|
| Det Levende Søkort. Fra : P.L.P. |
Dato : 27-05-01 10:15 |
|
Hej !
Jeg har ladet mig fortælle (fra KMS.) at man kan flytte kort over fra Det
Levende Danmarkskort til Det Levende Søkort !
Men jeg kan ikke få at vide hvordan man gør det.....!
Er der nogen her som kan hjælpe mig ?
Evt. nogle forslag til hvordan man kan gør det !
Mv. Per
| |
alex (27-05-2001)
| Kommentar Fra : alex |
Dato : 27-05-01 21:55 |
|
"P.L.P." <ma-ry@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:ok4Q6.185$Qh1.1835@news.get2net.dk...
> Hej !
>
> Jeg har ladet mig fortælle (fra KMS.) at man kan flytte kort over fra
Det
> Levende Danmarkskort til Det Levende Søkort !
> Men jeg kan ikke få at vide hvordan man gør det.....!
>
Jeg har begge og søger også efter den samme oplysning, tak hvis nogen
sender mig den !
alex
| |
Boerge Mueller (02-07-2001)
| Kommentar Fra : Boerge Mueller |
Dato : 02-07-01 10:23 |
|
Prøv, og kommenter gerne:
Den pladsbesparende metode 1:
- mulighed for at anvende temaer fra Det levende Danmarkskort (DLDK) i Det levende Søkorts (DLSK) installation, - med visse begrænsninger i brug af kort.
Du skal bruge DLSK som "master" da det giver flest fordele. Start derfor med at installere DLSK og derefter DLDK. Kontroller at de begge virker.
Start derefter DLSK og vælg under Indstillinger knappen Tilføj tema. Sæt DLDK i dit cd-rom drev og gå ned i kataloget >>INSTDATA\THEMES på cd-rom drev. Her kan du vælge mellem forskellige temaer. Som eksempel vælger du at tilføje temaet "Skåne" og du kliker "OK".
Nu vælger du at starte temaet "Skåne" hvorefter der kommer en fejlmeddelelse:
PlaceNameDatabase file missing "C:\PROGRA~1\DETLEV~2\GUIBASICS\oerenavn.mdb"
For at temaet "Skåne" kan afvikles skal der installeres en stednavnedatabase i det katalog der hedder "GUIBASIC". Du finder filen >>GUIBASIC\OERENAVN.MDB under installationen af DLDK. Kopier den over i "GUIBASIC" under DLSK.
Herefter kan du skifte mellem DLSK og DLDK ved blot at skifte cd-rommen ud hver gang du skifter til et tema der kræver enten DLSK eller DLDK. DLSK prompter dig når der skal skiftes cd-rom. Bliver du irriteret over at autorun viser opstartsskærmen for de enkelte produkter ved ny indsættelse af cd-rom, slå da autorun fra i Windows.
Vælger du temaet "Grønland" er problematikken den samme som for temaet "Skåne". Installer temaet og kopier den
grønlandske stednavnedatabase (STDGROEN.MDB) over i >>GUIBASIC. For temaet "Færøerne" gælder samme procedure (FARO100.MDB).
Alle temaer fra DLDK med undtagelse af temaet "Det levende Danmarkskort" kan installeres og afvikles under DLSK som beskrevet ovenfor.
Temaerne "Forlystelser og underholdning", "Seværdigheder" og "Turistbureauer" fra DLDK er i det store hele identisk med temaet "Aktiviteter på land" fra DLSK hvorfor disse måske ikke er så spændende at have installeret i DLSK.
Bemærk at der ved metode 1 kun kan vælges kort efter hvilken cd-rom (hvilket tema) der er valgt. Hvis du f.eks. har valgt temaet "København" fra DLDK så kan der ikke vælges andre søkort end S/850000 Kort C. Dette kan vælges da det er installeret på din HD sammen med "Satellitkort" og ""Stort oversigtskort" fra DLSK. Omvendt kan du ikke anvende kortmaterialer fra DLDK hvis der er valgt et tema fra DLSK.
Hvis du har 2 cd-rom drev bliver det hele lidt nemmere. DLSK prompter dig for det ønskede drev ved skift til et tema, der kræver det andet produkt.
Har du som de fleste kun eet cd-rom drev kan det være en løsning at installere DLSK via en kopi af cd-rommen på din harddisk og tilføje temaer fra DLDK cd-rommen. Derved kan du have adgang til alle temaer fra det samme produkt, men med de begrænsninger vedr. kortmaterialet som er nævnt ovenfor.
Den lidt besværlige men bedste metode 2:
- en fuld integration af Det levende Søkort (DLSK) og Det levende Danmarkskort (DLDK)
Backup:
Inden du går i gang husk da at lave en backup af de temaer du evt. selv har lavet i DLSK og DLDK.
Dine temaer skal gemmes udenfor det katalog hvori DLSK eller DLDK er installeret. Opret et katalog f.eks. >>C:\TEMP\TEMAER til dine temaer. Temaerne gemmes ved at gå ind under indstillinger og vælge "Gem kopi". Dine udvalgte temaer bliver "pakket" i en *.DLD fil, som du senere kan installere igen ved at benytte funktionen "Indstillinger/tilføje tema".
Gem også de 3 stednavne databaserne omtalt (under Metode 1) fra GUIBASIC i DLDK samme sted. Dem skal vi bruge senere.
Har du etableret logbøger, ruter eller waypoints under "Sejlplan", er disse registreringer gemt i DLSK\USER.MDB. Gem også denne USER.MDB i >>C\TEMP\TEMAER.
Afinstallation af DLSK og DLDK:
Nu afinstallerer du både DLSK og DLDK. Fjern rester fra de mapper hvori programmerne har være installeret. (Begge programmer opretter forskellige indexfiler når programmet startes op.)
Hvis du er bekendt med brugen af programmet REGEDIT anbefales det også at fjerne evt. rester under nøglerne "HKEY_LOCAL_MACHINE" og "HKEY_CURRENT_USER".
Kopiering af data:
Til kopiering af data skal der være 1 GB ledig diskplads. Opret 2 kataloger på din disk og kald dem fx DLSK og DLDK. Kopier data fra begge cd-rommer ind i de respektive kataloger.
Efterfølgende kopieres data fra DLDK\INST_DATA\THEMES\*.DLD over i DLSK\INST_DATA\THEMES. Undlad at kopiere filen LEVENDE.DLD.
Så kopieres alle mapperne fra DLDK\THEMES over i DLSK\THEMES (Disse mapper indeholder billeder og specielle kort til temaerne.)
Endelig skal de 2 filer MAPNAMES.INI fra Katalogerne DLDK\MAPS og DLSK\MAPS samkopieres således at alle kort lægges ind i de rigtige afsnit (husk først at fjerne READ_ONLY attributten). Hvis dette er lidt for besværligt kan du downloade denne fil og kopiere den ind i kataloget DLSK\MAPS hvor du overskriver den eksisterende.
Herefter kopieres alle kortfiler *.IT fra DLDK\MAPS til DLSK\MAPS. READ_ONLY attributten fjernes fra filen DLSK\MAPS\MAPS.ITX som herefter slettes. Søg efter eventuelle andre tilbageværende *.ITX filer som også skal slettes.
Start nu installationen af DLSK fra >>C\DLSK\SETUP.EXE Husk at cd-rommen skal være i cd-rom drevet. Efter installation er det vigtigt at du booter din maskine.
Start herefter med at kopiere de 3 stednavnedatabaser fra mappen "TEMP\TEMAER" til DLSK "installationsmappen\GUIBASIC".
Editering af filen THEME.INI for DLDK temaer:
Nu startes DLSK op ved f.eks. at dobbeltklikke på den ikon som er placeret på din desktop. Kontroller at programmet kører som det plejer og at du kan vælge de sædvanlige temaer fra DLSK. Prøv så at skifte til et tema fra DLDK. Programmet beder herefter om en sti til hvor den kan finde temaet på disk. Selv om du skriver den rigtige sti så vil programmet ikke acceptere den som gyldig. Årsagen hertil er den at der i temaet ligger en henvisning til hvilket program temaet tilhører. Ved at editere i en enkelt fil i samtlige af de temaer fra DLDK som du ønsker at bruge i DLSK kan denne forhindring overvindes.
I hvert tema under installationsmappen\THEMES findes en fil kaldet "THEME.INI". Luk denne fil op med f.eks. notepad og tilføj følgende rettelse: Variablen DLDCDID ændres fra "Det levende Danmarkskort 2001 til "Det levende Søkort". Prøv dette i f.eks. temaet DKC (Danske Fortidsminder). Afslut DLSK og start det igen. Nu kan temaet Danske Fortidsminder vælges. Bemærk at der ved denne type "saminstallation" opnås fordel af til alle temaer at have alle de generelle kort til rådighed modsat hvad vi opnåede under metode 1. Temaspecifikke kort kan dog stadig kun hentes frem ved valg af det enkelte tema. F.eks. temaet København hvor de gamle kort hentes direkte fra temaet. Vær opmærksom på at View-funktionen for DLSK og DLDK fungerer forskelligt og at de specielle kort under temaet Storebælt derfor ikke kan åbnes.
Proceduren med at ændre DLDCDID i samtlige theme.ini filer færdiggøres.
Afprøv at samtlige temaer kører som ønsket.
Installation af temaet "Det levende Danmarkskort:"
Nu mangler vi kun at få installeret temaet "Det levende Danmarkskort" fra DLDK. Det skulle gerne ligge alene tilbage som det eneste tema i din installationsmappe "\DLDK\INSTDATA\THEMES".
Start med at fjerne temaet "Det levende Søkort" under indstillinger\fjern - vi geninstallerer det igen senere. Luk programmet og start det igen. Under indstillinger vælges tilføj tema og filen LEVENDE.DLD" fra "\DLDK\INSTDATA\THEMES" vælges. Hvis du forsøger at vælge temaet "Det levende Danmarkskort" fra temalisten kan dette ikke lade sig gøre af samme grund som det var tilfældet for de enkelte temaer.
Men denne gang er der flere andre ting der skal rettes førend de 2 levende temaer kan sameksistere i samme program. Hold tungen lige i munden og lav følgende rettelser:
Afslut DLSK.
I filen " installationsmappen\THEMES\LEVENDE\THEME.INI" laves følgende 2 rettelser.
1. Variablen DLDCDID rettes fra Det levende Danmarkskort 2001 til Det levende Søkort
2.. Variablen ShortName rettes til LevDK
Åbn stifinder og omdøb følgende fil og katalog:
1.. Filen levende.mdb omdøbes til LevDK.mdb.
2.. Kataloget LEVENDE omdøbes til LevDK
Start DLSK igen og prøv at skifte til temaet Det levende Danmarkskort.
Nu installeres temaet Det levende Søkort ved at vælge tilføj under indstillinger og finde filen "levende.dld" under \DLSK\INSTDATA\THEMES:
Nu skulle du kunne køre samtlige af de valgte temaer fra DLDK i DLSK. For ikke at svine unødigt med pladsen på din disk mangler vi nu kun at fjerne unødvendige filer og mapper fra dit installationskatalog. Brug stifinder og fjern hele installationskataloget "\DLDK".
"P.L.P." <ma-ry@get2net.dk> wrote in message news:ok4Q6.185$Qh1.1835@news.get2net.dk...
> Hej !
>
> Jeg har ladet mig fortælle (fra KMS.) at man kan flytte kort over fra Det
> Levende Danmarkskort til Det Levende Søkort !
> Men jeg kan ikke få at vide hvordan man gør det.....!
>
> Er der nogen her som kan hjælpe mig ?
> Evt. nogle forslag til hvordan man kan gør det !
>
> Mv. Per
>
>
>
>
>
>
| |
|
|