Det er sjovt at jura-professor Mads Bryde Andersens kritik af
menneskerettighedernes selvstændige udvikling nu pludselig vækker debat.
Søren Krarup har i årtier ytret de samme tanker, og hans kronik i dagens
Information er en god lille introduktion til forfatterskabet. Titlen er
Al den snak om menneskerettigheder, og den bør næsten printes ud og
indrammes. Her blot et par citater:
'Det er den sædvanlige historie: At fagre ord mange hjerter friste. Hvis
man som oplysningstiden kan udslynge mange og fagre ord om frihed og
lighed og broderskab, så kan man fordreje hovedet på dem, der ikke er
mistænksomme over for fraser og flotheder. Sådan gik det. Den euro-pæiske
oplysningstid opfandt i sin humane idealisme ideen om de mange naturlige
og universelle rettigheder, som mennesket havde alene i sin egenskab af
menneske, og således var der sat en drift ind i historien, som avlede en
evig længsel og bevægelse ud imod horisonten – derud, hvor det herlige
land eller det retfærdige samfund eller det perfekte demokrati eller det
menneskelige lykkerige lå. Drømmen kunne have forskelligt udseende og
forskellige navne. Karl Marx kaldte den for det klasseløse samfund. Adolf
Hitler kaldte den for det racerene samfund. Men de amerikanske
menneskerettighedsidealister kaldte den for det fuldkomne demokrati, og
som bekendt var det den amerikanske ideologi, der via den franske
revolution førte menneskerettighedstænkningen ind i den vestlige
udvikling og er endt med at fastslå som en sandhed, ingen tør betvivle,
at menneskerettighederne er et andet ord for den evige sandhed. Men det
er stadigvæk sandt, at der er ingen rettighed uden en lov, der giver mig
ret. Og derfor er det lige så sandt, at menneskerettighedsideologien er
en trussel imod retssamfundet ved at bagatellisere og eliminere sansen
for loven som retssamfundets grundlag. Den hellige hensigt eller den gode
idealisme træder i lovens sted i menneskerettighedssamfundet. Der bliver
en markant forskel på gode og onde, hvide og sorte. De gode og hvide har
faktisk ret på forhånd. Mens de onde og sorte stemples og jages som
fredløse. På trods og tværs af loven.'
'Verdenserklæringen om menneskerettighederne blev som bekendt vedtaget af
FN‘s generalforsamling den 1o.december 1948, og i eftertankens perspektiv
kommer det til at stå klart – i hvert fald for mig – at det nylige opgør
med Hitlers nazisme gjorde den vestlige verden, som vedtog erklæringen,
negativt afhængig af nazismen. Denne dæmoniske ideologi kom således til
at bestemme udviklingen, idet alt, hvad nazismen havde været imod, skulle
efterkrigstiden være for, og alt, hvad nazismen havde været for, skulle
efterkrigstiden være imod. Men dermed blev verden ideologiseret. Dermed
blev forskellen på godt og ondt, på sort og hvidt lige så tydelig og
hellig som i nazismen. Det politiske blev dermed dæmoniseret. Politik
blev gjort til et spørgsmål om verdens frelse. Og hvor verdens frelse
står på spil, kan man ikke lade sig sinke af eller tage hensyn til så
underordnede ting som den givne, gældende lov.'
--
"Propaganda does not deceive people; it merely
helps them to deceive themselves." Eric Hoffer
Med venlig hilsen
GB
|