Scripsit "Jakob Nielsen" <a@b.c>
>>> Skal det tolkes som at gradienten er [9*x2^2; 3*x1]' ?
>> Ja, hvis altså mærket er en slåfejl. Det har ikke noget at gøre der.
> Skriver man ikke normalt vektorer som søjlevektorer?
Tja, jeg skriver dem bare som talsæt, og bekymrer mig ikke meget om om
de går opad eller henad, så længe jeg ikke skal stille en maskine
tilfreds. Når man generaliserer vil tensorer, går forskellen aligevel
tabt.
Hvis det endelig skal være, kan det tværtimod være en fordel at skrive
kovariante vektorer (herunder gradienter, se nedenfor) som
rækkevektorer, idet en måde at opfatte dem på er som en måde at angive
en lineær funktion fra vektorrummet til skalarlegemet. Man anvender
funktionen ved at tage prikprodukt, hvilet hvis man har sin gradient
skrevet som række netop svarer til matrixmultiplikation af rækken med
en søjlevektor.
> Det jeg skriver er så [9*x2^2; 3*x1] transponeret... med
> matlab-agtig syntax. Er det ikke korrekt?
Sikkert. Jeg er ikke vant til den syntaks og troede at du mente et
afledningsmærke.
>> Hvis man giver sig til at skifte koordinatsystem undervejs, skal
>> gradienten flyttes over i det nye koordinatsystem på en anden måde
>> end almindelige stedvektorer, og så skal man til at holde tungen
>> lige i munden).
> Er det meget komplekst eller nogenlunde til at forklare? Umiddelbart ville
> jeg da tro at rotationen og eventuel skalering bare ganges på gradienten.
> Translation gør ikke... det er velsagtens ikke korrekt?
Ved rotation kan du rotere gradienten på samme måde som
stedvektorerne, men skalering virker modsat på gradienten. Hvis du
strækker din graf til dobbelt størrelse bliver x'erne dobbelt så
store, men alle gradiender krymper til halvdelen af hvad de var før.
Hvis man har en koordinatsystemtransformation som er sammensat af
rotationer og skaleringer (evt forskellig skalering ad forskellige
akser) og den er givet som en samlet matrix, er der en eller anden
magisk formel for at tage hensyn til det hele på en gang, som jeg
aldrig kan huske uden at slå op. Noget i retning af den inverse af den
transponerede matrix.
Gradienter er hovedeksemplet på "kovariante vektorer" som er
karakteriseret ved at opføre sig på den måde når man skifter
koordinatsystem.
I det specielle tilfælde at alle de transformationer man betragter,
bevarer prikprodukter (herunder normer), behøver man ikke skelne
mellem ko- og kontravariante vektorer, idet begge dele så
transformeres ens.
--
Henning Makholm "Monarki, er ikke noget materielt ... Borger!"