---

Kan det her lade sig gøre:

http://www.diodearray.com/About%20Us.htm

--
Venlig hilsen,

Villy Dalsgaard

---

vidal wrote:
> Kan det her lade sig gøre:
>
> http://www.diodearray.com/About%20Us.htm
>
Nej det kan det ikke. Det strider mod varmelærens 2. hovedsætning om
entropiens vækst. Man kalder en sådan maskine, som her foreslået for
en evighedsmaskine af 2. art
Noget af argumentationen er OK, men det er alligevel noget vrøvl. Den
såkaldte Fermienergi er den samme på begge sider af diodens
pn-overgang, og en istrop varme danner ikke noget spændingsfald..

Det findes utallige, af disse opfindelse. Husk at en maskine aldrig
bruger energi. Den flytter blot enrgien fra en form til en anden.
Varmeenergi er energiformen med højst entropi (laveste kvalitet) og en
masine vil altid omfordele energien
til "dårligere" kvalitet. At flytte varmeenergi kan kun lade sig gøre,
når vi har temperaturforkelle og vameenergien vil da kun kunne bevæge
sig fra den højere temperatur mod den lavere temperatur,
Med venlig hilsen
Jørn Hedegaard Povlsen

---

"@(none)" <""jhp\"@(none)"> wrote:

> vidal wrote:
> > Kan det her lade sig gøre:
> >
> > http://www.diodearray.com/About%20Us.htm
> >
> Nej det kan det ikke. Det strider mod varmelærens 2. hovedsætning om
> entropiens vækst. Man kalder en sådan maskine, som her foreslået for
> en evighedsmaskine af 2. art
> Noget af argumentationen er OK, men det er alligevel noget vrøvl. Den
> såkaldte Fermienergi er den samme på begge sider af diodens
> pn-overgang, og en istrop varme danner ikke noget spændingsfald..
>
> Det findes utallige, af disse opfindelse. Husk at en maskine aldrig
> bruger energi. Den flytter blot enrgien fra en form til en anden.
> Varmeenergi er energiformen med højst entropi (laveste kvalitet) og en
> masine vil altid omfordele energien
> til "dårligere" kvalitet. At flytte varmeenergi kan kun lade sig gøre,
> når vi har temperaturforkelle og vameenergien vil da kun kunne bevæge
> sig fra den højere temperatur mod den lavere temperatur,

Hvordan fungerer et kraft-varmeværk så?


Magnus
--
"TV can make you think that you are being educated, when in fact all
you're doing is blinking your life away with a remote control."
- Mynak Tulku

---

Scripsit magnus-marius@mail.tele.dk (Magnus Marius Rohde)

>> til "dårligere" kvalitet. At flytte varmeenergi kan kun lade sig gøre,
>> når vi har temperaturforkelle og vameenergien vil da kun kunne bevæge
>> sig fra den højere temperatur mod den lavere temperatur,

> Hvordan fungerer et kraft-varmeværk så?

Det flytter varmeenergi fra den temmelig varme kedel til de
forholdsvis kolde radiatorer ude i de små hjem. Undervejs bliver noget
af energien tappet til elektricitet.

--
Henning Makholm "The Board views the endemic use of PowerPoint
briefing slides instead of technical papers as an
illustration of the problematic methods of technical communicaion at NASA."

---

"vidal" <"vidal"@webspeed.dk> wrote:

>Kan det her lade sig gøre:
>
>http://www.diodearray.com/About%20Us.htm

Mon ikke svaret kan findes på ovenstående hjemmeside - de fleste andre
undersider har en eneste tekst: "This page will be posted by May 30, 2004."


--
Med venlig hilsen, Ove Kjeldgaard, nospam AT privat DOT dk
Natur og Friluftsliv: <http://hiker.dk>

---

Ove Kjeldgaard <ReadMyEmail@The.Signature> writes:

> "vidal" <"vidal"@webspeed.dk> wrote:
>
>>Kan det her lade sig gøre:
>>http://www.diodearray.com/About%20Us.htm
>
> Mon ikke svaret kan findes på ovenstående hjemmeside - de fleste
> andre undersider har en eneste tekst: "This page will be posted by
> May 30, 2004."

Hvis jeg læser det følgende dokument rigtigt, så har patentet nummer
3890161, og det er registreret i USA i år 1975
http://www.diodearray.com/Images/Aug%206%202002%2015.doc

Man kan søge efter patenter på USA's patentkontor, men jeg ender med
at få en tiff-fil, som jeg ikke kan læse i Linux.
http://patft.uspto.gov/netahtml/srchnum.htm

---

Niels L. Ellegaard wrote:
> Ove Kjeldgaard <ReadMyEmail@The.Signature> writes:
>
>
>>"vidal" <"vidal"@webspeed.dk> wrote:
>>
>>
>>>Kan det her lade sig gøre:
>>>http://www.diodearray.com/About%20Us.htm
>>
>>Mon ikke svaret kan findes på ovenstående hjemmeside - de fleste
>>andre undersider har en eneste tekst: "This page will be posted by
>>May 30, 2004."
>
>
> Hvis jeg læser det følgende dokument rigtigt, så har patentet nummer
> 3890161, og det er registreret i USA i år 1975
> http://www.diodearray.com/Images/Aug%206%202002%2015.doc
>
> Man kan søge efter patenter på USA's patentkontor, men jeg ender med
> at få en tiff- fil, som jeg ikke kan læse i Linux.
Jo,med mozplugger-plugin i Firefox/Mozilla.
Men tiff-filen indeholder kun et abstract.
og en figur.
Et mærkværdigt patent. Så længe folk vil betale, udstedes der
tilsyneladende patenter på hvad som helst
Og der er æbenbart også en række nyere patenter, der refererer til
nærværende..
Med venlig hilsen
Jørn Hedegaard Povlsen

> http://patft.uspto.gov/netahtml/srchnum.htm

---

"vidal" <"vidal"@webspeed.dk> skrev i en meddelelse news:4239988f$0$293$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Kan det her lade sig gøre:
>
> http://www.diodearray.com/About%20Us.htm
>
Ja, det er lidt det samme som et termoelement. Sådanne
blev brugt af NASA på månen, så princippet er godt nok.

Mvh
Martin

---

Martin Larsen wrote:
> "vidal" <"vidal"@webspeed.dk> skrev i en meddelelse news:4239988f$0$293$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
>>Kan det her lade sig gøre:
>>
>>http://www.diodearray.com/About%20Us.htm
>>
>
> Ja, det er lidt det samme som et termoelement. Sådanne
> blev brugt af NASA på månen, så princippet er godt nok.
Det er overhovedet ikke godt nok! Du kan ikke, og NASA kan heller ikke
trække energi ud en isotrop temperaturfordeling. Et termoelement virker
kun, hvis du har en temperatuforskel. Denne kan selvføllgelig etableres
på Månen ved at lade solen opvarme en side af komponenten, mens den
anden side af komponenten (termoelementet) køles af Månens
overfladetemperatur
Din skråsikkerhed overrasker mig. Har du læst mit tidligere svar?
Med venlig hilsen
Jærn Hedegaar Povlsen
..
>
> Mvh
> Martin
>
>

---

"@(none)" <""jhp\"@(none)"> skrev i en meddelelse news:4239e788$0$198$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Martin Larsen wrote:
> > "vidal" <"vidal"@webspeed.dk> skrev i en meddelelse news:4239988f$0$293$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> >
> >>Kan det her lade sig gøre:
> >>
> >>http://www.diodearray.com/About%20Us.htm
> >>
> >
> > Ja, det er lidt det samme som et termoelement. Sådanne
> > blev brugt af NASA på månen, så princippet er godt nok.
> Det er overhovedet ikke godt nok! Du kan ikke, og NASA kan heller ikke
> trække energi ud en isotrop temperaturfordeling. Et termoelement virker
> kun, hvis du har en temperatuforskel. Denne kan selvføllgelig etableres
> på Månen ved at lade solen opvarme en side af komponenten,

De brugte fission af plutonium til at skabe varme.
Det er muligt at jeg ikke har studeret Brown's patent
grundigt nok. Så vidt jeg nu ser, har det noget at
gøre med Maxwells dæmon som vist ikke er én man
er helt glad for på parnasset i øjeblikket.

Mvh
Martin

---

>> >>Kan det her lade sig goere:
>> >>
>> >>http://www.diodearray.com/About%20Us.htm
>> >>
>> >
>> > Ja, det er lidt det samme, som et termoelement. Saadanne
>> > blev brugt af NASA på maanen, sa princippet er godt nok.

> De brugte fission af plutonium til at skabe varme.

Brugte de fission - som ved en reaktor, eller var det radioaktive
stoffer, som skabte varmen (ikke fission, dog henfald)? Var det
plutonium, eller et ord som lignede?

Hvordan stoppede de neutronerne? Var der neutroner?

---

"n" <n@nej.dk> skrev i en meddelelse newssnwd8dve3z2alp@logic...

>
> Brugte de fission - som ved en reaktor, eller var det radioaktive
> stoffer, som skabte varmen (ikke fission, dog henfald)?

Du har ret - det var henfald Pu238 til U234.
Søg SNAP-27.

Mvh
Martin

---

Scripsit "vidal" <"vidal"@webspeed.dk>

> Kan det her lade sig gøre:
> http://www.diodearray.com/About%20Us.htm

Nej.

I almindelighed fordi det strider mod termodynamikken.

I særdeleshed på grund af:

| Random electrical movements emerge from a diode as a fluctuating
| forward current half the time. Once the current emerges from its
| diode of origin it is blocked from retreat through its diode of
| origin and all parallel adjacent diodes and continues to the
| electrical load of the circuit. It does impose a counter voltage
| which is the array operating voltage as it does this.

En halvlederdiode forspændt med spænding i den gale retning trækker
faktisk en lillebitte strøm. De termiske fluktuationer vores kook vil
udnytte er *medregnet* i denne lillebitte nettostrøm i spændingens
retning.

--
Henning Makholm "That's okay. I'm hoping to convince the
millions of open-minded people like Hrunkner Unnerby."

---

Henning Makholm wrote:

> Scripsit "vidal" <"vidal"@webspeed.dk>
>
>>Kan det her lade sig gøre:
>>http://www.diodearray.com/About%20Us.htm
>
>
> Nej.
>
> I almindelighed fordi det strider mod termodynamikken.

> En halvlederdiode forspændt med spænding i den gale retning trækker
> faktisk en lillebitte strøm. De termiske fluktuationer vores kook vil
> udnytte er *medregnet* i denne lillebitte nettostrøm i spændingens
> retning.

Kan man forestille sig, det virker som et peltier
element, og han så blot har 'valgt' den forkerte
forklaring?

--
Venlig hilsen,

Villy Dalsgaard

---

> >>Kan det her lade sig gøre:
> >>http://www.diodearray.com/About%20Us.htm
> >
> >
> > I almindelighed fordi det strider mod termodynamikken.
>
> > En halvlederdiode forspændt med spænding i den gale retning trækker
> > faktisk en lillebitte strøm. De termiske fluktuationer vores kook vil
> > udnytte er *medregnet* i denne lillebitte nettostrøm i spændingens
> > retning.
>
> Kan man forestille sig, det virker som et peltier
> element, og han så blot har 'valgt' den forkerte
> forklaring?
>

Jeg tænkte på det samme, der er jo forskellige termoelementer. For hvis man
fx har et af kobber-konstantantråd får man jo en spænding mellem
materialerne ved en temperatur, og stigende spænding ved højere temperatur.

klip fra Jørn Hedegaard Povlsen---------------------------
At flytte varmeenergi kan kun lade sig gøre,
når vi har temperaturforkelle og vameenergien vil da kun kunne bevæge
sig fra den højere temperatur mod den lavere temperatur,
klip----------------

bliver så varmeenergien så ikke til elektricitet ved mit nævnte
termoelement?

Jeg har et andet termoelement fra en køleboks, den skal modsat have eller
skabe en varm og kold side.

Torben

---

Torben V. Mogensen wrote:
>>>>Kan det her lade sig gøre:
>>>>http://www.diodearray.com/About%20Us.htm
>>>
>>>
>>>I almindelighed fordi det strider mod termodynamikken.
>>
>>>En halvlederdiode forspændt med spænding i den gale retning trækker
>>>faktisk en lillebitte strøm. De termiske fluktuationer vores kook vil
>>>udnytte er *medregnet* i denne lillebitte nettostrøm i spændingens
>>>retning.
>>
>>Kan man forestille sig, det virker som et peltier
>>element, og han så blot har 'valgt' den forkerte
>>forklaring?
>>
>
>
> Jeg tænkte på det samme, der er jo forskellige termoelementer. For hvis man
> fx har et af kobber-konstantantråd får man jo en spænding mellem
> materialerne ved en temperatur, og stigende spænding ved højere temperatur.
Det forstår jeg ikke+ Begge materialer har samme "Fermi-energi", hvilket
godt kan give et enrgiforskel i "ledningsbåndene", som kan fortolkes
som en kontaktapænding, Der vil imidlertid også være kontaktspændinger
mellem tilføringselektroderne og termoelementet.og summen af
kontaktspændinger går hen og bliver nul, med mindre der er
temperaturforskelle.

> klip fra Jørn Hedegaard Povlsen---------------------------
> At flytte varmeenergi kan kun lade sig gøre,
> når vi har temperaturforkelle og vameenergien vil da kun kunne bevæge
> sig fra den højere temperatur mod den lavere temperatur,
> klip----------------
>
> bliver så varmeenergien så ikke til elektricitet ved mit nævnte
> termoelement?
>
Et termoelement virker ikke medmindre der en temperaturforskel,
Hvis der er en temperatur forskel, kan varmeenergi omsættes til elektisk
energi. Men jeg ved ikke helt, om jeg har forstået dit spørgsmål.
> Jeg har et andet termoelement fra en køleboks, den skal modsat have eller
> skabe en varm og kold side.
Et termoelement skal også have en varm og en kold side.
Med venlig hilsen
Jørn Hedegaard Povlsen
>
> Torben
>
>
>

---

> > Jeg tænkte på det samme, der er jo forskellige termoelementer. For hvis
man
> > fx har et af kobber-konstantantråd får man jo en spænding mellem
> > materialerne ved en temperatur, og stigende spænding ved højere
temperatur.
> Det forstår jeg ikke+ Begge materialer har samme "Fermi-energi", hvilket
> godt kan give et enrgiforskel i "ledningsbåndene", som kan fortolkes
> som en kontaktapænding, Der vil imidlertid også være kontaktspændinger
> mellem tilføringselektroderne og termoelementet.og summen af
> kontaktspændinger går hen og bliver nul, med mindre der er
> temperaturforskelle.
>
> > klip fra Jørn Hedegaard Povlsen---------------------------
> > At flytte varmeenergi kan kun lade sig gøre,
> > når vi har temperaturforkelle og vameenergien vil da kun kunne bevæge
> > sig fra den højere temperatur mod den lavere temperatur,
> > klip----------------
> >
> > bliver så varmeenergien så ikke til elektricitet ved mit nævnte
> > termoelement?
> >
> Et termoelement virker ikke medmindre der en temperaturforskel,
> Hvis der er en temperatur forskel, kan varmeenergi omsættes til elektisk
> energi. Men jeg ved ikke helt, om jeg har forstået dit spørgsmål.
> > Jeg har et andet termoelement fra en køleboks, den skal modsat have
eller
> > skabe en varm og kold side.
> Et termoelement skal også have en varm og en kold side.

Jeg har en ven som slaglodder 2 metaltråde sammen, vist nok
kobber-konstantantråd, så kommer der en lille "loddekugle" på midten.
Denne putter han så ind i sit udgangsrør på sit oliefyr/kedel, og det giver
så en lille spænding i mV, som han så aflæser på et voltmeter med en skala
som bare viser temperatur.

Jeg har også et nyt multimeter ca 2 år gammelt, som også måler på samme
måde. "Loddekuglen" er vel kun 1 mm i diameter, kender dog ikke de 2
materialer, men har været oppe og måle 710 grader på den måde.

Hvad hedder det så, hvis det ikke kaldes termoelement? Så det fra nogle
måneder siden på engelsk hvor de vist nok kaldes thermocouplers.
Så vidst jeg lige ved, så skal udvider og krymper de 2 materialer sig i
forskellig hastighed ved en given temperatur, og det giver en
spændingsforskel, som kan måles på multimeter.

Torben

---

"Torben V. Mogensen" <vesettvm@get2net.dk> skrev i en meddelelse news:I500e.233$%q4.94@news.get2net.dk...
>
> Hvad hedder det så, hvis det ikke kaldes termoelement? Så det fra nogle
> måneder siden på engelsk hvor de vist nok kaldes thermocouplers.

Thermocouple.
http://www.temperatures.com/tcs.html

Mvh
Martin

---

Torben V. Mogensen wrote:
>>>Jeg tænkte på det samme, der er jo forskellige termoelementer. For hvis
>
> man
>
>>>fx har et af kobber-konstantantråd får man jo en spænding mellem
>>>materialerne ved en temperatur, og stigende spænding ved højere
>
> temperatur.
>
>>Det forstår jeg ikke+ Begge materialer har samme "Fermi-energi", hvilket
>> godt kan give et enrgiforskel i "ledningsbåndene", som kan fortolkes
>>som en kontaktapænding, Der vil imidlertid også være kontaktspændinger
>>mellem tilføringselektroderne og termoelementet.og summen af
>>kontaktspændinger går hen og bliver nul, med mindre der er
>>temperaturforskelle.
>>
>>
>>>klip fra Jørn Hedegaard Povlsen---------------------------
>>>At flytte varmeenergi kan kun lade sig gøre,
>>>når vi har temperaturforkelle og vameenergien vil da kun kunne bevæge
>>>sig fra den højere temperatur mod den lavere temperatur,
>>>klip----------------
>>>
>>>bliver så varmeenergien så ikke til elektricitet ved mit nævnte
>>>termoelement?
>>>
>>
>>Et termoelement virker ikke medmindre der en temperaturforskel,
>>Hvis der er en temperatur forskel, kan varmeenergi omsættes til elektisk
>>energi. Men jeg ved ikke helt, om jeg har forstået dit spørgsmål.
>>
>>>Jeg har et andet termoelement fra en køleboks, den skal modsat have
>
> eller
>
>>>skabe en varm og kold side.
>>
>>Et termoelement skal også have en varm og en kold side.
>
>
> Jeg har en ven som slaglodder 2 metaltråde sammen, vist nok
> kobber-konstantantråd, så kommer der en lille "loddekugle" på midten.
> Denne putter han så ind i sit udgangsrør på sit oliefyr/kedel, og det giver
> så en lille spænding i mV, som han så aflæser på et voltmeter med en skala
> som bare viser temperatur.
Der er adskillelige muligheder her.
Voltmeteret, er mit gæt, er en modstandsmåler?

> Jeg har også et nyt multimeter ca 2 år gammelt, som også måler på samme
> måde. "Loddekuglen" er vel kun 1 mm i diameter, kender dog ikke de 2
> materialer, men har været oppe og måle 710 grader på den måde.

Termoelementet er svært forståeligtt. For du har ret i at i selv en
sotrop tempperatur giver en kontakt mellem de to materialer et
spændingsfald. Et termoelement vil således blive positivt ladet i den
ene side og negativt i den anden side. Dette sker, og det er noget
svært at forklare, ,men det er fordi elektronerne we tvungent til at
være i energibånd der alene er bestemt af materialet,
Hvis vi har tale om komtakter mellem elektriske ledere, vil elektronerne
swøge hen hvor energien er mindts, Den ene side af kontakten får derfor
en elektrisk negativ ladning og den anden en positiv, og herved opstår
der en spænndingsforskel mellem materialerne. Spændingsforskel er
"energi/pr ladning" hvorfor en elektron der flytter fra en spænding til
en anden vil modtage eller afgive energi, I denne her føromtalte kontakt
mellem de to ledere vil der lynhurtigt indstille sig em "termisk
ligevægt" således at enrgispinget i "båndenergi" eksakt kompenseres af
spændinsforskelsenergien, således at elektronerne frit kan bevæge wsig
hen over kontakten,
Spændingsfaldet der er hen over kontakten er en målelig størrelse, men
ikke med et voltmeter med samme temperatur! Har voltmeteret en anden
temperatur end målepunktet, kan du måle en termisk induceret spænding,
hvor voltmeter+målesonde udgør det termiske element.
En noget tosset måde at måle temperatur på! Den Ohmske modstands
termiske afhængighed er noget nemmere at kalibrere på..




> Hvad hedder det så, hvis det ikke kaldes termoelement? Så det fra nogle
> måneder siden på engelsk hvor de vist nok kaldes thermocouplers.
> Så vidst jeg lige ved, så skal udvider og krymper de 2 materialer sig i
> forskellig hastighed ved en given temperatur, og det giver en
> spændingsforskel, som kan måles på multimeter.
>
> Torben
>
>

>Et termoent er. hvis det giver spænding (kræver to temperaturer) et
omvendt "Peltier" element. Halvledere har resistans der falder med med
stigende temperatur, og er måske, det du opfatter som et termoelement.

Med venlig hilsen
Jørn Hedegaard Povlsen
>
>

---

> Hvis vi har tale om komtakter mellem elektriske ledere, vil elektronerne
> swøge hen hvor energien er mindts, Den ene side af kontakten får derfor
> en elektrisk negativ ladning og den anden en positiv, og herved opstår
> der en spænndingsforskel mellem materialerne. Spændingsforskel er
> "energi/pr ladning" hvorfor en elektron der flytter fra en spænding til
> en anden vil modtage eller afgive energi, I denne her føromtalte kontakt
> mellem de to ledere vil der lynhurtigt indstille sig em "termisk
> ligevægt" således at enrgispinget i "båndenergi" eksakt kompenseres af
> spændinsforskelsenergien, således at elektronerne frit kan bevæge wsig
> hen over kontakten,
> Spændingsfaldet der er hen over kontakten er en målelig størrelse, men
> ikke med et voltmeter med samme temperatur! Har voltmeteret en anden
> temperatur end målepunktet, kan du måle en termisk induceret spænding,
> hvor voltmeter+målesonde udgør det termiske element.
> En noget tosset måde at måle temperatur på! Den Ohmske modstands
> termiske afhængighed er noget nemmere at kalibrere på..
>
>
>
>
> > Hvad hedder det så, hvis det ikke kaldes termoelement? Så det fra nogle
> > måneder siden på engelsk hvor de vist nok kaldes thermocouplers.
> > Så vidst jeg lige ved, så skal udvider og krymper de 2 materialer sig i
> > forskellig hastighed ved en given temperatur, og det giver en
> > spændingsforskel, som kan måles på multimeter.
> >

> >
> >
>
> >Et termoent er. hvis det giver spænding (kræver to temperaturer) et
> omvendt "Peltier" element. Halvledere har resistans der falder med med
> stigende temperatur, og er måske, det du opfatter som et termoelement.


Du forklarer godt for dig, Jørn. Og vil kun have et termoelement til at
være varme-kulde. Det er meget muligt at det normalt og oftest er det.
Men hvad hedder så det fysiske fænomen at man får strøm ud fra at smelte 2
forskellige metaltråde sammen, og putter dem i varme, og får strøm?
Jeg har selv lavet en test, ved at smelte jern-kobber-jern-kobber tråd
sammen, og ind i en brændeovn, og ud til et multimeter, og fik 16 mV ud af
det. Ved kun at tage en jerntråd, efter samme måde, gav det 0 mV. Så
man får lidt strøm uden en temp.forskel.
Hvordan vil du forklare det?

Torben

---

Torben V. Mogensen wrote:
>>Hvis vi har tale om komtakter mellem elektriske ledere, vil elektronerne
>>swøge hen hvor energien er mindts, Den ene side af kontakten får derfor
>>en elektrisk negativ ladning og den anden en positiv, og herved opstår
>>der en spænndingsforskel mellem materialerne. Spændingsforskel er
>>"energi/pr ladning" hvorfor en elektron der flytter fra en spænding til
>>en anden vil modtage eller afgive energi, I denne her føromtalte kontakt
>>mellem de to ledere vil der lynhurtigt indstille sig em "termisk
>>ligevægt" således at enrgispinget i "båndenergi" eksakt kompenseres af
>>spændinsforskelsenergien, således at elektronerne frit kan bevæge wsig
>>hen over kontakten,
>>Spændingsfaldet der er hen over kontakten er en målelig størrelse, men
>>ikke med et voltmeter med samme temperatur! Har voltmeteret en anden
>>temperatur end målepunktet, kan du måle en termisk induceret spænding,
>>hvor voltmeter+målesonde udgør det termiske element.
>>En noget tosset måde at måle temperatur på! Den Ohmske modstands
>>termiske afhængighed er noget nemmere at kalibrere på..
>>
>>
>>
>>
>>
>>>Hvad hedder det så, hvis det ikke kaldes termoelement? Så det fra nogle
>>>måneder siden på engelsk hvor de vist nok kaldes thermocouplers.
>>>Så vidst jeg lige ved, så skal udvider og krymper de 2 materialer sig i
>>>forskellig hastighed ved en given temperatur, og det giver en
>>>spændingsforskel, som kan måles på multimeter.
>>>
>
Spændingsforskellen kommer fordi de to metaller ikke har samme
"ledningsbåndsenergi" Elektronerne søger hen hvor enegien er mindst og
metallet med lavest ledningsbændenergi bliver hermed negativt ladet.
Dette har med "spændingsrækken" at gøre..
>
>>>
>> >Et termoent er. hvis det giver spænding (kræver to temperaturer) et
>>omvendt "Peltier" element. Halvledere har resistans der falder med med
>>stigende temperatur, og er måske, det du opfatter som et termoelement.
>
>
>
> Du forklarer godt for dig, Jørn. Og vil kun have et termoelement til at
> være varme-kulde. Det er meget muligt at det normalt og oftest er det.
> Men hvad hedder så det fysiske fænomen at man får strøm ud fra at smelte 2
> forskellige metaltråde sammen, og putter dem i varme, og får strøm?
Du får kun en støm, fordi dit voltmeter ikke er i temisk ligevægt med
det opvarmede bimetal Elektroner er glimrende varmeledere, og når du
trækker en strøm, afkøler du bimetallet. Afkølingen sker, fordi dit
voltmeter har en mindre temperatur, end bimetallet og det er
"afkølingen", der driver strømmen...
> Jeg har selv lavet en test, ved at smelte jern-kobber-jern-kobber tråd
> sammen, og ind i en brændeovn, og ud til et multimeter, og fik 16 mV ud af
> det. Ved kun at tage en jerntråd, efter samme måde, gav det 0 mV. Så
> man får lidt strøm uden en temp.forskel.
> Hvordan vil du forklare det?
>
Som ovenfor
Med venlig hilsen
Jørn Hedegaard Povlsen

> Torben
>
>

---

> >
> > Du forklarer godt for dig, Jørn. Og vil kun have et termoelement til at
> > være varme-kulde. Det er meget muligt at det normalt og oftest er det.
> > Men hvad hedder så det fysiske fænomen at man får strøm ud fra at smelte
2
> > forskellige metaltråde sammen, og putter dem i varme, og får strøm?
> Du får kun en støm, fordi dit voltmeter ikke er i temisk ligevægt med
> det opvarmede bimetal Elektroner er glimrende varmeledere, og når du
> trækker en strøm, afkøler du bimetallet. Afkølingen sker, fordi dit
> voltmeter har en mindre temperatur, end bimetallet og det er
> "afkølingen", der driver strømmen...

> > Jeg har selv lavet en test, ved at smelte jern-kobber-jern-kobber tråd
> > sammen, og ind i en brændeovn, og ud til et multimeter, og fik 16 mV ud
af
> > det. Ved kun at tage en jerntråd, efter samme måde, gav det 0 mV.
Så
> > man får lidt strøm uden en temp.forskel.
> > Hvordan vil du forklare det?
> >
> Som ovenfor

Er med på den øverste forklaring. Så må afkølingen jo trække forskelligt
strøm i jern og kobber?

Men du kan da ikke bruge den samme forklaring med jerntråden, den var jo
også varm på midten og kold i begge ender hvor det blev tilslutte multimeter
og der har de samme temp. Og det gav jo 0 mV.

Torben

---

Torben V. Mogensen wrote:
>>>Du forklarer godt for dig, Jørn. Og vil kun have et termoelement til at
>>>være varme-kulde. Det er meget muligt at det normalt og oftest er det.
>>>Men hvad hedder så det fysiske fænomen at man får strøm ud fra at smelte
>
> 2
>
>>>forskellige metaltråde sammen, og putter dem i varme, og får strøm?
>>
>>Du får kun en støm, fordi dit voltmeter ikke er i temisk ligevægt med
>>det opvarmede bimetal Elektroner er glimrende varmeledere, og når du
>>trækker en strøm, afkøler du bimetallet. Afkølingen sker, fordi dit
>>voltmeter har en mindre temperatur, end bimetallet og det er
>>"afkølingen", der driver strømmen...
>
>
>>>Jeg har selv lavet en test, ved at smelte jern-kobber-jern-kobber tråd
>>>sammen, og ind i en brændeovn, og ud til et multimeter, og fik 16 mV ud
>
> af
>
>>>det. Ved kun at tage en jerntråd, efter samme måde, gav det 0 mV.
>
> Så
>
>>>man får lidt strøm uden en temp.forskel.
>>>Hvordan vil du forklare det?
>>>
>>
>>Som ovenfor
>
>
> Er med på den øverste forklaring. Så må afkølingen jo trække forskelligt
> strøm i jern og kobber?
>
> Men du kan da ikke bruge den samme forklaring med jerntråden, den var jo
> også varm på midten og kold i begge ender hvor det blev tilslutte multimeter
> og der har de samme temp. Og det gav jo 0 mV.
>
> Torben
>
>

Du får ikke noget spændingsfald, hen over to jerntråde, fordi de to
tråde har samme ledningsbåndsenergi. Sammesætter du to metaller vil der
være en forskel i ledningsbåndsenergi, der i termisk ligevægt
introducerer en spændingsforskel. I termisk ligevægt bliver summen af
spændingsfald i et lukket kredsløb 0, og der trækkes ingen støm. Går det
lukkede kredsløb igennem områder med forskellige temperaturer, er summen
af spændingsfald ikke nødvendigvis 0, og der vil da løbe en strøm, der
drives af, at elektronerne transporterer varme fra varmt til koldt.

Med venlig hilsen
Jørn Hedegaard Povlsen

---

Scripsit "vidal" <"vidal"@webspeed.dk>
> Henning Makholm wrote:

>> En halvlederdiode forspændt med spænding i den gale retning trækker
>> faktisk en lillebitte strøm. De termiske fluktuationer vores kook vil
>> udnytte er *medregnet* i denne lillebitte nettostrøm i spændingens
>> retning.

> Kan man forestille sig, det virker som et peltier
> element, og han så blot har 'valgt' den forkerte
> forklaring?

Man kan forestille sig så meget. Umiddelbart har jeg dog svært ved at
se andet end at han beskriver en proces med kun ét varmereservoir.

--
Henning Makholm "Jeg har tydeligt gjort opmærksom på, at man ved at
følge den vej kun bliver gennemsnitligt ca. 48 år gammel,
og at man sætter sin sociale situation ganske overstyr og, så
vidt jeg kan overskue, dør i dybeste ulykkelighed og elendighed."

---

Scripsit "Torben V. Mogensen" <vesettvm@get2net.dk>

> Jeg har selv lavet en test, ved at smelte jern-kobber-jern-kobber tråd
> sammen, og ind i en brændeovn, og ud til et multimeter, og fik 16 mV ud af
> det.

Var tråden ind i brændeovnen af samme materiale som tråden ud af?

--
Henning Makholm "Nemo enim fere saltat sobrius, nisi forte insanit."

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:874qeyf6aj.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
> Scripsit "Torben V. Mogensen" <vesettvm@get2net.dk>
>
> > Jeg har selv lavet en test, ved at smelte jern-kobber-jern-kobber tråd
> > sammen, og ind i en brændeovn, og ud til et multimeter, og fik 16 mV ud
af
> > det.
>
> Var tråden ind i brændeovnen af samme materiale som tråden ud af?
>



Selv test tråden var jern-kobber-jern-kobber tråd og den ene jerntråd
kom helt ud af brændeovn til ca 25 grader. Og tilsvarende den anden ende kom
kobbertråden også helt ud. Begge ender tilsluttes via hver sin testledning
med krokodillenæb til multimeter.

Torben

---

Scripsit "Torben V. Mogensen" <vesettvm@get2net.dk>
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
>> Scripsit "Torben V. Mogensen" <vesettvm@get2net.dk>

>> > Jeg har selv lavet en test, ved at smelte jern-kobber-jern-kobber tråd
>> > sammen, og ind i en brændeovn, og ud til et multimeter, og fik 16 mV ud
>> > af det.

>> Var tråden ind i brændeovnen af samme materiale som tråden ud af?

> Selv test tråden var jern-kobber-jern-kobber tråd og den ene jerntråd
> kom helt ud af brændeovn til ca 25 grader. Og tilsvarende den anden ende kom
> kobbertråden også helt ud.

OK, så opstår din spændingsforskel ved at potentialfaldet mellem jern
og kobber er forskelligt ved forskellige temperaturer.

Hvis du lader spændingsforskellen drive en strøm gennem kredsløbet,
vil grænsepunktet mellem jern og kobber udenfor efterhånden blive
varmere, og hvis du lader det stå til begge ender af systemet har
samme temperatur, vil der ikke længere være nogen nettospænding
tilbage i kredsløbet.

--
Henning Makholm "`Update' isn't a bad word; in the right setting it is
useful. In the wrong setting, though, it is destructive..."