/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Liberalisme vs Konservatisme
Fra : Steen Jensen


Dato : 24-02-05 17:30

Davs i snelandskabet.
Jeg (og måske andre) ville gerne høre fra garvede i gruppen, hvori de
grundlæggende foskelle ligger, på det konservative- og partiet venstre?

I større lande, var de to partier sikkert bare to fløje af samme
parti...eller hva'?

--
Steen
Sendes uden porto.

 
 
andropov (24-02-2005)
Kommentar
Fra : andropov


Dato : 24-02-05 17:57

On Thu, 24 Feb 2005 17:30:06 +0100, a38@portoos.dk (Steen Jensen)
wrote:

>Davs i snelandskabet.
>Jeg (og måske andre) ville gerne høre fra garvede i gruppen, hvori de
>grundlæggende foskelle ligger, på det konservative- og partiet venstre?
>
>I større lande, var de to partier sikkert bare to fløje af samme
>parti...eller hva'?

Den eneste forskel er måske at Venstre i højere grad end Konservative
simulerer Socialdemokratiet...

Steen Jensen (24-02-2005)
Kommentar
Fra : Steen Jensen


Dato : 24-02-05 18:12

andropov <nospam@andropov.dk> wrote:

> Den eneste forskel er måske at Venstre i højere grad end Konservative
> simulerer Socialdemokratiet...


--
Steen
Sendes uden porto.

Jim (24-02-2005)
Kommentar
Fra : Jim


Dato : 24-02-05 18:24

"andropov" <nospam@andropov.dk> skrev i en meddelelse
news:5p1s11dhndpr42c33av7qr5d19orfj3mcn@4ax.com...
> On Thu, 24 Feb 2005 17:30:06 +0100, a38@portoos.dk (Steen Jensen)
> wrote:
>
>>Davs i snelandskabet.
>>Jeg (og måske andre) ville gerne høre fra garvede i gruppen, hvori de
>>grundlæggende foskelle ligger, på det konservative- og partiet
>>venstre?
>>
>>I større lande, var de to partier sikkert bare to fløje af samme
>>parti...eller hva'?
>
> Den eneste forskel er måske at Venstre i højere grad end Konservative
> simulerer Socialdemokratiet...

Næppe.
Det rigtige svar finder man kun, hvis man sætter sig ind i de to
partiers politik, som kan ses på de respektive websites.
Men hvis Venstre angiveligt skulle simulere Suicidalkammerater, så
forstår jeg ikke frankedrengens utilfredshed.

J.



andropov (24-02-2005)
Kommentar
Fra : andropov


Dato : 24-02-05 23:13

>> Den eneste forskel er måske at Venstre i højere grad end Konservative
>> simulerer Socialdemokratiet...
>
>Næppe.
>Det rigtige svar finder man kun, hvis man sætter sig ind i de to
>partiers politik, som kan ses på de respektive websites.
>Men hvis Venstre angiveligt skulle simulere Suicidalkammerater, så
>forstår jeg ikke frankedrengens utilfredshed.

Han bryder sig selvfølgelig ikke om billige kopivarer fra Venstres
side som ikke holder hvad de lover.

ab (25-02-2005)
Kommentar
Fra : ab


Dato : 25-02-05 16:19


"Jim" <Nospam4Admin@moneyman.dk> skrev i en meddelelse
news:421e0db0$0$229$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> Det rigtige svar finder man kun, hvis man sætter sig ind i de to partiers
> politik, som kan ses på de respektive websites.
>

Det var dog noget af det mest naive argument, der er hørt under solen -
siden hvornår er partipolitik noget man kan læse ud af hensigtserklæringer ?
Tag dog og se på, hvordan de (manglende) resultater skræmmer.

ab



Jim (25-02-2005)
Kommentar
Fra : Jim


Dato : 25-02-05 16:35

"ab" <huskFJERN@DETTEc.dk> skrev i en meddelelse
news:421f41e6$0$967$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> "Jim" <Nospam4Admin@moneyman.dk> skrev i en meddelelse
> news:421e0db0$0$229$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>>
>> Det rigtige svar finder man kun, hvis man sætter sig ind i de to
>> partiers politik, som kan ses på de respektive websites.
>>
>
> Det var dog noget af det mest naive argument, der er hørt under
> solen - siden hvornår er partipolitik noget man kan læse ud af
> hensigtserklæringer ? Tag dog og se på, hvordan de (manglende)
> resultater skræmmer.

Det var ikke resultatet, der blev spurgt om.
Det var forskellen på deres politik.
Og hvad resultaterne angår, så ved du ligeså godt som jeg... eller gør
du?, at det man lover i politik, betyder, at man vil arbejde hårdt for
at opnå dette.
Og det synes jeg går meget godt.
Vær du glad for, at det går godt i Danmark.
Det kunne selvfølgelig altid gå bedre, men sådan er politik.
Jeg er glad for, at hverken Holger eller P. Rosendusk sidder på magten.
Vorherre til himmelhest, ville jeg så bare sige.

En ting som kunne gå bedre, er hjemsendelsen af mange tusinde
udlændinge, som koster alt for meget for den danske stat.
Og så har de intet at gøre i Danmark.




ab (24-02-2005)
Kommentar
Fra : ab


Dato : 24-02-05 18:37


"andropov" <nospam@andropov.dk> skrev i en meddelelse
news:5p1s11dhndpr42c33av7qr5d19orfj3mcn@4ax.com...
>
>
> Den eneste forskel er måske at Venstre i højere grad end Konservative
> simulerer Socialdemokratiet...

Det kommer nok stærkt an på øjnene, der ser. For mig ser det ud til at
Venstre oftest gør de ihærdigste forsøg på at "overhale" de (ofte mere)
konservative indenom. Det kommer til at fremstå som om de to partier kappes
om at være reaktionære.

ab



Arne H.Wilstrup (24-02-2005)
Kommentar
Fra : Arne H.Wilstrup


Dato : 24-02-05 22:05


"Steen Jensen" <a38@portoos.dk> skrev i en meddelelse
news:1gsi06l.lw12of1cn7zb2N%a38@portoos.dk...
> Davs i snelandskabet.
> Jeg (og måske andre) ville gerne høre fra garvede i gruppen, hvori de
> grundlæggende foskelle ligger, på det konservative- og partiet venstre?
>
> I større lande, var de to partier sikkert bare to fløje af samme
> parti...eller hva'?

Oprindelig var Venstre et protestparti, der faktisk -set i bakspejlet - var
mere venstreorienteret end selv Enhedslisten. Konservative og Venstre kunne
ikke fordrage hinanden og bekæmpede hinanden vældig meget.

Konservative gik ind for et stærkt kongehus, og opfattede samfundet som en
slags organisme, hvor hovedet bestemte over kroppens dele (ikke omvendt),
og hvor fædreland og patriotismen var i højsædet.

Konservatives opfattelse var at samfundet var i harmoni, når det var bedst -
det skal være som det er og blive hvad det var, kunne være beskrivelsen af
konservative.

Konservatisme er som ordet siger et samfundsbevarende parti og i mange lande
står konservatismen for en praktisk og fornuftspræget holding til politiske
spørgsmål, hvorfor det kan være vanskeligt at beskrive konservatismen som en
ideologi.

Konservatismens idemæssige stamfader regnes normalt for at være Edmund Burke
som levede i 1700-tallet. Han kom fra Irland og gjorde sig gældende i det
engelske underhus som tilhørende Whig-partiet, en betegnelse for de
liberale.

Han brød imidlertid med dette parti fordi han ikke brød sig om dets holdning
til den franske revolution, hvis udøvere og tilhængere, han mente var skyld
i udløsningen af det totale kaos i det franske samfund.
Ifølge Burke var der det galt at de revolutionære at de havde dannet nogle
ideer i deres hoveder som de med djævelens vold og magt ville omforme
samfundet efter og dermed lod hånt om det samfund, de havde overtaget fra
tidligere generationer. At henrette adelen og kongen og altså store dele af
aristokratiet var jo netop at gøre vold på legitime autoriteter.

Det Burke så som den store fare var at der derved ville være oprør mod
familieværdierne og ejendomsretten og den etablerede kirke og at disse
grundpiller i samfundet dermed var i spil.

Burke mente at kun hvis friheden kun kunne etableres ved at blive fulgt op
af ansvarlighed, og det så han ikke var tilfældet i Frankrig, hvorfor det
uvægerligt måtte ende i diktatur og undertrykkelse.

Burke gik ind for at man skulle sikre opretholdelsen af den eksisterende
samfundsorden i England, men det betød samtidig at man skulle sørge for en
vis personlig frihed for det enkelte individ.

Ifølge Burke er mennesket et "socialt dyr", et samfundsmæssigt væsen, der
indgår i fællesskaber, og for at mennesket skal føle sig tryg og have
retningslinier, gøres det bedst ved at man anerkender famillien og det
førnævnte princip som den sociale ordens grundenhed. Familien indgår i mere
overordnede sociale fællesskaber som udgøres af det geografisk afgrænsede
lokalsamfund og ikke mindst nationen. Det er gennem nationen man sikrer at
folket sikres forbindelse til fortiden og fremtiden.

Konservatismen mener at nationen er overordnet samfundets modstridende
interesser. For at det kan lykkes kræves der regler, og de regler regulerer
individets gøren og laden og er altså underlagt nationens samlede interesse.
Reglerne nedarves fra slægtled til slægtled og er en del af traditionen, som
man må respektere.

At der findes ulighed i samfundet, er uundgåeligt, da mennesker er
forskellige og deres forskellighed må accepteres. Det indebærer at det er i
orden at der er lederskab i samfundet, som nyder visse privillegier.

Venstre er et liberalt parti - her er mennesket sin egen lykkes smed - ordet
kommer fra det latinske liber, der betyder frihed.

I 16-,17, og 1800-tallets kamp for politisk frihed og demokrati indgik også
religionsfrihed og tolerance.

Man skulle respektere andres frihed og have ret til selv at vælge religion
og synspunkter på samfundet.
Der blev især i England kæmpet for retten til demokrati imod kongemagten.
Her skulle valgretten gøres lige og almindelig.
Det blev krævet at kongen skulle anerkende ytrings-og forsamlingsfrihed og
at disse frihedsrettigheder skulle indbygges i forfatningen. Man skulle have
ret til trykke - og pressefrihed og statsmagten måtte ikke udøve censur. Man
forlangte en gennemførelse af retsstaen og mod vilkårlige fængslinger og
indespærringer (habeas corpus-princippet) Alle skulle være lige for loven og
den skulle alle. Domstolene skulle være uafhængige af statsmagten - de
nævnte magtcentre skulle holde hinanden i skak og dermed afbøde virkningen
af den koncentrede statsmagt. Jf. fx den amerikanske forfatning, hvor vi har
delingen af den lovgivende, udøvende og dømmende magt er en realitet, og vi
kan også i Danmark finde disse tanker.

I 1700-tallet udgav Adam Smith bogen Nationernes velstand som var en slags
sammenfatning af tidens økonomiske tanker.

Han forherligede ikke særligt kapitalismen, men mente at det kun var godt
for samfundet med kapitalisme, hvis den fungerede under fuldkommen
konkurrenceforhold. Mennesket præges af stræben efter at forbedre deres
økonomiske lod -man har et ønske om at blive rigere og få højere status,
mener Smith. Dog skulle konkurrencen ikke have helt frit spil, og derfor
skulle statsmagten sikre retfærdigheden. Adam Smith var imod monopoler, men
det centrale i liberalismens økonomi er fri fortagsomhed, frihandel og
frihed for individet til at foretage økonomiske dispositioner.
Staten skulle have en begrænset rolle. Som natvægter skulle staten sørge for
en vis ro og orden og beskytte nationen mod agression udefra. Endelig skulle
staten sørge for standardiseringer af mål og vægt, så de handlende ikke snød
hinanden. Der skulle være forskrifter for byggevedtægter,så smarte bygherrer
ikke opførte bygninger, der styrtede ned over hovedet på folk eller som ikke
var tilstrækkeligt brandsikrede. Men staten skulle altså blande sig så lidt
som muligt.

Det tog Anders Fogh Rasmussen op i sin bog om minimalstaten, hvor udsagnet
"staten er for stor" kom i spil igen. Staten var blevet for stor, og skulle
"minimeres".

I den moderne liberalisme, giver det ingen mening mere at tale om kræfternes
frie spil, sådan som den klassiske liberalisme havde som centralt punkt. Man
går som liberalist stadig ind for frie markeder, kokurrence, fri
fortagsomhed og privatkapitalistisk udfoldelse, men fokus er flyttet i den
liberale teori. Her er det centrale nu, hvordan man stopper den offentlige
sektors vækst og hvordan man begrænser dens vækst.

Det betyder privatisering, brugerbetaling af de tidligere gratisydelser som
lægebesøg, museumsbesøg, statslig finansiering til teatre - som fx det Kgl.
Teater, biblioteker etc.

Så mange virksomheder som muligt skal være privatejede, der er ingen mening
i at udlejning af fx videofilm skal være omkostningsbestemt, medens det skal
være gratis at låne bøger. Det skal ikke være offentlige formyndere, der
bestemmer, hvad der er kultur og hvad der bør være en offentlig opgave.

Man kan sammenfattende sige, at hvor konservative går ind for at på en række
områder er det statens interesser, der er overordnede den private borgers
interesser, så går liberalisten ind for at staten skal blande sig så lidt
som muligt og på det økonomiske område skal det være markedskræfterne der i
meget vid omfang styrer indtjeningen.

Endelig er der naturligvis den private ejendomsret, som begge går ind for:
liberalisterne og de konservative.

Jeg skal slutte med en beskrivelse af den liberalistiske selvforståelse
mellem løndannelsen, fagforeningerne, arbejdsløsheden og statens rolle i
relation hertil.

Fagforeningerne presser gennem deres organisations styrke lønforhøjelser
igennem, der ikke er produktionsmæssig grundlag for. Ved lønninger af den
højde vil arbejdsgiverne ikke efterspørge arbejdskraft tilstrækkeligt til ,
at alle kan beskæftiges. Det medfører arbejdsløshed. Den overlader man så
til staten til at tage sig af.

Så der er altså i dag stadig forskelle på konservative og Venstre i forhold
til hvad de vil med samfundet og statens rolle, men da meget politik i dag
handler om økonomi, så er de to partier rimelig enige, bortset fra at
Venstre ønsker i første omgang blot et skattestop, medens Konservative
ønsker nedsættelsen af skatten, især til erhvervslivet.
Man mener at jo mindre skat, jo mere vil arbejdsgiverne efterspørge
arbejdskraft, da de jo så vil have råd til at betale arbejdskraften noget
mere.

--
ahw



Steen Jensen (24-02-2005)
Kommentar
Fra : Steen Jensen


Dato : 24-02-05 22:19

Arne H.Wilstrup <dufaardenikke@atse.invalid> wrote:

> Oprindelig var Venstre...

Tak for en uhyre fyldestgørende forklaring
--
Steen
Sendes uden porto.

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177522
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408670
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste