Man måbes over den ædrulige fornuft der i denne sag er kommet over den
rabiat antiamerikanske avis Politiken.
___________________________________________________
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=369885
Bushs høge
Skær dem ikke over samme læst
FØRST BOLTON, så Wolfowitz. Det er to af de mest markante høge i
Bushregeringen, der i løbet af få dage er blevet indstillet til
internationale topposter.
I hælene på præsident Bushs forsonlige toner under hans nylige
europabesøg har det givet anledning til en hel del skeptiske og
frustrerede reaktioner i Europa.
At udnævne viceudenrigsministerJohn Bolton, der er en indædt modstander
af FN i almindelighed og Sikkerhedsrådets betydning for
konfliktregulering i særdeleshed, til USA's FN-ambassadør, er unægtelig
et provokerende politisk signal.
Men det er i sagens natur amerikanernes egen sag, hvem de udnævner til
ambassadør. Anderledes med posten som direktør for Verdensbanken, som
præsident Bush nu tiltænker Paul Wolfowitz.
Godt nok besættes posten traditionelt med en amerikaner, ligesom lederen
af den internationale monetære fond er europæer. Men USA har tidligere
spændt ben for en europæisk kandidat, en præcedens, som europæerne i
bankens bestyrelse kan påberåbe sig, hvis de for alvor vil lave ballade.
SPØRGSMÅLET ER imidlertid, om Paul Wolfowitz er så dårlig en kandidat.
Han er kontroversiel, fordi han er en af de hovedansvarlige for USA's
krig i Irak.
Men hvor relevant er den uenighed for Verdensbankens fremtid? Paul
Wolfowitz er Bushregeringens nok mest tænksomme og visionære medlem. Han
var en fremragende ambassadør i Indonesien i slutningen af 1980'erne og
er kendt for at have et netværk af demokratisk sindede asiatiske venner,
som han ikke tøver med at gå i brechen for, når de falder i autoritære
regimers klør. Han har en fortid som universitetsmand på højt niveau.
Med lidt god vilje kan man endda hævde, at hans 'demokratiske
imperialisme' i Irak har et udviklingspolitisk perspektiv. I
Verdensbanken vil han kunne arbejde for lige så visionære mål med
fredelige midler.
Det er værd at bemærke, at bankens nuværende leder, James Wolfensohn,
hører til blandt Wolfowitz' varme fortalere. Også Wolfensohn blev af
ngo'er og andre i sin tid mødt med stor skepsis. Han udviklede sig til
en alment respekteret succes.
Måske skulle europæerne og andre kritikere lade Irak-debat være
Irak-debat og give Wolfowitz en chance. Der venter såmænd nok andre og
mere meningsfulde slagsmål med Bushregeringen forude.
--
Three things are certain: Death, taxes and lost data.
Guess which has occurred. -- David Dixon
http://www.intervocative.com/DVDCollection.aspx/extract