|
|
 | Mekanisk hævert????
Fra : Morten |
Dato : 24-02-05 11:17 |
|
Hej.
Jeg har hørt om en mekanisk hævert der i "gamle dage" blev brugt til at
løfte vand fra en kilde og op...
Hæverten skulle stå mindst 1,5 m under kilden, men kunde løfte 1/10 af
vandet op OVER kildens niveau..!.
Hvordan virker sådan et fætter?
Der er ikke tale om gummislangeprinceppet fra akvariet.
Har nogen en tegning?
Venlig hilsen
Morten
| |
 Herluf Holdt, 3140 (24-02-2005)
| Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140 |
Dato : 24-02-05 11:53 |
|
Morten skrev:
> Jeg har hørt om en mekanisk hævert der i "gamle dage" blev brugt til
> at løfte vand fra en kilde og op...
> Hæverten skulle stå mindst 1,5 m under kilden, men kunde løfte 1/10 af
> vandet op OVER kildens niveau..!.
Det hedder også en "stødhævert".
> Hvordan virker sådan et fætter?
Jeg kender godt sådan en, men dur ikke til at forklare,
hvordan den virker.
Jeg synes heller ikke at Google på dansk giver mange
gode svar. Og SDE (encyklopædien) er heller ikke til hjælp.
Jeg har engang korresponderet med en mand, som troede at
han havde opfundet en "evighedsmaskine" i form af en over-
dimensioneret stødhævert. Det kunne være alletiders, hvis
han havde ret i at den idé kunne løse alle vores energiproblemer.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
| |
Herluf Holdt, 3140 (24-02-2005)
| Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140 |
Dato : 24-02-05 13:00 |
| | |
 Aage Andersen (24-02-2005)
| Kommentar
Fra : Aage Andersen |
Dato : 24-02-05 13:16 |
| | |
Aage Andersen (24-02-2005)
| Kommentar
Fra : Aage Andersen |
Dato : 24-02-05 11:58 |
|
"Morten" >
> Jeg har hørt om en mekanisk hævert der i "gamle dage" blev brugt til at
> løfte vand fra en kilde og op...
> Hæverten skulle stå mindst 1,5 m under kilden, men kunde løfte 1/10 af
> vandet op OVER kildens niveau..!.
>
> Hvordan virker sådan et fætter?
>
Opfundet af Montgolfier (luftballonens opfinder).
Beskrevet i "Opfindelsernes bog" bind 4, s. 247. Findes paa biblioteket.
Aage
| |
Kristian (24-02-2005)
| Kommentar
Fra : Kristian |
Dato : 24-02-05 12:22 |
|
Hej!
Morten wrote:
> Hej.
>
> Jeg har hørt om en mekanisk hævert der i "gamle dage" blev brugt til
> at løfte vand fra en kilde og op...
> Hæverten skulle stå mindst 1,5 m under kilden, men kunde løfte 1/10 af
> vandet op OVER kildens niveau..!.
>
> Hvordan virker sådan et fætter?
> Der er ikke tale om gummislangeprinceppet fra akvariet.
> Har nogen en tegning?
Værsgo´
http://www.homepower.com/files/rampumps.pdf
Mvh
Kaj Kristian Thomsen
| |
Morten (24-02-2005)
| Kommentar
Fra : Morten |
Dato : 24-02-05 15:44 |
|
Hej Alle.
Tak for svarene. De giver mening.
Det er utroligt at den kan virke på den måde!
Mvh
Morten
"Morten" <slet_til_og_med_forste_punktum.sys.adm@oncable.dk> skrev i en
meddelelse news:421da9b5$0$236$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej.
>
> Jeg har hørt om en mekanisk hævert der i "gamle dage" blev brugt til at
> løfte vand fra en kilde og op...
> Hæverten skulle stå mindst 1,5 m under kilden, men kunde løfte 1/10 af
> vandet op OVER kildens niveau..!.
>
> Hvordan virker sådan et fætter?
> Der er ikke tale om gummislangeprinceppet fra akvariet.
> Har nogen en tegning?
>
> Venlig hilsen
> Morten
>
| |
Martin Larsen (24-02-2005)
| Kommentar
Fra : Martin Larsen |
Dato : 24-02-05 17:40 |
| | |
N. Foldager (27-02-2005)
| Kommentar
Fra : N. Foldager |
Dato : 27-02-05 12:29 |
|
Morten:
> Tak for svarene. De giver mening.
> Det er utroligt at den kan virke på den måde!
Ja.
Energien til løftet kommer fra vandets bevægelsesenergi.
Jeg har for sjov (og noget forhastet) regnet på følgende:
Hvis 10 meter vandrør med indre diameter 20 mm gennemstrømmes af vand
med 15 ltr/min fås:
Tværsnitsarealet: 0,000314 m2
Vandets hastighed: 0,796 m/s
Massen af vandet i 10 meter rør: 3,14 kg
Hvis vi lukker hanen på 0,1 får vi en decelleration på 0,796 /0,1
= 7,96 m/s2.
Det kræver en gennemsnitskraft på 3,14 * 7,96 = 25,0 N
Det giver et tryk på tværsnitsarealet (og dermed rørets øvrige
inderside) på 25,0 / 0,000314 = 79577 N/m2
eller 0,811 ata.
Det kan man godt høre i rørene, når man lukker lidt pludseligt.
Bevægelsesenergien i den betragtede vandmængde (3,14 kg) er 0,995 J
hvilket svarer til at løfte 0,1 kg 1 meter. I dette tilfælde altså
ca.. 1/30 af vandet 1 meter.
Hvis vi øger rørlængden til 20 meter, kan vi selvfølgelig løfte
dobbelt så meget vand. (Der er dobbelt så meget energi i dobbelt så
meget vand.) Det bliver stadig ca. 1/30 af vandet 1 meter op.
Hvis vi fordobler rørdiameteren (til 40 mm) men stadig kun har 15
ltr/min, falder den liniære hastighed til 1/4 og kun ca. 1/500 af
vandet kan løftes til 1 meter. Men har vi vand nok, burde vi, for
samme drivtryk, kunne få 16 gange mere vand igennem (240 ltr/min). Den
liniære hastighed 4-dobles og vi skulle kunne løfte 1/2 af vandet 1
meter.
Hvis vi halverer rørdiameteren (til 10 mm), men kan bevare flowet
(trods 16 x så stor modstand*), så står der godt nok kun 1/4 så meget
vand i røret, men den liniære hastighed bliver 4-doblet og det samme
bliver bevægelsesenergien. Så kan halvdelen af vandet løftes op i 1
meters højde. *) Men energien til at overvinde den 16x større
modstand i røret er formentlig ikke til stede, for så ville man
formentlig ikke have valgt en stødhævert, men en egentlig pumpe.
Venlig hilsen
Niels Foldager
| |
|
|