Nedenstående forekommer selvmodsigende ifht. overskriften: In(D)vandrerne
vil ikke integreres
Trunte
<OgierLeDanois@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:425a422d$0$79464$14726298@news.sunsite.dk...
> Fra TV2
>
> Indvandrerflertal er imod ghettoer
>
> 11-04-05: 08:53 | af: olst
>
> Det er ikke med flygtninge og indvandreres gode vilje, at de havner i
> ghetto-boligområder, viser en undersøgelse for Ugebrevet A4.
>
> 60 procent af indvandrerne foretrækker at bo i et område, hvor mindst
> halvdelen af beboerne har dansk baggrund, ligesom et flertal foretrækker
> flere danske elever i skoleklasserne.
>
> Et flertal ønsker ligeledes, at kommunerne skal teste deres børns
> danskkundskaber, og at eleverne spredes på forskellige skoler, hvis der
> er
> mange, der ikke kan tilstrækkeligt dansk.
>
> Indvandrerflertal er imod ghettoer
>
> 11-04-05: 08:53 | af: olst
>
> Det er ikke med flygtninge og indvandreres gode vilje, at de havner i
> ghetto-boligområder, viser en undersøgelse for Ugebrevet A4.
>
> 60 procent af indvandrerne foretrækker at bo i et område, hvor mindst
> halvdelen af beboerne har dansk baggrund, ligesom et flertal foretrækker
> flere danske elever i skoleklasserne.
>
> Et flertal ønsker ligeledes, at kommunerne skal teste deres børns
> danskkundskaber, og at eleverne spredes på forskellige skoler, hvis der
> er
> mange, der ikke kan tilstrækkeligt dansk.
>
> Undersøgelsen, der er foretaget af Catinét Research for Ugebrevet A4,
> viser
> blandt andet, at:
>
> a.. 60 procent af indvandrerne foretrækker at bo i et område, hvor mindst
> halvdelen af beboerne har dansk baggrund. Kun fire procent foretrækker
> områder, hvor der overvejende bor folk med udenlandsk baggrund.
> Kommentar:
>
> Hvis kun halvdelen af beborne er af dansk afstamning, ja så bor man
> stadigvæk i en ghetto og problemerne er dermed IKKE løst
> a.. 57 procent af indvandrerne foretrækker en etnisk sammensætning på
> deres børns eller børnebørns skole, hvor mindst halvdelen af eleverne har
> dansk baggrund. Kun tre procent foretrækker skoler, hvor de fleste elever
> har udenlandsk baggrund.
> Samme her: Hvis kun halvdelen af børnene i skolen skal være af dansk
> afstamning, ja så er det stadigvæk en ghettoskole
> a.. 56 procent af indvandrerne synes, at det er en god idé, når nogle
> kommuner tester børns sprog og spreder dem på mange skoler, hvis de ikke
> kan
> tilstrækkeligt dansk. '
> Ja men hvis skyld er det at børnene IKKE taler ordentlig dansk heller ikke
> engang når de går ud at skolen, ja det er igen forældrene som
> sandsynligvist
> heller ikke har gidet at lære dansk ordenligt og derfor primært taler
> deres
> oprindelsessprog med børnene. Dermed fastholder de dem i dette og
> forhindre
> at de lærer ordenlig dansk
>
> a.. 64 procent af indvandrerne ser det som noget positivt, hvis deres
> børn
> omgås ikke-muslimske jævnaldrende. 15 procent ser det som noget negativt.
> b.. Men MANGE frygter tilsyneladende konsekvenserne af for tæt kontakt
> til
> danske kammerater. Færre, nemlig 47 procent, vil tillade deres børn at
> overnatte hos ikke-muslimske kammerater, mens 32 procent siger nej.
> IGEN forhindrer man børnene i at blive ordentligt integreret fordi "47
> procent, vil tillade deres børn at overnatte hos ikke-muslimske
> kammerater,
> mens 32 procent siger nej." Man forhindre børnene i at omgåes andre end
> deres egne det vil konkret sige muslimske børn
>
> KONKLUSIONEN kan derfor IKKE blive anden end:
>
> INVANDRENE VIL IKKE INTEGRERES
>
> De siger en ting (at de vil integreres) mens de gør noget helt andet (der
> generelt modvirker integration).
>
> Og da dette tilsyneladende IKKE ændres så er der kun en løsning:
>
> De pågældende må blandt andet grundet at de IKKE vil integreres i stedet
> sendes HJEM til deres oprindelseslande.
>
>
> Fra LO's ugebrev A4
> Indvandrere siger nej til ghettoskoler
> Det er ikke med indvandrernes gode vilje, at de klumpes sammen i bestemte
> boligområder, og at deres børn i stigende omfang isoleres i ghettoskoler
> uden kontakt med danske jævnaldrende. Et stort flertal ønsker skoler, hvor
> mindst halvdelen af eleverne er danske, og mener, at det er en god idé at
> sprede børn med sprogvanskeligheder på flere skoler, viser undersøgelse.
>
> FÆLLESSKAB Det store flertal af flygtninge og indvandrere i Danmark siger
> nej til skoler, hvor hovedparten af eleverne har udenlandsk baggrund. Og
> de
> mener, at det er en god idé, når nogle kommuner praktiserer en politik,
> hvor
> børn med anden etnisk baggrund kommer til danskprøve og spredes på mange
> skoler, hvis ikke de kan tilstrækkeligt dansk.
>
> Nydanskernes ønske om, at deres børn bliver ordentlig integreret i det
> danske samfund slår tilsvarende igennem i holdningen til naboer og til
> børnenes legekammerater. Et endnu større flertal af indvandrerne ser det
> således som noget positivt, hvis deres børn omgås ikke-muslimske
> jævnaldrende, og de ønsker ikke at bo i områder, hvor flertallet af
> beboerne
> har udenlandsk baggrund.
>
> Undersøgelsen kommer i kølvandet på den fornyede debat om
> indvandrerghettoer, som Lars Olsens bog »Det delte Danmark« skabte og
> efter
> en uge, hvor eksperter og borgmestre fra de store byer har slået alarm og
> advaret om, at ghettodannelsen er ude af kontrol, og at folkeskolen
> bryder
> sammen, hvis de modtager flere indvandrere.
>
> Målingen viser, at flertallet af indvandrere er imod den nuværende
> udvikling
> med social - og etnisk opsplitning på både bolig- og skoleområdet og kunne
> således tyde på, at det er mangel på alternative muligheder, der få
> indvandrere til at klumpe sig sammen i bestemte kvarterer.
>
> Undersøgelsen, der er foretaget af Catinét Research for Ugebrevet A4,
> viser
> blandt andet, at:
>
> a.. 60 procent af indvandrerne foretrækker at bo i et område, hvor mindst
> halvdelen af beboerne har dansk baggrund. Kun fire procent foretrækker
> områder, hvor der overvejende bor folk med udenlandsk baggrund.
> b.. 57 procent af indvandrerne foretrækker en etnisk sammensætning på
> deres børns eller børnebørns skole, hvor mindst halvdelen af eleverne har
> dansk baggrund. Kun tre procent foretrækker skoler, hvor de fleste elever
> har udenlandsk baggrund.
> c.. 56 procent af indvandrerne synes, at det er en god idé, når nogle
> kommuner tester børns sprog og spreder dem på mange skoler, hvis de ikke
> kan
> tilstrækkeligt dansk.
> d.. 64 procent af indvandrerne ser det som noget positivt, hvis deres
> børn
> omgås ikke-muslimske jævnaldrende. 15 procent ser det som noget negativt.
> Men mange frygter tilsyneladende konsekvenserne af for tæt kontakt til
> danske kammerater. Færre, nemlig 47 procent, vil tillade deres børn at
> overnatte hos ikke-muslimske kammerater, mens 32 procent siger nej.
> Gåsehud
> På Rådmandsgade Skole på ydre Nørrebro i København, hvor fire ud af fem
> elever har udenlandsk baggrund, kan undersøgelsen godt give skoleinspektør
> Lise Egholm dårlig samvittighed, fordi hendes skole så åbenlyst ikke
> tilbyder det, som flertallet af indvandrerforældre ønsker for deres børn.
> Hun hæfter sig imidlertid ved den positive integrationsvilje, som
> undersøgelsen afspejler.
>
> »Den er lige til at få gåsehud over, men jeg ved det jo godt. Jeg oplever
> det hvert år i maj, når forældrene kommer på besøg med kommende
> elever. »Jamen Lise, hvor er de danske børn? Er det slet ikke en dansk
> skole? Skal børnene ikke lære dansk sprog,« spørger de bekymret. Og så må
> jeg tegne og fortælle om, at vi så sandelig er en dansk skole, der
> underviser på dansk og har danske værdier,« fortæller hun.
>
> Rådmandsgade Skole har i alt 27 klasser, hvoraf de 14 udelukkende består
> af
> elever med udenlandsk baggrund. Skolen er på mange måder symptomatisk for
> en
> udvikling, hvor elevsammensætningen i skolerne ikke kun har æn-dret sig
> som
> følge af en anden beboersammensætning i skoledistrikterne. De har også
> været
> påvirket af, at velstillede danske forældre har flyttet deres børn til
> privatskoler eller andre skoler i kommunen, hvis de har oplevet, at
> andelen
> af indvandrerbørn er blevet for stor.
>
> Området, som Rådmandsgade Skole ligger i, var indtil for et par årtier
> siden
> et typisk dansk arbejderkvarter med ældre etagebyggeri. Siden er
> indvandrerne i stort tal flyttet ind i de almene lejligheder, der er skudt
> op. I kvarterets mange andelslejligheder bor der også en del danske
> børnefamilier. Men som det er sket i andre skoledistrikter, hvor
> indvandrerbørn er kommet i flertal, har de danske forældre taget deres
> børn
> ud af skolen til fordel for privatskoler.
>
> I det hele taget er der ifølge Lise Egholm lang vej igen, før danskernes
> vilje til integration kan måle sig med den, som indvandrerne udtrykker i
> undersøgelsen. Og hun vil gerne gøre op med, hvad hun ser som rendyrket
> hykleri.
>
> »Det er til at kaste op over folk med alle de rigtige meninger, men som
> ikke
> kan klare sig med mindre end Bernadotteskolen, når det gælder deres egne
> børn. Jeg giver ikke noget for politisk korrekthed, hvis man ikke kan være
> solidarisk med det område, man bor i,« siger hun.
>
> Fatale konsekvenser
> Den holdning er Manu Sareen, integrationskonsulent i Københavns Kommune og
> radikalt medlem af Københavns Borgerrepræsentation, enig i:
>
> »Indvandrerne ønsker en anden elevsammensætning i skolerne end den, de
> oplever, og det er positivt. Men det får de problemer med at opnå, for
> danskerne vælger ikke »de sorte skoler«. Det er jo hykleri, når man tænker
> på den velvilje over for integration, man ellers hører fra brede kredse.
> Og
> det kan få fatale konsekvenser i form af social opsplitning, hvis ikke
> alle
> indser, at integration består i at være sammen på kryds og tværs af alle
> de
> koder, regler og rammer, der skal holde os sammen,« advarer han.
>
> Indvandrerne med ønsker om andre klassekammerater til deres børn kunne i
> højere grad benytte sig af mulighederne for at skifte skole inden for
> kommunen, ligesom mange danskere gør. Men her er de ifølge Manu Sareen
> hæmmet både af manglende kendskab til mulighederne og af et negativt syn
> på
> myndighederne, som de har med fra deres oprindelseslande.
>
> »Bortset fra skattevæsenet har danskerne et billede af »systemet« som
> nogle,
> der vil én det godt. Med indvandrerne er det modsat. Mange aner intet om
> det, og de er bange for at søge hjælp af frygt for, at deres børn bliver
> taget fra dem,« siger han.
>
> Manu Sareen ser intet overraskende i, at flertallet af indvandrere går ind
> for spredning af deres børn, hvis det er nødvendigt for at fremme børnenes
> danskkundskaber. Det er et naturligt udslag af, at indvandrerne vil det
> bedste for deres børn. Og han mener, at undersøgelsen dermed punkterer
> venstrefløjens retorik om overgreb og tvang over for indvandrere i
> debatten
> om den såkaldte Albertslund-model, der går ud på at sprede elever med
> dårlige danskkundskaber.
>
> Frivillighed er vigtig
> Spredning af tosprogede elever har været en politisk varm kartoffel i
> årevis. Ikke bare Albertslund, men for eksempel også Farum har gjort det,
> mens metoden har været for kontroversiel i eksempelvis København og Århus.
>
> Skoleborgmester i Københavns Kommune Per Bregengaard (Enhedslisten) er en
> af
> dem, som har talt heftigt imod Albertslund-modellens element af tvang. Den
> holdning ændrer undersøgelsen ikke ved. Per Bregengaard mener tværtimod,
> at
> holdningerne i undersøgelsen passer som hånd i handske på den københavnske
> magnetskole-model, som nu skal indføres i to forsøgsområder på
> forberedelsesbasis i det kommende skoleår.
>
> Indvandrerne ønsker en anden elevsammensætning i skolerne end den, de
> oplever, og det er positivt. Men det får de problemer med at opnå, for
> danskerne vælger ikke »de sorte skoler«. Det er jo hykleri, når man tænker
> på den velvilje over for integration, man ellers hører fra brede kredse.
> Manu Sareen (R), integrationskonsulent.
>
> Ifølge magnetskole-modellen skal der reserveres pladser til elever fra
> etniske minoriteter på skoler med hovedsageligt danske elever. Her bliver
> lærerne nu forberedt til at undervise i dansk som andetsprog og til det
> såkaldte kulturmøde. De danske elever, der ikke bliver plads til på
> skolerne
> på grund af elevtilgangen, håber man at kunne tiltrække på de tidligere
> ghettoskoler med forbedrede pædagogiske tilbud.
>
> »Vores fornemmelse var, at der var stor interesse for en sådan model
> blandt
> minoriteterne, og undersøgelsen viser, at der er grobund for, at den kan
> komme til at fungere. Det væsentlige for os har været, at modellen bygger
> på
> frivillighed. Derfor er det godt, at integrationsviljen viser sig at være
> så
> stor,« siger Per Bregengaard.
>
> Skoleborgmesteren er enig i værdien af blandede klasser og så helst, at
> danske elever af sig selv vendte tilbage til de såkaldte ghettoskoler.
>
> »På for eksempel Sjællandsgade Skole på indre Nørrebro, hvor andelen af
> danske elever i 90'erne var nede på 5-10 procent, har det jo kunnet lade
> sig
> gøre at vende udviklingen, så hovedparten af de nye elever nu er danske.
> Det
> er sket takket være en ihærdig forældregruppe, som ikke ville leve med, at
> den lokale folkeskole var så lidt repræsentativ og derfor var meget
> opsøgende over for danske forældre i kvarteret,« fremhæver han.
>
> Kærlige krav
> Samme udvikling er så småt sat i gang på Rådmandsgade Skole. Fra at have
> været oppe på 82 procent elever med udenlandsk baggrund er procentdelen nu
> nede på 79. Og af de 95 nye børn, der starter efter sommerferien er de 30
> danske.
>
> Den udvikling har Lise Egholm tænkt sig at forstærke ved hjælp af en
> massiv
> markedsføring, der spænder fra at rende den husstandsomdelte Nørrebro Avis
> på dørene, hver eneste gang der er noget positivt at fortælle fra skolen,
> til at troppe op i områdets børnehaver ledsaget af tilfredse danske
> forældre
> for at hverve nye elever med beretninger om hendes skoles
> fortræffeligheder.
>
> »Danske forældre har to betænkeligheder: Den ene går på det faglige - om
> de
> dygtige bliver dygtige nok? Det kan vi dokumentere, at de gør. Den anden
> går
> på det disciplinære: Er der bander i skolegården? Vi oplever ingen særlige
> problemer af den slags. Men isen er utrolig tynd, for der er en enorm
> opmærksomhed, hvis det er Hassan og ikke Victor, der har gjort noget galt
> i
> skolegården,« siger hun.
>
> Det problem har hun umiddelbart svært ved at gøre noget ved. Til gengæld
> kan
> hun stå vagt om det faglige niveau, som blandt andet sikres ved, at
> indvandrerbørn får lov til at gå børnehaveklassen om, hvis
> danskkundskaberne
> ikke rækker til at begynde i første klasse. Så kan forældrene klage nok så
> meget.
>
> »Hvis de siger, at »han grader«, så er mit svar, at det kan godt være, men
> ellers vil han komme til at græde i de næste 10 år. Der har været alt for
> meget halleluja på det her område. Hvis vi vil genskabe tilliden til
> skolen,
> så bliver vi nødt til at stille krav - kærlige krav. Og vi SKAL have
> genskabt tilliden og gjort den lokale folkeskole til et fællesskab igen.
> Alle børn, uanset deres baggrund, skal gå i skole dér, hvor de bor,« mener
> skoleinspektøren.
>
> Arbejde er løsningen
> Halleluja er heller ikke kodeordet hos Muhammed Aslam, beboerformand i
> Mjølnerparken, hvorfra nogle af eleverne i Rådmandsgade Skole kommer.
> Bebyggelsen med 2.500 indbyggere er den mest ghettoprægede i Danmark med
> mere end 90 procent af anden etnisk oprindelse. Langt de fleste er på
> overførselsindkomst.
>
> Muhammed Aslam retter gerne skytset mod sine egne og bebrejder ikke
> danskere, at de i vid udstrækning fravælger for eksempel Rådmandsgade
> Skole.
>
> »Skolevæsenet har ikke været gearet til de problemer, der er i et område
> som
> vores. Hvis man havde varen - disciplin og kvalitet i undervisningen - så
> havde man også kunderne,« mener han.
>
> Når skolerne har problemer med disciplinen, så skyldes det ifølge Muhammed
> Aslam, at forældre uden kontakt med arbejdsmarkedet og det omkringliggende
> samfund mere eller mindre har sluppet ansvaret for opdragelsen af deres
> egne
> børn og slår sig til tåls med, at kommunen tager over, hvis det skulle gå
> galt.
>
> »Løsningen på skole- og ghettoproblemerne ligger ikke i at sprede hverken
> elever eller beboere. Den ligger i en social indsats og i at få skaffet
> folk
> i arbejde, så de bliver i stand til at tage ansvaret for deres eget liv,«
> siger han.
>
> link til artikel:
>
http://www.ugebreveta4.dk/smcms/Ugebrevet/7422/8051/8062/8066/Index.htm?ID=8066
>
> -
> OgierLeDanois@hotmail.com
> Remember Roncevalles år 778
>
>