"Trunte" <ap.moeller@webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:427f8f0b$0$50645$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Af ren og skær nysgerrighed - hvordan er det lige, at regeringen har
forsøgt
> at hindre ghettodannelsen?????????
> Faktisk var der i dag på forsiden af "Urban" en artikel der blandt andet
> henviste til en undersøgelse blandt indvandrere, der viste at flertallet
> ønsker at bo i områder med overvægt af etnisk danske - kun 13% ønsker at
bo
> i områder med mange "indvandrere".
> Trunte
13%???? det er en lodret løgn
60 procent af indvandrerne foretrækker at bo i et område, hvor mindst
halvdelen af beboerne har dansk baggrund
Den anden halvdel skal deriomd så pr. definition være at samme etnisk
religiøs baggrund som dem selv
57 procent af indvandrerne foretrækker en etnisk sammensætning på
deres børns eller børnebørns skole, hvor mindst halvdelen af eleverne har
dansk baggrund. Kun tre procent foretrækker skoler, hvor de fleste elever
har udenlandsk baggrund.
Dett samme her: Hvis kun halvdelen af børnene i skolen skal være af dansk
afstamning, ja så er det stadigvæk en ghettoskole
56 procent af indvandrerne synes, at det er en god idé, når nogle
kommuner tester børns sprog og spreder dem på mange skoler, hvis de ikke kan
tilstrækkeligt dansk. '
Ja men hvis skyld er det at børnene IKKE taler ordentlig dansk heller ikke
engang når de går ud at skolen, ja det er igen forældrene som sandsynligvist
heller ikke har gidet at lære dansk ordenligt og derfor primært taler deres
oprindelsessprog med børnene. Dermed fastholder de dem i dette og forhindre
at de lærer ordenlig dansk
64 procent af indvandrerne ser det som noget positivt, hvis deres børn
omgås ikke-muslimske jævnaldrende. 15 procent ser det som noget negativt.
Men MANGE frygter tilsyneladende konsekvenserne af for tæt kontakt til
danske kammerater.
Færre, nemlig 47 procent, vil tillade deres børn at overnatte hos
ikke-muslimske kammerater, mens 32 procent siger nej.
IGEN forhindrer man børnene i at blive ordentligt integreret fordi "47
procent, vil tillade deres børn at overnatte hos ikke-muslimske kammerater,
mens 32 procent siger nej." Man forhindre børnene i at omgåes andre end
deres egne det vil konkret sige muslimske børn
Fra LO's ugebrev A4
Indvandrere siger nej til ghettoskoler
Det er ikke med indvandrernes gode vilje, at de klumpes sammen i bestemte
boligområder, og at deres børn i stigende omfang isoleres i ghettoskoler
uden kontakt med danske jævnaldrende. Et stort flertal ønsker skoler, hvor
mindst halvdelen af eleverne er danske, og mener, at det er en god idé at
sprede børn med sprogvanskeligheder på flere skoler, viser undersøgelse.
FÆLLESSKAB Det store flertal af flygtninge og indvandrere i Danmark siger
nej til skoler, hvor hovedparten af eleverne har udenlandsk baggrund. Og de
mener, at det er en god idé, når nogle kommuner praktiserer en politik, hvor
børn med anden etnisk baggrund kommer til danskprøve og spredes på mange
skoler, hvis ikke de kan tilstrækkeligt dansk.
Nydanskernes ønske om, at deres børn bliver ordentlig integreret i det
danske samfund slår tilsvarende igennem i holdningen til naboer og til
børnenes legekammerater. Et endnu større flertal af indvandrerne ser det
således som noget positivt, hvis deres børn omgås ikke-muslimske
jævnaldrende, og de ønsker ikke at bo i områder, hvor flertallet af beboerne
har udenlandsk baggrund.
Undersøgelsen kommer i kølvandet på den fornyede debat om
indvandrerghettoer, som Lars Olsens bog »Det delte Danmark« skabte og efter
en uge, hvor eksperter og borgmestre fra de store byer har slået alarm og
advaret om, at ghettodannelsen er ude af kontrol, og at folkeskolen bryder
sammen, hvis de modtager flere indvandrere.
Målingen viser, at flertallet af indvandrere er imod den nuværende udvikling
med social - og etnisk opsplitning på både bolig- og skoleområdet og kunne
således tyde på, at det er mangel på alternative muligheder, der få
indvandrere til at klumpe sig sammen i bestemte kvarterer.
Undersøgelsen, der er foretaget af Catinét Research for Ugebrevet A4, viser
blandt andet, at:
a.. 60 procent af indvandrerne foretrækker at bo i et område, hvor mindst
halvdelen af beboerne har dansk baggrund. Kun fire procent foretrækker
områder, hvor der overvejende bor folk med udenlandsk baggrund.
b.. 57 procent af indvandrerne foretrækker en etnisk sammensætning på
deres børns eller børnebørns skole, hvor mindst halvdelen af eleverne har
dansk baggrund. Kun tre procent foretrækker skoler, hvor de fleste elever
har udenlandsk baggrund.
c.. 56 procent af indvandrerne synes, at det er en god idé, når nogle
kommuner tester børns sprog og spreder dem på mange skoler, hvis de ikke kan
tilstrækkeligt dansk.
d.. 64 procent af indvandrerne ser det som noget positivt, hvis deres børn
omgås ikke-muslimske jævnaldrende. 15 procent ser det som noget negativt.
Men mange frygter tilsyneladende konsekvenserne af for tæt kontakt til
danske kammerater. Færre, nemlig 47 procent, vil tillade deres børn at
overnatte hos ikke-muslimske kammerater, mens 32 procent siger nej.
Gåsehud
På Rådmandsgade Skole på ydre Nørrebro i København, hvor fire ud af fem
elever har udenlandsk baggrund, kan undersøgelsen godt give skoleinspektør
Lise Egholm dårlig samvittighed, fordi hendes skole så åbenlyst ikke
tilbyder det, som flertallet af indvandrerforældre ønsker for deres børn.
Hun hæfter sig imidlertid ved den positive integrationsvilje, som
undersøgelsen afspejler.
»Den er lige til at få gåsehud over, men jeg ved det jo godt. Jeg oplever
det hvert år i maj, når forældrene kommer på besøg med kommende
elever. »Jamen Lise, hvor er de danske børn? Er det slet ikke en dansk
skole? Skal børnene ikke lære dansk sprog,« spørger de bekymret. Og så må
jeg tegne og fortælle om, at vi så sandelig er en dansk skole, der
underviser på dansk og har danske værdier,« fortæller hun.
Rådmandsgade Skole har i alt 27 klasser, hvoraf de 14 udelukkende består af
elever med udenlandsk baggrund. Skolen er på mange måder symptomatisk for en
udvikling, hvor elevsammensætningen i skolerne ikke kun har æn-dret sig som
følge af en anden beboersammensætning i skoledistrikterne. De har også været
påvirket af, at velstillede danske forældre har flyttet deres børn til
privatskoler eller andre skoler i kommunen, hvis de har oplevet, at andelen
af indvandrerbørn er blevet for stor.
Området, som Rådmandsgade Skole ligger i, var indtil for et par årtier siden
et typisk dansk arbejderkvarter med ældre etagebyggeri. Siden er
indvandrerne i stort tal flyttet ind i de almene lejligheder, der er skudt
op. I kvarterets mange andelslejligheder bor der også en del danske
børnefamilier. Men som det er sket i andre skoledistrikter, hvor
indvandrerbørn er kommet i flertal, har de danske forældre taget deres børn
ud af skolen til fordel for privatskoler.
I det hele taget er der ifølge Lise Egholm lang vej igen, før danskernes
vilje til integration kan måle sig med den, som indvandrerne udtrykker i
undersøgelsen. Og hun vil gerne gøre op med, hvad hun ser som rendyrket
hykleri.
»Det er til at kaste op over folk med alle de rigtige meninger, men som ikke
kan klare sig med mindre end Bernadotteskolen, når det gælder deres egne
børn. Jeg giver ikke noget for politisk korrekthed, hvis man ikke kan være
solidarisk med det område, man bor i,« siger hun.
Fatale konsekvenser
Den holdning er Manu Sareen, integrationskonsulent i Københavns Kommune og
radikalt medlem af Københavns Borgerrepræsentation, enig i:
»Indvandrerne ønsker en anden elevsammensætning i skolerne end den, de
oplever, og det er positivt. Men det får de problemer med at opnå, for
danskerne vælger ikke »de sorte skoler«. Det er jo hykleri, når man tænker
på den velvilje over for integration, man ellers hører fra brede kredse. Og
det kan få fatale konsekvenser i form af social opsplitning, hvis ikke alle
indser, at integration består i at være sammen på kryds og tværs af alle de
koder, regler og rammer, der skal holde os sammen,« advarer han.
Indvandrerne med ønsker om andre klassekammerater til deres børn kunne i
højere grad benytte sig af mulighederne for at skifte skole inden for
kommunen, ligesom mange danskere gør. Men her er de ifølge Manu Sareen
hæmmet både af manglende kendskab til mulighederne og af et negativt syn på
myndighederne, som de har med fra deres oprindelseslande.
»Bortset fra skattevæsenet har danskerne et billede af »systemet« som nogle,
der vil én det godt. Med indvandrerne er det modsat. Mange aner intet om
det, og de er bange for at søge hjælp af frygt for, at deres børn bliver
taget fra dem,« siger han.
Manu Sareen ser intet overraskende i, at flertallet af indvandrere går ind
for spredning af deres børn, hvis det er nødvendigt for at fremme børnenes
danskkundskaber. Det er et naturligt udslag af, at indvandrerne vil det
bedste for deres børn. Og han mener, at undersøgelsen dermed punkterer
venstrefløjens retorik om overgreb og tvang over for indvandrere i debatten
om den såkaldte Albertslund-model, der går ud på at sprede elever med
dårlige danskkundskaber.
Frivillighed er vigtig
Spredning af tosprogede elever har været en politisk varm kartoffel i
årevis. Ikke bare Albertslund, men for eksempel også Farum har gjort det,
mens metoden har været for kontroversiel i eksempelvis København og Århus.
Skoleborgmester i Københavns Kommune Per Bregengaard (Enhedslisten) er en af
dem, som har talt heftigt imod Albertslund-modellens element af tvang. Den
holdning ændrer undersøgelsen ikke ved. Per Bregengaard mener tværtimod, at
holdningerne i undersøgelsen passer som hånd i handske på den københavnske
magnetskole-model, som nu skal indføres i to forsøgsområder på
forberedelsesbasis i det kommende skoleår.
Indvandrerne ønsker en anden elevsammensætning i skolerne end den, de
oplever, og det er positivt. Men det får de problemer med at opnå, for
danskerne vælger ikke »de sorte skoler«. Det er jo hykleri, når man tænker
på den velvilje over for integration, man ellers hører fra brede kredse.
Manu Sareen (R), integrationskonsulent.
Ifølge magnetskole-modellen skal der reserveres pladser til elever fra
etniske minoriteter på skoler med hovedsageligt danske elever. Her bliver
lærerne nu forberedt til at undervise i dansk som andetsprog og til det
såkaldte kulturmøde. De danske elever, der ikke bliver plads til på skolerne
på grund af elevtilgangen, håber man at kunne tiltrække på de tidligere
ghettoskoler med forbedrede pædagogiske tilbud.
»Vores fornemmelse var, at der var stor interesse for en sådan model blandt
minoriteterne, og undersøgelsen viser, at der er grobund for, at den kan
komme til at fungere. Det væsentlige for os har været, at modellen bygger på
frivillighed. Derfor er det godt, at integrationsviljen viser sig at være så
stor,« siger Per Bregengaard.
Skoleborgmesteren er enig i værdien af blandede klasser og så helst, at
danske elever af sig selv vendte tilbage til de såkaldte ghettoskoler.
»På for eksempel Sjællandsgade Skole på indre Nørrebro, hvor andelen af
danske elever i 90'erne var nede på 5-10 procent, har det jo kunnet lade sig
gøre at vende udviklingen, så hovedparten af de nye elever nu er danske. Det
er sket takket være en ihærdig forældregruppe, som ikke ville leve med, at
den lokale folkeskole var så lidt repræsentativ og derfor var meget
opsøgende over for danske forældre i kvarteret,« fremhæver han.
Kærlige krav
Samme udvikling er så småt sat i gang på Rådmandsgade Skole. Fra at have
været oppe på 82 procent elever med udenlandsk baggrund er procentdelen nu
nede på 79. Og af de 95 nye børn, der starter efter sommerferien er de 30
danske.
Den udvikling har Lise Egholm tænkt sig at forstærke ved hjælp af en massiv
markedsføring, der spænder fra at rende den husstandsomdelte Nørrebro Avis
på dørene, hver eneste gang der er noget positivt at fortælle fra skolen,
til at troppe op i områdets børnehaver ledsaget af tilfredse danske forældre
for at hverve nye elever med beretninger om hendes skoles fortræffeligheder.
»Danske forældre har to betænkeligheder: Den ene går på det faglige - om de
dygtige bliver dygtige nok? Det kan vi dokumentere, at de gør. Den anden går
på det disciplinære: Er der bander i skolegården? Vi oplever ingen særlige
problemer af den slags. Men isen er utrolig tynd, for der er en enorm
opmærksomhed, hvis det er Hassan og ikke Victor, der har gjort noget galt i
skolegården,« siger hun.
Det problem har hun umiddelbart svært ved at gøre noget ved. Til gengæld kan
hun stå vagt om det faglige niveau, som blandt andet sikres ved, at
indvandrerbørn får lov til at gå børnehaveklassen om, hvis danskkundskaberne
ikke rækker til at begynde i første klasse. Så kan forældrene klage nok så
meget.
»Hvis de siger, at »han grader«, så er mit svar, at det kan godt være, men
ellers vil han komme til at græde i de næste 10 år. Der har været alt for
meget halleluja på det her område. Hvis vi vil genskabe tilliden til skolen,
så bliver vi nødt til at stille krav - kærlige krav. Og vi SKAL have
genskabt tilliden og gjort den lokale folkeskole til et fællesskab igen.
Alle børn, uanset deres baggrund, skal gå i skole dér, hvor de bor,« mener
skoleinspektøren.
Arbejde er løsningen
Halleluja er heller ikke kodeordet hos Muhammed Aslam, beboerformand i
Mjølnerparken, hvorfra nogle af eleverne i Rådmandsgade Skole kommer.
Bebyggelsen med 2.500 indbyggere er den mest ghettoprægede i Danmark med
mere end 90 procent af anden etnisk oprindelse. Langt de fleste er på
overførselsindkomst.
Muhammed Aslam retter gerne skytset mod sine egne og bebrejder ikke
danskere, at de i vid udstrækning fravælger for eksempel Rådmandsgade Skole.
»Skolevæsenet har ikke været gearet til de problemer, der er i et område som
vores. Hvis man havde varen - disciplin og kvalitet i undervisningen - så
havde man også kunderne,« mener han.
Når skolerne har problemer med disciplinen, så skyldes det ifølge Muhammed
Aslam, at forældre uden kontakt med arbejdsmarkedet og det omkringliggende
samfund mere eller mindre har sluppet ansvaret for opdragelsen af deres egne
børn og slår sig til tåls med, at kommunen tager over, hvis det skulle gå
galt.
»Løsningen på skole- og ghettoproblemerne ligger ikke i at sprede hverken
elever eller beboere. Den ligger i en social indsats og i at få skaffet folk
i arbejde, så de bliver i stand til at tage ansvaret for deres eget liv,«
siger han.
link til artikel:
http://www.ugebreveta4.dk/smcms/Ugebrevet/7422/8051/8062/8066/Index.htm?ID=8066
--
Niels-Christian Herholdt Braad
-----------------------------------------------
e-mail: ncbraad@hotmail.com
Aarhus Mod Moskeen:
http://www.aarhus-mod-moskeen.dk/