR med en crop factor, der er dog lavet DLSR
i dag der har en 35 mm censor, hvilket gør vidvinkel objektiver rigtig sjove
igen.

Ved lange brændvidder (500-800 etc.) kan man langt væk fra zoome ind på evt.
en fodboldspiller på den anden side af en fodboldbane og få et stort
billede, aller man kan sidde på den ene side af en sø og fotografere ænder
ovre på den anden side.

Når du skal helt tæt på er et makro objektiv klart det bedste, der kan fås
mellemringe eller forsatser til andre objektiver men det er langt fra så
godt som et rigtigt makro objektiv, selv har jeg et 180 mm der kan
fotografere 1:1 med en nærgrænse på 46 cm, idet at man kommer lidt væk fra
tingende man fotograferer så skræmmer man ikke så let bier, sommerfugle
eller hvad man nu vil fotografere væk. Makro objektiver har tit en meget
stor lysåbning da det giver en lavere dybdeskarphed, for når man skal
fotografere en sommerfugl skal man ikke have forstyrrende ellementer i
baggrunden, det sørger den lave dydbeskarphed for og laver en sløret
baggrund med et skarpt motiv, hvis du vil se hvad jeg mener har jeg selv et
billede på Fotokritik hvor jeg har en sløret baggrund med et skarpt
fokuspunkt http://www.fotokritik.dk/?x=/kritik.html_pic=83817

Håber det hele hjalp lidt.

Mvh
Simon



Jan Bøgh (11-03-2005)
Kommentar
Fra : Jan Bøgh


Dato : 11-03-05 11:27

Simon Nielsen wrote:
> "Michael" <mickat@post8.tele.dk> wrote in message

> Makro
> objektiver har tit en meget stor lysåbning da det giver en lavere
> dybdeskarphed, for når man skal fotografere en sommerfugl skal man
> ikke have forstyrrende ellementer i baggrunden, det sørger den lave
> dydbeskarphed for og laver en sløret baggrund med et skarpt motiv,

Jeg synes aldrig jeg har oplevet at for stor dybdeskarphed er et problem ved
makrofotografering - snarere det omvendte. Mange vil tale for at man ikke
benytter dSLR til makro men i stedet point'n'shot med små CCD'ere og dermed
korte brændvidder og deraf følgende stor dybdeskarphed.
Personligt kan jeg bedst lide mit dSLR, men kan helt afgjort godt forstå
synspunktet.
Grunden til at man har lysstærke makroobjektiver er at der skal bruges
rigtigt meget lys - alene det at få et fornuftigt søgerbillede nede omkring
1:1 er et problem. Og bevæger man sig ned i under 1:1 er der meget mørkt.
Derfor vil man næsten altid skulle supplere med kunstlys - og den store
blændeåbning er nødvendigt for at kunne fokusere.


vh
jan

--
- amatør af Guds nåde.
PS: Nye (opdateret 27/2/2004) ynkelige knipserier kan findes på
http://jan.boegh.net/foto.htm



Michael (11-03-2005)
Kommentar
Fra : Michael


Dato : 11-03-05 11:56

Hej igen

Tak for alle de gode forklaringer, det er helt sikkert noget jeg kan bruge
til noget.

Jeg hopper også lige en tur på Bibiloteket, og låner nogle billeder, men jeg
er helt sikkert blevet lidt klogere, TAK skal i have.

Nu skal jeg bare finde en god foto forretning.

Venlig hilsen

Michael



Jørgen Nielsen (12-03-2005)
Kommentar
Fra : Jørgen Nielsen


Dato : 12-03-05 19:42


"Michael" <mickat@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:42317959$0$512$d40e179e@nntp05.dk.telia.net...
> Hej igen
>
[KLIP]
>
> Jeg hopper også lige en tur på Bibiloteket, og låner nogle billeder, men
> jeg
> er helt sikkert blevet lidt klogere, TAK skal i have.
>
>
> Venlig hilsen
>
> Michael
++++++++++++++++++++++

Hej.

Tager på biblioteket og låner billeder? Hmm
--
Mvh. Jørgen Nielsen.
jorgenbs@nomorespamnielsen.tdcadsl.dk
Fjern nomorespam ved E-mail



Michael (13-03-2005)
Kommentar
Fra : Michael


Dato : 13-03-05 19:42


>
> Hej.
>
> Tager på biblioteket og låner billeder? Hmm
> --
> Mvh. Jørgen Nielsen.
>

Det er selvfølgelig BØGER jeg låner....det gik lige hurtigt nok....
>



Ole Christiansen (15-03-2005)
Kommentar
Fra : Ole Christiansen


Dato : 15-03-05 08:17


"Michael" <mickat@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:423480f1$0$29438$d40e179e@nntp06.dk.telia.net...
>
>>
>> Hej.
>>
>> Tager på biblioteket og låner billeder? Hmm
>> --
>> Mvh. Jørgen Nielsen.
>>
>
> Det er selvfølgelig BØGER jeg låner....det gik lige hurtigt nok....
>>
> Ja og linser får du hos bageren.!

--
Ole
>



Jan F. (12-03-2005)
Kommentar
Fra : Jan F.


Dato : 12-03-05 19:33

"Jan Bøgh" <spamhater@nowhere> skrev i en meddelelse
news:4231727d$0$21740$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> Jeg synes aldrig jeg har oplevet at for stor dybdeskarphed er et problem
> ved
> makrofotografering - snarere det omvendte. Mange vil tale for at man ikke
> benytter dSLR til makro men i stedet point'n'shot med små CCD'ere og
> dermed
> korte brændvidder og deraf følgende stor dybdeskarphed.

Enig, jeg bruger ofte min Canon G3 til makrooptagelser, fremfor mit
makroobjektiv.

> Grunden til at man har lysstærke makroobjektiver er at der skal bruges
> rigtigt meget lys - alene det at få et fornuftigt søgerbillede nede
> omkring
> 1:1 er et problem. Og bevæger man sig ned i under 1:1 er der meget mørkt.
> Derfor vil man næsten altid skulle supplere med kunstlys - og den store
> blændeåbning er nødvendigt for at kunne fokusere.
>

Nu er makroobjektiver sjældent ret lysstærke, snarere tværtimod og det ville
være formålsløst, da dybdeskarpheden hermed bliver for lille.

--

Jan F.



Jan Bøgh (12-03-2005)
Kommentar
Fra : Jan Bøgh


Dato : 12-03-05 20:38

Jan F. wrote:

> Nu er makroobjektiver sjældent ret lysstærke, snarere tværtimod og
> det ville være formålsløst, da dybdeskarpheden hermed bliver for
> lille.

Det normale er vel F/2.8 - om det er lysstærkt eller ej er jo en smagssag -
men det er dog mere end de fleste af de zooms folk køber ofte har. Og jeg
vil stadigvæk hævde, at /jeg/ synes der er behov for det relativt hurtige
objektiv for at få lys nok i søger og til AF.


vh
Jan


--
- amatør af Guds nåde.
PS: Nye (opdateret 27/2/2004) ynkelige knipserier kan findes på
http://jan.boegh.net/foto.htm



Jan F. (13-03-2005)
Kommentar
Fra : Jan F.


Dato : 13-03-05 09:19

"Jan Bøgh" <spamhater@nowhere> skrev i en meddelelse
news:42334521$0$18516$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> Det normale er vel F/2.8 - om det er lysstærkt eller ej er jo en
> smagssag -
> men det er dog mere end de fleste af de zooms folk køber ofte har.

At sammenligne med zooms her er vel næppe rimeligt ....
Alle Canons makroobjektiver er uden undtagelse mindre lysstærke end deres
normale ditto, det gælder sikkert også Nikon o.a.

> Og jeg
> vil stadigvæk hævde, at /jeg/ synes der er behov for det relativt hurtige
> objektiv for at få lys nok i søger og til AF.

Enig i at det selvfølgelig er ønskværdigt med en lys og klar søger.

--

Jan F.



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177504
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408551
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste