---

Nu har jeg nogen gange henvist til "marxismetiden" 1968-1985, og til at
kommunismen naturligvis var religion. Her er et lille uddrag om emnet, fra
en ny bog som ellers også handler om mange andre ting:


Weekendavisern:
SØREN ULRIK THOMSEN
NR. 8, 25. februar - 3. marts 2005

.....................

"NÅR jeg tænker tilbage på de tidlige halvfjerdseres trist affortryllede
parcelhusverden, forstår jeg altså så udmærket den længsel, der drev de
marxistiske vækkelser, for hvem ordet »metafysik« var et blodigt skældsord,
på trods af at deres såkaldt »materialistiske« forestillingsverden var
gennemført metafysisk, og på trods af at disse bevægelsers mærkelige succes
i et samfund, der aldrig havde været rigere og retfærdigere, kun kan forstås
som båret af en drøm om netop transcendens.



For noget reelt politisk indhold var der såvist ikke i disse gruppers
forestillinger: hvor var det dog sælsomt i 1975 som elev på Det Frie
Gymnasium at sidde og blade i det omdelte samfundsfagskompendium Krise og
arbejdsløshed, der postulerede en parallel mellem tilstandene under 30rnes
depression og så de angiveligt fortvivlende forhold under Anker Jørgensens
uhyggeligt reaktionære regering. Kastede man et blik ud ad vinduet, så man
så Bagsværds honnette én-familieshuse beboede af kornfede arbejdere, som bag
de dobbelte carporte sad i deres lædersofaer og stirrede på skærmen, hvor en
blondine i guldlamé delte quizpræmier ud fra det roterende plyspodium.

(Det minder jo om hvad KimL og konsorter kan finde på at sige om
regeringen/Danmark i dag)

Ja, forstår man nok, hvad der drev dem, virker halvfjerdsernes omsiggribende
marxistiske ungdomsbevægelser set fra i dag lige så fremmedartede som
tidligere tiders vækkelser, som de netop har meget tilfælles med: de
pludselige omvendelsers steppebrand, de vaklende identiteter, der afstives
af gruppetilhørsforholdet, og dertil en lang række træk, som er helt
klassiske for kristne vækkelser: de revolutionære gruppers ophævelse af sund
borgerlig skelnen mellem den sociale og private del af tilværelsen i en
livsform, hvor den enkeltes levned gøres til anliggende for gruppen, svarer
til kirketugten, og at se en modsætning mellem de omvendte og »verdens
børn« (og derfor afbryde forbindelsen til familie og venner) er typisk for
den separationisme, der karakteriserer megen sekterisk lavkirkelighed.

.............................

Den på venstrefløjen vidt udbredte forestilling om at leve i kapitalismens
sidste tider, som fører til en afgørende krise i samfundet - et snarligt
forestående sammenbrud af alle kendte strukturer - er selvfølgelig
apokalypsen, der via revolutionens epifani slår om i det befriede samfunds
socialistiske tusindårsrige (som netop denne gruppes medlemmer er udvalgt
til avantgarde for og derfor i den ene eller den anden forstand har pant i),
der er en forløber for dét kommunismens paradis, som i lighed med det
kristne paradis er en tilbagevenden til et oprindeligt Eden, her kaldet
urkommunismen.



Når jeg genlæser, hvad mine gamle helte fra Situationistisk Internationale
skrev i det »Manifest (London, 17-4, 1960)«, som er optrykt i antologien Der
er et liv efter fødslen (København, 1972) må jeg forbløffes over, i hvor høj
grad situationisternes kobling af totalt sortsyn over for det foreliggende
samfund med jublende tiltro til et kommende Utopia minder om den
yderliggående pietisme, der forkaster den faldne verden med samme rasende
radikalitet, som den hengiver sig til frelsesforventningen: »En ny
menneskelig kraft, som den bestående orden ikke vil kunne tæmme, vokser fra
dag til dag i takt med teknikkens uimodståelige fremtrængen og
utilfredsheden over mulighederne for dens anvendelse i vort meningsløse
samfundsliv. Fremmedgørelsen og undertrykkelsen i samfundet kan ikke under
nogen form tilpasses, men kun forkastes under ét sammen med dette samfund
selv. Ethvert virkeligt fremskridt afhænger ganske indlysende af, at
øjeblikkets mangeartede krise løses på revolutionær vis.«



Mennesket rummer åbenbart en iboende metafysisk længsel, som hver enkelt er
nødt til at forholde sig til, hvis den ikke skal løbe af med én og få
skrækkelige konsekvenser. Og her hjælper det ikke, at man tror sig for fin
og måske afskyr tanken så voldsomt, at man helt vil afvise den som sød musik
for svage sjæle, der ikke kan tåle at leve i om ikke den bedste, så dog den
eneste af alle mulige verdener. For af dette korte tilbageblik på en ikke så
fjern fortid synes jeg at man kan lære, at netop når man ser sig selv som
mest militant antimetafysisk, så sætter transcendenstænkningen sig igennem i
fuldfed orkestrering.



Metafysiske længsler er ikke farlige i sig selv, men det er farligt ikke at
kende sine egne, og uanset hvem der nærer dem, er fuldkommenhedsfantasier
altid ondartede: bilder man sig for eksempel ind, at det er muligt at blive
et i absolut forstand oplyst menneske, medfører en sådan forestilling for
det første en tendens til, at man projicerer sine egne fraspaltede sider
over på »de andre« (for eksempel på »de hellige«, nøjagtig som dé på deres
side tilskriver »verdens børn« al syndighed), og gør for det andet mennesket
så blindt i dets selvherlighed, at det udstødte netop får frit spil, hvad
Freud vidste alt om, og hvad man belæres om i Lukasevangeliets uhyggelige
fortælling om uddrivelsen af den urene ånd, der - netop når den finder sit
gamle hus »fejet og prydet« - på ny flytter ind og nu »tager syv andre ånder
med, værre end den selv.«

---

In news:cvruuf$6pd$1@news.cybercity.dk,
Knud Larsen <larsen_knud@hotmail.com> typed:
> Nu har jeg nogen gange henvist til "marxismetiden" 1968-1985, og til
> at kommunismen naturligvis var religion.

Ja, sikke da en åndsfyrste vi dér har i vor midte!

--
Neil Southwood
Come on! Make my day!

---

On Sun, 27 Feb 2005 22:14:07 +0100, "Neil Southwood"
<neil.southwood@fjern.mail.dk> wrote:

>> Nu har jeg nogen gange henvist til "marxismetiden" 1968-1985, og til
>> at kommunismen naturligvis var religion.
>
>Ja, sikke da en åndsfyrste vi dér har i vor midte!

Var det dit bidrag til at modbevise det postulerede?

Regards Croc®

---

"Croc®" <sbm@pc.dk> wrote in message
news:peg421ltm57fr10fsc803svlr6d9o2urpu@4ax.com...
> On Sun, 27 Feb 2005 22:14:07 +0100, "Neil Southwood"
> <neil.southwood@fjern.mail.dk> wrote:
>
>>> Nu har jeg nogen gange henvist til "marxismetiden" 1968-1985, og til
>>> at kommunismen naturligvis var religion.
>>
>>Ja, sikke da en åndsfyrste vi dér har i vor midte!
>
> Var det dit bidrag til at modbevise det postulerede?

Mon ikke han mener KimL, som jo ofte har været i gang med voldsomme ord som
"fascisme" osv osv om vores fredelige danske regering og vores "system"?

Hvis ikke, så er det måske, fordi der var for mange fremmedord i citaterne,
og så blev manden stangtosset af forfjamskelse og trodsalderadfærd?

---

On Sun, 27 Feb 2005 23:56:01 +0100, "Knud Larsen"
<larsen_knud@hotmail.com> wrote:

>>>> Nu har jeg nogen gange henvist til "marxismetiden" 1968-1985, og til
>>>> at kommunismen naturligvis var religion.
>>>
>>>Ja, sikke da en åndsfyrste vi dér har i vor midte!
>>
>> Var det dit bidrag til at modbevise det postulerede?
>
>Mon ikke han mener KimL, som jo ofte har været i gang med voldsomme ord som
>"fascisme" osv osv om vores fredelige danske regering og vores "system"?

Det fremgår ikke af det citerede, hvor der udelukkende henvistes til
dit skriv.
>
>Hvis ikke, så er det måske, fordi der var for mange fremmedord i citaterne,
>og så blev manden stangtosset af forfjamskelse og trodsalderadfærd?
>
Du er nu også ondskabsfuld så.

Regards Croc®

---

In news:peg421ltm57fr10fsc803svlr6d9o2urpu@4ax.com,
Croc® <sbm@pc.dk> typed:
> On Sun, 27 Feb 2005 22:14:07 +0100, "Neil Southwood"
> <neil.southwood@fjern.mail.dk> wrote:
>
>>> Nu har jeg nogen gange henvist til "marxismetiden" 1968-1985, og til
>>> at kommunismen naturligvis var religion.
>>
>> Ja, sikke da en åndsfyrste vi dér har i vor midte!
>
> Var det dit bidrag til at modbevise det postulerede?

Det er det vist ikke værd, men jeg er ikke religiøs og er derfor lidt
handicappet på den snik-snak.

--
Neil Southwood
Come on! Make my day!

---

"Neil Southwood" <neil.southwood@fjern.mail.dk> wrote in message
news:42223821$0$182$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> In news:cvruuf$6pd$1@news.cybercity.dk,
> Knud Larsen <larsen_knud@hotmail.com> typed:
>> Nu har jeg nogen gange henvist til "marxismetiden" 1968-1985, og til
>> at kommunismen naturligvis var religion.
>
> Ja, sikke da en åndsfyrste vi dér har i vor midte!

Politikens kronik dd. beskriver da Georg Brandes fik besøg af en ung
arbejder kvinder, der ønskede at bruge ham som sæddonor

Kronikøren er forarget over Brandes "kvart-forelskelse" i arbejderklassen og
berøringsangst overfor Marx, hvis ateisme han delte..

Brandes flirtede med socialismen men citerede igen og igen Goethes kynbiske
, men sande fyndord " Lovgivere eller revolutionære, der
lover både lighed og frihed, er enten fantaster eller charlataner. "

Han hjalp Danmark til et tigerspring mht sexfrigørelse men var romantiker -
og følte sig svigtet af Henrik Ibsen der jo så skadelig livsløgn i sådanne
spidsfindige klip-en-tå-og-hug-en-hæl puslespil.

Brandes hyldede førerprincippet ("overmenneske-syn", "aristokratisk
radikalisme"). Han populariserede Nietzsche og var som denne 100 år forud
for sin tid. Moral skal komme indefra, ikke via politik og gruppepres.

Kærlighed og erotik er et overkommelig start-projekt, men kristendommen
bliver let gerningsretfærdig og lovreligiøs, fordi en af
evangelisterne(Johannes) hævder at "Gud er kærlighed".

Biblen bliver let hæslig, fordi den mangler ord-liste. Markedsmekanismernes
"usynlige hånd" er trivselsskabende kærlighed - tvangsgodhed er ukærlig -
efter min videnskabs definition

"Videnskaberens udvikling har gang på gang belært os om, at spiren til
fremskridt netop ofte kan ligge i det rette valg af definitioner. " skrev
Niels Bohr