Sidste torsdag sendte DR endnu en dokumentar om det palæstinensiske
problem, og atter engang var det udelukkende den palæstinensiske side af
sagen der blev hørt - desuagtet, at filmen blev præsenteret som israelsk.
Titlen Det fortabte paradis (original: Paradise lost), henviser til
landsbyen Fureidis - og 1948-krigen. Præsentationen var lige efter bogen
- udsendelsen var ifølge DR 'et åbenhjertig dokumentar-program om en
palæstinensisk kvinde, der røg i fængsel for at vifte med det
palæstinensiske flag'. De nærmere omstændigheder ved fængslingen af Suaad
George kom programmet ikke ind på, men 50 minutter inde i filmen, blot
fem minutter før rulleteksterne -fortælles det at hovedpersonen var
PLO-'aktivist'. Når nu man ved, at hun var en af de første medlemmer af
PLO’s militante gren al-Fatah - så ville det jo være interessant at høre
præcist hvad sigtelserne og dommene lød på. Indtil 1974 var Israels
udslettelse et erklæret mål for PLO, hvad i praksis blev forfulgt ved
flykapringer og massemord på civile - med drabet på 11 israelske OL-
deltagere som den bedst kendte terrorhandling.
Dokumentaren er produceret af Ebtisam Mara’ana,
[
http://www.zygotefilms.com/biographies_ebtisam.html]
som er opvokset i Fureidis, og der har hørt rygter om Suaad George, der
ifølge landsbyens beboere havde bragt skam over sin fødeby. Ingen ville
tale om hende, og argumentet lød flere gange at "det er politik", og
således ikke noget menigmand burde beskæftige sig med. Suaad George var
som dokumentaren udtrykte det, pigen der ikke var bange for politik.
Ingen vidste dog noget konkret. Nogle mente hun var blevet kommunist,
andre at hun var blevet borgerrettighedsaktivist, og imellem disse to
yderpunkter var der jo rigeligt plads til gisninger.
Landsbybeboerne blev af Suaad kritiseret for ikke at have bekæmpet
fjenden, der skiftevis var 'jøderne', Israel som stat eller demokratiets
førstemand.
Jo mere religiøs, jo mere uforsonlig i forhold til omverdenen, og ikke
overraskende - jo mere kvindefjendsk. Det var nok dokumentarens eneste
lyspunkt. Der var hård kritik af det islamiske kvindesyn.
'Man skal adlyde sin mand og sin familie, og huske at bede' & 'Vores liv
er at blive gift og få børn. Det er det vi lever for'.
Glem så iøvrigt alt om blandede ægteskaber: 'Det her er vores liv. Vi
gifter os med arabere'.
Producenten gik også tæt på sine familiemedlemmer, og havde bl.a. en
diskussion med sin mor, som truede med at ville slå hånden af sin datter
- forsåvidt hun valgte at gå med en lettere nedringet bluse i landsbyen.
På intet tidspunkt gik dokumentaren i dybden med baggrunden for Suaad
Georges fængsling, hvad indikerer at både Mara’ana og George opererer med
en definition af ‘politiske aktiviteter’ der mere eller mindre direkte
omfatter støtte til handlinger der retteligt burde betegnes for
terrorisme.
--
"Propaganda does not deceive people; it merely
helps them to deceive themselves." Eric Hoffer
Med venlig hilsen
GB