Henning Makholm wrote:
> Scripsit "Allan Møller" <nosmap>
>>Jeg er ved at tage et krancertifikat og vi skal i gang med subj.
>>Det kender jeg overhovedet ikke noget til og ville høre jer om der findes
>>et sted på nettet hvor man kan læse om sådan noget.
> Nøh, det ser der ikke ud til at være meget om på dansk på nettet. Og
> selvom man søger på egnelsk er de fleste af hittene formuleret
> temmelig teoretisk.
>
Da man fik det stavet rigtig fandt jeg denne:
http://www.praestkjaer.dk/dk/leksikon/stikordsregister/stikordsregister-k.htm
Der er en kort forklaring og en tilhørende illustration.
> Men gruppen her kan være en god ressource. Den er ikke så egnet til at
> forklare et emne helt fra grunden, men vi er gode til at svare på
> konkrete spørgsmål på en anden måde end lærere (fordi vi ikke er
> læreren og folk er forskellige) og måske ramme den forklaring der får
> forståelsen til at falde i hak. Som indledende præsentation får I
> forhåbentlig nogen noter eller en lærebog på kurset?
>>Umiddelbart vil jeg tro at det vi skal lære må være noget grundlæggende,
>>altså ikke den store matematiske eksamen
> Jeg tror ikke man sætter kranførere-in-spe til at arbejde sig gennem
> alle de matematiske konsekvenser af kræfternes parallellogram, men
> eftersom kraner i høj grad drejer sig om statik (læren om kræfter og
> spændinger) i praktisk anvendelse, bliver man nok nødt til at have vis
> intuitiv forståelse for en hel del af hvad bygningsingeniører gør med
> formler og græske bogstaver. Jeg formoder at I også senere vil blive
> udsat for momenter og måske bjælkelære.
> For eksempel: Hvis man vil løfte en tung kasse i fire stopper der går
> fra hvert hjørne op til en krankrog og stropperne er så korte at de
> skal ligge næsten vandret for at ramme hinanden i midten, vil hver af
> stropperne blive strakt med en meget større kraft end den wire krogen
> hænger i. Hvor meget mere? Det kan man vurdere ved at tegne et
> parallelogram på bagsiden af en konvolut. Og på samme måde kan man
> skønne hvor meget længere det er nødvendigt at gøre dem for at de ikke
> springer, hvis man ved hvor stor en del af hele kassens vægt hver
> enkelt strop kan tåle at blive belastet med.
>
Jeg mindes ikke lige at vi havde om kræfternes parallelogram i
forbindelse med krancertifikatet (20+ år siden). Men vi kom ind på det i
forbindelse med hængerkortet.
Der blev det brugt til at beskrive hvorfor en trailer vælter i et sving.
Fra tyngdepunktet blev tyngdekraften tegnet ind som en lodret akse, og
centrifugalkraften tegnet ind som en vandret akse.
Hvis centrifugalkraften blev så stor at dirigonalen faldt udenfor
dækkene (bæreplanet) ville traileren vælte.
--
MVH Finn