Narrebrobladet skrev - klart aprilsnarrende - om moskeminareter på vor
Brorsonskirke (der er cirkelsymmetrisk, som de fleste middelhavskirker der
nu er moskeer, og om overmaling af kalkmalerierne.)
Bertel Haarder i Kristelig Dagblad idag er vist om symbolsk velvillighed -
jøder er jo ateistiske og kun få bruger synagoge, og muslimer har ikke
andagtsbehov andet end erobring, altså udvisning af vantro. To
narrebropræster , Bock og Braad, har i årevis derfor krævet FORÆRING af vort
arvegods til Islam, bl.a. deres egne mennesketomme kirker.
Muslimer vil se fællesbrug som en fornærmelse fra de vantro - de føler sig
ikke som ligeberettigede men som overmennesker.
----------
Muslimer og jøder skal kunne bruge landets folkekirker
Kirkeminister Bertel Haarder (V) ønsker bedre udnyttelse af landets
kirker
Af Else Marie Nygaard
Kirkeminister Bertel Haarder (V) vil inden sommerferien fremsætte et
vidtgående lovforslag, som giver landets muslimer og jøder mulighed for at
bruge folkekirkens bygninger til at fejre gudstjeneste. Baggrunden for
forslaget er ifølge ministeren, at Danmarks mere end 2000 folkekirker ikke
udnyttes i tilstrækkelig grad.
- Som tidligere integrationsminister er det en særlig glæde for mig at
tilbyde muslimer i Danmark, at de kan bruge folkekirken til fredagsbøn.
Samtidig vil vi få en bedre udnyttelse af kirkens bygninger. Vi overvejer en
form for brugerbetaling i forbindelse med den bredere brug af folkekirkerne,
siger Bertel Haarder.
Vedtages forslaget, vil muslimer kunne samles til fredagsbøn i
folkekirken, og lørdag vil det være muligt for Danmarks jøder at mødes på
sabbaten.
Kunsthistorikeren og sognepræsten Anne-Mette Grav-gaard, som blandt
andet har været konsulent på indretningen af det multireligiøse andagtsrum i
Københavns Lufthavn, siger, at der i kristendommens 2000-årige historie er
flere eksempler på, hvordan kristne har delt gudstjenesterum med mennesker
af anden tro.
- Udfordringen ved den bredere brug af kirken er korset, som står
centralt i mange sognekirker. Vi er en forargelse for jøder og muslimer med
vores kors, men hvis man arbejder med udskiftelige symboler, som man for
eksempel har det i andagtsrummet på Thule Airbase på Grønland og i FN's
hovedkvarter i New York, vil det problem kunne løses, siger Anne-Mette
Gravgaard og tilføjer:
- En stor del af de nyere danske kirker er indrettet med så få
markante, kristne symboler, at det ikke vil være svært at bruge dem som
multireligiøse bederum.
Departementschef i Kirkeministeriet, Jacob Heinsen, som blev hentet
fra Finansministeriet til Kirkeministeriet for at hjælpe med at bringe orden
i det lille ministeriums økonomi, kalder Bertel Haarders forslag økono-misk
fornuftigt.
- Hvis ordningen bliver en succes, vil det kunne forbedre folkekirkens
økonomi med mellem 10 og 20 millioner kroner på årsbasis alene i Københavns
Stift. Og med de penge vil vi kunne sikre den høje standard for
vedligeholdelse af folkekirkens historiske bygninger, siger Jacob Heinsen.
Bertel Haarder afviser, at forslaget alene har til hensigt at gavne
folkekirkens økono-mi. Han ser det også som en gestus over for landets store
muslimske mindretal.
- Nu behøver muslimerne ikke nogen stormoske i det centrale København.
Nu får de i stedet mulighed for at vælge mellem talrige centralt beliggende
kirkebygninger, siger kirkeministeren.
Departementschef Jacob Heinsen oplyser, at Kirkeministeriet i
øjeblikket er i forhandlinger med Billetnet om administrationen af ordningen
med den multireligiøse brug af landets folkekirker.
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel:aid=248009