---

Jeg så lige en bid af nyhederne på DR1 TV med "Line" et eller andet, - hun
interviewede fru Allende og spurgte om hun - mente et eller andet - i
forhold til Andersen-kampagnens kernemål: kampen mod analfabetisme. Og
gudhjælpemig om hun ikke troede, at det på engelsk hedder "analfabetism",
heldigvis gættede Allende hvad hun mente, selv om der jo er et spring til
det engelske ord "illiterate" - fra "analfabet".

Det var et eksempel på, at når man ikke *ved*, der er noget man ikke ved, så
undersøger man det ikke og ryger så ind i problemer.
Når man tænker på sprog, så er der utallige eksempler på at folk ikke *ved*,
at hvad de tror er rigtigt, ikke er det, så kan meningsforstyrrende fejl
fortsætte i årevis.
Eller noget i den retning, men jeg synes det er et godt eksempel på
"ikke-vide" og derfor "intet-gøre".

---

Knud Larsen wrote:

>Jeg så lige en bid af nyhederne på DR1 TV med "Line" et eller andet, - hun
>interviewede fru Allende og spurgte om hun - mente et eller andet - i
>forhold til Andersen-kampagnens kernemål: kampen mod analfabetisme. Og
>gudhjælpemig om hun ikke troede, at det på engelsk hedder "analfabetism",
>heldigvis gættede Allende hvad hun mente, selv om der jo er et spring til
>det engelske ord "illiterate" - fra "analfabet".
>
>Det var et eksempel på, at når man ikke *ved*, der er noget man ikke ved, så
>undersøger man det ikke og ryger så ind i problemer.
>Når man tænker på sprog, så er der utallige eksempler på at folk ikke *ved*,
>at hvad de tror er rigtigt, ikke er det, så kan meningsforstyrrende fejl
>fortsætte i årevis.
>Eller noget i den retning, men jeg synes det er et godt eksempel på
>"ikke-vide" og derfor "intet-gøre".
>
analphabétisme heder det på fransk, det var nok derfor at hun kunne
gætte det.

---

"kvaerulant" <haabet2003@yahoo.dk> wrote in message
news:424dc1ea$0$78279$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
Knud Larsen wrote:

>Jeg så lige en bid af nyhederne på DR1 TV med "Line" et eller andet, - hun
>interviewede fru Allende og spurgte om hun - mente et eller andet - i
>forhold til Andersen-kampagnens kernemål: kampen mod analfabetisme. Og
>gudhjælpemig om hun ikke troede, at det på engelsk hedder "analfabetism",
>heldigvis gættede Allende hvad hun mente, selv om der jo er et spring til
>det engelske ord "illiterate" - fra "analfabet".
>
>Det var et eksempel på, at når man ikke *ved*, der er noget man ikke ved,
>så undersøger man det ikke og ryger så ind i problemer.
>Når man tænker på sprog, så er der utallige eksempler på at folk ikke
>*ved*, at hvad de tror er rigtigt, ikke er det, så kan meningsforstyrrende
>fejl fortsætte i årevis.
>Eller noget i den retning, men jeg synes det er et godt eksempel på
>"ikke-vide" og derfor "intet-gøre".
>
analphabétisme heder det på fransk, det var nok derfor at hun kunne
gætte det.

OK.,

---

Knud Larsen <larsen_knud@hotmail.com> wrote:

> analphabétisme heder det på fransk, det var nok derfor at hun kunne
> gætte det.

Eller måske fordi hun kendte mere til engelsk end du gør?
--
Per Erik Rønne

---

Knud Larsen wrote:
> Jeg så lige en bid af nyhederne på DR1 TV med "Line" et eller andet,
> - hun interviewede fru Allende og spurgte om hun - mente et eller
> andet - i forhold til Andersen-kampagnens kernemål: kampen mod
> analfabetisme. Og gudhjælpemig om hun ikke troede, at det på engelsk
> hedder "analfabetism", heldigvis gættede Allende hvad hun mente, selv
> om der jo er et spring til det engelske ord "illiterate" - fra
> "analfabet".
>
> Det var et eksempel på, at når man ikke *ved*, der er noget man ikke
> ved, så undersøger man det ikke og ryger så ind i problemer.
> Når man tænker på sprog, så er der utallige eksempler på at folk ikke
> *ved*, at hvad de tror er rigtigt, ikke er det, så kan
> meningsforstyrrende fejl fortsætte i årevis.
> Eller noget i den retning, men jeg synes det er et godt eksempel på
> "ikke-vide" og derfor "intet-gøre".

Hader at skulle gøre det her mod dig, Knud:

http://www.m-w.com/cgi-bin/dictionary?book=Dictionary&va=analphabetism
http://www.infoplease.com/dictionary/analphabet
http://www.tiscali.co.uk/reference/dictionaries/difficultwords/data/d0000864.html
http://www.kokogiak.com/logolepsy/ow_a.html#analphabet

---

"Henrik Svendsen" <HrSvendsen@msn.com> wrote in message
news:424dd526$0$182$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Knud Larsen wrote:
>> Jeg så lige en bid af nyhederne på DR1 TV med "Line" et eller andet,
>> - hun interviewede fru Allende og spurgte om hun - mente et eller
>> andet - i forhold til Andersen-kampagnens kernemål: kampen mod
>> analfabetisme. Og gudhjælpemig om hun ikke troede, at det på engelsk
>> hedder "analfabetism", heldigvis gættede Allende hvad hun mente, selv
>> om der jo er et spring til det engelske ord "illiterate" - fra
>> "analfabet".
>>
>> Det var et eksempel på, at når man ikke *ved*, der er noget man ikke
>> ved, så undersøger man det ikke og ryger så ind i problemer.
>> Når man tænker på sprog, så er der utallige eksempler på at folk ikke
>> *ved*, at hvad de tror er rigtigt, ikke er det, så kan
>> meningsforstyrrende fejl fortsætte i årevis.
>> Eller noget i den retning, men jeg synes det er et godt eksempel på
>> "ikke-vide" og derfor "intet-gøre".
>
> Hader at skulle gøre det her mod dig, Knud:
>
> http://www.m-w.com/cgi-bin/dictionary?book=Dictionary&va=analphabetism
> http://www.infoplease.com/dictionary/analphabet
> http://www.tiscali.co.uk/reference/dictionaries/difficultwords/data/d0000864.html
> http://www.kokogiak.com/logolepsy/ow_a.html#analphabet
>

Ja og nej - min aerede hustru som underviser i engelsk for gaestestuderende
ved canadiske universiteter vil ikke anerkende "analphabetism" som gangbar
substitut for "illiterate" (analfabet). At en dansker anvender det er
sandsynligvis et eksempel paa "Danglish" snarere end kendskab til obskur
engelsk sprogbrug.

---

"#2066" <neslein@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:d4e9d$424e10c8$45c2b067$4231@nf5.news-service.com...
> > Ja og nej - min aerede hustru som underviser i engelsk for
> gaestestuderende ved canadiske universiteter vil ikke anerkende
> "analphabetism" som gangbar substitut for "illiterate" (analfabet). At en
> dansker anvender det er sandsynligvis et eksempel paa "Danglish" snarere
> end kendskab til obskur engelsk sprogbrug.

Din kone tager fejl - omend det ikke er et særlig velkendt ord i mange af de
store engelske ordbøger, så findes det dog som et ord i "The New
International Webster's comprehensive dictionary of the English Language".
Så ordet er der altså på engelsk som et ord, der kan anvendes på sproget.

Illiterate er mest benyttet i de øvrige ordbøger jeg har adgang til.
--
ahw

---

Arne H.Wilstrup <dufaardenikke@atse.invalid> wrote:

> "#2066" <neslein@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:d4e9d$424e10c8$45c2b067$4231@nf5.news-service.com...
> > Ja og nej - min aerede hustru som underviser i engelsk for
> > gaestestuderende ved canadiske universiteter vil ikke anerkende
> > "analphabetism" som gangbar substitut for "illiterate" (analfabet). At en
> > dansker anvender det er sandsynligvis et eksempel paa "Danglish" snarere
> > end kendskab til obskur engelsk sprogbrug.
>
> Din kone tager fejl - omend det ikke er et særlig velkendt ord i mange af de
> store engelske ordbøger, så findes det dog som et ord i "The New
> International Webster's comprehensive dictionary of the English Language".
> Så ordet er der altså på engelsk som et ord, der kan anvendes på sproget.
>
> Illiterate er mest benyttet i de øvrige ordbøger jeg har adgang til.

Nu er engelsk jo et »åbent« sprog, hvor nye ord kan optages. Webster's
Collegiate Dictionary {det nyeste, der kommer med Encyclopædia
Britannica 2005} kender det dog ikke. Ej heller Oxford English
Dictionary i 23 bind kender det, med mindre det skulle være kommet med i
den seneste udgave, som jeg ikke har. Ej heller New Oxford Dictionary of
English.

Men det er altså stadig lovligt at optage nye ord i engelsk, fra andre
sprog. Som regel vil man dog hævde, at den ret kun ligger hos dem der
har engelsk som modersmål.
--
Per Erik Rønne

---

Per Rønne wrote:

> Nu er engelsk jo et »åbent« sprog, hvor nye ord kan optages. Webster's
> Collegiate Dictionary {det nyeste, der kommer med Encyclopædia
> Britannica 2005} kender det dog ikke. Ej heller Oxford English
> Dictionary i 23 bind kender det, med mindre det skulle være kommet
> med i den seneste udgave, som jeg ikke har.

Du ville have fundet det, hvis du havde brugt online-udgaven:

http://www.britannica.com/dictionary?book=Dictionary&va=analphabetism&query=analphabetism

---

Henrik Svendsen <HrSvendsen@msn.com> wrote:

> Per Rønne wrote:
>
> > Nu er engelsk jo et »åbent« sprog, hvor nye ord kan optages. Webster's
> > Collegiate Dictionary {det nyeste, der kommer med Encyclopædia
> > Britannica 2005} kender det dog ikke. Ej heller Oxford English
> > Dictionary i 23 bind kender det, med mindre det skulle være kommet
> > med i den seneste udgave, som jeg ikke har.
>
> Du ville have fundet det, hvis du havde brugt online-udgaven:
>
http://www.britannica.com/dictionary?book=Dictionary&va=analphabetism&qu
ery=analphabetism

Jeg kan nu altså ikke se at det drejer sig om Webster's Collegiate
Dictionary eller om en større udgave. Jeg tror faktisk det sidste.
--
Per Erik Rønne

---

Per Rønne wrote:
> Henrik Svendsen <HrSvendsen@msn.com> wrote:
>
>> Per Rønne wrote:
>>
>>> Nu er engelsk jo et »åbent« sprog, hvor nye ord kan optages.
>>> Webster's Collegiate Dictionary {det nyeste, der kommer med
>>> Encyclopædia Britannica 2005} kender det dog ikke. Ej heller Oxford
>>> English Dictionary i 23 bind kender det, med mindre det skulle være
>>> kommet med i den seneste udgave, som jeg ikke har.
>>
>> Du ville have fundet det, hvis du havde brugt online-udgaven:
>>
>
http://www.britannica.com/dictionary?book=Dictionary&va=analphabetism&qu
> ery=analphabetism
>
> Jeg kan nu altså ikke se at det drejer sig om Webster's Collegiate
> Dictionary eller om en større udgave. Jeg tror faktisk det sidste.

Whatever. Du ville have fundet det.

---

""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
news:1guecok.2n50s91sryn43N%spam@husumtoften.invalid...
> >>
>> Din kone tager fejl - omend det ikke er et særlig velkendt ord i mange af
>> de
>> store engelske ordbøger, så findes det dog som et ord i "The New
>> International Webster's comprehensive dictionary of the English
>> Language".
>> Så ordet er der altså på engelsk som et ord, der kan anvendes på sproget.
>>
>> Illiterate er mest benyttet i de øvrige ordbøger jeg har adgang til.
>
> Nu er engelsk jo et »åbent« sprog, hvor nye ord kan optages. Webster's
> Collegiate Dictionary {det nyeste, der kommer med Encyclopædia
> Britannica 2005} kender det dog ikke. Ej heller Oxford English
> Dictionary i 23 bind kender det, med mindre det skulle være kommet med i
> den seneste udgave, som jeg ikke har. Ej heller New Oxford Dictionary of
> English.

Det skal jeg ikke kunne sige noget om - jeg kan konstatere at ordet findes i
den encyclopedic edition fra 2003 som jeg nævnte - jeg ved ikke hvorfor den
ikke er i senere udgaver, men som sagt findes ordet i THE NEW INTERNATIONAL
WEBSTER'S COMPREHENSIVE DICTIONARY OF THE ENGLISH LANGUAGE - ENCYCLOPEDIC
EDITION 2003 - og det må vel stå til troende.
>
> Men det er altså stadig lovligt at optage nye ord i engelsk, fra andre
> sprog. Som regel vil man dog hævde, at den ret kun ligger hos dem der
> har engelsk som modersmål.

Hvem er "man"?

Men selvom dette skulle være sandt (hvad det ikke er, da engelsk jo ikke er
et forfatningskrævet sprog i UK), så er forfatterne af ovenstående vel også
"native speakers" - så jeg fastholder at det er direkte forkert at man ikke
kan bruge begrebet analphabet og dets afledninger.

--
ahw

---

Arne H.Wilstrup <dufaardenikke@atse.invalid> wrote:

> ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1guecok.2n50s91sryn43N%spam@husumtoften.invalid...
> > >>
> >> Din kone tager fejl - omend det ikke er et særlig velkendt ord i mange af
> >> de
> >> store engelske ordbøger, så findes det dog som et ord i "The New
> >> International Webster's comprehensive dictionary of the English
> >> Language".
> >> Så ordet er der altså på engelsk som et ord, der kan anvendes på sproget.
> >>
> >> Illiterate er mest benyttet i de øvrige ordbøger jeg har adgang til.
> >
> > Nu er engelsk jo et »åbent« sprog, hvor nye ord kan optages. Webster's
> > Collegiate Dictionary {det nyeste, der kommer med Encyclopædia
> > Britannica 2005} kender det dog ikke. Ej heller Oxford English
> > Dictionary i 23 bind kender det, med mindre det skulle være kommet med i
> > den seneste udgave, som jeg ikke har. Ej heller New Oxford Dictionary of
> > English.
>
> Det skal jeg ikke kunne sige noget om - jeg kan konstatere at ordet findes i
> den encyclopedic edition fra 2003 som jeg nævnte - jeg ved ikke hvorfor den
> ikke er i senere udgaver, men som sagt findes ordet i THE NEW INTERNATIONAL
> WEBSTER'S COMPREHENSIVE DICTIONARY OF THE ENGLISH LANGUAGE - ENCYCLOPEDIC
> EDITION 2003 - og det må vel stå til troende.

Du henviser til Comprehensive Dictionary, jeg til Collegiate Dictionary.
Sidstnævnte er en 1-binds ordbog beregnet på 18-21 årige /college kids/,
en alder der nogenlunde svarer til danske gymnasieelever.

> > Men det er altså stadig lovligt at optage nye ord i engelsk, fra andre
> > sprog. Som regel vil man dog hævde, at den ret kun ligger hos dem der
> > har engelsk som modersmål.
>
> Hvem er "man"?

Eksempelvis engelsklærere. Hvis du har engelsk med en 3. klasse,
accepterer du vel heller ikke at børnene bruger ordet »dreng« på
engelsk, vel.

Meget morsomt kan man så i Oxford English Dictionary læse følgende:

dreng (Eng. Hist.)

[OE. dreng, ON. drengr young man, lad, fellow, (Sw. dräng man, servant,
some one's 'man', Da. dreng boy, lad, apprentice). The modern word, had
it survived in living use, would have been dring; but the OE. and Norse
form dreng is retained by historical writers.]

A free tenant (specially) in ancient Northumbria, holding by a tenure
older than the Norman Conquest, the nature of which was partly military,
partly servile. See Maitland, 'Northumbrian Tenures' in Eng. Hist. Rev.
V. 632.

a1000 Battle of Maldon 149 Forlet ∂a drenga sum daro∂ of handa,
fleo3an of folmum. 1086 Domesday Bk. 269b, Hujus manerii [Neweton,
Lanc.] aliam terram xv. homines quos drenchs vocabant pro xv. oris
tenebant Modo sunt ibi vi. drenghs. c1100 Charter of Ranulph in Murray
Dial. S.C. Scot. 22 note, R[anulf] bisceop grete∂ wel alle his theines &
drenges of Ealondscire & of Norhamscire. c1205 Lay. 12713 Androgien wes
ther king; vnder him wes moni hæh dring. Ibid. 14700 Drenches. a1300
Cursor M. 16022 (Cott.) All thai gadird o the tun, bath freman and
dring. c1300 Havelok 2258 And sithen drenges, and sithen thaynes, And
sithen knithes, and sithen sweynes. 1874 Stubbs Const. Hist. §96 (ed. 3)
I. 262 Lanfranc turned the drengs, the rent-paying tenants of his
archiepiscopal estates, into knights for the defence of the
country. 1890 F. W. Maitland in Eng. Hist. Rev. V. 628 Under Richard I
the thegns and drengs of Northumberland paid tallage.

b. Contemptuously: A low or base fellow. Sc.

"1535 Stewart Cron. Scot. III. 278 Quhilk is knawin for ane wrache or
dring." "a1605 Polwart Flyting w. Montgomerie 796 Deid dring, dryd
sting! thou will hing but a sun3ie." "1799 Struthers To the Blackbird
ix, The Captive o' some dudron dring, Dull, fat an' frowsy."

> Men selvom dette skulle være sandt (hvad det ikke er, da engelsk jo ikke er
> et forfatningskrævet sprog i UK), så er forfatterne af ovenstående vel også
> "native speakers" - så jeg fastholder at det er direkte forkert at man ikke
> kan bruge begrebet analphabet og dets afledninger.

Det benægter jeg såmænd ikke.

--
Per Erik Rønne

---

""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
news:1gueeln.310brt18ipjd5N%spam@husumtoften.invalid...
> Arne H.Wilstrup <dufaardenikke@atse.invalid> wrote:
>
>>
>> Det skal jeg ikke kunne sige noget om - jeg kan konstatere at ordet
>> findes i
>> den encyclopedic edition fra 2003 som jeg nævnte - jeg ved ikke hvorfor
>> den
>> ikke er i senere udgaver, men som sagt findes ordet i THE NEW
>> INTERNATIONAL
>> WEBSTER'S COMPREHENSIVE DICTIONARY OF THE ENGLISH LANGUAGE - ENCYCLOPEDIC
>> EDITION 2003 - og det må vel stå til troende.
>
> Du henviser til Comprehensive Dictionary, jeg til Collegiate Dictionary.
> Sidstnævnte er en 1-binds ordbog beregnet på 18-21 årige /college kids/,
> en alder der nogenlunde svarer til danske gymnasieelever.

Og du slutter heraf?...

[..]


>
>> Hvem er "man"?
>
> Eksempelvis engelsklærere. Hvis du har engelsk med en 3. klasse,
> accepterer du vel heller ikke at børnene bruger ordet »dreng« på
> engelsk, vel.

jo, da - hvad skal de da ellers kalde et hankønsvæsen på alder med dem selv?


>
> Meget morsomt kan man så i Oxford English Dictionary læse følgende:
>
> dreng (Eng. Hist.)
>
> [OE. dreng, ON. drengr young man, lad, fellow, (Sw. dräng man, servant,
> some one's 'man', Da. dreng boy, lad, apprentice). The modern word, had
> it survived in living use, would have been dring; but the OE. and Norse
> form dreng is retained by historical writers.]

javist - men jeg accepterer dog at de siger: doktoren skrev recepten gratis,
selvom den pågældende sætning strengt taget stammer fra latin.

Til gengæld vil jeg ikke acceptere at eleverne oversætter det svenske
"dräng" med "dreng" når de læser svensk.


[..]


>> Men selvom dette skulle være sandt (hvad det ikke er, da engelsk jo ikke
>> er
>> et forfatningskrævet sprog i UK), så er forfatterne af ovenstående vel
>> også
>> "native speakers" - så jeg fastholder at det er direkte forkert at man
>> ikke
>> kan bruge begrebet analphabet og dets afledninger.
>
> Det benægter jeg såmænd ikke.

så hvorfor så denne diskussion? Kan man sige analphabet på engelsk? ja!
andet og mere er der ikke i det.

--
ahw

---

Arne H.Wilstrup <dufaardenikke@atse.invalid> wrote:

> ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1gueeln.310brt18ipjd5N%spam@husumtoften.invalid...
> > Arne H.Wilstrup <dufaardenikke@atse.invalid> wrote:
> >
> >>
> >> Det skal jeg ikke kunne sige noget om - jeg kan konstatere at ordet
> >> findes i den encyclopedic edition fra 2003 som jeg nævnte - jeg ved
> >> ikke hvorfor den ikke er i senere udgaver, men som sagt findes ordet i
> >> THE NEW INTERNATIONAL WEBSTER'S COMPREHENSIVE DICTIONARY OF THE ENGLISH
> >> LANGUAGE - ENCYCLOPEDIC EDITION 2003 - og det må vel stå til troende.
> >
> > Du henviser til Comprehensive Dictionary, jeg til Collegiate Dictionary.
> > Sidstnævnte er en 1-binds ordbog beregnet på 18-21 årige /college kids/,
> > en alder der nogenlunde svarer til danske gymnasieelever.
>
> Og du slutter heraf?...

At Webster's Collegiate Dictionary er en ordbog, man skal gøre brug af
»med omhu«.

> >> Hvem er "man"?
> >
> > Eksempelvis engelsklærere. Hvis du har engelsk med en 3. klasse,
> > accepterer du vel heller ikke at børnene bruger ordet »dreng« på
> > engelsk, vel.
>
> jo, da - hvad skal de da ellers kalde et hankønsvæsen på alder med dem selv?
>

»Boy«, naturligvis.

> > Meget morsomt kan man så i Oxford English Dictionary læse følgende:
> >
> > dreng (Eng. Hist.)
> >
> > [OE. dreng, ON. drengr young man, lad, fellow, (Sw. dräng man, servant,
> > some one's 'man', Da. dreng boy, lad, apprentice). The modern word, had
> > it survived in living use, would have been dring; but the OE. and Norse
> > form dreng is retained by historical writers.]
>
> javist - men jeg accepterer dog at de siger: doktoren skrev recepten gratis,
> selvom den pågældende sætning strengt taget stammer fra latin.
>
> Til gengæld vil jeg ikke acceptere at eleverne oversætter det svenske
> "dräng" med "dreng" når de læser svensk.

Engelsk »dreng« ligger faktisk nærmere svensk »dräng« end dansk »dreng«.
Jeg har dog mødt unge skåninge, der brugte ordet »dräng« som dansk
»dreng«. 18-19 årige skånske gymnasieelever der kalder sig selv
»drängar«. Måske en dansk sprogrest?

> >> Men selvom dette skulle være sandt (hvad det ikke er, da engelsk jo
> >> ikke er et forfatningskrævet sprog i UK), så er forfatterne af
> >> ovenstående vel også "native speakers" - så jeg fastholder at det er
> >> direkte forkert at man ikke kan bruge begrebet analphabet og dets
> >> afledninger.
> >
> > Det benægter jeg såmænd ikke.
>
> så hvorfor så denne diskussion? Kan man sige analphabet på engelsk? ja!
> andet og mere er der ikke i det.

Engelsk er et åbent sprog, der frit optager fremmede ord.
--
Per Erik Rønne

---

""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
news:1gueqkj.13n9buu1jvyqliN%spam@husumtoften.invalid...
> Arne H.Wilstrup <dufaardenikke@atse.invalid> wrote:
> >> > Eksempelvis engelsklærere. Hvis du har engelsk med en 3. klasse,
>> > accepterer du vel heller ikke at børnene bruger ordet »dreng« på
>> > engelsk, vel.
>>
>> jo, da - hvad skal de da ellers kalde et hankønsvæsen på alder med dem
>> selv?
>>
>
> »Boy«, naturligvis.

hvor er så uenigheden?

>>
>> javist - men jeg accepterer dog at de siger: doktoren skrev recepten
>> gratis,
>> selvom den pågældende sætning strengt taget stammer fra latin.
>>
>> Til gengæld vil jeg ikke acceptere at eleverne oversætter det svenske
>> "dräng" med "dreng" når de læser svensk.
>
> Engelsk »dreng« ligger faktisk nærmere svensk »dräng« end dansk »dreng«.

Javist, men "dräng" betyder nu ikke "dreng" men "karl" på en gård.

> Jeg har dog mødt unge skåninge, der brugte ordet »dräng« som dansk
> »dreng«. 18-19 årige skånske gymnasieelever der kalder sig selv
> »drängar«. Måske en dansk sprogrest?

Næ, de kalder sig selv for "karle" - Anders han var en hurtigar dräng" er
ikke "Anders han var en hurtig dreng", men "Anders var en fandens karl".
>> > Det benægter jeg såmænd ikke.
>>
>> så hvorfor så denne diskussion? Kan man sige analphabet på engelsk? ja!
>> andet og mere er der ikke i det.
>
> Engelsk er et åbent sprog, der frit optager fremmede ord.

og det har det altid gjort. Ombudsman fx.

....
ahw

---

Arne H.Wilstrup <dufaardenikke@atse.invalid> wrote:

> ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1gueqkj.13n9buu1jvyqliN%spam@husumtoften.invalid...
> > Arne H.Wilstrup <dufaardenikke@atse.invalid> wrote:
> > >> Eksempelvis engelsklærere. Hvis du har engelsk med en 3. klasse,
> >> > accepterer du vel heller ikke at børnene bruger ordet »dreng« på
> >> > engelsk, vel.

> >> jo, da - hvad skal de da ellers kalde et hankønsvæsen på alder med dem
> >> selv?
> >>

> > »Boy«, naturligvis.
>
> hvor er så uenigheden?

Ville du acceptere at de kaldte sig selv for »drengs« på engelsk?

> >> javist - men jeg accepterer dog at de siger: doktoren skrev recepten
> >> gratis, selvom den pågældende sætning strengt taget stammer fra latin.

> >> Til gengæld vil jeg ikke acceptere at eleverne oversætter det svenske
> >> "dräng" med "dreng" når de læser svensk.
> >
> > Engelsk »dreng« ligger faktisk nærmere svensk »dräng« end dansk »dreng«.
>
> Javist, men "dräng" betyder nu ikke "dreng" men "karl" på en gård.

Og »dreng« på engelsk betyder »fri fæstebonde«, altså i modsætning til
livegen. Men ordet er arkaisk. Ordet »thegn« kendes i øvrigt også,
fremgik at mit citat fra OED.

> > Jeg har dog mødt unge skåninge, der brugte ordet »dräng« som dansk
> > »dreng«. 18-19 årige skånske gymnasieelever der kalder sig selv
> > »drängar«. Måske en dansk sprogrest?

> Næ, de kalder sig selv for "karle" - Anders han var en hurtigar dräng" er
> ikke "Anders han var en hurtig dreng", men "Anders var en fandens karl".

Svensk »dräng« betyder »karl« i betydningen »landbrugsmedhjælper«. Det
er ikke det samme som at skånsk, der i bund og grund er en dansk dialekt
med en bunke svenske låneord, ikke kan have bevaret den samme betydning
af dreng/dräng som på dansk.
--
Per Erik Rønne

---

""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
news:1gueum6.vaql875nt1t6N%spam@husumtoften.invalid...
> Svensk »dräng« betyder »karl« i betydningen »landbrugsmedhjælper«. Det
> er ikke det samme som at skånsk, der i bund og grund er en dansk dialekt
> med en bunke svenske låneord, ikke kan have bevaret den samme betydning
> af dreng/dräng som på dansk.

Som "1/4" skånning, der som dreng (sic!) tilbragte mine barneår hos min
skånske farmor i landet (såvel som på Frederiksberg) hvor jeg talte sproget,
kan jeg sige at jeg godt er klar over at dräng IKKE betyder "karl" i
almindelig forstand - jeg sigtede til begrebet "karl" som også anvendes her
i landet om netop en landbrugsmedhjælper.

I øvrigt siger man "pojk" om dreng på skånsk og Pojkatåget i Malmø er som
der står et "drengetog", der førte mændene og drengene til arbejdet til og
fra Malmø og omegn.
--
ahw

---

Arne H.Wilstrup <dufaardenikke@atse.invalid> wrote:

> ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1gueum6.vaql875nt1t6N%spam@husumtoften.invalid...
> > Svensk »dräng« betyder »karl« i betydningen »landbrugsmedhjælper«. Det
> > er ikke det samme som at skånsk, der i bund og grund er en dansk dialekt
> > med en bunke svenske låneord, ikke kan have bevaret den samme betydning
> > af dreng/dräng som på dansk.
>
> Som "1/4" skånning, der som dreng (sic!) tilbragte mine barneår hos min
> skånske farmor i landet (såvel som på Frederiksberg) hvor jeg talte sproget,
> kan jeg sige at jeg godt er klar over at dräng IKKE betyder "karl" i
> almindelig forstand - jeg sigtede til begrebet "karl" som også anvendes her
> i landet om netop en landbrugsmedhjælper.
>
> I øvrigt siger man "pojk" om dreng på skånsk og Pojkatåget i Malmø er som
> der står et "drengetog", der førte mændene og drengene til arbejdet til og
> fra Malmø og omegn.

I så fald må jeg tro, at den svenske gymnasieelev kaldte ham selv og
hans mandlige klassekammerater for »drängar« fordi han talte med en
dansker: mig. I øvrigt er det ikke ukendt at ord kan have mange
forskellige betydninger, og at begreber kan have mange forskellige ord.
Det gælder ikke mindst ordet for et ungt menneske af hankøn, mens et
voksent menneske af hankøn hedder det samme på alle germanske sprog.
--
Per Erik Rønne

---

"Arne H.Wilstrup" wrote ...

> Din kone tager fejl -

Tror du ikke, lærerinden i Canada ved, hvad der er engelsk, og hvad
der ikke er engelsk? Ordet "analphabetism" er ikke gangbart på
engelsk. Det kan man konstatere ved at søge på Google i U.K.:

analphabetism: Results 15 English pages
illiteracy: Results 42,900 English pages

Hvis man søger på BBC World Service's nyheder, får man oplyst:

There are no pages about "analphabetism" from BBC News .

Bent

---

"Bent Jensen" <kongaead@my-deja.com> skrev i en meddelelse
news:9a3bbfb0.0504020838.5eece812@posting.google.com...
> "Arne H.Wilstrup" wrote ...
>
>> Din kone tager fejl -
>
> Tror du ikke, lærerinden i Canada ved, hvad der er engelsk, og hvad
> der ikke er engelsk?

Åbenbart ikke - men jeg kan da spørge dig om det samme: tror du ikke at
Webster's comprehensive dictionary ved hvad der er engelsk og hvad der ikke
er engelsk?

Ordet "analphabetism" er ikke gangbart på
> engelsk.

vrøvl!

Det kan man konstatere ved at søge på Google i U.K.:
>
> analphabetism: Results 15 English pages
> illiteracy: Results 42,900 English pages

Det siger ikke noget om hvorvidt det er gangbart, blot at det ikke anvendes
så hyppigt.
>
> Hvis man søger på BBC World Service's nyheder, får man oplyst:
>
> There are no pages about "analphabetism" from BBC News .

og...?

Prøv nu at læse "The New International Webster's Comprehensive Dictionary of
the English Language" - mon så ikke du bliver nødt til at erkende at de
englændere, der alle er universitetsuddannede forskere og professorer ved
mere om engelsk sprogbrug tilsammen og som har forfattet bogen, ved en hel
del mere end den pågældende kone? Eller skal du som sædvanlig gøre dig klog
på noget, du ikke har forstand på?

Jeg kan endnu en gang konstatere at du er temmelig faktaresistent -om så man
slyngede bogen i synet på dig, ville du benægte dens eksistens, akkurat som
du helt hen i vejret advokerer for at man ikke skal have nogen form for
uddannelse når man er barn og skal lære et fremmedsprog.
--
Med venlig hilsen
Arne H. Wilstrup

---

Arne H.Wilstrup <dufaardenikke@atse.invalid> wrote:

> Prøv nu at læse "The New International Webster's Comprehensive Dictionary of
> the English Language" - mon så ikke du bliver nødt til at erkende at de
> englændere, der alle er universitetsuddannede forskere og professorer ved
> mere om engelsk sprogbrug tilsammen og som har forfattet bogen, ved en hel
> del mere end den pågældende kone?

Webster er altså en /amerikansk/ ordbog, ikke en engelsk. Og OED /er/
den centrale engelsk-engelske ordbog, selv om den mangler en revision,
der dog har været i gang i vel de sidste 10 år, til third edition.
--
Per Erik Rønne

---

""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
news:1gueqsv.ylv56415uccwlN%spam@husumtoften.invalid...
> Arne H.Wilstrup <dufaardenikke@atse.invalid> wrote:
>
>> Prøv nu at læse "The New International Webster's Comprehensive Dictionary
>> of
>> the English Language" - mon så ikke du bliver nødt til at erkende at de
>> englændere, der alle er universitetsuddannede forskere og professorer ved
>> mere om engelsk sprogbrug tilsammen og som har forfattet bogen, ved en
>> hel
>> del mere end den pågældende kone?
>
> Webster er altså en /amerikansk/ ordbog, ikke en engelsk. Og OED /er/
> den centrale engelsk-engelske ordbog, selv om den mangler en revision,
> der dog har været i gang i vel de sidste 10 år, til third edition.

Det ændrer ikke en tøddel ved rigtigheden af svaret. Findes ordet på
engelsk eller gør det ikke? svar: det gør det!
--
Med venlig hilsen
Arne H. Wilstrup

---

"Arne H.Wilstrup" wrote ...

> Åbenbart ikke - men jeg kan da spørge dig om det samme: tror du ikke at
> Webster's comprehensive dictionary ved hvad der er engelsk og hvad der ikke
> er engelsk?

Det drejer sig om, hvad der er gangbart på engelsk.

> Det siger ikke noget om hvorvidt det er gangbart, blot at det ikke anvendes
> så hyppigt.

Hvis et ord anvendes 42,900/15 = 2860 gange mere end et andet ord,
hvilket af de to ord er så det mest gangbare?


> > There are no pages about "analphabetism" from BBC News .
>
> og...?

Og så er 'analphabetism' altså ikke det ord, man bruger, når man i BBC
World Service diskuterer 'illiteracy', hvilket man gør ikke så
sjældent. Ordet 'analphabetism' er ikke gangbart på engelsk. En stor
nyhedsorganisation som BBC World Service må bruge gangbare ord for at
kunne gøre sig forståelig.

> Prøv nu at læse "The New International Webster's Comprehensive Dictionary of
> the English Language" - mon så ikke du bliver nødt til at erkende at de
> englændere, der alle er universitetsuddannede forskere og professorer ved
> mere om engelsk sprogbrug tilsammen og som har forfattet bogen, ved en hel
> del mere end den pågældende kone? Eller skal du som sædvanlig gøre dig klog
> på noget, du ikke har forstand på?

Du vil sikkert også kunne finde ordet 'underekstremiteter' i den
danske ordbog, men der er ingen, der går rundt og siger "jeg har ondt
i underekstremiteterne". Det er ikke almindeligt gangbart.

Ordet 'analphabétisme' er gangbart i fransktalende omgivelser. Hvis du
slår ordet op i en fransk-engelsk ordbog, vil du se, at det
tilsvarende ord på engelsk er 'illiteracy'.

> akkurat som
> du helt hen i vejret advokerer for at man ikke skal have nogen form for
> uddannelse når man er barn og skal lære et fremmedsprog.

Man må meget gerne have den form for uddannelse, som består i, at man
opholder sig aktivt i et milieu, hvor det fremmede sprog tales
almindeligt og rigtigt. Resultaterne heraf udebliver aldrig, når der
er tale om børn.

Bent

---

"Bent Jensen" <kongaead@my-deja.com> skrev i en meddelelse
news:9a3bbfb0.0504022150.6260024b@posting.google.com...
> > Man må meget gerne have den form for uddannelse, som består i, at man
> opholder sig aktivt i et milieu, hvor det fremmede sprog tales
> almindeligt og rigtigt. Resultaterne heraf udebliver aldrig, når der
> er tale om børn.

Som sagt er det det skinbarlige vås - 1. man kan ikke flytte alle børn til
England for at de kan lære engelsk, derpå inden for samme år flytte dem til
Tyskland eller Frankrig for at de kan lære tysk -

2. Englænderne taler meget forskelligt engelsk - og det er altså ikke det
samme som at de alle taler det korrekt.

3. At opholde sig i et engelsktalende miljø er naturligvis fint, men det
skaber ikke andet end tilfældigheder for hvad man egentlig lærer - derfor er
undervisning at foretrække fordi det er bedre, mere struktureret, billiger
og resultaterne er mere forudsigelige. Det betyder ikke at man ikke med
fordel kan supplere det lærte med et ophold i et udenlandsk miljø, men det
er nu en gang ikke muligt at flytte 500.000 skolebørn til et miljø, hvor de
taler sproget. Derfor er det bedre at de får undervisning på engelsk.

--
ahw

---

Arne H.Wilstrup <dufaardenikke@atse.invalid> wrote:

> 2. Englænderne taler meget forskelligt engelsk - og det er altså ikke det
> samme som at de alle taler det korrekt.

Normalt opfattes »Southern English accent« som »det korrekte«. Det er
det sprog man lærer at tale på de fineste, engelske kostskoler {public
school English}, det er det engelske man taler i Oxford og Cambridge
{Oxford English}, det er det engelske man taler ved hoffet {the
King's/Queen's English}, og det er den sprognorm man bruger i BBC {BBC
English}. Kært barn har mange navne, og det er ikke tilfældigt at Daniel
Jones brugte den form for engelsk som /normen/ i sine udtaleordbøger,
eller at det er den der bruges i OED.

Skal man oversætte til danske forhold, svarer Hellerupdansk til Southern
English accent, jysk til nordengelsk, og jargonpræget nørrebrosk, som
det taltes for 50 år siden, til amerikansk engelsk.
--
Per Erik Rønne

---

"Arne H.Wilstrup" wrote ...
> "Bent Jensen" <kongaead@my-deja.com> skrev i en meddelelse
> news:9a3bbfb0.0504022150.6260024b@posting.google.com...
> > > Man må meget gerne have den form for uddannelse, som består i, at man
> > opholder sig aktivt i et milieu, hvor det fremmede sprog tales
> > almindeligt og rigtigt. Resultaterne heraf udebliver aldrig, når der
> > er tale om børn.
>
> Som sagt er det det skinbarlige vås - 1. man kan ikke flytte alle børn til
> England for at de kan lære engelsk, derpå inden for samme år flytte dem til
> Tyskland eller Frankrig for at de kan lære tysk -

Hvilket jeg heller ikke har foreslået. Læs nu hvad jeg skriver.


> 2. Englænderne taler meget forskelligt engelsk - og det er altså ikke det
> samme som at de alle taler det korrekt.

Ja, der er forskellige dialekter i U.K. Nogle af dem kan jeg ikke
døje. Men alt i alt taler de sproget meget mere korrekt end en dansk
skolelærer.


> 3. At opholde sig i et engelsktalende miljø er naturligvis fint, men det
> skaber ikke andet end tilfældigheder for hvad man egentlig lærer - derfor er
> undervisning at foretrække fordi det er bedre, mere struktureret, billiger
> og resultaterne er mere forudsigelige.

Nu er du i strid med din udtalelse [AHW1]fremsat i dk.kultur.sprog,
hvor du for én gangs skyld sagde noget rigtigt: børn samler sprog op
fra omgivelserne med usvigelig sikkerhed.

Det eneste forudsigelige ved Folkeskolens undervisning i fremmedsprog
er, at lærerne hver måned skal have udbetalt løn.

> Det betyder ikke at man ikke med
> fordel kan supplere det lærte med et ophold i et udenlandsk miljø, men det
> er nu en gang ikke muligt at flytte 500.000 skolebørn til et miljø, hvor de
> taler sproget. Derfor er det bedre at de får undervisning på engelsk.

Hvis det drejer sig om, at børn af fremmede i Danmark skal lære dansk,
så er det muligt at sørge for, at de en passende del af tiden opholder
sig i et rigtigt dansksproget miljø, så de kommer til at tale rigtigt
dansk.

Bent

---

"Bent Jensen" <kongaead@my-deja.com> skrev i en meddelelse
news:9a3bbfb0.0504022150.6260024b@posting.google.com...


>> Åbenbart ikke - men jeg kan da spørge dig om det samme: tror du ikke at
>> Webster's comprehensive dictionary ved hvad der er engelsk og hvad der
>> ikke
>> er engelsk?
>
> Det drejer sig om, hvad der er gangbart på engelsk.

Nej, det gør det ikke - der var tale om hvorvidt ordet eksisterede og det er
der ført bevis for!
>
>> Det siger ikke noget om hvorvidt det er gangbart, blot at det ikke
>> anvendes
>> så hyppigt.
>
> Hvis et ord anvendes 42,900/15 = 2860 gange mere end et andet ord,
> hvilket af de to ord er så det mest gangbare?

Som Svendsen har skrevet, så er der faktisk tale om langt flere hits end
dem, du har fundet - jeg selv fandt 596 hits på engelsksprogede sider - så
ordet er i høj grad gangbart - også selvom du ikke hører det så tit.
>
>
>> > There are no pages about "analphabetism" from BBC News .
>>
>> og...?
>
> Og så er 'analphabetism' altså ikke det ord, man bruger, når man i BBC
> World Service diskuterer 'illiteracy', hvilket man gør ikke så
> sjældent. Ordet 'analphabetism' er ikke gangbart på engelsk.

vrøvl! fordi du ikke har kunnet finde ordet i BBC World Service, så betyder
det jo ikke at det ikke er gangbart. Du kan formentlig heller ikke i dansk
TV finde ord som hedengangen eller dennesidig - betyder det så at ordet ikke
er "gangbart" - sikke da noget eklatant vås.


En stor
> nyhedsorganisation som BBC World Service må bruge gangbare ord for at
> kunne gøre sig forståelig.

Og hvis det er nødvendigt vil de også bruge de ord, der står i nævnte
ordbog.
>
>> Prøv nu at læse "The New International Webster's Comprehensive Dictionary
>> of
>> the English Language" - mon så ikke du bliver nødt til at erkende at de
>> englændere, der alle er universitetsuddannede forskere og professorer ved
>> mere om engelsk sprogbrug tilsammen og som har forfattet bogen, ved en
>> hel
>> del mere end den pågældende kone? Eller skal du som sædvanlig gøre dig
>> klog
>> på noget, du ikke har forstand på?
>
> Du vil sikkert også kunne finde ordet 'underekstremiteter' i den
> danske ordbog, men der er ingen, der går rundt og siger "jeg har ondt
> i underekstremiteterne". Det er ikke almindeligt gangbart.

Pladder - hvis du i et TV-interview med en læge hører ordet
"underekstremiteter" så vil det naturligvis være både forståeligt og
gangbart hos de fleste inden for faget -og for dem, der ikke forstår det,
gætter de nok meningen.
>
> Ordet 'analphabétisme' er gangbart i fransktalende omgivelser. Hvis du
> slår ordet op i en fransk-engelsk ordbog, vil du se, at det
> tilsvarende ord på engelsk er 'illiteracy'.

Jeg kan også finde en lille ordbog hos GAD, hvor ordet kun er nævnt en
gang - nemlig med det første synonym, men ordet kan i større ordbøger findes
som synonymer til illiterate - prøv at finde ordet "fyraften" og sig mig
så hvor mange ordbøger der nævner mere end ganske få stykker - jeg har
fundet hos GAD et enkelt ord for begrebet på engelsk, medens en større
ordbog nævner flere.

Prøv at slå op på begrebet "irriteret" og se om du i en almindelig ordbog
normalt vil finde ordet "vexed" - men ikke desto mindre bruges det af og
til - er det så ikke gangbart på engelsk? selvfølgelig er det det.

--
ahw

---

Arne H.Wilstrup <dufaardenikke@atse.invalid> wrote:

> "Bent Jensen" <kongaead@my-deja.com> skrev i en meddelelse
> news:9a3bbfb0.0504022150.6260024b@posting.google.com...

> > Ordet 'analphabétisme' er gangbart i fransktalende omgivelser. Hvis du
> > slår ordet op i en fransk-engelsk ordbog, vil du se, at det
> > tilsvarende ord på engelsk er 'illiteracy'.

> Jeg kan også finde en lille ordbog hos GAD, hvor ordet kun er nævnt en
> gang - nemlig med det første synonym, men ordet kan i større ordbøger findes
> som synonymer til illiterate

The NEW OXFORD
Thesaurus of ENGLISH

illiterate

adjective
1 he was no illiterate peasant
UNABLE TO READ, unlettered, analphabetic, functionally illiterate.
-opposite(s): LITERATE.
===

- så man må formode at ordet er på vej ind i selveste OED. Måske er det
allerede med i den sidste udgave {3.1 til Windows, som bygger på Second
Edition. Jeg har kun 3.0, men der skulle være kommet 2000 nye ord med i
den seneste version.}.

- hvor jeg som pludselig finder oplagene:

analphabet, a. and n. (rare)

A. adj. = analphabetic a.
1670 R. Lassels Voy. Italy I. 123 Which [books] being shipped and
taken by the Turks, were many of them thrown over~board by those
analphabet rogues. 1961 C. Winston Hours Together (1962) vii. 140 She
had+been+barely able to trace her name on those infrequent
documents+which entered their analphabet domain.

B. n. Also analphabete. [after F. analphabète, G. analphabet, etc.]
One who is totally illiterate or unable to read.
1881 Encycl. Brit. XIII. 460 As late as+1861+[in Italy] in a
population of 21,777,331 there were+16,999,701 'analphabetes', or
persons+absolutely unable to read. 1914 N.Y. Times Current History 12
Dec. 79 There are no analphabets to be found among them. 1938 S.
Beckett Murphy x. 205 The skill is really extraordinary with which
analphabetes+circumvent their dread of verbal commitments.
analphabetic, a. and n.


A. adj.

1. Not knowing the letters; totally illiterate. rare.
1876 R. Burton Gorilla Land II. 226 They have relapsed into the
analphabetic state of their ancestors. 1940 E. Pound Cantos lv. 49
Tartar Yuen ruled as protector Cut down taxes, analphabetic.

2. Phonetics. Of or pertaining to a system of phonetic transcription
whereby sounds are represented not by single letters or single signs,
but by composite symbols made up of a number of individual signs each
representing a feature of the sound.
1889 Jespersen Articulations of Speech Sounds Repr. Analphabetic
Symbols i. 8 The next step will be an ultra~alphabetic or analphabetic
system of writing, symbolizing not sounds, but elements of sounds. 1937
I Analytic Syntax i. 13 In phonetics my own Antalphabetic (formerly
called Analphabetic) system provides analogous means for symbolizing the
formation of speech-sounds. 1967 D. Abercrombie Elem. Gen. Phonetics
112 Analphabetic notations+represent each segment by a composite symbol
made up of a number of signs put together.

B. n. = analphabet n. rare.
1947 I. A. Richards in Ess. & Stud. XXXII. 8 Two-thirds of us on this
planet are+analphabetics.

analphabetical, a.
= prec.
1681 Blount Glossogr., Analphabetical, unlearned, unlettered
===

Så ordet har altså været brugt på engelsk i hvert fald siden 1670.
Restaurationen efter den første engelske revolution.
--
Per Erik Rønne

---

Bent Jensen wrote:
> "Arne H.Wilstrup" wrote ...
>
>> Din kone tager fejl -
>
> Tror du ikke, lærerinden i Canada ved, hvad der er engelsk, og hvad
> der ikke er engelsk? Ordet "analphabetism" er ikke gangbart på
> engelsk. Det kan man konstatere ved at søge på Google i U.K.:
>
> analphabetism: Results 15 English pages

Og ved at søge på engelsk får man 535 hits. Endda nogen fra Canada.
Ordet optræder faktisk ikke på ret meget andet end engelsksprogede
sider. Udvider man til alle sprog får man 598 hits.

Så hvis ordet ikke er gangbart ud fra din definition, så er det på alle
andre sprog end engelsk.

---

"Arne H.Wilstrup" <dufaardenikke@atse.invalid> wrote in message
news:424e6189$0$176$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "#2066" <neslein@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:d4e9d$424e10c8$45c2b067$4231@nf5.news-service.com...
>> > Ja og nej - min aerede hustru som underviser i engelsk for
>> gaestestuderende ved canadiske universiteter vil ikke anerkende
>> "analphabetism" som gangbar substitut for "illiterate" (analfabet). At en
>> dansker anvender det er sandsynligvis et eksempel paa "Danglish" snarere
>> end kendskab til obskur engelsk sprogbrug.
>
> Din kone tager fejl

Nej. At ordet findes i en ordbog betyder intet for dets gangbarhed. Min kone
underviser sine elever for at saette dem i stand til at begaa sig i den
akademiske verden paa engelsk - ikke for at mestre lidet anvendte og
anvendelige ord.

Saa "cut the crab"

---

"#2066" <neslein@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:ab1f1$424edb63$45c2b067$17553@nf5.news-service.com...
> >> Din kone tager fejl
>
> Nej. At ordet findes i en ordbog betyder intet for dets gangbarhed. Min
> kone underviser sine elever for at saette dem i stand til at begaa sig i
> den akademiske verden paa engelsk - ikke for at mestre lidet anvendte og
> anvendelige ord.

Du skrev: Ja og nej - min aerede hustru som underviser i engelsk for
gaestestuderende ved canadiske universiteter -vil ikke anerkende
"analphabetism" som gangbar substitut for "illiterate" (analfabet). "

Og det kan jeg ikke benægte at hun gør, men jeg kan sige at hun tager fejl,
for ordbogen siger noget andet. At din kone har nogle præferencer for visse
ord på engelsk, må hun så selv om - men at hun ikke vil erkende fakta, er
såmænd ikke noget, jeg kan gøre for. Det svarer til at jeg ikke vil erkende
at vi kan bruge "ting og sager" i dansk sprogbrug, selvom det vitterlig
findes.
Hun lider måske af æstetisk ideosynkrasi over for ordet - jeg over for "ting
og sager" - men det betyder jo ikke at de ikke eksisterer vel?


Så jeg fastholder altså at ordet eksisterer - og din kone må for mig bruge
hvilket ord hun lyster - hvilket dog ikke gør at det forkert at bruge det
famøse ord.
>
> Saa "cut the crab"

???
--
ahw

---

"Arne H.Wilstrup" <dufaardenikke@atse.invalid> wrote in message
news:424ede41$0$175$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "#2066" <neslein@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:ab1f1$424edb63$45c2b067$17553@nf5.news-service.com...
>> >> Din kone tager fejl
>>
>> Nej. At ordet findes i en ordbog betyder intet for dets gangbarhed. Min
>> kone underviser sine elever for at saette dem i stand til at begaa sig i
>> den akademiske verden paa engelsk - ikke for at mestre lidet anvendte og
>> anvendelige ord.
>
> Du skrev: Ja og nej - min aerede hustru som underviser i engelsk for
> gaestestuderende ved canadiske universiteter -vil ikke anerkende
> "analphabetism" som gangbar substitut for "illiterate" (analfabet). "
>
> Og det kan jeg ikke benægte at hun gør, men jeg kan sige at hun tager
> fejl, for ordbogen siger noget andet.

At du har samme fetich for ordboeger og andre leksika som P.E.R. kan ikke
roere mig.

> Hun lider måske af æstetisk ideosynkrasi over for ordet - jeg over for
> "ting og sager" - men det betyder jo ikke at de ikke eksisterer vel?

Hendes ideosynkrasi gaar alene ud paa at laere sine elever et brugbart
engelsk - "analphabetism" er ikke en del deraf. Med hendes M.A. (engelsk
litteratur), Ph.D. (engelsk drama), TESL-diplom (Teaching English as a
Second Language) og M.Ed. (Second Language Education) ved jeg nok hvem jeg
holder paa

[...]

> >
>> Saa "cut the crab"
>
> ???

Saa hurtigt du glemmer...

---

#2066 <neslein@hotmail.com> wrote:

> "Arne H.Wilstrup" <dufaardenikke@atse.invalid> wrote in message
> news:424ede41$0$175$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

> > Du skrev: Ja og nej - min aerede hustru som underviser i engelsk for
> > gaestestuderende ved canadiske universiteter -vil ikke anerkende
> > "analphabetism" som gangbar substitut for "illiterate" (analfabet). "

> > Og det kan jeg ikke benægte at hun gør, men jeg kan sige at hun tager
> > fejl, for ordbogen siger noget andet.

> At du har samme fetich for ordboeger og andre leksika som P.E.R. kan ikke
> roere mig.

Alle professionelle lærere og sprogfolk har respekt {ikke fetich} for
ordentlige ordbøger. En ordbog er i øvrigt ikke et leksikon.

> > Hun lider måske af æstetisk ideosynkrasi over for ordet - jeg over for
> > "ting og sager" - men det betyder jo ikke at de ikke eksisterer vel?
>
> Hendes ideosynkrasi gaar alene ud paa at laere sine elever et brugbart
> engelsk - "analphabetism" er ikke en del deraf. Med hendes M.A. (engelsk
> litteratur), Ph.D. (engelsk drama), TESL-diplom (Teaching English as a
> Second Language) og M.Ed. (Second Language Education) ved jeg nok hvem jeg
> holder paa

Alle professionelle lærere og sprogfolk ved, at det forhold at et ord
findes på engelsk, ikke er det samme som at det er det gængse ord, og
altså ej heller det ord elever først skal lære. Derfor lærer børn at
dreng på engelsk hedder boy {ikke »dreng« som OED nævner men i en
betydning nærmere det oldnordiske drengr: ung ugift mand af høj byrd i
kongens hird}. At jul hedder christmas, ikke yule. At dværg hedder
midget {ikke dwarf, som blev genoplivet af Tolkien}. Og at analfabet
hedder illiterate, ikke analphabet.

Også selv om jeg nu har fundet sidsnævnte i en lille ordbog som New
Oxford Dictionary of English:

The NEW OXFORD Dictionary OF ENGLISH

analphabetic
adjective
1 representing sounds by composite signs rather than by single letters
or symbols.
2 completely illiterate.
--
Per Erik Rønne

---

#2066 wrote:
> "Henrik Svendsen"

>>
http://www.m-w.com/cgi-bin/dictionary?book=Dictionary&va=analphabetism
>> http://www.infoplease.com/dictionary/analphabet
>>
http://www.tiscali.co.uk/reference/dictionaries/difficultwords/data/d0000864.html
>> http://www.kokogiak.com/logolepsy/ow_a.html#analphabet
>>
>
> Ja og nej - min aerede hustru som underviser i engelsk for
> gaestestuderende ved canadiske universiteter vil ikke anerkende
> "analphabetism" som gangbar substitut for "illiterate" (analfabet).
> At en dansker anvender det er sandsynligvis et eksempel paa
> "Danglish" snarere end kendskab til obskur engelsk sprogbrug.

Læste et sted at engelsk har sådan ca. 200 ord, der er sprogets egne
helt originale. Latin udgør en meget stor del af engelsk fra dengang,
England var en del af Romerriget. Så kom Anglerne og Sachserne, der var
henholdsvis danskere og tyskere, og i dag kaldes sproget også
angelsachsisk (dansktysk).

Af flere inde sproggruppen anses Mirriam Webster (der er en del af
Encyklopædia - med dansk æ - Britannica) for kongen; men der er
rigtignok ikke nogen central myndighed for det engelske sprog, som
f.eks. vi har Dansk Sprognævn. Englændere har heller aldrig kendt til at
dele sproget op i engelske og fremmede ord. De har aldrig haft en
fremmedordbog.

Man kan godt sige, at engelsk er et sammenrend af alle mulige sprog. Man
har ikke taget det så nøje i England.

---

Henrik Svendsen <HrSvendsen@msn.com> wrote:

> Læste et sted at engelsk har sådan ca. 200 ord, der er sprogets egne
> helt originale.

Den virker lidt langt ude.

> Latin udgør en meget stor del af engelsk fra dengang, England var en del
> af Romerriget.

Nej. Briterne talte et keltisk sprog, og ved erobringen forsvandt det
keltiske sprog næsten totalt fra det der blev til England. Latin kom
tilbage til Britannien med den katolske kirke.

> Så kom Anglerne og Sachserne, der var henholdsvis danskere og tyskere,

Nej, overleveringen taler om anglere, sachsere og jyder, og ingen af
disse stammer kan betegnes som hverken danskere eller tyskere.

1. Det er urimeligt at tale om et Tyskland før 919, da Henrik
Fuglefænger blev landets første konge. Og hvornår det tyske folk så blev
til, kan man altid diskutere; der kan i det mindste ikke have eksisteret
sådan noget som et tysk folk, før tyskerne erkendte sig som et folk.

2. Hverken anglere, sachsere eller jyder kan beskrives som danskere på
tidspunktet for erobringen af Britannien. Ganske vist tyder alt på at
der allerede fra omkring 200-tallet har eksisteret en løs, dansk
statsdannelse, men den har kun omfattet Fyn {Gudme}, Sjælland
{Himlingøje} og Skåne {Opager}. Arkæologien viser at disse tre steder
har haft meget nær kontakt med hinanden, men at kontakten har været
større med Svealand og Thüringen end med Jylland.

> og i dag kaldes sproget også angelsachsisk (dansktysk).

Nej, oldengelsk eller angelsaxisk. Et vestgermansk sprog, hvor dansk er
et norgermansk sprog.

> Af flere inde sproggruppen anses Mirriam Webster (der er en del af
> Encyklopædia - med dansk æ - Britannica) for kongen

Nej, det er Oxford English Dictionary i 23 tykke bind. Som er ved at
gennemgå en storstilet revision, så den fremtidige Third Edition må
formmodes at fylde en 40 bind - eller kun komme på DVD-ROM.
--
Per Erik Rønne

---

Per Rønne wrote:
> Henrik Svendsen <HrSvendsen@msn.com> wrote:
>
>> Læste et sted at engelsk har sådan ca. 200 ord, der er sprogets egne
>> helt originale.
>
> Den virker lidt langt ude.

Nå.

>> Latin udgør en meget stor del af engelsk fra dengang, England var en
>> del af Romerriget.
>
> Nej. Briterne talte et keltisk sprog,

Og? Hvad siger du nej til?

>> Så kom Anglerne og Sachserne, der var henholdsvis danskere og
>> tyskere,
>
> Nej, overleveringen taler om anglere, sachsere og jyder, og ingen af
> disse stammer kan betegnes som hverken danskere eller tyskere.

Æh, du "joker", ikk'?

> 1. Det er urimeligt at tale om et Tyskland før 919, da Henrik
> Fuglefænger blev landets første konge.

Arh, gå hjem og vug din mor på en teske. Vi taler ikke om Tyskland; men
det at tale tysk.

> Og hvornår det tyske folk så
> blev til,

Vi taler heller ikke om det tyske folk.

> 2. Hverken anglere, sachsere eller jyder kan beskrives som danskere på
> tidspunktet for erobringen af Britannien. Ganske vist tyder alt på at
> der allerede fra omkring 200-tallet har eksisteret en løs, dansk
> statsdannelse,

Vi taler heller ikke om Danmarks statsdannelse. Men om det at tale
dansk.

>> og i dag kaldes sproget også angelsachsisk (dansktysk).
>
> Nej, oldengelsk eller angelsaxisk.

Det (engelsk) kaldes ikke oldengelsk og stavemåde af angelsachsisk kan
jeg ikke se den store pointe med i denne forbindelse.

>> Af flere inde sproggruppen anses Mirriam Webster (der er en del af
>> Encyklopædia - med dansk æ - Britannica) for kongen
>
> Nej, det er Oxford English Dictionary i 23 tykke bind.

Hvad er det nu, du siger nej til? Mirriam Webster er en del af
Britannica. Prøv at besvære dig ind på Britannicas hjemmeside.

---

Henrik Svendsen <HrSvendsen@msn.com> wrote:

> Per Rønne wrote:
> > Henrik Svendsen <HrSvendsen@msn.com> wrote:
> >
> >> Læste et sted at engelsk har sådan ca. 200 ord, der er sprogets egne
> >> helt originale.
> >
> > Den virker lidt langt ude.
>
> Nå.
>
> >> Latin udgør en meget stor del af engelsk fra dengang, England var en
> >> del af Romerriget.
> >
> > Nej. Briterne talte et keltisk sprog,
>
> Og? Hvad siger du nej til?

Briterne talte ikke latin, og da den romerske hær forlod Britannien
uddøde det latinske sprog i Britannien. Briterne var keltere, og først
ved invasionen af anglere, sachsere og jyder blev området sprog
germansk. Vestgermansk. Jyderne skal have bosat sig i Kent, men desværre
har man ikke arkæologisk set det bekræftet.

> >> Så kom Anglerne og Sachserne, der var henholdsvis danskere og
> >> tyskere,
> >
> > Nej, overleveringen taler om anglere, sachsere og jyder, og ingen af
> > disse stammer kan betegnes som hverken danskere eller tyskere.
>
> Æh, du "joker", ikk'?

Så absolut ikke.

> > 1. Det er urimeligt at tale om et Tyskland før 919, da Henrik
> > Fuglefænger blev landets første konge.
>
> Arh, gå hjem og vug din mor på en teske. Vi taler ikke om Tyskland; men
> det at tale tysk.

Der fandtes i 400-tallet intet tysk sprog. Derimod var der en bunke
vestgermanske stammesprog.

> > Og hvornår det tyske folk så
> > blev til,
>
> Vi taler heller ikke om det tyske folk.

Man kan ikke tale om tyskere, før der var et tysk folk.

> > 2. Hverken anglere, sachsere eller jyder kan beskrives som danskere på
> > tidspunktet for erobringen af Britannien. Ganske vist tyder alt på at
> > der allerede fra omkring 200-tallet har eksisteret en løs, dansk
> > statsdannelse,

> Vi taler heller ikke om Danmarks statsdannelse. Men om det at tale
> dansk.

Det danske sprog fandtes endnu ikke. Derimod taltes urnordisk i hvert
fald på den skandinaviske halvø, og de danske øer. Sandsynligvis taltes
på den jyske halvø, hvorfra anglere, sachsere og jyder kom, et
vestgermansk sprog. Oldengelsk er i hvert fald et vestgermansk sprog,
ikke et nordgermansk.

> >> og i dag kaldes sproget også angelsachsisk (dansktysk).
> >
> > Nej, oldengelsk eller angelsaxisk.
>
> Det (engelsk) kaldes ikke oldengelsk og stavemåde af angelsachsisk kan
> jeg ikke se den store pointe med i denne forbindelse.

Indtil 1066 taler man officielt om oldengelsk, i ældre sprogbrug
angelsaxisk. Jeg ved faktisk hvad jeg taler om, da jeg har en engelsk
bifagseksamen.

> >> Af flere inde sproggruppen anses Mirriam Webster (der er en del af
> >> Encyklopædia - med dansk æ - Britannica) for kongen
> >
> > Nej, det er Oxford English Dictionary i 23 tykke bind.
>
> Hvad er det nu, du siger nej til? Mirriam Webster er en del af
> Britannica. Prøv at besvære dig ind på Britannicas hjemmeside.

Det er ikke en del af Britannica, men ligger bl.a. på Encyclopædia
Britannicas DVD. Jeg har den skam i 2005 udgaven.

Oxford English Dictionary er /langt/ større end nogen ordbog udgivet af
Webster - der i øvrigt bruger amerikansk engelsk.
--
Per Erik Rønne

---

Per Rønne wrote:
> Henrik Svendsen <HrSvendsen@msn.com> wrote:

>> Og? Hvad siger du nej til?
>
> Briterne talte ikke latin,

Det sagde jeg heller ikke.

>> Arh, gå hjem og vug din mor på en teske. Vi taler ikke om Tyskland;
>> men det at tale tysk.
>
> Der fandtes i 400-tallet intet tysk sprog. Derimod var der en bunke
> vestgermanske stammesprog.

Sachsisk eller plattysk fandtes altså allerede dengang. Desuden regnes
tysk for et pluricentrisk sprog - ligesom f.eks. engelsk.

>>> Og hvornår det tyske folk så
>>> blev til,
>>
>> Vi taler heller ikke om det tyske folk.
>
> Man kan ikke tale om tyskere, før der var et tysk folk.

Jeg talte ikke om tyskere, men om sachsere.

>> Vi taler heller ikke om Danmarks statsdannelse. Men om det at tale
>> dansk.
>
> Det danske sprog fandtes endnu ikke.

Det gjorde det da. Det sprog danerne talte var dansk. Det lød ikke helt
som idag; men det var den tids dansk.

>> Det (engelsk) kaldes ikke oldengelsk og stavemåde af angelsachsisk
>> kan jeg ikke se den store pointe med i denne forbindelse.
>
> Indtil 1066 taler man officielt om oldengelsk, i ældre sprogbrug
> angelsaxisk. Jeg ved faktisk hvad jeg taler om, da jeg har en engelsk
> bifagseksamen.

Muligvis; men du fangede ikke, hvad jeg talte om. Jeg talte om "i dag".
Som i f.eks. - 2005.

>> Hvad er det nu, du siger nej til? Mirriam Webster er en del af
>> Britannica. Prøv at besvære dig ind på Britannicas hjemmeside.
>
> Det er ikke en del af Britannica, men ligger bl.a. på Encyclopædia
> Britannicas DVD. Jeg har den skam i 2005 udgaven.

Glimrende. Det jeg taler om er altså onlineudgaven, hvor Mirriam Webster
understøtter Britannica.

---

Henrik Svendsen <HrSvendsen@msn.com> wrote:

> Per Rønne wrote:
> > Henrik Svendsen <HrSvendsen@msn.com> wrote:
>
> >> Og? Hvad siger du nej til?
> >
> > Briterne talte ikke latin,
>
> Det sagde jeg heller ikke.
>
> >> Arh, gå hjem og vug din mor på en teske. Vi taler ikke om Tyskland;
> >> men det at tale tysk.
> >
> > Der fandtes i 400-tallet intet tysk sprog. Derimod var der en bunke
> > vestgermanske stammesprog.
>
> Sachsisk eller plattysk fandtes altså allerede dengang. Desuden regnes
> tysk for et pluricentrisk sprog - ligesom f.eks. engelsk.

Det er ganske simpelt forkert. Plattysk fandtes ikke dengang, men nok en
vestgermansk sachsisk dialekt.

> >>> Og hvornår det tyske folk så
> >>> blev til,
> >>
> >> Vi taler heller ikke om det tyske folk.
> >
> > Man kan ikke tale om tyskere, før der var et tysk folk.
>
> Jeg talte ikke om tyskere, men om sachsere.
>
> >> Vi taler heller ikke om Danmarks statsdannelse. Men om det at tale
> >> dansk.
> >
> > Det danske sprog fandtes endnu ikke.
>
> Det gjorde det da. Det sprog danerne talte var dansk. Det lød ikke helt
> som idag; men det var den tids dansk.

Sproget var ganske simpelt ikke dansk men urnordisk.

> >> Det (engelsk) kaldes ikke oldengelsk og stavemåde af angelsachsisk
> >> kan jeg ikke se den store pointe med i denne forbindelse.
> >
> > Indtil 1066 taler man officielt om oldengelsk, i ældre sprogbrug
> > angelsaxisk. Jeg ved faktisk hvad jeg taler om, da jeg har en engelsk
> > bifagseksamen.
>
> Muligvis; men du fangede ikke, hvad jeg talte om. Jeg talte om "i dag".
> Som i f.eks. - 2005.

Ja, og dagens betegnelse for det sprog man talte og skrev i England
indtil 1066 er »oldengelsk«.

> >> Hvad er det nu, du siger nej til? Mirriam Webster er en del af
> >> Britannica. Prøv at besvære dig ind på Britannicas hjemmeside.
> >
> > Det er ikke en del af Britannica, men ligger bl.a. på Encyclopædia
> > Britannicas DVD. Jeg har den skam i 2005 udgaven.
>
> Glimrende. Det jeg taler om er altså onlineudgaven, hvor Mirriam Webster
> understøtter Britannica.

Og Webster's Collegiate Dictionary ligger altså på DVD-RAMen. Det er
faktisk billigere at købe DVDen end at abonnere på en onlineudgave.
--
Per Erik Rønne

---

Per Rønne wrote:
> Henrik Svendsen <HrSvendsen@msn.com> wrote:

>> Sachsisk eller plattysk fandtes altså allerede dengang. Desuden
>> regnes tysk for et pluricentrisk sprog - ligesom f.eks. engelsk.
>
> Det er ganske simpelt forkert. Plattysk fandtes ikke dengang, men nok
> en vestgermansk sachsisk dialekt.

Sachsisk kaldes også for plattysk.
http://en.wikipedia.org/wiki/Low_Saxon

Så det er ikke forkert, så vidt jeg kan se. Plattysk er bare et andet
ord for det samme.

>> Det gjorde det da. Det sprog danerne talte var dansk. Det lød ikke
>> helt som idag; men det var den tids dansk.
>
> Sproget var ganske simpelt ikke dansk men urnordisk.

Det sprog danerne talte, kaldte de selvfølgelig for dansk. De fleste
danske ord stammer også fra det, du kalder urnordisk. "Den danske tunge"
er synonym med det sprog, der taltes i Danmark dengang og lang tid før.
http://en.wikipedia.org/wiki/Old_Norse_language

Her også Wikipedias omtale af engelsk:
http://en.wikipedia.org/wiki/English_language


>> Glimrende. Det jeg taler om er altså onlineudgaven, hvor Mirriam
>> Webster understøtter Britannica.
>
> Og Webster's Collegiate Dictionary ligger altså på DVD-RAMen. Det er
> faktisk billigere at købe DVDen end at abonnere på en onlineudgave.

Du kan også hente en gyldig "log in" på nettet. Så bliver det helt
gratis.

---

""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
news:1guecx0.m3gxa71ozmi70N%spam@husumtoften.invalid...
> Nej. Briterne talte et keltisk sprog, og ved erobringen forsvandt det
> keltiske sprog næsten totalt fra det der blev til England. Latin kom
> tilbage til Britannien med den katolske kirke.

Det er imidlertid også korrekt at latin satte sit præg på engelsk under
hele dets opvækst. Hvor vulgærlatin, der udviklede sig til fransk, italiensk
og andre romanske sprog på det europæiske fastland, slog det ikke rod på De
Britiske Øer, hvor engelsk kun fik nogle få latinske ord, som de germanske
stammer førte med sig fra kontinentet.

>
>> Så kom Anglerne og Sachserne, der var henholdsvis danskere og tyskere,
>
> Nej, overleveringen taler om anglere, sachsere og jyder, og ingen af
> disse stammer kan betegnes som hverken danskere eller tyskere.

Men deres sprog taltes faktisk af de folk, der beboede de kyster, som vi i
dag forbinder med Danmark, Tyskland og Holland .

Jyderne kom fra Jylland, Anglerne fra Nordtyskland, sakserne noget sydligere
og friserne fra Holland,og det er det sidste sprog, som mange forskere mener
er det nærmeste vi kommer til engelsk.

Vikingerne talte oldnordisk, som var et temmelig ensartet skandinavisk
fællessprog frem til ca. år 1000. Både oldengelsk og oldnordisk hørte til de
germanske sprog, og mange ord var identiske eller temmelig ens.

>
> 1. Det er urimeligt at tale om et Tyskland før 919, da Henrik
> Fuglefænger blev landets første konge. Og hvornår det tyske folk så blev
> til, kan man altid diskutere; der kan i det mindste ikke have eksisteret
> sådan noget som et tysk folk, før tyskerne erkendte sig som et folk.

Men det folk der beboede de egne på østkysten talte altså et vestgermansk
sprog.


> 2. Hverken anglere, sachsere eller jyder kan beskrives som danskere på
> tidspunktet for erobringen af Britannien. Ganske vist tyder alt på at
> der allerede fra omkring 200-tallet har eksisteret en løs, dansk
> statsdannelse, men den har kun omfattet Fyn {Gudme}, Sjælland
> {Himlingøje} og Skåne {Opager}. Arkæologien viser at disse tre steder
> har haft meget nær kontakt med hinanden, men at kontakten har været
> større med Svealand og Thüringen end med Jylland.

Det har intet at gøre med spørgsmålet - de folk, der talte de nordgermanske
sprog var det folk, der boede i det område, vi i dag kender som Danmark og
sproget er en afart af det vi i dag kalder dansk.
>
>> og i dag kaldes sproget også angelsachsisk (dansktysk).
>
> Nej, oldengelsk eller angelsaxisk. Et vestgermansk sprog, hvor dansk er
> et nordgermansk sprog.

Selvom engelsk er et vestgermansk sprog og selvom man talte oldengelsk på
det tidspunkt vi taler om, så er det sandsynligt at de to germanske
dialekter som blev talt i England for tusind år siden, nogenlunde ,men næppe
fuldstændig, kunne forstå hinanden indbyrdes.

Ord som anger, bag, bank, bull, call, etc. er fx skandinaviske låneord i
engelsk.

---
ahw

---

Arne H.Wilstrup <dufaardenikke@atse.invalid> wrote:

> ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1guecx0.m3gxa71ozmi70N%spam@husumtoften.invalid...

> > Nej. Briterne talte et keltisk sprog, og ved erobringen forsvandt det
> > keltiske sprog næsten totalt fra det der blev til England. Latin kom
> > tilbage til Britannien med den katolske kirke.

> Det er imidlertid også korrekt at latin satte sit præg på engelsk under
> hele dets opvækst. Hvor vulgærlatin, der udviklede sig til fransk, italiensk
> og andre romanske sprog på det europæiske fastland, slog det ikke rod på De
> Britiske Øer, hvor engelsk kun fik nogle få latinske ord, som de germanske
> stammer førte med sig fra kontinentet.

Latin kom tilbage til Britannien, da angelsaxerne blev kristnet.
Derefter har vi den vulgærlatinske påvirkning som følge af den
normanniske erobring.

> >> Så kom Anglerne og Sachserne, der var henholdsvis danskere og tyskere,

> > Nej, overleveringen taler om anglere, sachsere og jyder, og ingen af
> > disse stammer kan betegnes som hverken danskere eller tyskere.

> Men deres sprog taltes faktisk af de folk, der beboede de kyster, som vi i
> dag forbinder med Danmark, Tyskland og Holland .

> Jyderne kom fra Jylland, Anglerne fra Nordtyskland, sakserne noget sydligere
> og friserne fra Holland,og det er det sidste sprog, som mange forskere mener
> er det nærmeste vi kommer til engelsk.

Tja, The Times historiske atlas hævder at jyderne kom fra Nørrejylland,
anglerne fra Sønderjylland og sachserne fra Holsten. Man ved ikke disse
ting med sikkerhed.

> Vikingerne talte oldnordisk, som var et temmelig ensartet skandinavisk
> fællessprog frem til ca. år 1000. Både oldengelsk og oldnordisk hørte til de
> germanske sprog, og mange ord var identiske eller temmelig ens.

Korrekt, men i 400-tallet taltes endnu ikke oldnordisk. Men urnordisk.
Vi kan bare ikke påstå at man i Jylland talte urnordisk, det gælder kun
på Fyn, Sjælland, samt i Skåne, Norge og Sverige.

> > 1. Det er urimeligt at tale om et Tyskland før 919, da Henrik
> > Fuglefænger blev landets første konge. Og hvornår det tyske folk så blev
> > til, kan man altid diskutere; der kan i det mindste ikke have eksisteret
> > sådan noget som et tysk folk, før tyskerne erkendte sig som et folk.
>
> Men det folk der beboede de egne på østkysten talte altså et vestgermansk
> sprog.

Incl Jylland?

> > 2. Hverken anglere, sachsere eller jyder kan beskrives som danskere på
> > tidspunktet for erobringen af Britannien. Ganske vist tyder alt på at
> > der allerede fra omkring 200-tallet har eksisteret en løs, dansk
> > statsdannelse, men den har kun omfattet Fyn {Gudme}, Sjælland
> > {Himlingøje} og Skåne {Opager}. Arkæologien viser at disse tre steder
> > har haft meget nær kontakt med hinanden, men at kontakten har været
> > større med Svealand og Thüringen end med Jylland.
>
> Det har intet at gøre med spørgsmålet - de folk, der talte de nordgermanske
> sprog var det folk, der boede i det område, vi i dag kender som Danmark og
> sproget er en afart af det vi i dag kalder dansk.

Vi ved faktisk ikke med bare nogenlunde sikkerhed, om man i Jylland
omkring 400 talte nord- eller vestgermansk. Det forhold at engelsk er et
vestgermansk sprog kunne tyde på at de talte et vestgermansk sprog, som
forsvandt som følge af den danske erobring. Runestenene er senere, og
offergaverne fra Illerup Mose er norske {den bergensiske invasionsstyrke
på mindst tusind soldater + hvad der har været i trænet; det må have
været en betragtelig flåde der har sejlet hæren til Jylland. Det er
svært at forestille sig andet, end at statsdannelserne allerede i
romersk jernalder har været væsentligt større end hvad historikerne
traditionelt har forestillet sig, og at man tidligt har kunnet
konstatere flåden, og sende advarsler afsted gennem bavnehøje}.

> >> og i dag kaldes sproget også angelsachsisk (dansktysk).
> >
> > Nej, oldengelsk eller angelsaxisk. Et vestgermansk sprog, hvor dansk er
> > et nordgermansk sprog.
>
> Selvom engelsk er et vestgermansk sprog og selvom man talte oldengelsk på
> det tidspunkt vi taler om, så er det sandsynligt at de to germanske
> dialekter som blev talt i England for tusind år siden, nogenlunde ,men næppe
> fuldstændig, kunne forstå hinanden indbyrdes.
>
> Ord som anger, bag, bank, bull, call, etc. er fx skandinaviske låneord i
> engelsk.

Jeg skal slå dem op for at konstatere, om de pågældende ord er danske
låneord i engelsk. Men jeg har faktisk set den samme tekst på såvel
oldnordisk som oldengelsk, og de to var så forskellige, at jeg ikke kan
tro at danerne har kunnet forstå oldengelsk, medmindre de direkte har
sat sig for at lære det. Forskellen er langt større end mellem dansk og
svensk. Ja, jeg vil nærmest sige som forskellen mellem dansk og
islandsk.
--
Per Erik Rønne

---

""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
news:1guehzh.dlfxah12awfyfN%spam@husumtoften.invalid...
>> >> Men deres sprog taltes faktisk af de folk, der beboede de kyster, som
vi i
>> dag forbinder med Danmark, Tyskland og Holland .

>> Vikingerne talte oldnordisk, som var et temmelig ensartet skandinavisk
>> fællessprog frem til ca. år 1000. Både oldengelsk og oldnordisk hørte til
>> de
>> germanske sprog, og mange ord var identiske eller temmelig ens.
>
> Korrekt, men i 400-tallet taltes endnu ikke oldnordisk. Men urnordisk.
> Vi kan bare ikke påstå at man i Jylland talte urnordisk, det gælder kun
> på Fyn, Sjælland, samt i Skåne, Norge og Sverige.


"The English language developed out of the Germanic dialects that were
brought to Britain, during the course of the 5th and 6th centuries, by the
Jutes (from modern Jutland, Denmark), Angles (from the modern Schleswi,
Denmark/Germany), Saxons (from modern Holstein, Germany), and Frisians (from
modern Friesland, Netherlands/Germany), By medieval times, this Germanic
language had replaced the original Celtic language of Britain in nearly all
of England as well as southern and eastern Scotland."

Trudgill & Hannah: International English (a guide to the varieties of
Standard English - London, 2002)

"Between the first and the fifth centuries AD the southern portion of the
island known to us a s Britain formed an outlying province of the Roman
Empire. Rome's authority over this remote corner of its vast dominions was
seldom secure for long, though, and from the third century onwards the
southern and eastern coasts of Britain were subjected to piratical raids by
Germanic peoples from the norhtern seaboard of Europe, whom the Romans
referred to by the generic name "Saxons". ..... Among the Saxon settlers was
a group who called themselves the Engle (or Angli to Roman writers), and for
reasons that are obscure this particular name came to be used , first to
describe the whole of the Saxon peoples and their language - English
('Englisc') - and, much later still, the geographical area they controlled -
England ('Englaland')"

"Ifølge en senere krønike var det i året 450, at en britisk høvding bad
jyderne, et germansk folk på den anden side af Nordsøen, om hjælp fra
angriberne fra nord,. Det fortælles, at de jyske sørøvere fordrev briternes
fjender, men bagefter underkuede briterne selv. Hvad der rigtigt skete får
vi aldrig at vide, men man kan rimeligvis antage, at flere forskellige
germanske stammer fra midten af 400-tallet de næste godt hundrede år
indvandrede til Britannien og bragte deres germanske dialekter med dertil."
Politikens bog om Engelsk. Kbh. 2001

Min pointe er at man sagtens kunne tale sammen på det tidspunkt - om du
kalder det urnordisk eller oldnordisk, kan vi strides om - vikingetiden,
hvor erobringerne forekom, var jo senere (800-tallet), men mange forskere
mener at vi allerede kan tale om oldnordisk omkring slutningen af
400-tallet, så hvornår vi går over fra urnordisk til oldnordisk kan man vel
strides om, men er det særlig relevant for denne diskussion?

Det danske sprog er vel 1000 år gammelt, begyndende med urnordisk, så
oldnordisk-
"Norrønt eller oldnordisk er et sprog, som blev anvendt ca. 700-1350 e.Kr.
Betegnelsen oldnordisk stammer fra en tid, da man antog det norrøne sprog
for at være stamsprog til alle de skandinaviske sprog, hvilket det ikke er:
Den fælles stamfader er urnordisk, mens norrønt er det fælles vestnordiske
sprog, der ad åre skulle viderudvikle sig til norsk, færøsk, islandsk og
norn. Sproget kommer efter synkopetiden (ca. 500-700 e.Kr.), urnordisk (ca.
200-700 e.Kr.), urgermansk (ca. 2000 f.Kr. - 200 e.Kr.) - og før
mellemnorsk, mellemdansk og mellemsvensk (ca. 1350-1550 e.Kr.)."

http://da.wikipedia.org/wiki/Norr%F8nt



>>
>> Det har intet at gøre med spørgsmålet - de folk, der talte de
>> nordgermanske
>> sprog var det folk, der boede i det område, vi i dag kender som Danmark
>> og
>> sproget er en afart af det vi i dag kalder dansk.
>
> Vi ved faktisk ikke med bare nogenlunde sikkerhed, om man i Jylland
> omkring 400 talte nord- eller vestgermansk.

"De nordgermanske eller de nordiske sprog tales i Danmark, Sverige, Norge,
Færøerne og Island. Nogle regner gutnisk på Gotland for et nordisk sprog for
sig på grund af dets mange særegenheder. Disse sprog dannede længe enenhed.
F.eks. talte alle vikinger "dansk tunge", selvom man på en mands dialket
kunne høre om han kom fra Norge eller Sverige.... De første mindesmærker vi
har på nordgermansk sprog er et enkelt runeindskrift på et af de to
guldhorn, der blev fundet ved Møgeltønder. Det dateres til ca. 400 e.kr.
Her har vi : "Ek hlewagastir holtijer horna tawido."
At det er et germansk sprog ser vi straks af, at den germanske
lydforskydning har fundet sted i de tre ord (fra guldhornene) ek (af latin
ego), gastir (latin (g)hostis og horna (latin cornu).Endvidere bemærker vi
at de to sidstnævnte ord endnu er tostavelses som i latin: de har bevaret
den såkaldte stammevokal i og a. Sammenligner vi nu med en anden berømt
runeindskrift, Jellingestenen fra ca. 985, vis første del lyder : "Haraldr
kunungr bad gørva kumbl thøsi muthur sina"... Jævnfør Hardaldr med
guldhornets gastir og kunungr med det finske kuningas. Vi bemærker også at
endnu findes der forskellige kasus og genus-former. Haraldr kunungr er
nominativ, men Gurm (uden r) er akkusativ; fathur sin er akkusativ
maskulinum, men muthur sina er akkusativ femininum. Går vi atter nogel
hundrede år frem i tiden f.eks. til den berømte indledning til Jyske Lov
(1241) "Meth logh scal land byggiæs", så er dette forsvundet; der er ingen
særlig kasusform af lov efter præpositionen med. Men i skånsk bruges
kasusformerne endnu i henved hundrede år, og endnu senere forsvinder de i
svensk og norsk. Det skal tilføjes at dialekterne er mere konservative end
rigssprogene." Dr. Phil. K. Ringgaard i Sesam.

Det forhold at engelsk er et
> vestgermansk sprog kunne tyde på at de talte et vestgermansk sprog, som
> forsvandt som følge af den danske erobring.

>> > Nej, oldengelsk eller angelsaxisk. Et vestgermansk sprog, hvor dansk er
>> > et nordgermansk sprog.
>>
>> Selvom engelsk er et vestgermansk sprog og selvom man talte oldengelsk på
>> det tidspunkt vi taler om, så er det sandsynligt at de to germanske
>> dialekter som blev talt i England for tusind år siden, nogenlunde ,men
>> næppe
>> fuldstændig, kunne forstå hinanden indbyrdes.
>>
>> Ord som anger, bag, bank, bull, call, etc. er fx skandinaviske låneord i
>> engelsk.
>
> Jeg skal slå dem op for at konstatere, om de pågældende ord er danske
> låneord i engelsk. Men jeg har faktisk set den samme tekst på såvel
> oldnordisk som oldengelsk, og de to var så forskellige, at jeg ikke kan
> tro at danerne har kunnet forstå oldengelsk, medmindre de direkte har
> sat sig for at lære det. Forskellen er langt større end mellem dansk og
> svensk. Ja, jeg vil nærmest sige som forskellen mellem dansk og
> islandsk.

Det må jeg modsige dig i - jf. fx Politikens bog om engelsk, der faktisk
siger det modsatte end det, du giver udtryk for. Men i øvrigt - det er vist
den forkerte gruppe vi debatterer dette i - derfor

FUT dk.kultur.sprog


--
Med venlig hilsen
Arne H. Wilstrup

---

"Arne H.Wilstrup" wrote ...

> - de folk, der talte de nordgermanske
> sprog var det folk, der boede i det område, vi i dag kender som Danmark og
> sproget er en afart af det vi i dag kalder dansk.

Eller også er det, vi i dag kalder dansk, en afart af det dengang
talte rigtige dansk.

Ordet 'autobahn' står for resten i min store Collegiate Webster. Det
skulle altså vaere engelsk efter dine teorier. Jeg forsoeger at
forestille mig en bilist i New York, der spoerger en politibetjent:
"How do I get on the autobahn to Buffalo?".

Bent

---

"Bent Jensen" <kongaead@my-deja.com> skrev i en meddelelse
news:9a3bbfb0.0504102226.671bf48@posting.google.com...
> "Arne H.Wilstrup" wrote ...
>
>> - de folk, der talte de nordgermanske
>> sprog var det folk, der boede i det område, vi i dag kender som Danmark
>> og
>> sproget er en afart af det vi i dag kalder dansk.
>
> Eller også er det, vi i dag kalder dansk, en afart af det dengang
> talte rigtige dansk.
>
> Ordet 'autobahn' står for resten i min store Collegiate Webster. Det
> skulle altså vaere engelsk efter dine teorier. Jeg forsoeger at
> forestille mig en bilist i New York, der spoerger en politibetjent:
> "How do I get on the autobahn to Buffalo?".

Det er ikke _mine_ teorier, men almen kendt viden i diverse skriverier om
engelsk sprogs historie, skrevet af forskere på et højt niveau. Jeg har
allerede skrevet hvem personerne var, der har skrevet om det -det var altså
direkte citater, så dit vrøvl har intet med virkeligheden at gøre - som
sædvanlig.

--
ahw

---

"Arne H.Wilstrup" wrote ...
> "Bent Jensen" <kongaead@my-deja.com> skrev i en meddelelse
> news:9a3bbfb0.0504102226.671bf48@posting.google.com...
> > "Arne H.Wilstrup" wrote ...
> >
> >> - de folk, der talte de nordgermanske
> >> sprog var det folk, der boede i det område, vi i dag kender som Danmark
> >> og
> >> sproget er en afart af det vi i dag kalder dansk.

> > Eller også er det, vi i dag kalder dansk, en afart af det dengang
> > talte rigtige dansk.
> >
> > Ordet 'autobahn' står for resten i min store Collegiate Webster. Det
> > skulle altså vaere engelsk efter dine teorier. Jeg forsoeger at
> > forestille mig en bilist i New York, der spoerger en politibetjent:
> > "How do I get on the autobahn to Buffalo?".
>
> Det er ikke _mine_ teorier, men almen kendt viden i diverse skriverier om
> engelsk sprogs historie, skrevet af forskere på et højt niveau. Jeg har
> allerede skrevet hvem personerne var, der har skrevet om det -det var altså
> direkte citater, så dit vrøvl har intet med virkeligheden at gøre - som
> sædvanlig.

Sproget dengang kan ikke være en "afart" af et i dag talt sprog. Du
kan ikke finde ud af nutid og datid.

Du forstår heller ikke, hvad det vil sige, at et ord er gangbart. Du
tror, at alle ord, der står i ordbogen, er gangbare.

Bent

---

"Bent Jensen" <kongaead@my-deja.com> skrev i en meddelelse
news:9a3bbfb0.0504120252.96c003@posting.google.com...
> Sproget dengang kan ikke være en "afart" af et i dag talt sprog. Du
> kan ikke finde ud af nutid og datid.

Selvfølgelig kan jeg det.
>
> Du forstår heller ikke, hvad det vil sige, at et ord er gangbart. Du
> tror, at alle ord, der står i ordbogen, er gangbare.

Kort og godt - noget vås det, du lukker ud her - hvornår det lykkes dig at
argumentere for tingene, skal guderne vide.

--
ahw

---

Bent Jensen skrev i meddelelsen
<9a3bbfb0.0504102226.671bf48@posting.google.com>...

>Ordet 'autobahn' står for resten i min store Collegiate Webster. Det
>skulle altså vaere engelsk efter dine teorier. Jeg forsoeger at
>forestille mig en bilist i New York, der spoerger en politibetjent:
>"How do I get on the autobahn to Buffalo?".

Det er der faktisk god mulighed for at han kan.

Et af kendetegnene ved engelsk er at det "stjæler" ord fra andre sprog
hvor det kan komme af sted med det.

Ordet ombudsman er også et engelsk ord.

--------------------------------------
Carl Alex Friis Nielsen

Love Me - take me as I think I am

---

"Carl Alex Friis Nielsen" wrote ...

> Et af kendetegnene ved engelsk er at det "stjæler" ord fra andre sprog
> hvor det kan komme af sted med det.

Det er vist mere de andre sprog, der optager oder fra engelsk.

Bent

---

Bent Jensen skrev i meddelelsen
<9a3bbfb0.0504120254.5bac5232@posting.google.com>...
>"Carl Alex Friis Nielsen" wrote ...
>
>> Et af kendetegnene ved engelsk er at det "stjæler" ord fra andre sprog
>> hvor det kan komme af sted med det.
>
>Det er vist mere de andre sprog, der optager oder fra engelsk.

Nejda - ikke hvis du betragter det engelske sprogs udvikling.

MEGET store dele af engelsk er eksempelvis taget direkte fra
latin, græsk eller fransk.

USA's kulturelle dominans har kun eksisteret i forholdsvis kort
tid - og så kan det diskuteres om man taler engelsk i USA.

--------------------------------------
Carl Alex Friis Nielsen

Love Me - take me as I think I am

---

"Henrik Svendsen" wrote ...

> Englændere har heller aldrig kendt til at
> dele sproget op i engelske og fremmede ord. De har aldrig haft en
> fremmedordbog.

De kan nu godt finde ud af, hvad der er U.K.-engelsk, og hvad der er
amerikansk engelsk. Jeg blev meget populær hos en engelsk solicitor,
jeg oversatte thai for, fordi jeg brugte britisk engelsk i stedet for
amerikansk engelsk. F.eks. skrev jeg motorcar i stedet for automobile,
plaintiff i stedet for complainant, tin i stedet for can, petrol i
stedet for gasoline, osv.

> Man kan godt sige, at engelsk er et sammenrend af alle mulige sprog.

Ja, keltere, romere, anglere, saxere, frisere, danskere og normanner
har bidraget til det engelske sprog. Normannerne var danske
andengenerationsindvandrere i Frankrig, som imidlertid talte datidens
fransk. I nogle hundrede år efter 1066 var normannernes sprog
overklassens sprog i England, men på Shakespeares tiod var det hele
smeltet sammen til engelsk.

Bent

---

Bent Jensen <kongaead@my-deja.com> wrote:

> Ja, keltere, romere, anglere, saxere, frisere, danskere og normanner
> har bidraget til det engelske sprog.

Du glemmer nok jyderne, som var med i den angelsaxiske invasion.
Samtidige kilder omtaler i øvrigt aldrig friserne.

> Normannerne var danske andengenerationsindvandrere i Frankrig, som
> imidlertid talte datidens fransk.

Snarere 15. generationsindvandrere - selv om de nu kom med sværdet.
--
Per Erik Rønne

---

spam@husumtoften.invalid wrote ...

> Snarere 15. generationsindvandrere - selv om de nu kom med sværdet.

Dobbeltøksen, tror jeg.
Hvordan regner du det ud? Vikingelederen Rollo levede i tiden 860-932.
Ved traktatern af Saint-Clair-sur-Epte (911) fik han Normandiet
tildelt af den franske konge Karl den Simple. Hans efterkommer,
Wilhelm Erobreren, erobrede England i 1066. Jeg kan dårligt få det til
15 generationer.

Bent

---

Bent Jensen <kongaead@my-deja.com> wrote:

> spam@husumtoften.invalid wrote ...
>
> > Snarere 15. generationsindvandrere - selv om de nu kom med sværdet.
>
> Dobbeltøksen, tror jeg.
> Hvordan regner du det ud? Vikingelederen Rollo levede i tiden 860-932.
> Ved traktatern af Saint-Clair-sur-Epte (911) fik han Normandiet
> tildelt af den franske konge Karl den Simple. Hans efterkommer,
> Wilhelm Erobreren, erobrede England i 1066. Jeg kan dårligt få det til
> 15 generationer.

Det var et kort slag på tasken. Under ingen omstændigheder kan der være
tale om 2. generationsindvandrere, men måske noget i retning af 7.
generationsindvandrere.
--
Per Erik Rønne

---

"#2066" <neslein@hotmail.com> wrote in message
news:d4e9d$424e10c8$45c2b067$4231@nf5.news-service.com...
>
> "Henrik Svendsen" <HrSvendsen@msn.com> wrote in message
> news:424dd526$0$182$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> Knud Larsen wrote:
>>> Jeg så lige en bid af nyhederne på DR1 TV med "Line" et eller andet,
>>> - hun interviewede fru Allende og spurgte om hun - mente et eller
>>> andet - i forhold til Andersen-kampagnens kernemål: kampen mod
>>> analfabetisme. Og gudhjælpemig om hun ikke troede, at det på engelsk
>>> hedder "analfabetism", heldigvis gættede Allende hvad hun mente, selv
>>> om der jo er et spring til det engelske ord "illiterate" - fra
>>> "analfabet".
>>>
>>> Det var et eksempel på, at når man ikke *ved*, der er noget man ikke
>>> ved, så undersøger man det ikke og ryger så ind i problemer.
>>> Når man tænker på sprog, så er der utallige eksempler på at folk ikke
>>> *ved*, at hvad de tror er rigtigt, ikke er det, så kan
>>> meningsforstyrrende fejl fortsætte i årevis.
>>> Eller noget i den retning, men jeg synes det er et godt eksempel på
>>> "ikke-vide" og derfor "intet-gøre".
>>
>> Hader at skulle gøre det her mod dig, Knud:
>>
>> http://www.m-w.com/cgi-bin/dictionary?book=Dictionary&va=analphabetism
>> http://www.infoplease.com/dictionary/analphabet
>> http://www.tiscali.co.uk/reference/dictionaries/difficultwords/data/d0000864.html
>> http://www.kokogiak.com/logolepsy/ow_a.html#analphabet
>>
>
> Ja og nej - min aerede hustru som underviser i engelsk for
> gaestestuderende ved canadiske universiteter vil ikke anerkende
> "analphabetism" som gangbar substitut for "illiterate" (analfabet). At en
> dansker anvender det er sandsynligvis et eksempel paa "Danglish" snarere
> end kendskab til obskur engelsk sprogbrug.

Glad for opbakningen, - jeg var da ellers også selv lidt nervøs for at jeg
skulle have misforstået ordet/sagen fuldstændig. Men så regnede jeg med, at
folk ville være glade over at kunne sætte mig på plads, hvis jeg tog helt
fejl.








>
>
>

---

kvaerulant wrote:
> analphabétisme heder det på fransk, det var nok derfor
> at hun kunne gætte det.

Næh, snarere fordi det hedder analfabetismo på spansk, som de jo
taler i Chile.

Bent

---

"Trans" <kongaead@my-deja.com> wrote in message
news:1112424056.765651.242670@z14g2000cwz.googlegroups.com...

kvaerulant wrote:
> analphabétisme heder det på fransk, det var nok derfor
> at hun kunne gætte det.

Næh, snarere fordi det hedder analfabetismo på spansk, som de jo
taler i Chile.

OK 2.

---

Knud Larsen <larsen_knud@hotmail.com> wrote:

> Jeg så lige en bid af nyhederne på DR1 TV med "Line" et eller andet, - hun
> interviewede fru Allende og spurgte om hun - mente et eller andet - i
> forhold til Andersen-kampagnens kernemål: kampen mod analfabetisme. Og
> gudhjælpemig om hun ikke troede, at det på engelsk hedder "analfabetism",
> heldigvis gættede Allende hvad hun mente, selv om der jo er et spring til
> det engelske ord "illiterate" - fra "analfabet".

Rent faktisk kendes ordet »analphabet« i Oxford English Dictionary:

analphabet, a. and n. (rare)

A. adj. = analphabetic a.
1670 R. Lassels Voy. Italy I. 123 Which [books] being shipped and
taken by the Turks, were many of them thrown over~board by those
analphabet rogues. 1961 C. Winston Hours Together (1962) vii. 140 She
had+been+barely able to trace her name on those infrequent
documents+which entered their analphabet domain.

B. n. Also analphabete. [after F. analphabète, G. analphabet, etc.]
One who is totally illiterate or unable to read.
1881 Encycl. Brit. XIII. 460 As late as+1861+[in Italy] in a
population of 21,777,331 there were+16,999,701 'analphabetes', or
persons+absolutely unable to read. 1914 N.Y. Times Current History 12
Dec. 79 There are no analphabets to be found among them. 1938 S.
Beckett Murphy x. 205 The skill is really extraordinary with which
analphabetes+circumvent their dread of verbal commitments.
analphabetic, a. and n.


A. adj.

1. Not knowing the letters; totally illiterate. rare.
1876 R. Burton Gorilla Land II. 226 They have relapsed into the
analphabetic state of their ancestors. 1940 E. Pound Cantos lv. 49
Tartar Yuen ruled as protector Cut down taxes, analphabetic.

2. Phonetics. Of or pertaining to a system of phonetic transcription
whereby sounds are represented not by single letters or single signs,
but by composite symbols made up of a number of individual signs each
representing a feature of the sound.
1889 Jespersen Articulations of Speech Sounds Repr. Analphabetic
Symbols i. 8 The next step will be an ultra~alphabetic or analphabetic
system of writing, symbolizing not sounds, but elements of sounds. 1937
I Analytic Syntax i. 13 In phonetics my own Antalphabetic (formerly
called Analphabetic) system provides analogous means for symbolizing the
formation of speech-sounds. 1967 D. Abercrombie Elem. Gen. Phonetics
112 Analphabetic notations+represent each segment by a composite symbol
made up of a number of signs put together.

B. n. = analphabet n. rare.
1947 I. A. Richards in Ess. & Stud. XXXII. 8 Two-thirds of us on this
planet are+analphabetics.

analphabetical, a.
= prec.
1681 Blount Glossogr., Analphabetical, unlearned, unlettered
===

The NEW OXFORD
Thesaurus of ENGLISH

illiterate

adjective
1 he was no illiterate peasant
UNABLE TO READ, unlettered, analphabetic, functionally illiterate.
-opposite(s): LITERATE.
===
Så ordet har altså været brugt på engelsk i hvert fald siden 1670.
Restaurationen efter den første engelske revolution.
--
Per Erik Rønne

---

Arne H.Wilstrup wrote:

> ""Per Rønne"" skrev
Webster's
> > Collegiate Dictionary {det nyeste, der kommer med Encyclopædia
> > Britannica 2005} kender det dog ikke.

> Det skal jeg ikke kunne sige noget om

Det skal jeg. Jeg har Encyclopaedia Britannica 2003. Hvis man søger
paa "analphabetism" giver det ingen søgeresultater. Hvis man søger
paa "illiteracy", faar man en hel masse artikler oplyst.

Bent

---

"Trans" <kongaead@my-deja.com> skrev i en meddelelse
news:1112888282.914098.174040@f14g2000cwb.googlegroups.com...
Arne H.Wilstrup wrote:

> ""Per Rønne"" skrev
Webster's
> > Collegiate Dictionary {det nyeste, der kommer med Encyclopædia
> > Britannica 2005} kender det dog ikke.

> Det skal jeg ikke kunne sige noget om

Det skal jeg. Jeg har Encyclopaedia Britannica 2003. Hvis man søger
paa "analphabetism" giver det ingen søgeresultater. Hvis man søger
paa "illiteracy", faar man en hel masse artikler oplyst.

Det står dog i andre ordbøger som Per har nævnt! Ergo findes ordet på
engelsk, ergo er det "gangbart" (=brugeligt) på engelsk - det var det,
debatten drejede sig om.

FUT dk.kultur.sprog
--
ahw