---

"Vores næste er ikke vor nabo, men vor nabos nabo" ironiserer Nietzsche vedr
vor manglende lyst til at hjælpe den der er os nær - vi vil hellere hjælpe
negrene i Afrika så vi kan føle os farisæisk gode og opnå en
forbundsfælle-i-ånden hvorved vi kan føle os hævet over vor nabo dvs vor
arvefjende.
Derfor var danske myndigheder følelseskolde, afstumpede, psykopatiske
overfor tyske børn, der flygtede hertil, berettiget angst for den røde hærs
bajonetter og uden at have skyld i WW2, der var startet af et naziregime
indvalgt før de fødtes. Det var folk som os, europæere som vi følte spontan
venlighed imod.

Danske borgere var humane og kærlige, når et flygtningeskib strandede ved
Møn i 1945, og vi ville gerne hjælpe privat-til-privat da de uskyldige tyske
civile rigtige-flygtninge stod i vort land.

Men altid er professionelle socialister onde, og vore bureaukrater forbød
"fraternisering".

"Der er 3 ting kvinder ikke forstår - frihed, lighed og broderskab" vitsede
Georg Bernard Shaw - og om danske statslige skrankepaver kan man sige det
samme - de var ondere end Eichmann overfor folk i nød, og tillod kun minimal
madhjælp til disse ægte flygtninge, som de byggede fine pigtrådslejre til -
for at hindre privat hjælp til dem.

Frihed hader staten. Broderskab er ækel konkurrence imod kommunal
godhedsindustri. Lighed ækles embedsmænd ved, for deres vilje til magt
kræver privilegier til vennerne - uddelt af dem. Medlidenhed i statsregi er
om at sætte i taknemlighedsgæld. Flygtningene skulle hjem til Tyskland, så
snart det blev muligt, så dem havde man ikke fornøjelse ved at sætte i
taknemlighedsgæld, så dem hjalp man minimalt.

Man skulle have ladet DET FRI MARKED HJÆLPE - ladet landmænd ansætte mødrene
som tyende og ligesom landmænd holder af deres husdyr , ville de så have
hjulpet de tyske flygtningebørn til overlevelse, hvilket statsmagt uvægerlig
er for ond til.

Bo Warming Bjelkes alle 46 Nørrebro

---

On Fri, 8 Apr 2005 04:20:30 +0200, "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> wrote:

<snip>

>Derfor var danske myndigheder følelseskolde, afstumpede, psykopatiske
>overfor tyske børn, der flygtede hertil, berettiget angst for den røde hærs
>bajonetter og uden at have skyld i WW2, der var startet af et naziregime
>indvalgt før de fødtes. Det var folk som os, europæere som vi følte spontan
>venlighed imod.
>
>Danske borgere var humane og kærlige, når et flygtningeskib strandede ved
>Møn i 1945, og vi ville gerne hjælpe privat-til-privat da de uskyldige tyske
>civile rigtige-flygtninge stod i vort land.
>

Nu må du sq tage at blive enig med dig selv, Bo. Du har lige læst og
påskrevet mig, at vi *alle* er skyldige; at jeg er lige så skyldig
som Eichmann, trods det faktum jeg blev født 24 år efter tyskerne
overgav sig. Nu er vi pludselig ikke længere alle skyldige? Eller
gælder det kun tyske børn og tyske civile?

Hvad mener du egentlig? Kan du selv finde rundt i dine skrigende
selvmodsigelser?

<snip>
--
Snuden

"I am a river to my people" -Auda abu Tayi