---

Er der andet end kiloet vi mangler konstanter for???


RB.

---

"rb"
> Er der andet end kiloet vi mangler konstanter for???
>
>
> RB.

kilo = 1000
kilogram = 1000 gram

---

Hans J. Jensen wrote:

> "rb"
>
>>Er der andet end kiloet vi mangler konstanter for???
>>
>>
>>RB.
>
>
> kilo = 1000
> kilogram = 1000 gram

1.000.000 mg. 1.000.000.000 mikro-gram. Avogadros tal er 6,022E23,
såvidt jeg husker. Det kan man gange med nogen andre tal for atom-vægte
osv, for at finde ud af hvor mange atomer der er af et stof i et kg af
dets masse, hvis du også gerne vil vide det?

Så kan du også regne baglæns og finde ud af hvad et atom vejer i kg. I
sidste ende er det et definitionsspørgsmål. Mener det er noget med
vægten af 12C, der definerer en unit men det kommer der sikkert en masse
andre skribenter der nu skriver mere om.


Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

"Hans J. Jensen" <jjjg3401@hotmail.spam> wrote in message
news:426bbc49$0$79463$14726298@news.sunsite.dk...
> "rb"
>> Er der andet end kiloet vi mangler konstanter for???
>>
>>
>> RB.
>
> kilo = 1000
> kilogram = 1000 gram

http://www.google.dk/search?hl=da&lr=&oi=defmore&q=define:kilo

---

"Morten Brokjær Klostergaard" skrev
> "Hans J. Jensen" wrote in message
> > kilo = 1000
> > kilogram = 1000 gram
>
> http://www.google.dk/search?hl=da&lr=&oi=defmore&q=define:kilo

Nu ved jeg ikke hvad du vil med linket. Grunden til mit indlæg var at
spørgeren havde skrevet "...kiloet...". Som jeg har lært det er der ikke
noget der hedder "et kilo". Kilo betyder 1000. Hvis man mener 1000 gram,
skal man skrive/sige kilogram. Men jeg kan se fra

http://www.dsn.dk/cgi-bin/ordbog/ronet?S.x=0&S.y=0&M=1&P=kilo

, at jeg nok tager fejl.

Mvh. Hans

---

"Hans J. Jensen" <jjjg3401@hotmail.spam> skrev i en meddelelse
news:426c1750$0$79463$14726298@news.sunsite.dk...
> "Morten Brokjær Klostergaard" skrev
>> "Hans J. Jensen" wrote in message
>> > kilo = 1000
>> > kilogram = 1000 gram

Enig. I SI er præfikset "kilo" = 1000 gange den efterfølgende enhed.

Men i SI tillader alligevel at "kilo" anvendes som synonym for "kilogram" -
fordi det altid har været almindelig sprogbrug.
Der er et par lignende undtagelser i SI.

Med vægt menes tyngdekraftense påvirkning af en masse.
Derfor vejet 1 kg bly lidt mere end 1 kg fjer - ved Jordens overflade.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

Per A. Hansen wrote:

>>>> kilo = 1000
>>>> kilogram = 1000 gram
>
> Enig. I SI er præfikset "kilo" = 1000 gange den efterfølgende enhed.


Men hvorfor er gram så ikke SI-enheden for masse i stedet for kilogram?

Torben
--
"Genghis Khan," he said, "you are a wanker; you are a tosspot; you are
a very tiny piece of turd. Thank you."

---

"Torben Frandsen" <frandsen@ret.så.privat.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:426cd5c7$0$167$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Per A. Hansen wrote:
>
>>>>> kilo = 1000
>>>>> kilogram = 1000 gram
>>
>> Enig. I SI er præfikset "kilo" = 1000 gange den efterfølgende enhed.
>
>
> Men hvorfor er gram så ikke SI-enheden for masse i stedet for kilogram?

Et godt spørgsmål.
Svaret er, at man ville have et enhedssystem, der i høj grad var tilpasset,
så
andre end fysikere kunne bruge det i dagligdagen.
Derfor tillod man "kilo" som et synonym for kilogram - en af de meget få
undtagelser.
Man undlod at anvende den naturlige grundenhed for masse - gram - , i
stedet benyttede man
den multible enhed - kilogram - som grundenhed fordi det var den, man
anvendte i praksis.
Det er historien om disse for fysikere lidt sære ting i SI.
Man tillod f.eks. også at anvende de alm. brugte vinkelgrader i stedet for
radianer, idet man
indså, det ville føre til anarki.

Man ville hellere gøre SI praktisk brugbart for at få den indført hurtigt -
sporene fra
vedtagelsen af metersystemet i 1912-1916 skræmte vel. Alle benyttede jo
f.eks.
tommer i stor stil - efter SI blev tommestokke med tommer-skala forbudt.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

"Per A. Hansen"

> Med vægt menes tyngdekraftense påvirkning af en masse.

Ok - det er den normale fysiker-definition, selv om det måske ikke er så
heldigt at den ikke svarer til almindelig gængs sprogbrug (hvor vægt
betegner det en badevægt vil vise, hvis man stiller sig op på en sådan;
dermed vil ens vægt måske være 70kg på jorden og 20kg på en anden planet,
selv om massen i begge tilfælde er 70kg)

> Derfor vejet 1 kg bly lidt mere end 1 kg fjer - ved Jordens overflade.

Det er muligt, at der er fordi det er sent, men jeg ser ikke nogen forskel:
F = m·g = 9,82N (i Danmark) for begge.

Hilsen Regnar Simonsen

---

"Regnar Simonsen" <relisi@tiscali.dk> skrev i en meddelelse news:426d5fd8$0$79461$14726298@news.sunsite.dk...
>
> Det er muligt, at der er fordi det er sent, men jeg ser ikke nogen forskel:
> F = m·g = 9,82N (i Danmark) for begge.
>
Per tænker vist på luftens opdrift (sådan var det sidst :)

Mvh
Martin

---

> > Med vægt menes tyngdekraftense påvirkning af en masse.

Regnar Simonsen:

> Ok - det er den normale fysiker-definition, selv om det måske ikke er så
> heldigt at den ikke svarer til almindelig gængs sprogbrug (hvor vægt
> betegner det en badevægt vil vise, hvis man stiller sig op på en sådan;
> dermed vil ens vægt måske være 70kg på jorden og 20kg på en anden planet,
> selv om massen i begge tilfælde er 70kg)

Massen 70 kg vejer ca. 70 *kilopond* (70 kp) på Jorden; ikke 70 kg.

(Hvor man så i dag, i SI-systemet, bruger Newton (N) ).

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

"Regnar Simonsen" <relisi@tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:426d5fd8$0$79461$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Per A. Hansen"
>
>> Med vægt menes tyngdekraftense påvirkning af en masse.
>
> Ok - det er den normale fysiker-definition, selv om det måske ikke er så
> heldigt at den ikke svarer til almindelig gængs sprogbrug (hvor vægt
> betegner det en badevægt vil vise, hvis man stiller sig op på en sådan;
> dermed vil ens vægt måske være 70kg på jorden og 20kg på en anden planet,
> selv om massen i begge tilfælde er 70kg)

Det afhænger af, om du bruger fjedervægt (måler tyngdekraften) - eller du
anvender
en skålvægt (bestemmer massen).
Det er denne forskel, der ofte giver anledning til en del forvirring.

>> Derfor vejet 1 kg bly lidt mere end 1 kg fjer - ved Jordens overflade.
>
> Det er muligt, at der er fordi det er sent, men jeg ser ikke nogen
> forskel: F = m·g = 9,82N (i Danmark) for begge.

Som Martin så rigtigt nævner, er der en større opdrift på fjer end på bly.
Hvis de vejes på skålvægt i vacuum er der ingen forskel.
(Hvem er tungest i vand - et 70 kg menneske eller 70 kg bly?)


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

Scripsit Martin Jørgensen <unoder.spam@spam.jay.net>

> 1.000.000 mg. 1.000.000.000 mikro-gram. Avogadros tal er 6,022E23,
> såvidt jeg husker. Det kan man gange med nogen andre tal for
> atom-vægte osv, for at finde ud af hvor mange atomer der er af et stof
> i et kg af dets masse, hvis du også gerne vil vide det?

Men Avogadros tal kan vist endnu ikke bestemmes med den præcision der
fordres af en måleenhed.

> Så kan du også regne baglæns og finde ud af hvad et atom vejer i kg. I
> sidste ende er det et definitionsspørgsmål. Mener det er noget med
> vægten af 12C, der definerer en unit

En atommasseenhed er defineret som 1/12 af massen af et
kulstof-12-atom (jeg kan ikke huske om det er defineret om det skal
have specifikke kemiske omgivelser, eller man går ud fra énatomig
kustofgas, eller forskellen er negligibel).

Men forholdet mellem atommasseenheden og massen af kilogramprototypen
er ikke kendt kendt med nær samme nøjagtighed som man kan gennemføre
målinger i de respektive domæner.

--
Henning Makholm "Hi! I'm an Ellen Jamesian. Do
you know what an Ellen Jamesian is?"

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse news:87pswjb8bp.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
>
> Men Avogadros tal kan vist endnu ikke bestemmes med den præcision der
> fordres af en måleenhed.

A = 6.02214199 × 10^23 (9 betydende cifre)

> En atommasseenhed er defineret som 1/12 af massen af et
> kulstof-12-atom (jeg kan ikke huske om det er defineret om det skal
> have specifikke kemiske omgivelser, eller man går ud fra énatomig
> kustofgas, eller forskellen er negligibel).

Jeg tror man bruger et massespektrometer
1 u ? 1.66053886 x 10-27 kg

> Men forholdet mellem atommasseenheden og massen af kilogramprototypen
> er ikke kendt kendt med nær samme nøjagtighed som man kan gennemføre
> målinger i de respektive domæner.

Prototypen menes at være nøjagtig med 2 microgram (8-9 betydende cifre)
men den har af uforklar-lige/ede årsager mistet 50 microgram i de sidste 100 år.

Og der har været forsøg på at indføre ny prototype baseret på A og Si-atomer.

Mvh
Martin

---

Scripsit "Hans J. Jensen" <jjjg3401@hotmail.spam>

> Nu ved jeg ikke hvad du vil med linket. Grunden til mit indlæg var at
> spørgeren havde skrevet "...kiloet...". Som jeg har lært det er der ikke
> noget der hedder "et kilo".

Jo. På dansk er "et kilo" den almindelige, dagligdags, og fuldt
korrekte betegnelse for måleenheden kg.

> Kilo betyder 1000.

Ikke som selvstændigt ord på dansk.

> Hvis man mener 1000 gram, skal man skrive/sige kilogram.

Nej.

--
Henning Makholm "Jeg køber intet af Sulla, og selv om uordenen griber
planmæssigt om sig, så er vi endnu ikke nået dertil hvor
ordentlige mennesker kan tillade sig at stjæle slaver fra
hinanden. Så er det ligegyldigt, hvor stærke, politiske modstandere vi er."

---

Det jeg mener, er at videnskaben har ikke fundet en nøjagtig konstant for
begrebet "vægt"
http://physics.nist.gov/cuu/Units/kilogram.html

Er der andre begreber vi ikke har konstanter for?

RB

---

"rb" <f> skrev i en meddelelse
news:426bbab5$0$73720$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Er der andet end kiloet vi mangler konstanter for???
>
>
> RB.
>
>