---

Hitler-groupies og -gråt-hår-på-en-uge-løgn.



The Guardian og andre store aviser har unfair fordele - de forkæles af
statsmagt med første ret til ny viden, der burde tilbydes alle samtidigt.
Politikens oversættelse 4 maj 2005 af vidneudsagn fra Erna Flegel, Hitlers
sygeplejerske er god kilde. Ligesom Rochus Michum, adjudantens. Og Traudl
Junge, sekretæren, hvis biografi indledte den foråret-så-sagte-kommer
revisionisme som Untergang-filmen er del af og 90% korrekt om (om de 10%
fejl, der tilsværter Hitler som sindsyg, er væsentlige, er en smagssag).



Sygeplejersken beretter at på de sidste få dage i bunkeren skiftede Hitlers
sorte hår til gråt, hvilket er en umulighed, da luftbobler i hårproteinet
dannes i hårsækken og ikke kan vandre ud i hår, der er udstødt og dødt,
mange millimeter fra hårsækken. Allligevel er den 93-årige u-senile et godt
vidne.



Hun beskriver Goebbels kones overlegne intellekt og hvordan tandlægen
afliver deres vidunderlige børneflok, hvilket virker så sygt som andre
familieselvmord. Men husk at alle aflivninger ved Nyrnberg-retssag skyldtes
at "dødt vidne sladrer ikke" man ønskede at slette hard-disk og hindre
sandheden at komme frem. Børn ejedes af forældre, dengang mere end nu, og
når forældre har sat alt ind i en højere sags tjeneste, og ved med
sikkerhed, at børn som fanger vil blive manipuleret til at levere falske
vidneudsagn til sejrherrehistorieskrivningen, så er samtlige
(familie)selvmord ikke så uetiske, som partiske had-journalister gør dem
til.



Eva Braun var en intetsigende groupie - og dem var der mange af i bunkeren.
De fik frihed til "I did it my way" - blev løst fra deres ed til føreren.



Svinsk statsmagt vil eje vore liv og forbyde medlidenhedsdrab. Det er flot,
at Clint Eastwood efter at have aflivet sin evigt-lammede,
liggesår-torturerede, ben-amputerede, tunge-selvamputerede og dødsønskende
"bokse-elev-datter"
forsvinder i selvmordståger(film og bog "Million dollars baby").



(Iøvrigt skriver Fogh i JP-kronik d.d. at "rationalet bag
samarbejdspolitiken var at man troede på en tysk sejr". Sludder. Folk der
tænkte godt, fx 60årige Scavenius og 15 årige Glistrup oddsede 60-40 for
tysk kompromis-sejr før 1941 og derefter 5-90 og efter Stalingrad 1-99.)

Forkælelsen af DK efter 1945 skyldtes på ingen måde vore latterlige og få
sabotører - Italien forkæledes jo cirka lige meget trods Mussolini. Havde
Hitler vundet varig storsejr var vi blevet et gennemtysk randområde, sådan
som mange meget-kloge danske politikere arbejdede for efter 1864
("admiralstaten
under Bismarck"). København havde ikke som idag overskygget Hamburg og
Bremen, og S var blevet eneste tilladte parti, hvilket Staunings folk længe
og intenst arbejdede for skulle ske.