---

I min skattedebat med Jesper har jeg sådan lidt mellem
linierne givet udtryk for, at jeg også gerne vil sænke eller
faktisk hellere helt afskaffe skatterne, Men jeg har aldrig
givet udtryk for ønsket om, at jeg sideløbende med af skaffelse
af skatterne ville stoppe for kollektive fælles udgifter netop
fordi de gør et samfund rigere.

Langt de fleste har den opfattelse, at vore fælles udgifter får
vi ikke noget for. Men hvor mange af topskattebetalerne
har forsket noget som helst i, hvad vi modtager af den
offentlige sektor for vore skattekroner. Alle holdninger til den
offentlige sektor er baseret på politiske udtalelser og hvad der
står i aviserne, for der sættes yderst sjældent tal på, hvilket
måske er med fuldt overlæg både når det gælder politikere og
økonomer. For de meget brugte ord den "voldsomme vækst" i
overførselsindkomsterne kan ikke defineres og så har man
reelt ikke sagt eller skrevet noget man kan drages til ansvar for,
Men måske netop derfor er sådanne ord velegnet til manipulation,
da det giver den totalt uvidende den opfattelse, hvad i mange
tilfælde også er meningen-at allle mine skattepenge går til
overførselsindkomster, til dem der ikke gider arbejde. Men denne
form for manipulation i den politiske debat ønsker jeg ikke og
derfor de mange tal fra mig, der netop viser mit kendskab til det
jeg skriver om, for uden konkret kendskab kan der ikke sættes
tal på, og mine oplysninger kan bruges af alle.

Jeg vil efterhånden også komme med oplysninger om, hvad
der er baggrunden for den større offentlige sektor her i landet
end i andre lande. Men jeg har nu lyst til at indlede en debat
om afskaffelse af udskrivning af skatter. For jeg mener, at
vore velfærdsgoder formindskes med mindst det beløb som det
koster at opretholde skattesystemet.

Og i det synspunkt bakkes jeg op af en nu forlængst afdød
nationaløkonom Jørgen Pedersen. Der i 1939 i en kron ik
i bedrlingske tidende skrev "Når vi inden for landets grænser har
råstoffer, eller kan skaffe sådanne i bytte mod arbejdsprodukter,
er forudgående opsparing til broer, veje og anlæg overflødig.. Vel
skal vi bruge penge, men de kan jo næsten omkostningsfrit trykkes
i ubegrænsede mængder." Ændres det økonomiske system,
og en af samfundet ejet bank sætter de fornødne penge i omløb,
og det overlades den at holde styr på det arbejdende samfunds
udbud af varer og tjenester, kan de penge, (lønninger og
overførselsindkomster) der skal omsætte forbrugsmulighederne
blot trykkes. Et værdigrundlag, guld, jord eller ejendom, er ikke
nødvendigt, fordi omsætningsmidlet blot skal tjene omsætningen af
forbrugsmulighederne, der selv udgør værdien. Når en forbruger
køber for sin løn eller pension, går pengene ind i omløbet igen. I
stedet for skatteudskrivning, skal mængden af penge blot reguleres,
så der er balance mellem udbud af varer og tjenester og
befolkningens købekraft, hvilket kan ske ved regulering af
samfundsbankens renter på udlån. Altså bort med skattesystemet!
Ud på arbejdsmarkedet med alle dets ansatte!

Mit eget synspunkt på denne skattereform

Det er naturligvis kun mulig ved at der ikke er andre penge i
omsætning tilforbrug end dem der kommer fra arbejde og
produktion og de ved lovgivning bevilgede pensioner og
velfærdsgoder.

MVH

---

"Herluf Andersen" <herluf@jellingnet.dk> wrote in message
news:3f258$42380ac8$3e3d87b3$18378@nf4.news-service.com...


> Langt de fleste har den opfattelse, at vore fælles udgifter får
> vi ikke noget for.

Det kunne jeg også godt tænke mig at vide - Danmark ser jo generelt ud som
England, med hullede veje, nedslidte skoler, affald på vejen o.s.v., hvor
jeg slap med 22% Brutto, Forskellen er at i Danmark er de Offentlige
Kontorer særdeles velholdte og bekemmelige - i god kontrast til Skolerne -
og vi har efterhånden deponeret 1/3 af befolkningen i alderen 18-65 på
permanent offentlig forsørgelse.

Jeg formoder derfor at det primært "Offentlig Forvaltning" og "Passiv
Forsørgelse" er det pengene går til og hvor væksten i samfundet reelt
ligger, medens skoler, veje, hospitaler e.t.c. bare er blevet indexreguleret
så de er på samme niveau som for 30 år siden og derfor skiller sig ud i
deres elendighed.

> Men hvor mange af topskattebetalerne
> har forsket noget som helst i, hvad vi modtager af den
> offentlige sektor for vore skattekroner.

Det allerværste aspekt ved skattesystemet er at 95% af det er
Adfærdsregulering og Pernittengryneri - der INTET har med financieringen af
vores i øvrigt udefinerede fælles udgifter - som vi da i øvrigt overhovedet
ingen indflydelse har over!!

Eftersom Topskattebetalerne er *de eneste*, der bidrager til den offentlige
sektor er de naturligt nok også de der er mest knotne over tingenes
tilstand - og især over den hadske tone fra alle de der suger af kassen,
hvergang nogen så meget som spørger til rimeligheden i fordelingen.

---

"Frithiof Andreas Jensen" <frithiof.jensen@die_spammer_die.ericsson.com>
skrev i en meddelelse news:d192u3$m4b$1@newstree.wise.edt.ericsson.se...
>
> "Herluf Andersen" <herluf@jellingnet.dk> wrote in message
> news:3f258$42380ac8$3e3d87b3$18378@nf4.news-service.com...
>
>
>> Langt de fleste har den opfattelse, at vore fælles udgifter får
>> vi ikke noget for.
>
> Det kunne jeg også godt tænke mig at vide - Danmark ser jo generelt ud
> som
> England, med hullede veje, nedslidte skoler, affald på vejen o.s.v.,
> hvor
> jeg slap med 22% Brutto, Forskellen er at i Danmark er de Offentlige
> Kontorer særdeles velholdte og bekemmelige - i god kontrast til
> Skolerne -
> og vi har efterhånden deponeret 1/3 af befolkningen i alderen 18-65 på
> permanent offentlig forsørgelse.
>
> Jeg formoder derfor at det primært "Offentlig Forvaltning" og "Passiv
> Forsørgelse" er det pengene går til og hvor væksten i samfundet reelt
> ligger, medens skoler, veje, hospitaler e.t.c. bare er blevet
> indexreguleret
> så de er på samme niveau som for 30 år siden og derfor skiller sig ud i
> deres elendighed.
>
Passiv forsørgelse har jeg redegjort en del for til allersidst og lidt
individuelt
men her vil jeg så lige bruge de samlede overførselsindkomster
Helt tilbage til 1960 gik 40 pct af de offentlige udgifter til
overførselsindkomster
nu er det 28 pct når bruttoficeringen i 1994 indregnes.

Og interessant er det også når man ser på de samlede offentlige udgifter
så
øgedes væksten i faste priser 85 pct mere fra 1960 til 1982 da der var
meget få flygtninge og indvandrere end fra 1982 til 2004 med den store
vækst
i antal flygtninge.

Og hvad angår udgifter til lønninger til offentlig ansatte så har de hvert
år
siden 1975 ligget mellem 17 og 20 pct af BNP for tiden er det vist lige
17 pct og næppe nogen vil påstå kravene til den offentlige sektor ikke er
øget.

>> Men hvor mange af topskattebetalerne
>> har forsket noget som helst i, hvad vi modtager af den
>> offentlige sektor for vore skattekroner.
>
> Det allerværste aspekt ved skattesystemet er at 95% af det er
> Adfærdsregulering og Pernittengryneri - der INTET har med financieringen
> af
> vores i øvrigt udefinerede fælles udgifter - som vi da i øvrigt
> overhovedet
> ingen indflydelse har over!!
>
> Eftersom Topskattebetalerne er *de eneste*, der bidrager til den
> offentlige
> sektor er de naturligt nok også de der er mest knotne over tingenes
> tilstand - og især over den hadske tone fra alle de der suger af kassen,
> hvergang nogen så meget som spørger til rimeligheden i fordelingen.
>
>
Du indleder med at 1/3 af aldersgruppen 18 til 65 år er på permament
offentlig forsørgelse. I 1975 var der i aldersgruppen 18-66 år medregnet
førtidspensionister 334.700 i 2003 medregnet også efterlønnere var der
926.000 26 pct og ikke 33 pct. en vækst i antal på 177 pct. udgifterne
var dette år regnet i faste 2003 forbrugerpriser 36,962 mia. kr. i 2003
107,765 mia.kr. en vækst på 189 pct, Men det skal så ses i relation til
at dagpenge, der er den største post pr person i 1975 udgjorde de 40 pct.
men kun de 20 pct i 2003, trods det at årsindkomsten på dagpenge i 2003
og i faste 2003 forbrugerpriser var 50.000 kr, mindre end i 1976 før skat

MVH

Herluf Andersen

---

"Herluf Andersen" <herluf@jellingnet.dk> skrev i en meddelelse
news:2a88e$423890d1$3e3d87b3$11957@nf4.news-service.com...
>
> "Frithiof Andreas Jensen" <frithiof.jensen@die_spammer_die.ericsson.com>
> skrev i en meddelelse news:d192u3$m4b$1@newstree.wise.edt.ericsson.se...
>>
>> "Herluf Andersen" <herluf@jellingnet.dk> wrote in message
>> news:3f258$42380ac8$3e3d87b3$18378@nf4.news-service.com...
>>
>>
>>> Langt de fleste har den opfattelse, at vore fælles udgifter får
>>> vi ikke noget for.
>>
>> Det kunne jeg også godt tænke mig at vide - Danmark ser jo generelt ud
>> som
>> England, med hullede veje, nedslidte skoler, affald på vejen o.s.v.,
>> hvor
>> jeg slap med 22% Brutto, Forskellen er at i Danmark er de Offentlige
>> Kontorer særdeles velholdte og bekemmelige - i god kontrast til
>> Skolerne -
>> og vi har efterhånden deponeret 1/3 af befolkningen i alderen 18-65 på
>> permanent offentlig forsørgelse.
>>
>> Jeg formoder derfor at det primært "Offentlig Forvaltning" og "Passiv
>> Forsørgelse" er det pengene går til og hvor væksten i samfundet reelt
>> ligger, medens skoler, veje, hospitaler e.t.c. bare er blevet
>> indexreguleret
>> så de er på samme niveau som for 30 år siden og derfor skiller sig ud i
>> deres elendighed.
>>
> Passiv forsørgelse har jeg redegjort en del for til allersidst og lidt
> individuelt
> men her vil jeg så lige bruge de samlede overførselsindkomster
> Helt tilbage til 1960 gik 40 pct af de offentlige udgifter til
> overførselsindkomster
> nu er det 28 pct når bruttoficeringen i 1994 indregnes.
>
> Og interessant er det også når man ser på de samlede offentlige udgifter
> så
> øgedes væksten i faste priser 85 pct mere fra 1960 til 1982 da der var
> meget få flygtninge og indvandrere end fra 1982 til 2004 med den store
> vækst
> i antal flygtninge.
>
> Og hvad angår udgifter til lønninger til offentlig ansatte så har de
> hvert år
> siden 1975 ligget mellem 17 og 20 pct af BNP for tiden er det vist lige
> 17 pct og næppe nogen vil påstå kravene til den offentlige sektor ikke
> er øget.
>
>>> Men hvor mange af topskattebetalerne
>>> har forsket noget som helst i, hvad vi modtager af den
>>> offentlige sektor for vore skattekroner.
>>
>> Det allerværste aspekt ved skattesystemet er at 95% af det er
>> Adfærdsregulering og Pernittengryneri - der INTET har med
>> financieringen af
>> vores i øvrigt udefinerede fælles udgifter - som vi da i øvrigt
>> overhovedet
>> ingen indflydelse har over!!
>>
>> Eftersom Topskattebetalerne er *de eneste*, der bidrager til den
>> offentlige
>> sektor er de naturligt nok også de der er mest knotne over tingenes
>> tilstand - og især over den hadske tone fra alle de der suger af
>> kassen,
>> hvergang nogen så meget som spørger til rimeligheden i fordelingen.
>>
>>
> Du indleder med at 1/3 af aldersgruppen 18 til 65 år er på permament
> offentlig forsørgelse. I 1975 var der i aldersgruppen 18-66 år medregnet
> førtidspensionister 334.700 i 2003 medregnet også efterlønnere var der
> 926.000 26 pct og ikke 33 pct. en vækst i antal på 177 pct. udgifterne
> var dette år regnet i faste 2003 forbrugerpriser 36,962 mia. kr. i 2003
> 107,765 mia.kr. en vækst på 189 pct, Men det skal så ses i relation til
> at dagpenge, der er den største post pr person i 1975 udgjorde de 40
> pct.
> men kun de 20 pct i 2003, trods det at årsindkomsten på dagpenge i 2003
> og i faste 2003 forbrugerpriser var 50.000 kr, mindre end i 1976 før
> skat
>
> MVH
>
> Herluf Andersen
Jeg blev så glad da jeg så efter om der var flere reaktioner på mit
indlæg'
om nedlæg skattesystemet, og det var der og noget meget interessant
fra en under det anonyme navn Kværulant, som je gville reagere på straks
Men der skete en fejl for mig jeg kom til at slette den, hvad jeg dybt
beklager, jeg håber bestemt kværulant sendet det igen.

Angående kronikken jeg skrev om fra 1939 har jeg lige modtaget den
fra det kongelige bibliotek i dag og vil afskrive den til debatgruppen

MVH
Herluf Andersen

---

Herluf Andersen wrote:

>I min skattedebat med Jesper har jeg sådan lidt mellem
>linierne givet udtryk for, at jeg også gerne vil sænke eller
>faktisk hellere helt afskaffe skatterne, Men jeg har aldrig
>givet udtryk for ønsket om, at jeg sideløbende med af skaffelse
>af skatterne ville stoppe for kollektive fælles udgifter netop
>fordi de gør et samfund rigere.
>
>Langt de fleste har den opfattelse, at vore fælles udgifter får
>vi ikke noget for.
>
Hvem er de fleste?

Jeg er flertallet, som vil have højer skatter da vi bare kræver ind.
Men vi siger ikke noget om at vi vil have højere skatter, da vi bare
stiller krav og så
må skatten følge med op.

Vi ønsker bedre bibliteker, flere tog og nye tog flere jernbaner og spor,
bedre vedligeholdes af veje og bedre skoler. Jeg ønsker at de syge ikke
sættes på gaden.

>Men hvor mange af topskattebetalerne
>har forsket noget som helst i, hvad vi modtager af den
>offentlige sektor for vore skattekroner. Alle holdninger til den
>offentlige sektor er baseret på politiske udtalelser og hvad der
>står i aviserne, for der sættes yderst sjældent tal på, hvilket
>måske er med fuldt overlæg både når det gælder politikere og
>økonomer.
>
Jo jeg har en gang set beregner på at de rige betalte til børnenes
udandelse.
Det er de rige uden børn som betaler til de rige med børn.

Hvis man tænkte sig en skatte sænkning på 10% ville der blive en masse
arbejdsløse, som ville presse løningerne ned, hvilket ville betyde at folk
ville få det samme efter skat som før.
Mange virksomheder ville jo også få en nedgang,
så kun dem som ekspoter hele produktionen ville have glæde af det.


>For de meget brugte ord den "voldsomme vækst" i
>overførselsindkomsterne kan ikke defineres
>
Man vedtager en masse regler for at spare penge, hvorefter man bruger
pengene to-tre gange på at amidstre reglerne.